TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

Transkript

1 TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL

2 Markant stigning i antal flygtninge og familiesammenførte Ved fuldt gennemslag? Regeringens foreløbige skøn for 2016= * Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre 2 *Note: Usikkert dels hvor mange familiesammenførte der kommer, dels hvornår de i givet fald kommer

3 Visiterede flygtninge Visiterede flygtninge Akkumuleret antallet flygtninge visiteret til kommunen, Foreløbigt har Udlændingestyrelsen visiteret knap halvt så mange flygtninge som sidste år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Udlændingestyrelsen 3

4 Uledsagede mindreårige flygtninge Uledsagede mindreårige flygtninge (UMI) Kraftig stigning i antallet af UMI er fra 2014 til 2015 og videre ind i Stigningen skyldes især mange uledsagede fra Afghanistan (457 til og med februar 2016). Kilde: Udlændingestyrelsen. 4

5 Markant lavere arbejdsmarkedstilknytning Pct Andel beskæftigede blandt årige personer med flygtningebaggrund ud fra antal års ophold i 3. kvartal år 2 år 3 år 4 år 5 år 18 år Beskæftigelsesfrekvenser: 29 pct. for flygtninge efter 3 år 25 pct. for familiesammenførte til flygtninge efter 3 år 54 pct. for familiesammenførte til øvrige efter 3 år 78 pct. for personer med dansk oprindelse

6 KL s tilgang til forhandlingerne Det markant øgede antal flygtninge giver kommunerne store udfordringer: Svært at skaffe boliger Brug for at fjerne overflødige regler for kommunerne Ønsket om at flere kommer i job forudsætter at arbejdsmarkedets parter tager et større ansvar Brug for at kommunerne får flere penge, da det ellers vil få konsekvenser bredt på serviceområderne.

7 Topartsaftale om integration Topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge består af mere end 50 initiativer. Hovedelementer: Styrkede muligheder for boligplacering Screening af flygtninges kompetencer allerede i asylfasen Bedre visitering fra Udlændingestyrelsen til kommunerne Turbodansk i overgangsfasen fra en flygtning får asyl til ankomst i kommunen Tidlig virksomhedsrettet indsats og nytilkomne flygtninge skal mødes som jobparate Integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse i op til 5 år i alt Mere erhvervsrettet danskundervisning

8 Forventninger til beskæftigelsesindsatsen Det første år skal integrationsprogrammet entydigt være rettet mod at deltagerne kommer i beskæftigelse Kommunerne bliver forpligtet til virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned Inden 3 måneder skal der ske en visitation som jobparat eller aktivitetsparat Virksomhedsrettede tilbud for jobparate skal udgøre mindst 15 timer ugentligt og der må max. være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud For udlændinge, der trods en intensiv indsats det første år, ikke er kommet i beskæftigelse, kan integrationsprogrammet forlænges i op til 5 år

9 Økonomiske incitamenter for kommunerne Forhøjelse af resultattilskud kr., hvis en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde eller uddannelse inden for de første tre år kr., hvis det sker inden for det fjerde eller femte år Midlertidig kommunal bonus for beskæftigelse kr. for hver ekstra flygtning eller familiesammenført, der kommer i beskæftigelse i forhold til året før. Tilskuddet gælder i 2016 og 2017 og udbetales i efterfølgende år Tidlig virksomhedsrettet indsats 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 Refusionsomlægning på ydelser Refusionen aftrappes fra 80 pct. i de første 4 uger til 20 pct. efter 1 år.

10 Trepartsaftale Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration omfatter i alt 32 initiativer, herunder: IGU integrationsuddannelse Ny 2- årig integrationsuddannelse målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år Lønsatser aftalt til gældende EGU-/elevsatser 20 ugers opkvalificering Danskundervisning svarende til nuværende niveau Under opkvalificering, herunder danskundervisning, modtager pågældende IGU-skoleydelse svarende til integrationsydelsen Treårigt forsøg Bonusordning til virksomheder Virksomheder, der ansætter indenfor 1 år efter ophold får bonus på efter 6 måneders ansættelse og efter 12 måneder Mellem 1 år og 2 år er satserne

11 Aftalt om danskundervisningen (1) Trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats og tilrettelægges fleksibelt i forhold til flygtninges beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet Større virksomheder skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisning på arbejdspladsen Større progression og mindre fravær på danskuddannelserne

12 TEMADRØFTELSE OM INTEGRATION MØDE I K17 Analyse af danskuddannelserne Fra bemærkningerne til lovforslaget Der iværksættes en analyse af danskuddannelserne. Den skal bl.a. afdække, hvilke barrierer, der er i praksis for, at flygtninge kan deltage i virksomhedsrettede tilbud. På baggrund af analysen vil regeringen bl.a. fremlægge forslag til en model for, hvordan større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisning på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene følger den enkelte udlænding. Det er hensigten at fremsætte lovforslag herom i efteråret Analysen vil derudover have fokus på mulighederne for, at den samlede model for danskundervisning efter danskuddannelsesloven bliver enkel, fleksibel og arbejdsmarkedsrettet.

13 PLUS-ord Indsatsen skal være: Fleksibel Erhvervsrettet Og samtidig: Effektiv Enkel

14 Nuværende forventninger til sprogcentrene (1) Løbende optag til undervisning Kunne inkludere kursister med funktionsnedsættelser i undervisningen Tilbyde undervisning både dag og aften og evt. weekend Kunne flytte kursister til andet tidspunkt ved arbejde mv. Løbende tilbyde test, når den enkelte kursist er klar Sammensætte hold efter baggrund og forudsætninger for progression i danskuddannelserne Sammensætte hold efter brancher, når det er arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

15 TEMADRØFTELSE OM INTEGRATION MØDE I K17 Nuværende forventninger til sprogcentrene (2) Så vidt muligt placere undervisning på virksomheder men også gerne tilbyde undervisning på mindre sprogenheder for at begrænse transporttid Administrere to forskellige finansieringsprincipper (modultakster og timebetaling) Kunne håndtere usikker planlægningshorisont i forhold til aktivitet og økonomi Kunne håndtere omfattende administrative krav bl.a. i forhold til henvisninger, fraværsbestemmelser mv. og så skal undervisningen i øvrigt have en høj kvalitet

16 Hertil kommer At undervisningen i endnu højere grad skal understøtte den virksomhedsrettede indsats og så vidt muligt integreres i denne fx ved anvendelse af sprogpraktik At en del af kursistgrundlaget overtages af større virksomheder (pengene følger den enkelte udlænding) Finansieringen i højere grad afhænger af hjemtagelse af sluttakst Tage højde for færdigheder opnået gennem turbodansk i overgangsperioden

17 Mere enkel model efterlyses I dag skal kommunerne både tilbyde danskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Giver det fortsat mening i en situation: Hvor der er politisk enighed om, at al undervisning skal være arbejdsmarkedsrettet og flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt er jobparate Hvor det i praksis er vanskeligt at operere med to helt forskellige holdsætningskriterier (hold efter forudsætninger og hold efter brancher) Og hvor den overvejende del af aktiviteten alligevel sker i form af samlæsning Desuden en underlig konstruktion med to helt forskellige finansieringsprincipper (modultakster og timetakster).

18 Hvad kunne et alternativ være? Kunne det være en ide at integrere arbejdsmarkedsrettet dansk i danskuddannelserne Fx ved at de udgjorde de to første moduler med et øget fokus på mundtlighed Og dermed også en tilpasning af modultests Eller er det en idé mere gennemgribende at justere danskuddannelserne med en anden toning af kravene til skriftlighed? Fx så man kunne vælge et A- eller B-niveau skriftligt

19 Hvis pengene skal følge den enkelte I de indgåede aftaler tales om, at pengene skal følge den enkelte flygtning, hvis virksomheder etablerer undervisning. Kan vi mere konsekvent udvikle en model, hvor pengene følger den enkelte flygtning? Kunne det tidligere forslag om en klippekort-model være en løsning: Hvor den enkelte udlænding får et antal klip i forhold til opholdsgrundlag og selv har større ansvar for forløbet Et klip kunne fx svare til et modul og skal benyttes inden for en vis tidsramme (fx et år) Kunne reducere de mange administrative opgaver for både kommuner og sprogcentre i forhold til henvisnings- og orlovsregler Evt. kunne man have forskellige klippekort afhængig af opholdsgrundlag.

20 GODE IDEER EFTERLYSES NU OG I DE KOMMENDE MÅNEDER