Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Transkript

1 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 27. februar en rapport om "Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning". Ministeren har bedt om en redegørelse for, hvilke anbefalinger de fundne stoffer i gylle, såsom tungmetaller, antibiotika og hormonforstyrrende blødgørere, giver anledning til. Nærværende redegørelse er udarbejdet af DMU i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det er ikke overraskende eller nyt, at der findes miljøfremmede stoffer i gylle. Tidligere undersøgelser har påvist koncentrationer i tilsvarende niveauer som denne seneste undersøgelse. Antallet af prøver er dog forøget i denne undersøgelse. Indholdet af miljøfremmede stoffer kan (bortset fra antibiotika) vurderes ved en sammenligning med de grænseværdier, der er fastsat i slambekendtgørelsen. Slambekendtgørelsen tager blandt andet sigte på, at begrænse tilførslen af miljøfremmede stoffer til landbrugsarealerne. Der er således i slambekendtgørelsen fastsat grænseværdier for de maksimale indhold af udvalgte miljøfremmede stoffer. Grænseværdierne tager højde for, at de samme arealer kan modtage slam i en årrække. Selv om der anvendes betydeligt større mængder gylle, kan grænseværdien for slam anvendes, idet det er tilførslen af miljøfremmede stoffer per hektar, der er afgørende.

2 Det bemærkes i øvrigt, at grænseværdierne for tungmetaller i slam generelt er væsentligt højere i de fleste europæiske lande, og at miljøfremmede stoffer generelt ikke er reguleret i andre lande bortset fra Sverige og Tyskland. Sammenfatning Samlet vurderes det, at indholdet af miljøfremmede stoffer, som angivet i rapporten, ikke giver anledning til bekymring. De enkelte overskridelser af grænseværdien er heller ikke alarmerende, og fordi grænseværdien er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip. Dog er Danmarks Veterinærinstitut/Fødevaredirektoratet blevet bedt om at vurdere niveauerne af antibiotika og risikoen for udvikling af resistens. 2 Gennemgang af de miljøfremmede stoffer nævnt i rapporten Tungmetaller De fundne værdier af zink og kobber i gylle er på niveau med indholdet i spildevandsslam, mens cadmiumindholdet er under niveauet i spildevandsslam. Der er en stor variation på de fundne værdier, og to målinger over den aktuelle grænseværdi for indholdet i spildevandsslam, giver ikke i sig selv anledning til bekymring. Den sidste større undersøgelse af indholdet af tungmetaller i danske dyrknings- og naturjorder blev gennemført i 1992/93 (Larsen et al., 1996). Det blev konkluderet, at indholdet af tungmetaller i danske jorder generelt ikke gav anledning til bekymring, idet niveauerne var lave sammenholdt med de anvendte jordkvalitetskriterier, og belastningen var beskeden sammenholdt med jordens indhold af tungmetaller. Der blev i rapporten peget på, at kobber og zink på længere sigt kan udgøre et problem på arealer, der modtager svinegylle, samt at der er behov for en fortsat indsats over for cadmium og kviksølv. Tilførslen af kobber og zink til jorden ved udbringning af gylle blev i 1996 vurderet på baggrund af den daværende viden om gyllens indhold - bl.a. baseret på en undersøgelse foretaget af Landbrugets Rådgivningscenter i 1994 (Knudsen og Nørgård, 1995). DMU s nye undersøgelse af indholdet af miljøfremmede stoffer i gylle tyder på en reduktion af gyllens indhold af kobber (fra ca. 600 til 260 mg/kg tørstof), medens indholdet af zink og cadmium er sammenligneligt med tidligere undersøgelser. Undersøgelsen ændrer ikke den tidligere vurdering af, at tilførslerne af tungmetaller til dyrkningsjorden ved udbringning af gylle ikke umiddelbart udgør noget problem, men at der er grund til opmærksomhed på anvendelsen af zink og kobber i foder og en fortsat indsats overfor cadmium.

3 Den maksimale belastning med cadmium er ifølge undersøgelsen fundet til at være ca. 3 g per ha per år med gylle, mens den gennemsnitlige tilførsel ifølge undersøgelsen er på ca. 1 g/ha/år. Til sammenligning kan der i dag tilføres ca. 3,3 g/ha/år i forbindelse med en normal tilførsel af 30 kg fosfor som handelsgødning. 3 Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater Kilden til forekomsten af nonylphenoler forventes primært at være rengøringsmidler, og der er ikke bindende krav til anvendelse. Der findes dog en frivillig aftale med rengøringsmiddelbranchen om udfasning. Miljøministeren kan derfor henstille til at følge denne frivillige aftale og bruge rengøringsmidler uden nonylphenoler. Der er ingen problemer med at finde alternativer på markedet. Der er desuden et EU-direktiv under behandling i rådet om et forbud mod nonylphenoler og nonylphenolethoxylater i en lang række anvendelser herunder til alle typer af rengøringsmidler. Der blev ud af 45 prøver fundet nonylphenol i én prøve af kvæggylle og én prøve af svinegylle. Koncentrationerne ligger på henholdsvis 1,6 og 1,7 mg/kg tørstof. Grænseværdien for nonylphenol i slam er 10 mg/kg tørstof. Hvis der på disse to ejendomme, svarende til 5% af de undersøgte ejendomme, årligt udspredes gylle i en mængde svarende til de nuværende harmoni krav, er der risiko for at de økotoksikologiske jordkvalitetskrierier overskrides for nonyl-phenol inden for en kortere tidshorisont. Dette er dog under forudsætning af at gyllen konstant har et indhold af nonylphenol i de nævnte koncentrationer og der ikke sker nogen nedbrydning i jorden. Dette scenario er dog næppe sandsynligt. Jordkvalitetskriteriet er fastsat på et relativt begrænset datamateriale (Miljøstyrelsen, 1997), og danske undersøgelser peger på at tilførsel af nonylphenol i slam ikke medfører ophobede koncentrationer (Vikelsø, 2002). Nonylphenol findes i en række produkter - bl.a. rengøringsmidler, maling/lak, overfladeaktive stoffer og isoleringsmateriale. Nonylphenol i gyllen stammer formodentlig fra stoffer, der anvendes i stalden og ved afvaskning; det kommer ikke fra foderet og produceres ikke i selve gyllen. Med hensyn til hormonforstyrrende effekter på fisk i danske åer, blev der i rapporten om feminisering af fisk, som Miljøstyrelsen udgav i efteråret peget på, at effekterne hovedsageligt skyldes naturlige og kunstige østrogener, og at det med stor sandsynlighed kan udelukkes, at andre hormonforstyrrende stoffer, herunder nonylphenoler, spiller en væsentlig rolle. Der er ikke undersøgt for naturlige og kunstige østrogener i den nye undersøgelse.

4 Øvrige stofgrupper 4 Stofgrupperne DEHP, LAS og PAH er fundet i gylle, men koncentrationerne ligger langt under grænseværdierne for disse stoffer i slam. En tidligere undersøgelse viste tilsvarende resultater (Paulsen et al, 2002). DEHP Både DEHP og DBP er klassificeret som giftige for deres effekter på forplantningsevnen og fostre i dyreforsøg. Anvendelsen er for nedadgående. For DEHP er grænseværdien 50 mg/kg tørstof ifølge slambekendtgørelsen. Værdier på ca. 1 mg/kg tørstof i nærværende undersøgelse er derfor langt under grænseværdien. DEHP er under risikovurdering i EU, og yderligere regulering i EU bliver diskuteret i foråret Det økotoksikologisk jordkvalitetskriterie er vurderet til 1 mg/kg jord. Det er det indhold i jorden, der ikke forventes at give effekter på organismer. I undersøgelsen er den højeste værdi af DEHP fundet i kvæggylle svarende til 0,0028 mg per kg jord. DBP er lettere nedbrydeligt og findes i undersøgelsen i lavere koncentrationer end DEHP. LAS Grænseværdien i slam er 1300 mg/kg tørstof, så fundet på 15 mg per kg TS vurderes ikke at være problematisk. Hovedanvendelsesområde er fra tekstilvask og der findes alternativer til LAS til dette formål. PAH Det atmosfæriske nedfald af PAH er 7 gange højere end den tilførsel som er fundet i den nærværende undersøgelse via gylle. Antibiotika Med hensyn til undersøgelse for antibiotika, foreligger der p.t. ikke metoder til undersøgelse af samtlige antibiotika. Dette er årsagen til, at der kun er undersøgt for 8 antibiotika. På internationalt niveau er der i EU's miljøforskningsprogram ved at blive igangsat et forskningsprojekt, der skal udvikle og standardisere metoder til bl.a. bestemmelse af antibiotika.

5 Danmarks Veterinærinstitut/Fødevaredirektoratet er blevet bedt om at vurdere niveauerne af antibiotika og risikoen for resistensudvikling. 5