Præsentation af FremKom 3

Transkript

1 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland

2 Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå! FremKom 1 gennemført i FremKom 2 gennemført i Fremkom 3 gennemført i

3 FremKom-samarbejdet Et geografisk bredt og tværsektorielt samarbejde mellem nordjyske aktører med kompetence på området Beskæftigelsespolitik Erhvervspolitik Uddannelsespolitik 3

4 Analysens gennemførelse og datagrundlag Fase 1 kvantitativ analyse af udviklingen i de 16 sektorer og 4 oplande Fase 2 40 ekspertinterviews og fokusgruppeinterview i oplandene Fase 3 survey blandt 1769 nordjyske virksomheder Fase 4 60 kvalitative virksomhedsinterviews Meget solidt datagrundlag Fase 5 ekspertseminar, hvor analysens resultater blev drøftet Fase 6 hoved- og minirapport, 4 oplandsrapporter, samt 16 sektorrapporter 4

5 Udviklingen i 16 sektorer (740 brancher) og 4 oplande De 4 geografiske oplande: Thy-Mors, Vendsyssel, Aalborg og Himmerland De 16 erhvervssektorer: Fødevarer og støtteerhverv Møbel, beklædning og støtteerhverv Kultur, turisme og event Oplevelsesindustri IKT Energi, miljø og støtteerhverv Transport og støtteerhverv, Byggeri og støtteerhverv Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Finans, forsikring og videnservice Handel og forretningsservice i øvrigt Metalindustri Øvrig produktion Uddannelse Pleje og omsorg Offentlig administration og organisationer 5

6 FremKom 3: Vækst historisk - og frem mod 2020 i Himmerland 6

7 Indeks 2005=100 Tilbageblik Himmerland Lidt historie: Himmerland frem til i dag Samlet tilbagegang på jobs (7%), primært i de private erhverv 110 Udvikling i antal arbejdspladser Byggesektoren færre job Øvrig produktion færre job Fødevareindustrien 597 færre job Fem sektorer har haft fremgang, fx har Sundhed fået 800 flere job, Handel 190 og finans Aalborg Nordjylland Himmerland Vendsyssel Thy-Mors Kilde: FremKom 3 registermodel 7

8 Væksten i Himmerland frem til 2020 Samlet uændret vækst til 2020 (modelberegning) Væksten forventes primært i private virksomheder Virksomheder mere optimistiske omkring vækst Men en vis forsigtighed kan spores (jobløs vækst) Tendens mod hjemtagning af produktion " vi har investeret i nye maskiner og teknologi, som har betydet, at vi har øget vores effektivitet og produktion med 10 færre ansatte - uden at gå på kompromis med kvaliteten. (direktør i fremstillingsvirksomhed) Efterspørgsel efter arbejdskraft frem til Aalborg Nordjylland Vendsyssel Himmerland Thy-Mors 8

9 Jobomsætningen vokser i Himmerland Flere og flere ny-ansættelser, hvoraf størstedelen er opstået i den private sektor (90 pct.) Der er generelt forholdsvis høj dynamik på arbejdsmarkedet Rekruttering og fastholdelse er derfor en afgørende konkurrenceparameter Antal af jobåbninger i Himmerland Kilde: jobindsats.dk. 9

10 FremKom 3 Tegn på begyndende rekrutteringsproblemer 10

11 Nyopslåede stillinger i Himmerland (jobnet som indikator) kvt kvt Bygge og anlæg Industriel produktion Service (Salg, administration, akedemisk arbejde mv) Service (Operationel) 11 Kilde: Jobindsats.dk (jobnet)

12 Udviklingen i arbejdskraftbehovet frem til virksomhedernes egne forventninger (survey) Andel virksomheder der forventer at ansætte flere med en erhvervsfaglig uddannelse M E T A L I N D U S T R I Ø V R I G P R O D U K T I O N B Y G G E R I O G S T Ø T T E R H V E R V T R A N S P O R T O G S T Ø T T E E R H V E R V H A N D E L O G F O R R E T N I N G S S E R V I C E O P L E V E L S E S I N D U S T R I M Ø B E L, B E K L Æ D N I N G O G S T Ø T T E E R H V E R V K U L T U R, T U R I S M E O G E V E N T F Ø D E V A R E R O G S T Ø T T E E R H V E R V I K T E N E R G I O G M I L J Ø O G S T Ø T T E E R H V E R V F I N A N S I E R I N G, F O R S I K R I N G O G V I D E N S S E R V I C E S U N D H E D S V Æ S E N, S U N D H E D S T E K N O L O G I O G M E D I C O P L E J E O G O M S O R G U D D A N N E L S E O F F E N T L I G A D M I N I S T R A T I O N O G O R G A N I S A T I O N 48% 37% 32% 28% 27% 27% 27% 26% 25% 19% 18% 13% 10% 7% 51% 61% 66% 70% 72% 73% 73% 73% 72% 81% 81% 81% 88% 89% 91% 90% 12 Ja, flere ansatte Nej, nogenlunde det samme antal ansatte Ja, færre ansatte Kilde: Fremkom. Survey (1.800 nordjyske respondenter)

13 Ugebrevet Mandag Morgen Mangel på it-medarbejdere er en vækstbremse Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i iterhvervet i Danmark? Pct. Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i iterhvervet i Danmark? Pct. Kilde: Mandag Morgen og IT-branchen. Maj

14 FremKom 3 Overblik: Udbud og efterspørgsel i Himmerland frem mod

15 Uddannelsesstrukturen blandt beskæftigede i Himmerland Lang videregående uddannelse Mellemlang videregåede uddannelse 4,2% 14,5% 4,6% Kort videregående uddannelse 41,1% Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-faglærte 35,7% Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE

16 Himmerland får brug for stadig bedre uddannet arbejdskraft Udvikling i virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft fordelt på uddannelser i perioderne og Ikke faglærte (Inkl. studenter) Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse (inkl. forsker og phd.)

17 Fremtidig efterspørgsel og udbud af arbejdskraft 103 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft 103 Udbud af arbejdskraft (arbejdsstyrke) Nordjylland Himmerland Størst absolut vækst i antal arbejdspladser i Fødevarer (440), Handel (160) og Transport (130) Kilde: FremKom og CRT s SamK/LINE model

18 Risiko for mangel på faglærte i Himmerland mod 2020 Faldende udbud af faglærte og stigende udpendling Faglært arbejdskraft. Efterspørgsel og udbud Virksomhederne i Himmerland efterspørger 2 pct. flere faglærte (480 personer) fra 2015 til Virksomhedernes efterspørgsel En direktør siger bl.a. således: Vi har svært ved at få faglærte til at arbejde i fremstillingsindustrien Udbud fratrukket nettoudpendling Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 18

19 Risiko for mangel ser størst ud i jern og metal 150 Ændring i virksomhedernes efterspørgsel af faglærte Ændring fra 2014 til 2020 i udbuddet af faglært arbejdskraft Handels- og kontor Bygge & anlæg Jern & metal Social & sundhed Handels- og kontor Bygge & anlæg Jern & metal Social & sundhed Anm.: faggruppen Øvrige er udeladt. Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE

20 Overskud af ufaglærte i Himmerland Ufaglærte udgør 28 pct. af arbejdsstyrken i Himmerland Udbud og efterspørgsel af ufaglærte. Himmerland Virksomheder i Himmerland efterspørger 900 (5%) færre ufaglærte frem mod 2020 Udbuddet af ufaglærte falder (6%) Survey viser at virksomheder generelt stiller højere krav til de ikke-faglærtes kompetencer Udbud fratrukket udpendling Efterspørgsel Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 20

21 Arbejdskraftbehov med kort videregående uddannelse (KVU) i Himmerland En lille gruppe, som bl.a. omfatter industriteknikere og merkantile uddannelser Efterspørgslen forventes at vokse 250 (11%) Nogle ufaglærte vil kunne omskoles til en KVU Udbud og efterspørgsel af personer med kort videregående uddannelse Efterspørgsel Udbud fratrukket nettoudpendling Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 21

22 Risiko for mangel for visse typer mellemlange videregående uddannelser (MVU) Samlet set er der overskud af MVU er, fx pædagoger og lærere Efterspørgslen stiger 3% Efterspørgsel efter teknisk uddannede stiger markant (12%), mens udbuddet stiger 8% Ændring i pendling og aktiv rekruttering kan være med til at løse dette Udbud og efterspørgsel af personer med mellemlang videregående uddannelse Udbud fratrukket udpendling (netto) Efterspørgsel Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 22

23 Risiko for mangel på visse typer af højtuddannede i Himmerland Størst risiko for at opstå mangel på højtuddannede inden for natur- og samfundsvidenskab Udviklingen i udbud og efterspørgsel af personer med en lang videregående uddannelse. Himmerland Der efterspørges 50 (30%) flere naturvidenskabeligt uddannede Størst overskud af humanistisk uddannede Ændring i pendling og aktiv rekruttering nødvendigt for at løse mangelsituationer Udbud fratrukket udpendling (netto) Efterspørgsel af LVU blandt virksomheder i Himmerland FremKom og CRTs SamKLINE 23

24 Kompetencebegrebet indhold og udvikling 24

25 Hovedtendenser i kompetencebehovet 1. Fokus flyttes fra arbejdsfunktioner til arbejdsprocesser Fokus flyttes over på: måden vi arbejder på - mere end på selve opgaven. 2. Stigende behov for samarbejde og samskabelse Del af samme proces/bundlinje - gå andre fag i møde med sit eget 3. Øget behov for relations- og kommunikationskompetencer Det handler om at kunne snakke med mennesker 4. Medarbejderne bliver inddraget i ledelse "Medarbejdere skal være selvstændige og kunne tage individuelt ansvar..." 5. Lederen som kommunikator Man skal som leder kunne udfordre og lede fagligheden - ikke være fagligheden. 6. Fra fagfaglige- til personfaglige kompetencer Et mere tydeligt behov hos medarbejdere og ledere i forhold til at besidde personlige kompetencer, som kan understøtte udfoldelsen af de faglige kompetencer i den specifikke arbejdssituation. 25

26 FremKom 3 "Det er oplevelsen, at vi kan konkurrere med andre lande på grund af måden vi tænker på, som er mere procesorienteret, reflekterende, præget af teamånd og af at tænke nyt sammen også på tværs af produktionen og andre afdelinger. Det oplever vi tydeligt i forhold til de afdelinger, som vores virksomhed har i eksempelvis Polen, hvor der er en kultur, som er mere præget af at arbejde efter opskrift og under traditionel ledelse. HR-direktør i fremstillingsvirksomhed JANUAR STYREGRUPPEMØDE

27 FremKom 3 Anbefalinger 27

28 Anbefalinger Tiltræk specialiseret indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft Fokus på ægtefællebeskæftigelse og hele familiens integration i nærmiljøet Juster på pendlingsmønstret (mindre udpendling og/eller større indpendling) Målrettet opkvalificering ikke-faglærte, ledige akademikere og flygtninge asyl Øge viden hos vejledere og lærere om den fremtidige udvikling og behov Styrke praktikforløb og projektarbejde under uddannelse Særlig fokus på behovet for arbejdskraft i væksterhvervene Løbende overvågning af behovet for arbejdskraft og kompetencer: hvilke kompetencer og kvalifikationer er det virksomhederne søger? Nu og på sigt 28

29 Jobbarometeret: eksempel på overvågning og operationalisering Jobbarometeret, udviklet af Jobcenter Hjørring, har et strategisk perspektiv, med udgangspunkt i FremKom 3 og et operationelt perspektiv, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser Viser virksomheders behov for ikkefaglærte og faglærte på detaljeret niveau De grønne områder viser mulige rekrutteringsvanskeligheder/flaskehalse, fx metalindustri, IKT, møbel og beklædning, transport, handel m.fl. 29

30 Tak for ordet! 30

31 Ekstra slides 31

32 32

33 FremKom 3 Vi kommer til at arbejde med personer, der favner bredere end vi gør i dag. Derudover får vi personer, hvor uddannelsesniveauet ikke er høj, men efteruddannelsesniveauet langt højere (En turistvirksomhed i Nordjylland) Turisterhvervet er stærkt afhængigt at ikke-faglærte sæsonansatte, bl.a. unge under uddannelse. Ungdomsårgangene bliver imidlertid stadig mindre, samtidigt med, at kravene til individualiseret serviceproduktion er stigende. Dette betyder, at det kan være vanskeligt at finde tilstrækkelig gode unge ikke-faglærte sæsonansatte. Små ungdomsårgange bekymrer der skal arbejdes med attraktiviteten inden for især turistbranchen (Fra sektorrapporten:kultur, turisme og event) JANUAR STYREGRUPPEMØDE

34 Også turismebranchen oplever vanskeligheder ved at rekruttere faglærte Turisterhvervet forventer ikke at kunne finde en tilstrækkelig mængde faglærte medarbejdere til at varetage de fremtidige stillinger i sektoren. Det manglende udbud af faglærte kompenseres derfor ved at ansatte ikke-faglærte. Udfordringen ved de ikke-faglærte er, at de ofte er afløsere, der ikke kan være i virksomheden hele tiden, og derfor heller ikke så let kan præges i forhold til de serviceleverancer eller specifikke produkter, som sektoren trækker frem som nye unikke forretningsområder. Fra sektorrapporten Kultur, turisme og event 34

35 Risiko for mangel på faglærte i Nordjylland Efterspørgsel og udbud af faglært arbejdskraft - udvalgte brancher Jern & metal Udbud Jern & metal Efterspørgsel Bygge & anlæg Udbud Bygge & anlæg Efterspørgsel

36 Arbejdskraftbehovet frem til 2020 hele Nordjylland -virksomhedernes egne forventninger (survey) Mest positive forventninger inden for: I K T M E T A L I N D U S T R I Ø V R I G P R O D U K T I O N 77% 64% 64% 22% 35% 33% F I N A N S O G V I D E N S S E R V I C E 51% 33% 16% Ikt Metalindustri Øvrig produktion B Y G G E R I O G S T Ø T T E R H V E R V K U L T U R, T U R I S M E O G E V E N T H A N D E L O G F O R R E T N I N G S S E R V I C E M Ø B E L, B E K L Æ D N I N G M V O P L E V E L S E S I N D U S T R I F Ø D E V A R E R O G S T Ø T T E E R H V E R V T R A N S P O R T O G S T Ø T T E E R H V E R V S U N D H E D, - T E K N O L O G I O G M E D I C O 51% 51% 51% 50% 47% 42% 39% 29% 44% 45% 44% 50% 47% 52% 54% 58% 7% 6% 7% 13% Flere ansatte Uændret antal ansatte Færre ansatte U D D A N N E L S E 29% 54% 17% E N E R G I O G M I L J Ø M V 25% 65% 10% P L E J E O G O M S O R G 20% 59% 21% O F F. A D M O G O R G A N I S A T I O N 13% 68% 19% 36 Kilde: Fremkom. Survey (1.800 nordjyske respondenter)