BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

Transkript

1 BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert. Censr har vurderet din kørsel ud fra det, der står i retningslinjerne. Her står, hvad du skal vide, kunne g frstå fr at kunne færdes sikkert på lille knallert i trafikken g fr at du kan få kørekrt til lille knallert. Du har ikke bestået den praktiske prøve. Nedenfr kan du se, hvad du ikke mestrer sikkert nk endnu. Manøvre dækker: Placering, tegngivning, hastighed, vigepligt, pmærksmhed, afstand, balance mm. Kntrlprøve: Fare/Indgreb: Emner i retningslinjerne: C. Betjening af knallerten C. Igangsætning C. Standsning D. Ligeudkørsel D. Vgnbaneskift D. Sammenfletning D. Vending E. Frem md kryds E. Ligeud i kryds E. Til højre i kryds E. Til venstre i kryds E. I rundkørsler F. Møde F. Kørsel frbi F. Overhaling G. I tæt trafik G. Kørsel fran g efter andre Orientering Manøvre Bemærkninger

2 G. I trafiksanerede mråder Andet Bemærkninger iøvrigt:

3 Praktisk prøve - bedømmelse ud fra følgende præstatinskrav: C1: Trækning af knallerten, krrekt kørestilling g spejlindstilling Knallertens vægt, tyngde g styrbarhed under trækning af knallerten uden startet mtr, g de skal vise, at de kan sætte den på støtteben. Trækning af knallerten fregår ved, at eleverne står på venstre side af knallerten med venstre hånd på styret g højre hånd på sædet eller på styrets højre greb. C2: Igangsætning g standsning, tænding, gashåndtag g kblingspunkt Starte knallerten enten via elektrisk starter eller kickstarter, åbne eventuel benzinhane, betjene eventuel mtrstp- kntakt g chker. Frnemme knallertens kblingspunkt ved langsmt at øge mtrens mdrejninger til kblingspunktet g derefter slække gassen. Starte g stppe i balance: De skal kunne føre knallerten sikkert under lav hastighed, hvr det er vanskeligt at hlde balancen g kursen. Hlde en ngenlunde jævn hastighed. (Dette trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: De skal altid sikre sig, at de kan sætte i gang g standse uden fare eller unødig ulempe fr andre. Vigtigheden af at rientere sig før start ved vejside. Ulykker i frbindelse med igangsætning sker fte ved, at knallerten bliver påkørt af en bagfra kmmende trafikant, pga. manglende rientering bagud inden start. Hvis de sjusker med at se sig tilbage ved igangsætning, er der str risik fr, at de fejlbedømmer de bagfra kmmendes hastighed g afstanden til dem. At sætte i gang, hvr der er meget trafik, kræver tålmdighed. Hvis der hele tiden kmmer biler bagfra, kan de fristes til at tage chancer g køre ud, selvm der ikke er afstand nk til bagfrakmmende g disses hastighed er fr høj. C3: Styreteknik, bremseteknik g undvigelsesmanøvre

4 Kørsel i sving: Sætte i gang, bremse efter pretning i sving, standse i balance g udføre styring med krpshældning. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Tilpasse hastighed g styring i frbindelse med sving. Udnytte vejens ptiske ledelinjer under kørsel i sving fr at stabilisere styringen. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Udføre kmbineret bremse- g undvigemanøvre. Bremse på den mest ptimale måde: Ved at bremse så hårdt, at hjulene lige præcis ikke blkerer, g ved både at benytte fr- g baghjulsbremsen. D1: Placering Eleverne skal kunne genkende g angive betydningen af: De frskellige færdselstavler, kørebanestriber, færdselssignaler mv., sm har betydning fr deres placering under knallertkørsel.(øves i terien g i praksis ved senere øvelseskørsel i trafikken) Cykelstier gså kan deles med fdgængere (delt sti, fælles sti), eller de kan være dbbeltrettede. De skal kunne placere sig lvligt g hensigtsmæssigt på henhldsvis delt sti, fællessti g dbbeltrettet cykelsti. Cykler g knallerter ikke må køre på mtrtrafikvej, mtrvej eller andre steder, hvr de møder frbudstavler, eller undertavler, sm har betydning fr knallertkørere Placere sig så langt i højre side sm muligt under ligeudkørsel. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Orientere sig før placering, sm beskrevet nedenfr under D2. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) D2: Orientering Hlde balancen g blive i sin bane under rientering fremad, til siderne g bagud. Orientere sig bagud både ved brug af spejle g hveddrejning. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Orientere sig grundigt i alle retninger før en trafikal handling: Igangsætning g standsning (se tidligere), vgnbaneskift, sammenfletning, kørsel frbi hldende biler mm., U- vending, ved cykelstis phør, frhindringer i egen bane, vejindsnævring, udkørsel fra tankstatin eller privat grund mm. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Vise, at de er pmærksmme på andre trafikanters manøvrer g at de reagerer hensigtsmæssigt på dem. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.)

5 Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Manøvrested er kritisk i frhld til, m den tiltænkte manøvre er frsvarlig g/eller tilladt. (Trænes gså ved senere øvelseskørsel i trafikken.) Bagfra kmmende trafikanters hastighed, afstanden til dem g deres placering, g herudfra bedømme, m et phld i trafikken er strt nk til, at de kan fretage manøvren uden at være til fare eller ulempe (egen acceleratinsevne i frhld til bagfra kmmendes hastighed). (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Steder, hvr det kan være særligt vanskeligt at rientere sig. D3: Tegngivning Tegngivning frud fr start, stp, sving, vgnbaneskift g på vej ind, rundt g ud af en rundkørsel. Tegngivningen skal gives, uden at de mister balancen eller den fulde kntrl. De andre trafikanters tegngivning g placering, g de skal kunne handle hensigtsmæssigt her ud fra. (Trænes både på det lukkede øvelsesmråde g senere ved øvelseskørsel i trafikken.) Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: De skal være klar ver, at ikke alle trafikanter altid gør, sm de skal: De kan glemme at give tegn, eller de kan give tegn til ét g gøre nget andet. Det skal de kunne reagere hensigtsmæssigt på. De skal hele tiden være ngle skridt fran i frhld til deres handlinger i trafikken. På den måde får de gd tid til at rientere sig, placere sig g give tegn. Pludselige g hasarderede manøvrer har andre ikke mulighed fr at reagere på. E1: Ligeudkørsel i kryds Orientere sig grundigt, når de kører frem md krydset, g afpasse hastigheden efter frhldene i krydset. Placere sig rigtigt ved ligeudkørsel i kryds med/uden svingbaner g med/uden cykelstier eller cykelbaner. Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: I kryds med signallys skal de være særlig pmærksmme på, at højresvingende medkørende g venstresvingende mdkørende har set dem. Samtidig skal de tilpasse hastigheden, så de kan nå at reagere, hvis det ikke er tilfældet. Signallysregulering, gså hvr der er særlige lyssignaler fr cyklister. Vigepligtsreglerne: Ubetinget vigepligt, højrevigepligt g fuldt stp. Eleverne skal kunne genkende g angive betydningen af: De frskellige færdselstavler, kørebanestriber, færdselssignaler mv., sm har betydning fr deres placering i kryds g fr deres vigepligt, g de skal kunne angive betydningen af dem.

6 E2: Højresving Orientere sig grundigt, inden de giver tegn til højresving. Begge dele skal ske i gd tid før svinget. Eleverne skal kunne reagere hensigtsmæssigt: Afpasse hastigheden i frhld til svingets skarphed g blive så langt md højre sm muligt. Afpasse hastigheden efter færdselsfrhldene i øvrigt, så de kan nå at rientere sig m færdslen fra venstre side i krydset g m eventuelle medgående fdgængere, g nå at vurdere g reagere hensigtsmæssigt. Vise, at de ser efter mdkørende, der skal til venstre, g vise, at de er pmærksmme. E3: Venstresving Orientere sig grundigt, før de placerer sig enten helt i højre side af krydset eller til venstre fr højresvingsbanen. Placere sig ved krydsets mdsatte hjørne, så langt til højre sm muligt g uden at være så langt ude i krydset, at de er til gene fr den medkørende trafik. Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Et kryds i frhld til størrelse, svingbaner, trafikmængde, andre trafikanters hastighed, vejafmærkning g øvrig regulering, g tilpasse hastighed, rientering, placering, tegngivning g venstresvingsmanøvren i øvrigt efter den vurdering. Om de øvrige trafikanter verhlder deres eventuelle vigepligt. E4: Rundkørsler Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Den særlige vejafmærkning g de signaler, der er fr cyklisters placering g vigepligt i en rundkørsel. Hvis rundkørslen har cykelsti, skal de benytte den samt følge den vejafmærkning g skiltning, sm gælder her. Ellers skal de hlde så langt til højre sm muligt. Når de ser advarselstavlen Rundkørsel, betyder det rundkørsel frude, g de skal nedsætte hastigheden. Deres vigepligt på vej ind i, rundt i g ud af rundkørslen. De skal gså vise, at de afpasser både hastighed, rientering, placering g tegngivning efter manøvren. Når de kører rundt i rundkørslen, skal de være pmærksmme på, m trafikanter på vej ind hlder tilbage, sm de skal. Når de kører rundt i rundkørslen, skal de være pmærksmme på, m bilister på vej ud har set knallerten på bilens højre side g hlder tilbage. Hvis de skal hele vejen rundt i rundkørslen, kan de blinke til venstre allerede, når de kører ind i rundkørslen fr at frtælle trafikanter på vej ind fra de andre ben, at de frtsætter rundt.

7 F1: Møde Når de kører ud af rundkørslen, skal de huske at rientere sig, give tegn til højresving g hlde tilbage fr fdgængere, sm krydser vejen. Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Ved møde på smal vej, i sving, ved bakker g i andre situatiner, hvr et møde kan være vanskeligt, skal de afpasse hastigheden i gd tid. Hlde sig bag ved andre medkørende knallerter eller cyklister, indtil mdkørende er passeret, hvis der ikke er plads til alle. Hvis vejen er spærret, eller der er andre frhindringer i ens egen halvdel af kørebanen, skal de standse g lade mdkørende passere (medmindre andet fremgår af færdselstavler). Eleverne skal kunne genkende g angive betydningen af: - Den vejafmærkning, sm regulerer mødet mellem md- g medkørende ved at angive vigepligt g placering. F2: Kørsel frbi Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: De skal sikre sig gd tid til rientering g eventuel undvigemanøvre ved at nedsætte hastigheden, når de nærmer sig fx et hldende køretøj, børn, heste, ældre, kreaturer, vejarbejde mv. i egen vgnbane. En bus, sm giver tegn til at køre ud fra stppestedet, betyder, at de skal standse p g blive bagved, indtil bussen er kørt. De skal afvente mdkørende, sm ved en frhindring verskrider egen kørebanehalvdel, hvis der ikke er plads til begge. En passende sideafstand til de hldende, når de kører frbi. Når de nærmer sig et fdgængerfelt, skal de køre med passende lav hastighed, så de kan nå at hlde tilbage fr fdgængere, der er på vej ud i det. Køre med passende lav hastighed fran skler g hvr sklepatruljer arbejder, g standse, hvis en sklepatrulje er ved at lede elever ver kørebanen. F3: Overhaling Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Om betingelserne fr at verhale er til stede. Det vil sige den nødvendige verhalingslængde i frhld til egen hastighed g hastigheden hs den, de verhaler, g den nødvendige verhalingslængde i frhld til egen hastighed g trafikfrhldene i øvrigt: afstand til sving, bakker, kryds, mdkørende mv. Hvrnår de skal give tegn til verhaling, så bagvedkørende bliver klar ver hensigten. Hvrnår afstanden bagud til den verhalede er sikker nk til at trække ind fran den verhalede uden at være til fare eller ulempe. Om verhaling kan lade sig gøre på frsvarlig måde, g afbryde verhalingen, hvis frhldene ændrer sig g gør det usikkert.

8 Hvis de verhaler cyklister, sm er ved at starte fr grønt, skal de hlde gd sideafstand g sikrer sig, at der er plads til begge, da mange cyklister slingrer lidt, når de starter med at træde cyklen. Eleverne skal kunne genkende: Den vejafmærkning, sm angiver regler fr verhaling. Eleverne skal kunne angive betydningen af denne vejafmærkning. G1: Kørsel i tæt trafik Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: Hvrnår de befinder sig i bilisternes blinde vinkler, g tilstræbe at befinde sig der så lidt tid sm muligt. Om sideafstanden er frnuftig til at kunne passere en frankørende. De skal altid tilpasse deres hastighed efter frhldene, så de kan nå at stppe, hvis der pstår en hindring. Den mest hensigtsmæssige hastighed g manøvre efter den tætte trafik. De skal altid tilpasse hastigheden ud fra vejens mgivelser, frløb g brug, vejrfrhld,, belægning, sving, bakker, versigtsfrhld, knallertens belæsning g de andre trafikanter, sm færdes med en anden hastighed. (Kørsel i tæt g blandet trafik) Hvis de får nedsat udsynet, fx bliver blindet, kører i regn eller tåge, skal de tilpasse hastigheden, så det fulde herredømme ver knallerten bevares g de kan nå at reagere, hvis der sker nget ufrudset. De skal vide at særlig stre køretøjer, har brug fr megen svingplads. Den mest hensigtsmæssige hastighed efter de trafikale frhld, g de skal gengive situatiner, hvr de skal køre med en lavere hastighed end den tilladte (børn, gamle, parkerede biler mm). G2: Kørsel fran g efter andre Eleverne skal kunne pfatte g bedømme: En passende afstand til frankørende efter vej-, vejr- g trafikfrhld g i frhld til at frankørende kan fretage en uventet manøvre. Eleverne skal reagere hensigtsmæssigt: De trækker til højre g gør plads, hvis de bliver verhalet. De ved rientering sikrer sig, at deres manøvrer kan ske uden fare g ulempe. De skal løbende hlde sig rienteret m de bagvedkørendes afstand, hastighed g hensigt (se i spejlet g/eller se sig tilbage), g herudfra handle ud fra deres iagttagelser. De skal tydeligt g i gd tid vise deres hensigt gennem placering g tegngivning. Dette reducerer deres risik fr at blive påkørt bagfra. G3: Kørsel i trafiksanerede mråder g phlds- g legemråder Eleverne skal kunne genkende:

9 Den vejafmærkning, sm påbyder en særlig adfærd g hastighed i trafiksanerede mråder g i lege- g phldsmråder, g eleverne skal kunne angive betydningen af den. Eleverne skal kunne reagere hensigtsmæssigt: De kører maximalt med den højst angivne hastighed i trafiksanerede mråder, g de afpasser i øvrigt hastigheden efter frhldene. De afpasser hastigheden yderligere under passage af fartdæmpende franstaltninger. De hlder tilbage fr eventuelle gående ved kørsel ver gågade.