Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Transkript

1 Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre forvridning af konkurrencen mellem de enkelte medlemslande. Danmark påvirkes og opererer hver dag under lovgivning, der vedtages i EU. Alligevel fylder EU området ikke meget i den danske debat, og det kan derfor være vanskeligt at have det fulde overblik over EU systemet bliver et år i forandringens tegn i EU. Den 25. maj skal der vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der skal også udpeges nye kommissærer til EU-Kommissionen, og så skal Det Europæiske Råd have ny formand. Med denne note vil Dansk Energi gennemgå, hvad der kommer til at ske i de enkelte EU-institutioner det vil nemlig få betydning i de kommende fem år for mulighederne i EU. Du kan i denne note læse mere om følgende: Danske og europæiske partier Parlamentet: Brede flertal, men også fløjkrig: Case med back-loading Energi og klima fylder meget i Parlamentet Endnu mere fokus på energi og klima i næste valgperiode Udpegelsen af en ny Kommission Europa-Parlamentsvalg den 25. maj. Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet. Medlemmerne sidder i faste valgperioder, der løber fem år ad gangen. Der vil efter valget sidde i alt 751 medlemmer af Parlamentet fra EU s 28 medlemslande. Antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange personer der bor i det enkelte medlemsland. Den præcise fordeling ses herunder: Medlemslande MEP Medlemslande MEP Tyskland 96 Østrig 18 Frankrig 74 Bulgarien 17 Storbritannien 73 Danmark 13 Italien 73 Slovakiet 13 Spanien 54 Finland 13 Polen 51 Irland 11 Rumænien 32 Kroatien 11 Holland 26 Litauen 11 Grækenland 21 Slovenien 8 Belgien 21 Letland 8 Portugal 21 Estland 6 Tjekkiet 21 Cypern 6 Ungarn 21 Luxembourg 6 Sverige 20 Malta 6 I alt 751 Kilde: Europa Parlamentet

2 Danske og europæiske partier Udover at være medlemmer af de forskellige danske partier, er de danske politikere også typisk tilknyttet et europæisk parti. De fungerer langt hen ad vejen på samme måde som vi kender fra de danske partier. Når stemmerne er talt op, vil der sagt lidt forsimplet være enten et rødt eller et blåt flertal i Parlamentet. De danske medlemmer repræsenterer altså både deres danske og deres europæiske parti, når hverdagen starter. Eksempel 1: Bendt Bendtsen stiller op for Det Konservative Folkeparti i Danmark. Hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil han indtage en plads i Det Europæiske Folkeparti (EPP). Her vil han sidde i gruppe med blandt andet tyske kristendemokrater (Angela Merkels parti CDU) og svenske konservative (Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldts parti Moderaterne). Eksempel 2: Jeppe Kofod stiller i Danmark op for Socialdemokraterne. Hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet vil han indtage en plads i partiet Socialister og Demokrater (S&D). Her vil han sidde i gruppe med blandt andre franske socialister (Francois Hollandes parti Parti Socialiste) og svenske socialdemokrater (Stefan Löfvens SAP). De enkelte partigrupper varierer naturligvis i både størrelse og sammensætning. I denne periode har de konservative / kristendemokraterne (EPP) været det største parti, mens socialistpartiet (S&D) har været næststørst. Derudover har både den liberale gruppe (ALDE) og den grønne gruppe spillet centrale roller i lovgivningsprocessen. Fordelingen i partigrupperne minder meget om fordelingen i Folketinget, med en højrefløj og en venstrefløj, der skal mødes i politiske kompromisser. Figur: Sæder fordelt på gruppe i Europa-Parlamentet per 15/ (i alt 766 medlemmer) Kilde: Europa-Parlamentet 2

3 Brede flertal, men også fløjkrig: Case med backloading Langt størstedelen af de politiske beslutninger foretages med brede flertal, men til tider kan en sag splitte Parlamentet i to næsten lige store fløje. Det skete for eksempel med backloading-forslaget, hvor EU-Kommissionen ved Klimakommissær Connie Hedegaard foreslog at udtage 900 millioner CO2 kvoter fra markedet. Prisen på CO2 kvoter, var over fire år faldet med over 80 procent, og det var stort set blevet gratis at udlede CO2 i atmosfæren. Denne udvikling gjorde det naturligvis mindre attraktivt at investere i vedvarende energi og energieffektivitet. Blandt andet for at skabe sikkerhed for investorer i energisektoren, foreslog Connie Hedegaard og resten af EU-Kommissionen at reducere udbuddet af CO2 kvoter i markedet. Målet var at sikre en højere pris for at udlede CO2. I Parlamentet var der imidlertid mange, der mente at denne manøvre ville true EU s industrielle konkurrenceevne. Dette resulterede i et større politisk slagsmål, hvor forslaget blev afvist, genforhandlet, og endelig vedtaget i december 2013 med et flertal på 101 stemmer. Andre gange kan blot en enkelt stemme være afgørende, men som oftest bliver lovteksterne i Parlamentet vedtaget med brede flertal. Nedenfor følger en grafik, der viser, hvordan flertallene er blevet formet i den forgangne valgperiode. Graf: Andel af vundne afstemninger for de enkelte partigrupper 3

4 Energi og klima fylder meget i Parlamentet Europa-Parlamentet har siden 2009 været medlovgiver på langt de fleste politikområder i EU. Det vil sige, at for at et forslag fra EU-Kommissionen kan blive til lov, skal EU s fagministre blive enige med Europa-Parlamentet om den præcise lovtekst. Med andre ord forhandler Parlamentets miljøudvalg med medlemslandenes miljøministre, Parlamentets energiudvalg forhandler med energiministrene osv. I praksis foregår det ved, at en repræsentant fra Europa-Parlamentet forhandler med en repræsentant fra det land i Ministerrådet, der på det pågældende tidspunkt har formandsskabet for Rådets arbejde. I første halvår af 2012 var det Danmark, i skrivende stund er det Grækenland og i andet halvår af 2014 bliver det Italien. Selvom Europa-Parlamentet er medlovgiver på de fleste områder, er der stor forskel på, hvor meget lovgivning der er på de forskellige politikområder. I den forgangne valgperiode har lovgivningen fordelt sig således: Figur: Fordeling af sager med delt kompetence på de parlamentariske udvalg i perioden Kilde: Europa-Parlamentet 4

5 Endnu mere fokus på energi og klima i næste valgperiode I den kommende valgperiode forventes energi og klima at fylde endnu mere. I valgperioden vedtog man de overordnede energi- og klimapolitiske rammer frem mod Denne proces betød blandt andet, at især miljøudvalget stod for en meget væsentlig del af lovgivningen i Europa- Parlamentet. Figur: Fordeling af sager med delt kompetence på de parlamentariske udvalg i perioden Kilde: Europa-Parlamentet I den kommende valgperiode, skal EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030 fastlægges, hvilket vil betyde store og væsentlige lovgivningsmæssige beslutninger i Europa-Parlamentet. I 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft, og deri fik energipolitik i for første gang sit eget kapitel. Derfor er der en klar forventning om, at energi- og klimapolitik vil komme endnu mere på dagsordenen, end det har været i denne valgperiode. 5

6 Udpegelse af ny Kommission Udover det direkte valg til Europa-Parlamentet, skal der ligeledes i 2014 udpeges 28 nye kommissærer en fra hvert medlemsland. Første skridt i udpegelsen af en ny Kommission er, at finde den nye formand for EU-Kommissionen. Formanden bliver udpeget for fem år ad gangen. De seneste to fem-års perioder har formanden for Kommissionen været kristendemokratiske / konservative Jose Manuel Barrosso fra Portugal. Formanden udpeges af Det Europæiske Råd, som består af EU s 28 stats- og regeringschefer. I år spiller Europa-Parlamentet for første gang også en rolle, da der i Lissabontraktaten står, at udvælgelsen af formanden for EU-Kommissionen skal afspejle resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Når formanden for Kommissionen er blevet udpeget, skal han sammensætte sit hold af 28 kommissærer (en fra hvert medlemsland inkl. ham/hende selv). Hver kommissær vil de næste fem år være ansvarlig for hvert sit politikområde. Kommissærerne er en slags EU-ministre, der fremsætter lovforslag indenfor deres politikområde og administrerer og overvåger eksisterende lovgivning. Den nuværende danske kommissær Connie Hedegaard har som klimakommissær blandt andet været ansvarlig for at udarbejde og fremsætte ændringer til direktivet for handel med CO2-kvoter. Modsat har Michel Barnier fra Frankrig fremsat en række forslag til regulering af finanssektoren, da han de seneste fem år har været kommissær for det indre marked herunder finansielle tjenesteydelser. Når formanden har udpeget de 27 øvrige kommissærer, skal de individuelt godkendes i Europa- Parlamentet. Dette sker ved ganske udmarvende høringer, hvor den nye kommissær besøger de(t) relevante udvalg i Parlamentet, og krydsforhøres om både vedkommendes kendskab til området, og til hvilken politisk linje, der vil blive lagt de kommende fem år. Det er en betydelig test af de nye kommissærer, og der er relativt høj sandsynlighed for, at mindst en af kommissærerne ikke godkendes. I så fald skal formanden for Kommissionen finde en ny kandidat til den pågældende post, som så også skal til høring i Parlamentet. Efter planen skal disse høringer foregå i september 2014, men processen kan let blive udskudt, hvis for eksempel Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet ikke kan blive enige om, hvem der skal være formand for Kommissionen. Når Kommissionen er på plads og godkendt i Parlamentet, vil de 28 kommissærer som en af de første opgaver, udarbejde en arbejdsplan for de væsentligste indsatsområder de kommende 5 år. Ny formand for Det Europæiske Råd Den sidste store stilling i EU, der skal besættes i 2014, er posten som formand for Det Europæiske Råd. Han hedder i øjeblikket Herman van Rompuy, og er kristendemokrat fra Belgien. Formanden (eller præsidenten, som nogen kalder ham), leder møderne i Det Europæiske Råd, der som tidligere nævnt består af EUs stats- og regeringschefer. Møderne i Det Europæiske Råd udstikker de overordnede retningslinjer for EU samarbejdet. Her vedtages ikke konkret lovgivning, men fx er der er klar forventning om, at 28 stats- og regeringschefer i okto- 6

7 ber 2014 bliver enige om, hvilke overordnede mål der skal sættes for energi- og klimapolitikken fra mod En mere detaljere lovgivningsmæssig gennemførelse af disse mål, vil derefter blive forhandlet på plads mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Formanden for det Europæiske Råd udnævnes af Det Europæiske Råd, og skal efter planen indtræde 1. november En forsimplet model over de væsentligste EU institutioner kan findes herunder. Det Europæiske Råd EU s medlemslandes Stats- og Regeringsledere Overordnet retning for EU EU Kommissionen En formand og 27 kommissærer Foreslår ny lovgivning og administrerer eksisterende lov EU s Ministerråd Fagministre fra de 28 medlemslande Forhandler lovgivning med Parlamentet med udgangspunkt i Kommissionens forslag Europa-Parlamentet 751 (efter valget) direkte valgte medlemmer Forhandler lovgivning med Ministerrådet med udgangspunkt i Kommissionens forslag 7