Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Transkript

1 Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Side 3 2. Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med børnenes digitale dannelse i børnehaven? Side 3 3. Hvordan kan arbejdet med pædagogisk it være med til af fremme et inkluderende læringsmiljø? Side 4 4. Hvordan kan arbejdet med pædagogisk it tænkes ind i forhold til samarbejdet med de seks læreplanstemaer? Side 5 5. Rollen som It-inspirator. Side 6 6. Pædagogens forskellige positioner. Side 7 7. Pædagogisk forløb. Side 8 8. Konklusion. Side 9 9. Litteraturliste. Side 10 2

3 Indledning: Vi har fået en ny generation at touch- digitale brugere som helt nede fra 2 års alderen bliver bekendt med brugen af digitale redskaber fx fjernsyn, radio, computer, mobiltelefon, spilllekonsol, Smartphone. Vores børn i nutidens Danmark, lever i en virkelighed der er moderniseret ved brugen af de forskellige indkøbte digitale medier. Når børn kommer i børnehave er de derfor allerede små mediebrugere. Derfor må vi ikke i dagtilbud fravælge de digitale medier, da de digitale medier er en større og større del af den verden, som børnene skal leve i og forholde sig til. Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med børnenes digitale dannelse i børnehaven? I Favrskov kommune har man lavet en strategi for IT i dagtilbud, hvor man fokuserer på børns digitale dannelse og kompetencer. Der bliver fokuseret på IT som en naturlig del af børns leg og læring. I institutionerne handler udvikling af digital dannelse og kompetencer for børnene om, på en legende og udforskende måde, at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve og udtrykke sig 1. Det er nemlig ikke kun skolebørn, der kan lære meget af at bruge ipad, der er også udviklet masser af børne-apps til børn mellem 0-6 år. Der skal skabes et fra start naturligt forhold for børnene til at bruge og benytte de digitale redskaber vi ser som et naturligt arbejdsredskab i vores hverdag. Digital kompetence er den kompetence som bygger bro mellem på den ene side en række færdigheder som for eksempel at tolke symboler, billeder (læse), (lege-)skrive, tegne, regne, og på den anden side den kompetence som kræves for at anvende de digitale platforme på en kreativ, konstruktiv og kritisk måde 2. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitale verden. Børnene skal lege, skabe, undersøge, eksperimentere, producere og kommunikere 3. Målet er at barnets digitale kompetencer ophøjes til digital dannelse. Digital dannelse vil sige, at barnet tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at være kritisk i brugen af it, som på en integreret måde gør børnene i stand til at færdes i den digitale verden. Derfor er det vores fornemmeste opgave som IT-inspirator, at få de digitale medier til at være en naturlig del af børnenes hverdag og det at tage en ipad ned fra hylden og arbejde med den, skal være lige så legat, som når man ønsker at tage papir og blyant eller et puslespil. Det gælder om at finde på, være kreativ og nytænkende, altså være innovativ. 1 Favrskov it strategi s.3 2 Bølgan Foredrag med Klaus Thestrup

4 Personalet skal kunne finde på (Ny brug af teknologier og fortællinger i fællesskab), kunne se mulighederne (i andres brug af teknologi og fortællinger), kunne lære at lære (etablere eksperimenterende fællesskaber og få andre til det), kunne reflektere (Forholde sig til at leve og arbejde i et mediesamfund), kunne omsætte (lege, eksperimentere, producere og kommunikere om noget med nogen) og kunne udveksle (være tolerant, udveksle, potentielt ændre og blive ændret) 4 Lotte Nyboe henviser i sin bog Digitale Dannelse 5 til Buckingham der fremhæver, at det er vigtigt for børn at få 1) adgang, 2) forståelse og 3) produktion, til den digitale verden. Han mener, det er vigtigt at børnene har adgang til digitale redskaber (ipad, internet, digitale kameraer og printer). Alle børnene i institutionen skal have mulighed for at arbejde med ipad på hver deres måde. Nogen kender ikke til ipad ens muligheder og andre har allerede mange erfaringer med brugen og dens forskellige funktioner. Ved Forståelse mener Buckingham, at det er vigtigt at vi lærer børnene at agere fornuftigt gennem den medieverden af tilbud de hele tiden bliver præsenteret for. Han påpeger også, at det er vigtigt at børnene lærer at tolke og afkode medierne rigtigt. Set i forhold til Buckinghams tredje punkt om produktion så skal vi pædagoger udvikle børnenes kompetencer, så de i deres læring med ipaden ser muligheder i hvad de forskellige apps kan, så de lærer at gå i dybden i de forskellige app s. Børnene skal være interaktive i deres arbejde/leg med ipaden. Når vi ved at børn allerede i to års alderen viser lyst og interesse for den digitale verden, så er det oplagt at stimulere og motivere børnenes interesse for it. Denne nærmest medfødte kompetence i og for brugen af digitale redskaber vi ser hos børnene, giver et godt grundlag for at løfte dem op på et højre læringstrin i brug af it. Børnene skal udfordres i brugen af ipad en og dens muligheder. Endvidere kan børnene hjælpe hinanden og samarbejde med hinanden om de forskellige opgaver og udfordringer, det kan give at arbejde med digitale medier. Vi skal huske at børnene er villige til at lære og hjælpe hinanden og de er ikke bange for at prøve sig frem. Hvordan kan arbejdet med pædagogisk it være med til at fremme et inkluderende læringsmiljø? For børn i institution der har særlige behov, kan der med stor fordel bruges digitale medier så som ipad en. Vi ser at børn med særlige behov ofte fravælger at deltage i de sociale lege og trækker sig derfor fra fællesskabet. Det gør at de i deres hverdag i børnehaven ikke er en del af det sociale fælleskab og børnene føler ofte ikke samhørighed til den store børnegruppe. IPad en kan her være medvirkende til at nogle af disse børn bliver motiveret til at være deltagende. F.eks. at man har arbejdet med et projekt som barnet har filmet og vil vise for de andre børn på stuen og på denne måde vise barnets kompetence indenfor de digitale medier og dens projekt. Og herefter videreudvikle på projektet og få nogle flere børn med. 4 Fordrag med Klaus Thestrup Lotte Nyboe, Digitale Dannelse 4

5 Et eksempel fra en integreret institution i Århus, hvor der bliver fremhævet at ipad en kan være et godt redskab til de børn med særlige behov, til at de fordyber sig i brugen af ipad en, så de glemmer lidt at de andre børn også bliver tiltrukket af ipad en og en del af fællesskabet. Som Ann Løwenstein nævner 6 i artiklen skal vi skærme børnene : Der skabes læringsrum og fællesskab rundt om en ipad. hun siger også at skærmen bliver et fælles tredje for de børn. Endvidere er der også fremhævet i eksemplet fra den integreret institution i Århus, at ipad en kan være et godt redskab til de børn med særlige behov, hvor de oplever et samvær med de andre børn der viser interesse i ipad en. Ved brug af ipad en bliver fokus flyttet fra det barn der har svært ved at indgå i et socialt samspil, til at fokus bliver rettet på det at anvende ipad en i nogle udvalgte opgaver. IPad en kan også være et hjælpemiddel til udvikling af kognitive færdigheder, hvor barnets opmærksomhed rettes mod egen produkt og aktivitet, påvirkning og samspil med mediet, hvor det i eget tempo og ud fra eget funktionsniveau kan udvikles og opleve succes 7. Barnet skal efterhånden få lyst til at arbejde videre og udforske de digitale medier. Søren Gundelach, der er partner i firmaet Pædagogisk Udviklings Forum, der laver konsulentarbejde for daginstitutioner, udtaler i DR den 24. marts Det kom bag på mig, hvor betagede mange børn er blevet af tablets. Kombinationen af noget stærkt visuelt og den nemme styring via berøring er meget effektfuldt for børn. De føler, at de er i kontrol, og så kan de nemt koncentrere sig, og det gør tablets meget brugbare til læring. Endvidere udtaler Rikke Pal, der er skolelærer og anmelder apps på Det er sjovt og intuitivt at gå til for børnene, og de oplever det ikke som læring og opgaver, når de for eksempel skal producere en bog med billeder og ord. Det er læring der foregår skjult via leg 8. Vi ser, at IPad en samler børnene socialt, hvor de snakker, hjælper hinanden og eksperimentere om brugen af ipad en og de forskellige app s. Alle børn er med i legen/arbejdet med ipad en, store som små på hver sin måde, selv de mindste børn kan navigere rundt i de forskellige apps og selvfølgelig skal vi også huske at nævne, at de lærer at vente på tur. Hvordan kan arbejdet med pædagogisk it tænkes ind i forhold til samarbejdet med de seks læreplanstemaer? Som pædagoger i en institution ser vi de 6 læreplanstemaer som et aktiv til det at arbejde med ipad en i er læringsmiljø. Den kan bruges til at tage billeder med på vores turer, af forskellige dyr vi møder på vores vej ude i naturen, derefter hjem i institutionen og tale om dem og evt. Google dem så vi kan få viden om de dyr og insekter vi har set. Derefter printes der ud og laves ophæng eller bog, male osv. Der kan komme meget socialt i det at bruge ipad en i en gruppe og via samarbejdet børn/voksne eller børn/børn imellem. Det sproglige og motoriske ligger også hen over alle 6 Artikel: Skal vi skærme børnene. 7 Tidsskriftet 0-14, side 47 8 DR, den 24. marts

6 temaerne. På det personlige ligger der også store udfordringer for det enkelte barn i at prøve til og forsøge mange gange. Ved at benytte nogle af de billeder vi har taget kan de i det senere forløb være med til at blive det kunstneriske udtryk for en hverdag i en børnehave. De 6 læreplanstemaer skal understøttes af de digitale medier og skabe udvikling i hverdagen, med f.eks. dokumentation via de digitale medier. F.eks. kan der tages billeder med ipad og disse ligges i en app, hvor man kan lege med dem, f.eks. i en digital fortælling. Og på denne måde lave dokumentation om en eller flere af de 6 læreplanstemaer. Rollen som It-inspirator. Den digitale verden stiller helt nye krav til personalet, og der skal udvikles en dannelsesmæssig tilgang og en pædagogisk tilgang til hvordan it skal foregå i praksis i vores dagtilbud. Dette skal sikre, at digitale medier udvikles med et kritisk, analytisk og kreativt perspektiv 9. Noget personale har stor viden og stort engagement mens andet personale stiller sig mere tøvende og udfordrende overfor brugen af ipad. Noget personale har ikke kendskab til, eller skal opfordres til at stifte bekendtskab med de nye muligheder. Personalet vil møde krav, udvikling og nytænkning meget forskelligt, og indgangsvinklen til at lære nyt kan være meget forskelligt fra person til person. Det er vigtigt, at vi som it-inspirator deler ud af vores viden og erfaringer i forhold til medier i institutionen. F.eks. vil det være en god ide, at it-inspiratoren får et fast punkt på dagsorden til personalemøder, hvor man taler om nye apps, hvordan man kommer videre i arbejdet med digitale medier, dokumentation og digitale medier, hvor langt er man kommet osv. Rollen som it-inspirator i et dagtilbud dækker som beskrevet over mange vinkler i at få inddraget ipad en som et læringsredskab i vores hverdag. Som it-inspirator er det vores opgave: 1) at åbne vejen for at børnene får mulighed for at arbejde med ipad en. 2) at vi er opmærksomme på at børnene ikke kommer til at tage styringen af ipad ens funktioner og muligheder. Børnene skal lære at omgås de nye medier på en klog, kreativ og kritisk måde. 3) at være vejleder og være aktiv i rollen som it-inspirator, i forhold til det øvrige pædagogiske personale. 4) at være åben om dette nye pædagogiske arbejdsredskab, vi har fået som mulighed til at indvie børnene i den digitale verden, hvor børnene både får lov til selv at udforske og i dette læringsmiljø også kan hente hjælp i den pædagogiske læring. 5) at vi giver vores ledelse opdateringer i forhold til det at arbejde med ipad en i børnehaven. 9 tidsskriftet:

7 6) at vi er medvirkende til at brugen af it og digitale medier i børnehaven får en pædagogisk vinkel, hvor der hele tiden er tænkt i læring for det enkelte barn 10. Det er vores opgave som it-inspirator, at lære resten af personalegruppen og børnene i vores institutioner, at bruge disse medier som et redskab til pædagogisk læring og ikke blot som en spillefunktion. Derudover skal vi huske at it ikke er et mål i sig selv, med et middel til at arbejde med f.eks. de 6 læreplanstemaer, LP og inklusion. Derfor kan it ikke opfattes som et isoleret værktøj som står alene. Alle materialer og alle medier kan kombineres. Børnene skal lege medierne ind i deres hverdag, og på den måde blive kompetente og udvikle digital dannelse. F.eks. at bygge med Lego og derefter lave en digital fortælling om det at skabe teater/film i Puppet Pals eller imovie. Eller tage billeder med digitalkamera af det man bedst kan lide i institutionen og printe billedet ud, eller bruge det i f.eks. imovie eller Book Creator, hvor der vises, hvad børnene har taget billeder af og børnene fortæller til deres billeder. Digital dannelse handler om at kunne bruge de digitale værktøjer og medier på kreative og kritiske måder. De digitale medier er et værktøj som skal bruges i mange sammenhænge, og som er et supplement til den store mangfoldighed af pædagogiske metoder/redskaber, som vi som pædagogisk personale skal arbejde med. Da vi havde fortælleruge, satte vi i personale gruppen et krav om at alle i løbet af ugen og til den fælles fernisering skulle have brugt digitale medier på en eller anden måde. Det kunne være at tage billeder som personale og som børn vil gøre, lege med de forskellige App s f.eks. Puppet Pals, Free Paint osv. Dette gjorde vi for at komme i gang med den digitale verden og for at alle både personale og børn skulle blive nysgerrig på det. Alle børn var inddelt i 8 grupper på tværs i huset med et personale tilknyttet hver gruppe. Der skulle fortælles en historie/eventyr/opdigtet eller lignede, som gruppen skulle arbejde med resten af ugen og vise frem til den fælles fernisering om fredagen. Pædagogens forskellige positioner. For det pædagogiske personale og os som it-inspirator er det en ny opgave at støtte børnene i at lege og lære i forhold til de digitale medier. De digitale medier udelukker på ingen måde leg. Tværtimod giver de mulighed for at forny legen og dens muligheder. Lege med digitale medier er ikke en indsnævring og begrænsning men en udvidelse, siger Klaus Thestrup. Vi tager det vi har og blander det sammen 11. Det er vigtigt at vi pædagoger tager stilling til, hvordan der skal arbejdes med digitale medier i vores dagtilbud. Klaus Thestrup har undersøgt, hvordan børn og pædagoger sammen eksperimenterer og udvikler nye lege med medier. Her understreger han, at medieleg er en kombination af både digitale og analoge medier.»når jeg taler om medier, taler jeg også om saks, papir, lim og ikke bare digitale medier. Det handler om at kombinere medier. Det er nøglen til succes,«siger han. I sin afhandling definerer han forholdet mellem barn, pædagog og medie som»et eksperimenterende fællesskab«, hvor man undersøger noget sammen, for eksempel ved at søge efter oplysninger om en svamp på nettet eller se et videoklip på YouTube om Star Wars for derefter at lave et lyssværd og opfinde en Star Wars-leg. Det centrale i medielegen er, at det er fortællingerne, 10 Line 3. Kursusgang. 11 foredrag med Klaus Thestrup den 3. april 2013 på skovvangsskolen 7

8 der driver værket, og at børn og voksne er ligeværdige 12. Susanne Christensen, pædagog og souschef i Børnenes kontors Daginstitution i Esbjerg, udtaler: Ud fra vores pædagogiske viden skal vi tage IT ind som et supplement til den øvrige pædagogiske praksis. Man forventer med denne tilgang både at skabe rammer for barnets nuværende udvikling og trivsel, samtidig med at man ruster barnet til fremtidige udfordringer og kan være med til at lette overgangen fra dagtilbud til skole 13. Klaus Thestrup har lavet en model, hvor pædagogens roller i det eksperimenterende fællesskab er delt op i fire som deltager ved pædagogen ikke alt om det, fællesskabet er optaget af, men er interesseret i at komme til at vide det og pædagogen er interesseret i at lære at kunne det, som børnene kan. 2. Som mester (IT-inspirator) ved pædagogen mere end børnene i fællesskabet på et eller flere punkter, for eksempel om det tema brugen af medier indgår i, og pædagogen han sandsynligvis et bredere kendskab til andre mulige digitale teknologier. Som mester har pædagogen et ansvar for at formidle sin mere viden til fællesskabets øvrige deltagere. 3. Som guide er det pædagogens ansvar at rammesætte forløbet og derved sikre, alle børn får mulighed for at deltage aktivt. 4. Som aktør er pædagogen med til at udfolde fællesskabets kultur og bidrager med sit engagement til at udvikle, hvordan gruppen fungerer sammen. I vores pædagogiske forløb ude i vores institutioner har vi talt meget om, hvordan vi skulle arbejde med de digitale medier. Igennem hele det nuværende forløb arbejder vi omkring Klaus Thestrups ovenstående 4 trin, hvor vi udvikler og eksperimentere med os selv og børnene i brugen af de digitale medier. Pædagogisk forløb. Vi har valgt at arbejde med historien De 3 bukke bruser. Der er blevet arbejdet med 5 6 børn og andre gange hele gruppen. Historien om De 3 bukke bruser er blevet læst højt for børnene utallige gange på forskellige vis og af forskellige voksne. Efterhånden som historien blev læst flere gange påtog børnene sig roller, som de levede sig ind i og satte ord og bevægelse på. Vi voksne har gennem hele forløbet talt om de følelser og reaktioner det kan give at f.eks. at spille trolden og det at bliver forskrækket når trolden råber. Dette er også blevet italesat sammen med børnene og forskellige følelser er vist og talt om på app en Emotions. Endvidere har de også malet/tegnet De 12 fra artiklen: Skal vi skærme børnene 13 tidsskriftet 0-14, s tidsskriftet 0-14, s. 77 8

9 3 bukke bruse både på papir og i app en Free Paint. En af tegninger som de malede på, havde vi fundet ved at google ordet De 3 bukke bruser. I bogen bruger historien svære ord som sætteren og han flyder med strømmen disse ord har vi fortalt betydningen af med egne ord, men vi har også prøvet at finde billeder af det på nettet. I hele forløbet er der blevet taget billeder og optagelser af børnene. Børnene har også fortalt historien på app en Puppet Pals. Disse billeder og optagelser vil blive klippet sammen til dokumentation om vores pædagogiske forløb. Konklusion. Vi ser at det er vigtigt, at vores institutioner drager omsorg for at børnene får støtte til nysgerrighed og lyst til at lege med og lære at beherske de digitale medier. Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. I arbejdet med ipad, kan vi konkludere at det ikke er teknologien der gør forskellen i sig selv, men hvordan vi pædagoger bruger dem og med hvilken tilgang vi vil lade børn benytte dem. Derfor kan vi som it-inspirator konkludere, at det er vigtigt, at vi holder gejsten og motivationen oppe og opfordre vores kollegaer til at anvende ipad en/it i deres pædagogiske arbejde og som dokumentation for vores pædagogiske arbejde med børnene. Målet skal være at de digitale medier bliver et redskab på lige fod med andre kreative medier, f.eks. saks, papir, puslespil osv. 9

10 Litteraturliste. Bølgan, N. (2006) personalets syn på digitale verktøy i barnehagen og Å gå i gang å komme videre. Fra Temahefte om IKT i barnehagen. Kunnskapsdepartementet, Norge. Mehlsen, C. (2012) Skal vi skærme børnene. Artikel i magasinet Asteriks nr. 64. Nyboe, L. (2009) Digitale Dannelse. København K. Frydenlund. Oplæg ved Line Skov Hansen, 3. kursusgang den. 11. marts Tidsskriftet 0-14: IT i institutionen. September Dansk pædagogisk forum. Foredrag med Klaus Thestrup den 3. april 2013 på skovvangsskolen i Hammel. Klip fra DR, den 24. marts It-strategi for dagtilbud, Favrskov. (2012) 10