1 INDLEDNING KOMMISSORIUM METODE RESULTATER ANBEFALINGER... 4

Transkript

1 1 INDLEDNING KOMMISSORIUM FORMÅL ARBEJDSOPGAVER DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN ARBEJDSGRUPPENS MØDER METODE RESULTATER BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN UNGE UDVIKLINGSHÆMMEDE BOTILBUD TIL UNGE UDVIKLINGSHÆMMEDE ARBEJDSGRUPPENS GENERELLE BETRAGTNINGER ANBEFALINGER... 4

2 1 Indledning Region Syddanmark har i forbindelse med Rammeaftale 2008 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge behovet for botilbud til unge udviklingshæmmede. Arbejdsgruppen har reference til Det Administrative Samarbejdsforum (DAS). 2 Kommissorium Af Rammeaftale 2008 for Region Syddanmark fremgår det, at der udarbejdes et kommissorium for arbejdsgruppen Unge Udviklingshæmmede, der medio 2008 fremlægger sine forslag. Baggrunden er, at der opleves en stigende efterspørgsel på pladser til unge udviklingshæmmede. Dette gælder både kollegiepladser og permanente boliger til unge/unge voksne, som de kan flytte i efter ophold i et ungdomskollegium. 2.1 Formål Arbejdsgruppen har til formål at undersøge behovet for flere kollegiepladser og permanente boliger til unge/unge voksne udviklingshæmmede i Region Syddanmark. 2.2 Arbejdsopgaver Arbejdsgruppen skal kortlægge behovet for flere kollegiepladser og permanente boliger for unge/unge voksne udviklingshæmmede i Region Syddanmark. a. Undersøge antallet af kollegiepladser og permanente boliger for unge/unge voksne udviklingshæmmede b. Inddrag rapporter fra tidl. Vejle og Fyns amter, hvor behovet er dokumenteret c. Undersøge de forskellige typer (indhold i tilbuddet) af kollegiepladser og permanente boliger for unge/unge voksne udviklingshæmmede som i dag findes i regionen/kommunerne d. Beskrive den forventede udvikling af behovet for kollegiepladser og permanente boliger frem mod 2013 e. Forslag til iværksættelse af de nødvendige initiativer for at imødegå den forventede efterspørgsel 2.3 Deltagere i arbejdsgruppen Formand: Afdelingschef Keld Søndergaard Hansen, Afdelingen for Specialinstitutioner, Svendborg Kommuner. Centerleder Lars Mikkelsen, Ungdomskollegiet, Region Syddanmark. Pædagog Mariane Krogsgaard Monrad, Lindebjerg, Assens Kommune Gruppeleder Lone Lillegaard Hartig, Socialafdelingen, Nyborg Kommune Gruppeleder Ejgild Christensen, Distriktshjemmevejledningen for handicappede, Kolding Kommune AC konsulent Cathrine Hübbe Ibsen, Afdelingen for Specialinstitutioner, Svendborg Kommune 1

3 Region Syddanmark havde desværre ikke mulighed for at stille med en administrativ medarbejder til arbejdsgruppen. Det ville have kvalificeret arbejdsgruppens arbejde, at der havde været et tættere samarbejde med regionen. 2.4 Arbejdsgruppens møder Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen. 3 Metode For at kunne undersøge behovet for flere kollegiepladser og permanente boliger til unge/unge voksne udviklingshæmmede i Region Syddanmark, er det nødvendigt at definere, hvad der menes med unge/unge voksne udviklingshæmmede. Begrebet unge/unge voksne udviklingshæmmede er vanskeligt at definere og blandt arbejdsgruppens medlemmer, er der da også flere forskellige forståelser af begrebet. Arbejdsgruppen har derfor inddraget de 22 kommuner i Region Syddanmark for at undersøge, hvordan de anvender begrebet unge udviklingshæmmede i praksis. For ikke at øge forvirringen omkring begrebet, afkortes det til unge udviklingshæmmede. Arbejdsgruppen vil definere begrebet unge udviklingshæmmede på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger. Der er udsendt et elektronisk spørgeskema til regionens 22 kommuner (se bilag 1). Formålet med at udsende spørgeskemaet er at undersøge kommunernes nuværende og fremtidige behov for kollegiepladser samt permanente boliger til unge udviklingshæmmede. Spørgeskemaet er derfor udformet på baggrund af følgende overordnede spørgsmål: - Hvem definerer kommunerne som unge udviklingshæmmede? - Antallet af unge udviklingshæmmede i kommunen? - Hvilke botilbud har kommunen til unge udviklingshæmmede? - Har kommunen planlagt byggeri af nye botilbud til unge udviklingshæmmede? Svarene fra spørgeskemaet er efterfølgende blevet analyseret og drøftet i arbejdsgruppen. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen danner baggrund for arbejdsgruppens videre arbejde. 4 Resultater Der er udsendt 22 elektroniske spørgeskemaer på , og der er kommet svar retur fra 16 af kommunerne, hvilket giver en svarprocent på 73 pct. Dette er en forholdsvis høj svarprocent, men der mangler store kommuner som Fredericia, Middelfart, Faaborg-Midtfyn og Odense. For en sammentælling og sammenskrivning af svarene, se bilag Beskrivelse af målgruppen unge udviklingshæmmede Målgruppen unge udviklingshæmmede opfattes meget forskelligt i kommunerne. I halvdelen af kommunerne indgår der unge med ADHD i det antal af unge udviklingshæmmede, 2

4 som kommunen har oplyst. Ligeledes er der mange kommuner, hvor unge med aspergers syndrom indgår i opgørelsen over unge udviklingshæmmede. De fleste af kommunerne definerer aldersgruppen for unge udviklingshæmmede som år eller år. Det er dog heller ikke her muligt at få en entydig definition af målgruppen. Svarene viser, det er et meget broget felt, som gør det vanskeligt at konkludere noget udover at begrebet unge udviklingshæmmede er forskelligt fra kommune til kommune. 4.2 Botilbud til unge udviklingshæmmede Der er kun 5 af kommunerne, som oplyser antallet af kollegiepladser til unge udviklingshæmmede. De resterende kommuner har enten ikke besvaret spørgsmålet eller oplyser, at de har 0 kollegiepladser. Dette indikerer, at mange af kommunerne ikke har specifikke kollegiepladser til unge udviklingshæmmede. Det kan dog også betyde, at det er vanskeligt at definere begrebet kollegium for denne målgruppe. Flere kommuner opererer måske ikke med begrebet selvom de har en type botilbud, som andre vil betegne som kollegier. Adspurgt om behovet for flere kollegiepladser og permanente boliger til unge udviklingshæmmede svarer de fleste kommuner, at de i 2009 forventer at anvende flere pladser eller samme antal som nu. Samme tendens gør sig gældende, når kommunerne skal svare på deres forventede forbrug i årene I Esbjerg Kommune forventer de, at de i både 2009 og vil have et større forbrug af pladser til unge med Aspergers Syndrom og autismespektrum forstyrrelser. Dette er en målgruppe, som arbejdsgruppen også har haft meget fokus på, idet den forventes at stige væsentligt i årene fremover. Udskrift af Region Syddanmarks venteliste (se bilag 3) viser da også, at det hovedsagligt er på regionens botilbud for unge autister under 25 år, at der er ventetid. Der stod 34 unge på venteliste i denne målgruppe pr. 27. november Der er ikke i spørgeskemaet spurgt specifikt ind til, om kommunerne forventer at anvende regionens botilbud. Nyborg Kommune har dog meldt ud, at der ikke forventes at være behov for regionale pladser, hvilket ligger i tråd med arbejdsgruppens generelle opfattelse. Kommunerne vil klare de fleste opgaver selv på dette område, men lade regionen stå for de specialiserede botilbud. Målgruppen for kollegiepladser er som regel de mere velfungerende unge udviklingshæmmede, som kommunerne selv kan skaffe botilbud til enten ved selv at have pladserne eller ved at købe dem hos nabokommuner. En af indikationerne på, at kommunerne selv vil klare dette område er, at flere af dem har planer om at bygge nye botilbud til unge udviklingshæmmede. Både Billund, Tønder, Varde, Vejle, Sønderborg, Aabenraa og Kolding kommuner har konkrete planer om nybyggeri eller har nybyggede botilbud, som er klar til indflytning i 1. kvartal

5 4.3 Arbejdsgruppens generelle betragtninger Arbejdsgruppen har ikke kunne besvare alle spørgsmålene i kommissoriet, da området er meget komplekst og svært definerbart. Det har især givet problemer at definere målgruppen unge udviklingshæmmede samt de forskellige typer af botilbud. Efter at have analyseret de indkomne svar fra spørgeskemaet, står der for arbejdsgruppen flere spørgsmål åbne og ubesvarede hen. Det er især problemet med at definere målgruppen unge udviklingshæmmede, som har gjort det vanskeligt for arbejdsgruppen at komme med klare anbefalinger og konklusioner. Det var arbejdsgruppens forventning, at kommunerne havde en nogenlunde ens forståelse af begrebet, som arbejdsgruppen kunne arbejde videre med. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Derfor er en af hovedkonklusionerne i denne rapport, at det er et meget broget område, som er vanskeligt at definere og undersøge. Det vil i så fald kræve flere ressourcer, end arbejdsgruppen har rådet over. Kommunerne har fokus på området med unge udviklingshæmmede, men det er forskelligt, hvordan de griber det an som følge af det kommunale selvstyre. Selvom kommunerne løser opgaven er det dog ikke ensbetydende med, at kommunerne reelt har overblik over området. Siden det første oplæg til arbejdsgruppen blev formuleret tilbage i 2006 med Rammeaftale 2007, har meget ændret sig som følge af strukturreformen, hvor kommunerne fik mulighed for at overtage de regionale botilbud for udviklingshæmmede. I dag har kommunerne overtaget de fleste botilbud på området og udviklingen ser ud til at fortsætte. Hvis regionen fortsætter med at drive botilbud til unge udviklingshæmmede, vil det sandsynligvis kun være de meget specialiserede botilbud til målgruppen, som kommunerne ikke ser fordele i at overtage. Arbejdsgruppen har haft vanskeligt ved at få kommunerne til at besvare det udsendte spørgeskema og kommunerne virker generelt ikke interesserede i at få klarlagt området. Dette kan skyldes, at kommunerne i dag driver så mange af botilbudene for unge udviklingshæmmede, at de ikke finder det relevant, at det er regionen, der står for at klarlægge området. 5 Anbefalinger Arbejdsgruppen kan ikke komme med konkrete anbefalinger vedr. botilbud til unge udviklingshæmmede, men beder DAS forholde sig til de generelle betragtninger, som er beskrevet i rapporten. På vegne af arbejdsgruppen Keld Hansen Cathrine Hübbe Ibsen 4