Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009

Transkript

1 Norddjurs Kommune Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 marts 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Norddjurs Kommune Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 marts 2009 Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LIPU, LIVE, MSKN

3 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og anbefalinger 4 11 Udfordringer 4 12 Sundhedstilstanden i Norddjurs kommune 5 13 COWIs anbefalinger 5 2 Baggrund og formål med analysen 8 21 Formål med analysen og grundlaget for den 9 22 Rapportens indhold 9 3 Hvorledes er sundheden i Norddjurs Kommune? Sundheden i Norddjurs Kommune Hvor længe lever man i Norddjurs Kommune? Hvor mange borgere har kronisk sygdom? Hvordan er livsstilen i Norddjurs Kommune, og hvor mange borgere vil gerne ændre livsstil? Den geografiske fordeling af helbredsproblemerne i Norddjurs Kommune Kronisk sygelighed i de fire sammenlægningskommuner Indlæggelser og ambulante besøg på sygehus og kontakter til læge i de fire sammenlægningskommuner Vil den nuværende fordeling af sygelighed og forbrug af sundhedsydelser ændre sig i de kommende år? Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune frem til Sundhedsstyrelsens prognose for sygehusforbruget frem til Sammenfatning 26 4 Sundhedscenter: målsætninger, målgrupper og opgaver Målsætninger for et sundhedscenter 27

4 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 2 42 Målgrupper De nye opgaver: Borger- og patientrettet forebyggelse Borgerrettede opgaver Patientrettede opgaver Andre kommunale sundhedsydelser i sundhedscentret Genoptræning Sundhedspleje Forebyggende hjemmebesøg Eksterne samarbejdspartnere med sundhedscentret De praktiserende læger Sygehusene Foreninger Sammenfatning 38 5 Mulige modeller for sundhedscentre i Norddjurs Kommune Den geografiske udfordring Modeller for sundhedscentre i Norddjurs Kommune Status qvo - intet sundhedscenter To sundhedscentre Grenå Sundhedscenter med lokale tilbud Sundhedscenter i Grenå med lokale udgående tilbud og sundhedsbus Sammenfatning 44 6 Områdernes vurderinger af de forskellige modeller for sundhedscentre Statusbeskrivelse for Sundhedsafdelingen COWIs vurdering Statusbeskrivelse for Børne- og ungeområdet COWIs vurdering Statusbeskrivelse fra Pleje- og omsorgsområdet COWIs vurdering Statusbeskrivelse for forebyggende hjemmebesøg COWIs vurdering 52

5 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 3 7 Overordnede økonomiske betragtninger 53 Bilag: Oversigt over interviewpersoner og statusbeskrivelser for sundhedsafdelingen, børn- og ungeområdet, pleje- og omsorgsområdet og jobcentret 54 1 Oversigt over personer, der er interviewet 54 2 Sundhedsafdelingen 56 3 Pleje- og omsorgsområdet 91 4 Børn og ungeområdet Jobcentret 106

6 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 4 1 Sammenfatning og anbefalinger 11 Udfordringer Norddjurs Kommune står overfor en række nye store udfordringer på sundhedsområdet: Kommunen har fået nye opgaver på sundhedsområdet (borger- og patientrettet forebyggelse, herunder genoptræning og rehabilitering) Sundhedstilstanden i kommunen er karakteriseret ved relativ høj dødelighed, høj forekomst af kronisk sygdom (Norddjurs ligger på en 17 plads ud af 19 kommuner i Region Midtjylland) samt mange borgere, der på den ene side har en livsstil, der øger deres risiko for sygdom markant, og som på den anden side ønsker at gøre noget ved den livsstil Der bliver flere ældre borgere i Norddjurs Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme er særlig vigtig for denne gruppe for at bevare funktionsevne og livskvalitet længst muligt og samtidig nedsætte gruppens behov for kommunale serviceydelse I forhold til børn og unge er det vigtigt at understøtte udvikling af sunde levevaner Norddjurs Kommune har siden sundhedsloven igangsat en række større sundhedsindsatser, som stiller krav om samarbejde på tværs af de forskellige områder i kommunen Hvis Norddjurs Kommune skal tage disse udfordringer op, kræver det, at der i kommunen skabes et sundhedsfagligt miljø, der kan inspirere, understøtte og koordinere kommunens samlede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Dette miljø skal samtidig kunne samarbejde på tværs af områderne inden for kommunen og med de praktiserende læger, sygehusene, arbejdspladser, foreninger mv i kommunen, og ikke mindst i forhold til borgerne er det vigtigt, at Norddjurs Kommune opbygger kendte, anerkendte og tilgængelige tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme

7 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 5 12 Sundhedstilstanden i Norddjurs kommune % af borgerne i Norddjurs Kommune har en livsstil, som udgør en alvorlig risiko for deres helbred En stor andel af disse borgere ønsker at ændre livsstil i en sundere retning Næsten 60 % af voksne borgere i Norddjurs Kommune har en eller flere kroniske sygdomme Norddjurs Kommune ligger som nummer 17 ud af 19 kommuner med hensyn til sygdomsbelastning i Region Midtjylland Borgerne i Norddjurs Kommune har årligt ca kontakter til praktiserende læger, ca 4000 indlæggelser og ambulante besøg Ca to tredjedele af borgere med kronisk sygdom bor i den østlige del af kommunen (tidligere Grenå og Nørredjurs kommuner), og en tredjedel bor i den vestlige del (tidligere Rougsø og Sønderhald kommuner) Den samme fordeling mellem øst og vest gælder for antallet af borgere, som indlægges eller har ambulant besøg på sygehus, og antallet af kontakter til praktiserende læge I de næste 15 år vil befolkningstallet i Norddjurs Kommune være stort set konstant Aldersfordelingen vil derimod ændre sig således, at der vil blive flere 65+-årige, hvilket vil øge behovet for sundhedsfremme og forebyggelse En konsekvens af det stigende antal ældre er, at der kommer flere ældre med nedsat funktionsevne og dermed mindre mobilitet feks i forhold til kørsel til/fra sundhedscenteret Der vil frem til 2020 ske en stigning i antallet af indlæggelse på ca 15 % og af ambulante besøg på ca 12 % Der forventes ingen væsentlige ændringer i fordelingen af sygeligheden og forbruget af sundhedsydelser mellem den østlige og vestlige del af Norddjurs Kommune i de næste år 13 COWIs anbefalinger COWI har opstillet 4 modeller for sundhedscentre i Norddjurs Kommune: 1 Status qvo - intet sundhedscenter 2 To sundhedscentre 3 Grenå sundhedscenter med udgående tilbud i den vestlige del af kommunen 4 Grenå sundhedscenter med udgående tilbud og en sundhedsbus

8 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 6 Det er COWIs vurdering, at model 1 ikke giver det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde det fornødne løft i forhold til de udfordringer og opgaver, som kommunen skal forholde sig til Model 2 er ikke realistisk af økonomiske grunde, ligesom, der vil være for ringe kapacitetsudnyttelse i de to centre Model 3 dækker geografisk bedst, men bør suppleres med et mobilt tilbud, der understøtter, at kommunens tilbud når ud i alle dele af kommunen På den baggrund er COWIs anbefalinger med hensyn til at etablere sundhedscenter i Norddjurs Kommune følgende: at fastholde beslutningen om at opbygge et sundhedscenter som en del af et sundhedshus på sygehuset i Grenå Det vil give gode samarbejdsmuligheder med regionen ikke mindst på genoptrænings- og patientskoleområdet Der vil endvidere være mulighed for at samle almen praksis samt andre sundhedsrelevante kommunale funktioner på samme matrikel at etablere faste tilbud vedrørende sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, der afholdes i den vestlige del af kommunen Der er gode erfaringer fra Auning Idrætscenter at placere sundhedspleje, genoptræning efter sygehusophold (med undtagelse af genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse hos ældre) og forebyggende hjemmebesøg på sundhedscentret Denne placering kan omfatte både den organisatoriske og fysiske placering, eller - såfremt den nuværende organisatoriske placering fastholdes - at der træffes aftaler, der sikrer det nødvendige samarbejde mellem sundhedscentret og de nævnte områder at anskaffe en sundhedsbus, der kan bringe sundhedsfremme og forebyggelse ud i alle egne af kommunen, herunder skoler, institutioner og arbejdspladser og dermed bidrage til at give alle borgere adgang til sundhedscentrets tilbud Baggrunden for disse anbefalinger er, at Norddjurs Kommune står overfor en række sundhedspolitiske udfordringer, som efter COWIs vurdering ikke løses optimalt uden nye organisatoriske rammer for kommunens sundhedsindsatser Såfremt Norddjurs Kommune beslutter at følge anbefalingerne, vil næste skridt kunne være: - detailplanlægning af sundhedscentret i Grenå (placering på Regionshospitalet Grenå, fysiske rammer, opgaver på kort og længere sigt, eksterne samarbejdsrelationer, økonomi) - detailplanlægning af det lokale tilbud i den vestlige del af kommunen (fysiske placeringer, lokaler, indhold af tilbuddene på kort og længere sigt, økonomi)

9 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 7 - beslutning om hvilke kommunale funktioner, der organisatorisk og /eller fysisk skal placeres i sundhedscentret (genoptræning, sundhedspleje, forebyggende hjemmebesøg) - konkret afklaring af samarbejdet med regionen i forbindelse med sundhedscentret (regionale opgaver på Regionshospitalet Grenå, samarbejde om genoptræning/ rehabilitering, samarbejdsrelationer)

10 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 8 2 Baggrund og formål med analysen Norddjurs Kommune står over for store udfordringer på sundhedsområdet i de kommende år: Stadig flere borgere har kroniske sygdomme, og kommunen skal sammen med læger og sygehuse udvikle tilbud om forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme Norddjurs Kommune ligger på en 17 plads ud af 19 kommuner i Region Midtjylland med hensyn til sygdomsbelastning Der bliver stadig flere ældre borgere Den sociale ulighed i borgernes helbred skal minimeres Der skal fastholdes og tiltrækkes sundhedsfaglige personer, især praktiserende læger, til kommunen Medarbejdere i kommunen skal rustes til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme feks på skoler, institutioner mv Med henblik på at klare disse udfordringer ønsker Norddjurs Kommune at skabe de rigtige organisatoriske rammer for sundhedsindsatsen Disse rammer skal understøtte høj kvalitet i kommunens sundhedsydelser og godt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og lokalsamfundet Norddjurs Kommune er geografisk set en meget stor kommune Kommunen rummer store tyndtbefolkede landdistrikter med mindre, spredte byer En væsentlig del af borgerne bor mod øst i Grenå Det giver en særlig geografisk udfordring med store afstande for mange borgere Dilemmaet er, hvorledes man sikrer alle borgere lige adgang til kommunens sundhedsydelser samtidig med, at man skal fordele de begrænsede ressourcer med hensyn til personale mange steder i kommunen Det er afgørende, at den nære adgang til en sundhedsydelse ikke bliver på bekostning af kvaliteten Norddjurs Kommune har til hensigt i samarbejde med Region Midtjylland og almen praksis at etablere et sundhedshus på Grenå Sygehus Dette sundhedshus kan omfatte et kommunalt sundhedscenter, forskellige regionale funktioner som eksempelvis specialiseret genoptræning, ambulatoriefunktioner og laboratorieydelser samt praktiserende læger i området og en række andre ydere i praksissektoren - speciallæger, tandlæger, fodterapeuter, psykologer og apotek

11 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 21 Formål med analysen og grundlaget for den Norddjurs Kommune har bedt COWI om at gennemføre en analyse af mulighederne for at etablere sundhedscentre i kommunen med hensyntagen til ovennævnte udgangspunkt og det at kommunen er geografisk stor med flere tyndtbefolkede områder Målet er at betjene borgerne overalt i kommunen bedst muligt inden for de givne økonomiske og personalemæssige rammer I denne rapport fremlægges resultaterne af analysen og COWIs anbefalinger Analysen bygger på: data fra Region Midtjyllands sundhedsprofil registeroplysninger fra Sundhedsstyrelsen om forbrug af sundhedsydelser befolkningsprognose for Norddjurs Kommune interviews med politikere, direktører, afdelingschefer og fagmedarbejdere fra Norddjurs Kommune interviews med praktiserende læger, praksiskoordinator samt cheflægen på regionshospitalet i Randers status beskrivelser fra sundhedsafdelingen, pleje- og omsorgsområdet, børn- og ungeområdet og jobcentret 22 Rapportens indhold Rapporten indeholder herefter følgende afsnit: I kapitel 3 belyses borgernes helbredstilstand og forbrug af sundhedsvæsensydelser i Norddjurs Kommune med særlig henblik på, hvorledes det fordeler sig i de fire sammenlægningskommuner, og hvorledes det må forventes at udvikle sig i de kommende år I kapitel 4 redegøres for formålet med sundhedscentre, opgaver og målgrupper samt de væsentligste samarbejdspartnere af særlig relevans for Norddjurs Kommune I kapitel 5 opstilles mulige modeller for et sundhedscenter i Norddjurs Kommune med særlig henblik på at sikre bedst mulig dækning af alle borgere i kommunen Kapitel 6 indeholder beskrivelser/statusbeskrivelser for områder inden for kommunen, der vil være relevante samarbejdspartnere i forbindelse med et

12 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 10 sundhedscenter Kapitlet indeholder endvidere områdernes vurdering af sundhedscentermodellerne samt COWIs kommentarer til disse vurderinger Bilaget indeholder en oversigt over personer, som COWI har interviewet samt statusbeskrivelser fra Sundhedsafdelingen, Børne- og ungeområdet, Pleje- og omsorgsområdet og Jobcenteret

13 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 11 3 Hvorledes er sundheden i Norddjurs Kommune? Med sundhedsloven fra 2005 har Norddjurs Kommune fået en række nye sundhedsopgaver, herunder forebyggelse og sundhedsfremme samt genoptræning og rehabilitering af borgere efter behandling En væsentlig målgruppe for kommunen vil fremover være borgere med kronisk sygdom I dette kapitel beskrives helbredsproblemer blandt borgerne i Norddjurs Kommune Endvidere belyses helbredsproblemernes geografiske fordeling i kommunen, og det vurderes, om denne fordeling kan forventes at ændre sig væsentligt i de næste år Den samme analyse gennemføres i forhold til borgernes sygehusforbrug i form af indlæggelser og ambulante besøg på sygehus samt besøg hos praktiserende læge Kapitlet bygger på følgende datakilder: Region Midtjyllands sundhedsprofil: Hvordan har du det? (2006) Registre over sygehus- og sygesikringsforbrug fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune 31 Sundheden i Norddjurs Kommune 311 Hvor længe lever man i Norddjurs Kommune? Levetiden i Norddjurs Kommune ligger i den lave ende og under landsgennemsnittet Det fremgår af Danmarkskortet på næste side Målt i middellevetid lever mænd i Norddjurs 74,8 år og kvinderne 79,3 år i gennemsnit Landsgennemsnittet er på henholdsvis 75,2 år og 79,9 år

14 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 12 Fig 311 Middellevetid i Danmark år 2007 Statens Institut for Folkesundhed Ugens tal for folkesundhed, uge 22, Hvor mange borgere har kronisk sygdom? Region Midtjylland gennemførte i 2005 en sundhedsprofilundersøgelse af borgere fra år i alle kommuner i regionen, herunder også Norddjurs Kommune Dette afsnit bygger på data fra denne undersøgelse, som Region Midtjylland har stillet til rådighed for analysen I dette afsnit sættes fokus på kronisk sygdom blandt borgerne, fordi denne gruppe af borgere er en vigtig målgruppe for et kommende sundhedscenter Ifølge Region Midtjyllands sundhedsprofil: Hvordan har du det? (2006) kan kroniske sygdomme opdeles i ikke-livstruende kroniske sygdomme og potentielt livstruende sygdomme Sidstnævnte udgøres af følgende syv kroniske sygdomme: kredsløbssygdomme (forhøjet blodtryk, hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjerneblødning - blodprop i hjernen), sukkersyge, kræft (svulster) samt luftvejssygdomme (bronkitis, for store lunger, rygerlunger)

15 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 13 Ca borgere svarende til 58 % af alle voksne i Norddjurs Kommune har en eller flere kroniske sygdomme I gennemsnit er det 1,08 sygdom pr voksen indbygger, hvilket er det næsthøjeste antal blandt alle kommuner i Region Midtjylland 29 % af borgerne i Norddjurs Kommune har to eller flere kroniske sygdomme Region Midtjyllands sundhedsprofil viser, at Norddjurs Kommune ligger på en 17 plads ud af 19, når det gælder den samlede sygdomsbelastning af borgerne Kun Randers og Struer kommuner har en højere sygdomsbelastning Af tabel 311 fremgår det, hvor mange borgere der lider af de forskellige kroniske sygdomme i hhv Norddjurs Kommune og Region Midtjylland I Norddjurs Kommune lider flest af slidgigt (4800), forhøjet blodtryk (3900) og migræne/hovedpine (3300) Sukkersyge og lungesygdomme forekommer hos henholdsvis 1200 og 1000 borgere Norddjurs Kommune Region Midtjylland Pct Antal syge Pct Antal syge Hjerte-kar Forhøjet blodtryk 16 % % Hjertekrampe 1,7 % 400 1,6 % Blodprop i hjertet 0,8 % 180 0,8 % 6000 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,0 % 200 1,2 % 9000 Sukkersyge 5 % % Kræft 1,9 % 400 1,5 % Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygelunger 4 % % Astma 8 % % Allergi 15 % % Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt 20 % % Knogleskørhed 3 % % Diskusprolaps, rygsygdom 12 % % Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser 11 % % Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 % % Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine 14 % % Tinnitus 12 % % Grå stær 4 % % Signifikant flere end i hele befolkningen Tabel 311 Forekomsten af kronisk sygdom blandt borgere i hhv Norddjurs Kommune og Region Midtjylland

16 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 14 Det skal understreges, at disse tal alene beskriver omfanget af kronisk sygdom blandt borgerne Tallene siger derimod ikke noget om, hvor mange af disse borgere, der har behov for patientrettet forebyggelse, og hvor mange af dem, der vil være motiverede for at modtage rehabiliterings- og patientuddannelsestilbud i sundhedscentret Undersøgelsen indeholder ikke oplysninger herom 313 Hvordan er livsstilen i Norddjurs Kommune, og hvor mange borgere vil gerne ændre livsstil? I regionens sundhedsprofil spørges til borgernes vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet I Norddjurs Kommune ryger 28 % af den voksne befolkning Det svarer til 6600 borgere Af disse vil 3100 gerne holde op med at ryge 39 % af borgerne 9200 personer er moderat overvægtige, og 17 % 4000 personer er svært overvægtige Blandt de moderat overvægtige ønsker 1700 at tabe sig Blandt de svært overvægtige er det et ønske hos 2100 personer 29 % af mændene i kommunen har et risikabelt alkoholforbrug svarende til 3400 personer For kvindernes vedkommende er det 7 % 900 personer 19 % af borgerne 4500 personer er kun fysisk aktive 0-1 dag om ugen, og kun 41 % er fysisk aktive 6-7 dage om ugen 59 % af alle voksne borgere svarende til personer vil gerne være mere fysisk aktive Disse tal illustrerer, at der er store grupper af borgere, som har en livsstil, der udgør en alvorlig risiko for deres helbred, og som kan resultere i mange kroniske sygdomstilfælde først og fremmest hjertekarsygdomme, lungesygdomme, sukkersyge og kræft For mange borgere kan livsstilen betyde tab af mange gode leveår først med helbredsproblemer og senere tidlig død Tallene viser endvidere, at mange borgere ønsker at ændre livsstil Det vil være en af sundhedscentrets vigtigste opgaver at understøtte dette ønske gennem oplysning, rådgivning og forskellige træningsprogrammer En anden væsentlig opgave vil være at bidrage til at skabe sunde rammer for borgerne i det daglige 32 Den geografiske fordeling af helbredsproblemerne i Norddjurs Kommune Sundhedscentret skal betjene alle borgere i Norddjurs Kommune Det er derfor vigtigt at få en vurdering af, hvorledes helbredsproblemerne er fordelt geografisk Det er muligt at opdele regionens sundhedsprofil på de fire sammenlægningskommuner og få oplyst antallet af borgere med kronisk sygdom i hver af disse kommuner Sønderhald kommune blev delt i forbindelse med kommunalreformen og i de efterfølgende analyser, er der korrigeret for, at kun en del af Sønderhald indgår i Norddjurs Kommune Ifølge Danmarks Statistik boede 47 % af

17 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 15 den oprindelige befolkning i områder, som blev en del af Norddjurs Kommune Derfor medregnes kun 47 % af det sundhedsforbrug, som Sønderhald Kommune havde før reformen I dette afsnit ser vi på, hvorledes (1) den kroniske sygelighed og (2) antallet af sygehusindlæggelser, ambulante besøg og lægekontakter blandt borgere er fordelt i de fire sammenlægningskommuner Analyserne har til formål at vise, hvorledes borgernes efterspørgsel efter sundhedscentrets ydelser må antages at være fordelt i Norddjurs Kommune, hvilket har umiddelbar betydning for, hvor sundhedscentrets tilbud skal placeres i kommunen 321 Kronisk sygelighed i de fire sammenlægningskommuner Dette afsnit bygger videre på tabel 311, der viste antallet af borgere i Norddjurs Kommune med forskellige typer af kroniske sygdomme På de følgende sider vises på kort over Norddjurs Kommune hvor mange borgere, der har kronisk sygdom (tal i parentes) i hver af de fire sammenlægningskommuner, og hvor stor en andel af alle borgere med sygdommen, som bor i hver af kommunerne (angivet som procent af det samlede antal borgere med sygdommen) Figur 321 viser således, at der i Grenå er 6676 borgere med en eller flere kroniske sygdomme, og at 44 % af alle borgere med kronisk sygdom bor i den oprindelige Grenå Kommune I Nørredjurs Kommune er der 3267 borgere med kronisk sygdom, hvilket udgør 22 % af alle borgere med kronisk sygdom i Norddjurs Kommune På tilsvarende vis med de to resterende kommuner Det ses, at 66 % af alle borgere med kronisk sygdom ca personer bor i den østlige del af Norddjurs Kommune, og at 34 % ca 5000 personer er bosat i den vestlige del af kommunen Dette mønster går igen for hjertekarsygdomme (figur 322), psykiske lidelser (figur 323), sukkersyge (figur 324), luftvejssygdomme (figur 325), muskelskelet-sygdomme (figur 326) og kræft (figur 327)

18 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 16 Figur 321 Fordelingen af antal borgere med kronisk sygdom i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune Figur 322 Fordelingen af og antal borgere med hjertekarsygdom i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune

19 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 17 Figur 323 Fordelingen af og antal borgere med psykiske lidelser i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune Figur 324 Fordelingen af og antal borgere med sukkersyge i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune

20 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 18 Figur 325 Fordelingen af og antal borgere med luftvejslidelser i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune Figur 326 Fordelingen af og antal borgere med muskelskeletlidelser i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune

21 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 19 Figur 327 Fordelingen af og antal borgere med kræft i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune Der er ikke angivet % og antal tilfælde af kræft for Sønderhald Kommune Dette er udtryk for, at datagrundlaget fra området er lille, og der er derfor stor måleusikkerhed 322 Indlæggelser og ambulante besøg på sygehus og kontakter til læge i de fire sammenlægningskommuner I dette afsnit ser vi på sygehusforbruget og sygesikringsforbruget Tallene er fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen (wwwsundhedsdatadk) 1 Sygehusforbruget måles som antal sygehuspatienter, dvs personer uanset alder, som har været indlagt i løbet af et år, samt antallet af ambulante besøg Sygesikringsforbruget er defineret som kontakter i almen praksis, hvilket nogenlunde svarer til antal besøg hos praktiserende læge Tabel 321 viser, at 4078 borgere blev indlagt på sygehus i 2005, heraf 475 i forbindelse med hjertekarsygdom og 270 for kræft Der var samme år Der er i tabeller og kort korrigeret for delingen af Sønderhald Kommune Delingen er foretaget efter borgernes bopæl i de gamle sogne, hvor Auning, Fausing, Vesteralling og Østeralling hører med til Norddjurs Kommune

22 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 20 ambulante sygehusbesøg, heraf 1239 i forbindelse med hjertekarsygdom og 746 i forbindelse med kræft Af tabellen fremgår endvidere, at der i Norddjurs Kommune var lægekontakter i 2005 Af kortene på de følgende sider fremgår den geografiske fordeling af forbruget Det ses, at Grenå og Nørredjurs tegner for omkring 70 % af sygehusindlæggelserne, ambulante besøg på sygehus samt kontakter til praktiserende læger Fordelingen af forbruget af sundhedsydelser svarer ganske godt til fordelingen af den kroniske sygelighed Ca to tredjedele ligger i Nørredjurs og Grenå, og en tredjedel i Rougsø og Sønderhald

23 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 21 Sygehuspatienter (indlagte) 2005 Heraf hjerte-kar Heraf kræft Ambulante besøg (2004) Heraf hjerte-kar Heraf kræft Besøg almen praksis 2005 Rougsø Grenå Nørredjurs Sønderhald Norddjurs i alt Tabel 321 Forbrug af sundhedsvæsen før reformen (2005) Figur 328 Fordelingen af og antal sygehusindlæggelser blandt borgere i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune

24 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 22 Figur 329 Fordelingen af og antal ambulante besøg blandt borgere i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune Figur 3210 Fordelingen af og antal lægebesøg blandt borgere i sammenlægningskommunerne i Norddjurs Kommune

25 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune Vil den nuværende fordeling af sygelighed og forbrug af sundhedsydelser ændre sig i de kommende år? Vi har i de foregående afsnit givet et øjebliksbillede af sundhedstilstanden i Norddjurs Kommune I dette afsnit vil vi søge at vurdere, hvorledes dette billede kan ændre sig i de kommende år Helbredssituationen i de kommende år i Norddjurs Kommune vil ændre sig I takt med at det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde bidrager til ændringer i en stadig sundere livsstil flere er fysisk aktive og færre rygere eksempelvis vil sygeligheden falde, og levetiden stige Forbedrede behandlingsresultater i sundhedsvæsenet har også betydelig indflydelse Stadig flere overlever med kræft og blodprop i hjertet eksempelvis En helt afgørende følgevirkning er ændringer i befolkningens alderssammensætning I de kommende år vil der blive stadig flere ældre, og de ældre vil komme til at udgøre en større andel af befolkningen i Norddjurs kommune Til vurdering af udviklingen i de kommende år benytter vi to kilder: Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune Sundhedsstyrelsens prognose for sygehusforbruget frem til Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune frem til 2015 KMD har udarbejdet en befolkningsprognose for Norddjurs Kommune, der danner et overblik over befolkningsudviklingen frem til år 2015 (wwwnorddjursdk) Norddjurs Kommune kan forvente et fald i befolkningstallet i de kommende år Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet falde fra indbyggere pr 1 januar 2005 til indbyggere i år 2015 Selvom antallet af borgere i Norddjurs Kommune falder frem mod år 2015, dækker udviklingen over forskelle i de enkelte aldersklasser Der bliver færre yngre erhvervsaktive med små børn, dvs årige, og flere årige Samtidig bliver der væsentlig flere ældre i den kommende tid For kommunen som helhed forventes en relativ stabil befolkning frem til år 2010, hvorefter befolkningstallet falder Udviklingen dækker over en betydelig forskydning i aldersstrukturen med færre børnefamilier og flere ældre (tabel 331) Tabellen viser alderssammensætningen i Norddjurs Kommune Tabellen viser desuden antallet af borgere i de enkelte aldersklasser i prognosens udgangsår (2006), midtvejs (2011) og slutår (2015) Derudover viser tabellen den procentvise ændring i befolkningstallet for aldersgrupperne

26 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 24 Tabel 331 Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser (Norddjurs Kommunes befolkningsprognose, wwwnorddjursdk) Det er i aldersgrupperne år, år, år og år, der vil komme flere borgere i årene , mens der i de andre aldersgrupper vil ske en nedgang i antallet af borgere I tabel 332 gives et overblik over ændringer i de grupper, hvor der kommer et større antal borgere i forhold til de oprindelige kommuner Det er især i Grenå og Sønderhald, at antallet af årige vil stige Blandt de årige er det især i Nørredjurs og Sønderhald, der vil ske en stigning, mens der ikke ses nogen ændring i Grenå Den procentvise stigning i gruppen år er stort set ens i de fire oprindelige kommuner, og det samme er tilfældet i gruppen år med undtagelse af Rougsø Antallet af 60+-årige vil stige med 1392 personer fra 2006 til 2015 i hele Norddjurs Kommune, mens antallet af årige vil stige med 431 personer Ændring Grenå Nørredjurs Rougsø Sønderhald Antal % Antal % Antal % Antal % år ,7 30 5, , , år 1 0, , , , år , , , , år 36 4, ,4 13 6,4 Tabel 332 Ændringer i aldersgrupperne i de fire sammenlægningskommuner Der bliver således en betydelig større andel 65+-årige i Norddjurs Kommune Med alderen følger typisk øget sygdomsbelastning og nedsat funktionsevne specielt for de 80+-årige og dermed øget efterspørgsel efter sundhedsydelser

27 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 25 og kommunale ydelser i form af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler mv Stigningen i antallet af ældre vil ikke nødvendigvis blive modsvaret af en tilsvarende stigning i forbruget af disse ydelser De ældres funktionsevne bliver nemlig bedre og bedre i disse år For begge køn gælder, at de lever længere samtidig med, at de har færre år med funktionsbegrænsninger Den demografiske udvikling vil i sig selv øge behovet for forebyggelse og sundhedsfremme gennem hele livet med henblik på at bevare funktionsevnen længst muligt i ældrebefolkningen Dette understreger endnu en gang behovet for et effektivt sundhedscenter i Norddjurs Kommune, og for at sundhedscentrets tilbud tilrettelægges således, at de geografiske barrierer reduceres mest muligt 332 Sundhedsstyrelsens prognose for sygehusforbruget frem til 2020 Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en prognose for sygehusforbruget baseret på forventninger til fødselshyppighed, dødelighed og den lokale aldersprofil Rougsø Grenå Norddjurs i alt Nørredjurs Sønderhald Sygehuspatienter (indlagte) Heraf hjertekar Heraf kræft Ambulante besøg (2004) Heraf hjertekar Heraf kræft Tabel 333 Sundhedsstyrelsens prognose for udviklingen i sygehusforbruget (2005=100) Sundhedsstyrelsen forventer et stigende forbrug af sygehusydelser i Norddjurs Kommune For indlæggelser forventes en stigning på 15 % fra 2005 til 2020 For ambulante forløb forventes niveauet i 2020 at ligge 12 % over niveauet i 2005 Hjerte-kar-sygdomme forventes at stige mere end gennemsnittet, mens kræft forventes at stige med nogenlunde samme takt som det generelle forbrug Det forventes, at der i det tidligere Sønderhald er en stigning, der ligger under gennemsnittet, mens der i det tidligere Rougsø er en stigning, der ligger over gennemsnittet I det tidligere Nørredjurs og Grenå ligger stigningstakten tættere på gennemsnittet i hele Norddjurs Kommune

28 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 26 I absolutte tal svarer Sundhedsstyrelsens prognose til en stigning på 612 indlagte personer og en stigning på 1630 ambulante besøg Tallene tyder dog ikke på væsentlige ændringer i den geografiske fordeling af sygehusforbruget i de fire sammenlægningskommuner i de kommende år under forudsætning af, at der ikke sker større ændringer i tilflytninger til de forskellige dele af Norddjurs Kommune 34 Sammenfatning % af borgerne har en livsstil, som udgør en alvorlig risiko for deres helbred En stor andel af disse borgere ønsker at ændre livsstil i en sundere retning Næsten 60 % af voksne borgere i Norddjurs Kommune har en eller flere kroniske sygdomme Norddjurs Kommune ligger som nummer 17 ud af 19 kommuner med hensyn til sygdomsbelastning i Region Midtjylland Borgerne i Norddjurs Kommune har årligt ca kontakter til praktiserende læger, ca 4000 indlæggelser og ambulante besøg Ca to tredjedele af borgere med kronisk sygdom bor i den østlige del af kommunen (tidligere Grenå og Nørredjurs kommuner), og en tredjedel bor i den vestlige del (tidligere Rougsø og Sønderhald kommuner) Den samme fordeling mellem øst og vest gælder for antallet af borgere, som indlægges eller har ambulant besøg på sygehus, og antallet af kontakter til praktiserende læge I de næste 15 år vil befolkningstallet i Norddjurs Kommune være stort set konstant Aldersfordelingen vil derimod ændre sig således, at der vil blive flere 65+-årige, hvilket vil øge behovet for sundhedsfremme og forebyggelse En konsekvens af det stigende antal ældre er, at der kommer flere ældre med nedsat funktionsevne og dermed mindre mobilitet feks i forhold til kørsel til/fra sundhedscenteret Der vil frem til 2020 ske en stigning i antallet af indlæggelse på ca 15 % og af ambulante besøg på ca 12 % Der forventes ingen væsentlige ændringer i fordelingen af sygeligheden og forbruget af sundhedsydelser mellem den østlige og vestlige del af Norddjurs Kommune i de næste år

29 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 27 4 Sundhedscenter: målsætninger, målgrupper og opgaver I dette afsnit beskrives potentielle målgrupper og opgaver, som et sundhedscenteret kan rumme på grundlag af dels de nye kommunale sundhedsopgaver og dels interviewene med politikere, direktører, afdelingschefer, fagpersoner i kommunen samt læger, praksiskoordinator og cheflægen fra regionshospitalet i Randers Formålet er at give en vurdering af de opgaver, som kommunen står over for i de kommende år, og hvilken rolle sundhedscenteret kan spille i den forbindelse 41 Målsætninger for et sundhedscenter Der foreligger ingen officielle målsætninger for sundhedscentre COWI vil foreslå følgende: Sundhedscentret skal: styrke forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning og rehabilitering specielt for ressourcesvage borgere i Norddjurs Kommune være et kendt og tilgængeligt lokalt sundhedstilbud for borgere tilbyde sundhedsfremme til ansatte på kommunale og private arbejdspladser styrke sammenhængende patientforløb gennem samarbejde med almen praksis og sygehuse styrke samarbejde med foreninger og frivillige i lokalsamfundet udgøre et sundhedsfagligt miljø, der kan inspirere, understøtte og koordinere kommunens samlede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Denne målsætning afgrænser opgaverne på sundhedscentret fra andre kommunale sundhedsopgaver ved, at fokus er på forebyggelse og sundhedsfremme og ikke behandling, pleje og omsorg Det betyder feks, at opgaver som sårbe-

30 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 28 handling, injektioner, misbrugsbehandling mv ikke placeres på sundhedscentret For at opnå målsætningen skal sundhedscenteret bidrage til at løse de nye kommunale sundhedsopgaver, hvilket kræver et stærkt sundhedsfagligt miljø Sundhedsområdet i kommunen skal løbende udvikles fagligt og organisatorisk Forebyggelse og sundhedsfremme skal udvikles dels som selvstændige ydelser og dels som en integreret del af den eksisterende kommunale sundhedsydelse Kommunen skal indgå i et udbygget samarbejde med almen praksis og ikke mindst sygehusene Dette samarbejde baseres på sundhedsaftaler Kommunen kan også indgå i samarbejde med andre kommuner og med nationale sundhedsmyndigheder om udviklingsprojekter, puljeansøgninger mv Der vil således i kommunen formentlig være et voksende behov for en organisatorisk enhed, der kan forestå dette arbejde, der blandt andet omfatter etablering og koordinering af faglige netværk med lokale og regionale sundhedsaktører, herunder også foreninger mv Der vil være behov for planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, vidensdeling mellem sektorer, puljeansøgninger, monitorering og evaluering af sundhedsindsatser, analyser af sundhedsprofiler mv En organisatorisk enhed vil desuden være med til at skabe yderligere synlighed af de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter både internt i kommunen og eksternt i forhold til regionale og nationale netværk og samarbejdsflader Der var enighed blandt de interviewede om, at et stærkt sundhedsfagligt miljø er meget vigtigt og bør prioriteres højt både i forhold til at udvikle de bedste tilbud og indsatser, men også for at tiltrække kvalificeret sundhedspersonale til kommunen Det blev også i interviewene påpeget, at et sundhedscenter kan bruges som rådgivende og vidensformidlende konsulentvirksomhed i forhold til personalet i kommunen Personer med høj faglig viden feks diætister og personer med stor viden om idræts-/fritidstilbud eller socialrådgivere blev nævnt som eksempler Ovennævnte opgaver varetages på indeværende tidspunkt af sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune, og det er hensigten, såfremt der etableres et sundhedshus, at flytte sundhedsafdelingen hertil Sundhedsafdelingen vil således kunne indgå som en del af et kommende sundhedscenter 42 Målgrupper Sundhedscenteret har to typer af målgrupper, dels i forhold til individrettede indsatser og dels i forhold til indsatser der er rettet mod miljøer som feks institutioner, skoler, arbejdspladser eller plejehjem Sidstnævnte indsatser er typisk med henblik på borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse som feks KRAM-indsatser eller tilbud til borgere med særlige sociale problemer Det er typisk borgere, der har behov for at få oplysninger om og handlemuligheder i

31 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 29 forhold til sundhedsvaner En vigtig målgruppe vil være ansatte på kommunale og private arbejdspladser De individrettede indsatser er typisk rettet mod patientrettet forebyggelse og henvender sig til borgere, som skal leve med sygdom i længere tid Sundhedscentret skal betjene borgere, som fysisk, psykisk og socialt kan fungere selvstændigt i forhold til tilbuddene i centret Målgruppen omfatter således ikke sengeliggende borgere eller fysisk/psykisk/socialt meget skrøbelige borgere Disse grupper af borgere kræver særlige, intensive tilbud, som i forvejen dækkes af ældreområdet eller af andre kommunale/regionale tilbud Det er endvidere vigtigt, at sundhedscentret fokuserer på borgere med helbredsproblemer, som de vanskeligt kan klare på egen hånd, og som de ikke får tilstrækkelig hjælp til at klare fra almen praksis og sygehusene Disse grupper af borgere vil for eksempel have behov for rådgivning og træning, som ikke tilbydes i det øvrige sundhedsvæsen Det kan også være borgere, som har særlig svært ved at gennemføre fornødne ændringer i livsstil feks rygestop eller kostomlægning eller at gennemføre og fastholde behandlingen af en kronisk sygdom Disse borgere har sædvanligvis et stort forbrug af sundhedsydelser, og i forhold til disse borgere vil sundhedscentret kunne gøre en forskel 43 De nye opgaver: Borger- og patientrettet forebyggelse Centret skal rumme de nye opgaver inden for borgerrettede og patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud 431 Borgerrettede opgaver Sundhedsfremmetilbud som rygestop, kost-, motions- og alkoholrådgivning samt stresshåndtering placeres på sundhedscentret Praktiserende læger og sygehuse kan henvise borgere, som har behov for omlægning af deres livsstil, til særlige tilbud på sundhedscentret, ligesom borgerne kan henvende sig på egen hånd De interviewede læger viste stor villighed til at henvise borgere til sundhedstilbud, selvfølgelig under forudsætning af at de kender tilbuddene Et særligt indsatsområde for KRAM-faktorer kan være kommunale og private arbejdspladser i kommunen Sundhedscenteret kan have et tilbud vedrørende seksuel sundhed ikke kun i forhold til unge, men til alle borgere Indsatser, der er rettet mod miljøer som for eksempel de lokale skoler, institutioner, foreninger mv, skal udføres i samarbejde med lokale repræsentanter for disse miljøer, som står for selve udførelsen af det forebyggende arbejde i miljøet Dette arbejde er allerede godt i gang

32 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 30 Af interviewene fremgik det, at kommunen har en del ressourcesvage tilflyttere, der ofte har en livsstil, der kan udgøre en risiko for deres helbred Udfordringen er at få disse livsstilsvaner ændret I interviewene blev fremhævet vigtigheden af fysisk træning for at forebygge sygefravær, ligesom sygemeldte med psykiske lidelser (stress, depression) også har glæde af træning, blev nævnt Kommunen skal være opmærksom på den fremtidige udvikling blandt borgere med anden etnisk baggrund, der ofte omfatter de socialt svage Feks kan ældre kvinder med anden etnisk baggrund ikke deltage i mange af de almindelige sundhedstilbud pga religion, der påbyder, at de skal være adskilte fra mænd Den sociale ulighed viser sig bla ved, at svage grupper ikke modtager tilbuddene, og svage grupper er mindre tilbøjelige til at transportere sig til et tilbud Sundhedscentret kan udvikle tilbud til borgere på overførselsindkomster Disse borgere tegner sig for en forholdsvis stor del af kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser De er ofte ressourcesvage også på andre områder, og sygehusene har vanskeligt ved at tilbyde dem en tilstrækkelig målrettet indsats i forhold til deres særlige behov Der kan målrettes tilbud til borgere med anden etnisk baggrund feks unge mødre og børnesundhed, specifikke tilbud til kvinder hhv mænd som feks træning eller kostvejledning, tilbud om hvordan det danske sundhedssystem fungerer osv Et tilbud kan målrettes langtidssygemeldte (mindst 8 ugers fravær) med orientering til egen læge Disse tilbud kan være sundhedsfremmetilbud Det kan også være tilbud, der handler om intensiveret genoptræning efter eksempelvis en arbejdsulykke eller tilbud om at lære at leve med en kronisk sygdom en afklaring, der kan hjælpe den enkelte videre i tilværelsen Tilbuddene kan samtidig medvirke til at reducere sygefraværet og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed nedsætte udgifter til sygedagpenge 432 Patientrettede opgaver Sundhedsloven giver kommunerne ansvar for den patientrettede forebyggelse efter behandling på sygehus Denne forebyggelse vil omfatte forskellige patientuddannelsestilbud og rehabilitering I disse år sættes især fokus på rehabilitering af patienter med de mest udbredte folkesygdomme som KOL, hjertekarsygdomme, kræft og diabetes Rehabilitering er et område, der må forventes at vokse stærkt i de kommende år, og at kommunerne vil få tilført yderligere ressourcer til løsning af opgaverne på dette felt Det er derfor vigtigt for Norddjurs Kommune at have de organisatoriske rammer på plads for disse aktiviteter Rehabiliteringen af patienter med kroniske sygdomme vil typisk omfatte en række ydelser som fysisk træning, kostrådgivning, rygestop, psykosocial støtte, undervisning i sygdommen og den medicinske behandling Rehabiliteringen vil være tværfaglig: sygeplejerske, farmakolog, fysioterapeut, diætist, psykolog, læge, socialrådgiver, patient Rehabiliteringen skal gennemføres i samarbejde med sygehus og almen praksis

33 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 31 En målgruppe for sundhedscentret kan være langvarige sygedagpengemodtagere I samarbejde med Jobcentret kan sundhedscentret tilbyde patientrettede tilbud vedrørende bevægeapparatsymptomer, angst, depression og almene kurser i at lære at leve med kroniske sygdom Mange af de langvarigt sygemeldte har et meget omfattende forbrug af sundhedsydelser (egen læge, kiropraktor, fysioterapeut), og de har en stor risiko for at blive langvarigt syge igen, når de er kommet i arbejde Jobcentrets forskellige indsatser overfor de langvarigt syge har til formål at fastholde og integrere dem på arbejdsmarkedet Målrettede sundhedsfremmende kurser i sundhedscentret for målgruppen kan supplere og medvirke til at forkorte fraværet og til at sikre fastholdelse på arbejdsmarkedet, men selvfølgelig ikke erstatte Jobcentrets indsats Det nuværende meget store forbrug af sundhedsydelser blandt sygedagpengemodtagerne ser ikke ud til at være løsningen, og der er derfor behov for nytænkning på området Målet må være dels på kort sigt at forkorte den aktuelle sygefraværsperiode, dels på længere sigt at forebygge yderligere langvarige sygefraværsperioder gennem en indsats, der påvirker de grundlæggende sygdomsproblemer Gruppen af langvarigt syge er endvidere økonomisk karakteriseret ved både at have et højt forbrug af regionale sundhedsydelser og af kommunale ydelser Norddjurs Kommune har allerede en velfungerende Sundheds- og Patientskole, der er en del af sundhedsaftalen mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland Skolen, der har til huse på Regionshospitalet Grenå, er et projekt for uddannelse af patienter med kroniske sygdomme Projektets målgruppe er pt voksne patienter med hjerte- og lungesygdom, diabetes, overvægt, kræft, osteoporose, gigtlidelser samt ryglidelser De tre interviewede patientforeninger omtalte projekterne med stor begejstring og påpegede, at de var meget tilfredse med kommunens indsats på dette område Formålet er at øge patienternes/borgernes kapacitet til egenomsorg og handlekraft i forhold til deres sygdom og livsstil og derved påvirke deres sundhedstilstand og livskvalitet positivt Sundhedscentret kan have forskellige uddannelsestilbud til borgere med sygdomme eller funktionsnedsættelser såsom demens, inkontinens, smerter, fibromyalgi, rygproblemer mv Uddannelsestilbuddene kan for visse sygdomme også omfatte pårørende for eksempel pårørende til demente Et tilbud til for eksempel borgere med inkontinensproblemer vil kunne omfatte telefonrådgivning, udredning og rådgivning af en specialsygeplejerske og bækkenbundstræning ved fysioterapeuter Praktiserende læger kan henvise patienter med inkontinens til sundhedscentret til udredning og rådgivning Herved undgås henvisninger til sygehuse, samtidig med at den praktiserende læge aflastes, ligesom den kommunale udgift til eksempelvis bleer kan reduceres Et andet tilbud kan være åbne foredrag og andre oplysningsaktiviteter om forskellige sygdomme og patienternes muligheder for at leve bedst muligt med dem Sundhedscentret kan råde over et informationscenter med relevant oplysningsmateriale, og det skal være muligt for borgerne at få vejledning i informations-

34 Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 32 søgning og anbefalinger om hjemmesider og links, der indeholder oplysninger, der er kvalitetssikrede 44 Andre kommunale sundhedsydelser i sundhedscentret I interviewene blev det drøftet, hvorvidt andre kommunale sundhedsopgaver kunne placeres i et sundhedscenter for at opnå bedst mulig sammenhæng i indsatsen og opnå faglige synergieffekt ved at samle medarbejdere, der har forebyggende og sundhedsfremmende opgaver i forskellige kommunale regier Man kunne overveje at samle alle kommunale sundhedsopgaver i sundhedscentret Dette vil ikke være i overensstemmelse med målsætningerne for sundhedscentret Hjemmesygeplejen har selvfølgelig også forebyggende og sundhedsfremmende elementer, men fokus er på pleje, omsorg og behandling i eget hjem Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at lægge hjemmesygepleje i sundhedscentret, fordi det vil skabe uklarhed om sundhedscentrets opgaver Hjemmesygeplejen er endvidere af så stort et omfang og så tæt integreret med ældreområdet, at den forudsætter sin egen organisation og ikke kan rummes i et sundhedscenter Sundhedscentret har fokus på de nye kommunale sundhedsopgaver Formuleret meget kort kan man sige, at sundhedscentrets helt centrale opgave er at styrke borgernes handlekompetence i forhold til forebyggelse, sund levevis, funktionsevne og sygdom Det er dette fokus, der berettiger sundhedscentrets eksistens, og som gør, at kommunen har en unik rolle i det samlede sundhedstilbud til borgerne Af andre kommunale sundhedsopgaver, der kan placeres i sundhedscentret, blev der i interviewene drøftet den kommunale genoptræning efter udskrivning, sundhedspleje og forebyggende hjemmebesøg 441 Genoptræning Genoptræning i kommunalt regi kan både være afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse (Serviceloven 86 stk 1) og vederlagsfri genoptræning til personer, der efter endt udskrivning fra sygehus har modtaget en genoptræningsplan (Sundhedsloven 140) Genoptræning er et vækstområde Foreliggende erfaringer på landsplan 2 har vist, at antallet af genoptræningsplaner er fordoblet i forhold til det forventede antal Kommunerne har i den forbindelse fået tilført ekstra 300 mio kr til opgaven i 2008 Genoptræning er i dag mere end blot fysisk træning og gennemføres i højere grad som tværfaglig rehabilitering Det skyldes, at genoptræningsopgaverne er meget mere komplekse, bla fordi patienterne udskrives fra sygehusene meget 2 Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer, juni 2007