Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer"

Transkript

1 Patientinformation "Sår i Syd" Hormoncremer Vejledning i brug af hormoncremer Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Om hormonbehandling Denne pjece handler om hormonbehandling af huden Hormonbehandling findes som: liniment lotion cremer og fedtcremer salver og fedtsalver I daglig tale kaldes de alle hormoncremer. Hormoncremer er vigtige i behandlingen af mange hudlidelser og bruges derfor meget ofte til både børn og voksne. Hvad er hormoncremer? Hormoncremer består af binyrebarkhormoner og en fugtgivende creme. De har været anvendt siden 1950 erne. I Danmark findes over 30 forskellige hormoncremer. Vi bruger kun et lille udvalg af disse. Skema 1 Her kan du se, hvilke vi bruger hyppigst. Hormoncremerne inddeles i 4 grupper, hvor gruppe 1 er den mildeste og gruppe 4 den stærkeste. Hvordan virker hormoncremerne? Hormoncremerne påvirker cellerne i huden, så kløen og rødmen dæmpes. Hvornår skal du bruge hormoncremerne? De bør kun bruge hormoncremerne efter aftale med lægen. Ligeledes aftales, hvor tit og hvor længe, De skal behandles.

3 Anvendelse af hormoncreme Hvor og hvordan skal du bruge hormoncremerne? Hormoncremerne skal kun bruges, hvor der er udslæt. Cremerne optages forskelligt afhængig af hudens tykkelse og hormoncremens styrke. Der, hvor huden er tyndest, det gælder øjenlåg, kønsdele, hudfolder, lyske og armhuler, optages hormoncremen mest. Brug på disse steder en svagere hormoncreme. Salver og fedtsalver er gode til tørre og skællende områder, mens cremer og fedtcremer er gode til væskende områder. Til hårbunden kan man bruge både liniment, lotions, gel, cremer, fedtcremer, salver og fedtsalver afhængig af, hvor tør hårbunden er. Af kosmetiske grunde foretrækker mange at bruge liniment eller lotion. Hvordan skal du bruge hormoncremerne? For at mindske risikoen for at få bivirkninger, er det vigtigt, at du kun smører et tyndt lag på, og så vidt muligt kun, hvor der er udslæt. Fingerspidsreglen Det er svært at vide, hvad et tyndt lag er, man har derfor lavet en fingerspidsregel. Den mængde hormoncreme, der kan ligge på det yderste led af en voksen persons pegefinger kaldes 1 fingerspids-enhed (FSE). Dette skal smøres ud på et område svarende til en håndflade. Hvis du har mulighed for det, er det en god ide at smøre med hormoncremen lige efter du har været i bad, for så får du den største effekt af behandlingen. Da du kun skal smøre i et tyndt lag, er det ikke sikkert, at du føler, huden har fået fugt nok. Efter ca. 10 min., kan du smøre med et hudplejemiddel, før du klæder dig på. Anvend et hudplejemiddel uden parfume. Hormoncremen må højst bruges 2 gange dagligt. Der opnås ikke større virkning ved at smøre flere gange.

4 Skema 1

5 Bivirkninger Når du skal stoppe behandlingen, er det vigtigt, at du trapper ud af behandlingen over en periode. Hvis ikke du gør dette, kan sygdommen blusse op. Sædvanlig udtrapningsperiode er 14 dage. Hvilke bivirkninger har hormoncremerne? Hvis du bruger hormoncremerne, som vi anbefaler, er risikoen for bivirkninger meget lille. De bivirkninger, der kan komme ved lang tids brug af cremerne er: Tynd pergamentagtig hud Antydninger af karsprængninger på grund af den tynde hud og evt. øget tendes til blødning af disse Striber i huden (strækmærker) Bumser Øget lokal hårvækst Hvis du får bivirkninger vil de ofte forsvinde eller aftage når behandlingen stopper. Nogle hormoncremer svider, især når huden er forkradset. Det er som regel muligt at finde et alternativt. Tal med sygeplejersken hvis det er et problem. Hvad gør du hvis du har sår og kradsemærker? Hvis du har sår og kradsemærker, er der risiko for, at der kommer betændelse i såret. Er dette tilfældet, kan det være du for en periode skal bruge et kombinationspræparat. Et kombinationspræparat er hormoncremer med bakterieog/eller svampedræbende stoffer eller stoffer der virker desinficerende. Kombinationspræparaterne er inddelt i de samme grupper som de andre hormoncremer, og kan bruges de samme steder på kroppen som disse. I skema 2 kan du se hvilke kombinationspræparater vi bruger i afdelingen.

6 Skema 2 Skema 2: Oversigt over kombinationspræparater Hvad sker der, hvis du ikke bruger hormoncremerne? Hvad skal du gøre, hvis hormoncremerne ikke virker? Hvis du ikke bruger hormoncremerne kan din hudsygdom blive værre og evt. udvikle sig til kronisk eksem. Hvis dit udslæt ikke bliver bedre, eller det bliver værre, når du bruger hormoncrmerne, er det vigtigt, at du kontakter din læge. Med venlig hilsen 'Sår i Syd'

7 Egne notater Kontrol den Kontrol den Kontrol den Kontrol den Egne notater

8 Sygehus Sønderjylland Egelund 10, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID /2008 L.C. godkendt af afdelingsledelsen