Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
|
|
- Georg Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan foretage for at finde ud af, om der er en begrundet mistanke om prostatakræft i dit tilfælde. De væsentligste er: En blodprøve for undersøgelse for prostata specifikt antigen (PSA) se senere En urinprøve for at udelukke infektion i fald PSA tallet er forhøjet En fingerundersøgelse gennem endetarmen se senere Før disse undersøgelser foretages, bør din læge forklare dig om prostatakræft og om, hvad det indebærer at få foretaget prøverne. Sørg for at få alle de informationer, du har behov for, og giv dig tid til at gennemtænke din situation. Når resultaterne af undersøgelserne foreligger, vil din læge gennemgå dem med dig. Hvis lægen tror, at du kan have prostata, vil du blive henvist til en specialist på et hospital. Du får derefter yderligere undersøgelser på hospitalet, for eksempel en eller flere af følgende: Endnu en PSA test. En fingerundersøgelse gennem endetarmen. En biopsi se senere. En MR (magnetisk resonans) skanning se senere. En CT (computer tomografi) skanning se senere. Knogle skanning med eller uden røntgen undersøgelse se senere. Ultralyd skanning se senere. Undersøgelserne skal gå i gang senest 14 dage efter, at hospitalet har modtaget henvisningen fra din egen læge. Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Undersøgelser hos din praktiserende læge PSA test Ved PSA testen måler man indholdet af prostata specifikt antigen (PSA) i dit blod. PSA er et proteinstof, som produceres af normale celler i prostata, og som også kan produceres af prostatakræftceller. Det er normalt at have en lille mængde PSA i blodet, og denne mængde øges med alderen. De normale værdier er følgende: Alder under 60 år Normalområde under 3,0 µg/l 1
2 60-70 år under 4,0 µg/l over 70 år under 5,0 µg/l En forhøjet koncentration af PSA i blodet behøver ikke at betyde, at du har prostatakræft. Der er flere forhold, som kan føre til et forhøjet PSA niveau, f.eks. alder, godartet forstørrelse af prostata, infektion, kraftig fysisk udfoldelse, nylig ejakulation (sex), - men også prostatakræft. I forbindelse med undersøgelsen vil din læge antagelig spørge dig om, hvorvidt der er nogen i din nærmeste familie (far, farfar, brødre), der har eller har haft prostatakræft. Det er vigtigt, da prostatakræft kan være arvelig. Resultat Det kan tage en uges tid at få resultatet af PSA testen. Hvis dit PSA niveau er indenfor det normale område, er der ikke noget tegn på, at du har prostatakræft. Nogle mænd med normalt PSA kan dog have prostatakræft. Din læge vil derfor måske råde dig til af få taget en ny PSA test i fremtiden. Et meget højt PSA tal (for eksempel hundrede tusinde) vil normalt betyde, at en mand har prostatakræft. Hvis dit PSA tal kun er lidt højere end normalt for din alder, kan din læge ikke afgøre noget bestemt. Lægen vil måske tage en prøve for at påvise, om en infektion kan give anledning til forhøjet PSA. Der vil også være behov for andre supplerende undersøgelser. Fingerundersøgelse gennem endetarmen En almindelig metode til at diagnosticere, om der er et prostataproblem, er at lægen eller sygeplejersken føler på prostata kirtlen gennem endetarmens væg. Ved en fingerundersøgelse vil lægen eller sygeplejersken bede dig om at ligge på siden eller ryggen på undersøgelsesbordet med knæene bøjet op mod brystet. Lægen eller sygeplejersken vil forsigtigt lade en finger glide ind i din endetarm. De vil bruge handsker med creme på fingeren for at gøre proceduren så skånsom som mulig. De vil føle, om din prostata har normal størrelse, og om der er hårde eller uregelmæssige områder. Det kan være ubehageligt, og nogle mænd vil føle nogen smerte. Hvis prostata er større end forventet ved din alder, kan det være tegn på en godartet forstørret prostata. En prostata med hårde eller uregelmæssige områder kan være tegn på prostatakræft. Hvis fingerundersøgelsen viser noget uventet, vil du blive henvist til en specialist på et hospital. Undersøgelsen er ikke fuldstændig dækkende en mand med prostatakræft kan have en prostata, der føles normal. Hvis du har fået foretaget en fingerundersøgelse, vil lægen nogle gange foreslå, et du venter en uge med at få taget blodprøve til PSA test. Fingerundersøgelse umiddelbart før udtagelse af blodprøven kan måske forårsage en mindre stigning i PSA. Undersøgelser på hospitalet 2
3 Hvis din praktiserende læge mener, at du skal have yderligere undersøgelser for at fastslå, om du har prostatakræft, bliver du henvist til en specialist på hospitalet, normalt en urolog. Specialisten vil normalt gentage nogle af de undersøgelser din egen læge har lavet. Afhængigt af resultaterne vil man tilbyde dig en yderligere PSA test i den nærmeste fremtid for at holde øje med, om PSA niveauet øges. Du kan også få foretaget en prostata biopsi. Det vil oftest være en TRUS biopsi (trans-rectal ultrasound biopsi), der bliver foretaget med et ultralydsinstrument i endetarmen. I visse tilfælde vil du få foretaget en mere detailleret biopsi, som kaldes en skabelon biopsi. Se mere om disse biopsimetoder senere. På nogle hospitaler vil du få tilbudt en MR skanning før biopsi. MR skanningen hjælper lægerne med at se, hvor eventuelle kræfttumorer ligger i prostata. Prostata biopsi Ved prostata biopsi udtages små stykker prostatavæv til mikroskopisk undersøgelse for prostatakræft. Mænd som har kræft, der har bredt sig udenfor prostata kirtlen, behøver måske ikke biopsi, hvis PSA tallet er meget højt, eller hvis en anden undersøgelse, som f.eks. en knogle skanning (scintigrafi), viser at kræften har bredt sig. Hvad er en TRUS biopsi? En TRUS biopsi foretages med vejledning fra en ultralydssonde i endetarmen. Der anvendes tynde nåle, som udtager små vævsstykker fra prostata. Prøverne tages gennem endetarmen fra ultralydssonden, som samtidigt hjælper med at vejlede biopsi-nålene og måler prostatas størrelse. Før der foretages biopsi skal du fortælle lægen, om du får medicin, specielt blodfortyndende medicin. Du vil få antibiotika før biopsien, enten som tabletter eller indsprøjtning for at forebygge infektion. Du vil også få antibiotika-tabletter med hjem, det er vigtigt at tage dem alle for at opnå den rigtige virkning. Anvendelsen af antibiotika kan variere fra hospital til hospital. Nogle steder giver man kun antibiotika 1 time inden biopsi. Biopsierne vil blive taget af en urolog, en radiolog eller en specialsygeplejerske. Du skal ligge på siden på et undersøgelsesbord med knæene trukket op mod brystet. En ultralydssonde vil blive ført ind i endetarmen. Den er smurt med creme for at lette proceduren. Ultralydssonden skanner prostata, og et billede vises på en skærm. En nål indføres gennem endetarmens væg ind i prostata med hjælp fra ultralydsbilledet. På nogle hospitaler får man en lokalbedøvelse indsprøjtet i endetarmen for at reducere eventuelt ubehag. Mænd er forskellige, og medens nogle beskriver biopsitagning som smertefuld, vil andre kun føle mildt ubehag. Det tager minutter at tage biopsierne. Du bør vente nogen tid derefter, eller indtil du har kunnet tisse. Det er for at sikre, at du er i stand til at lade vandet, før du tager hjem. 3
4 Hvis du har smerter bagefter, bør du tale med din læge. Der vil blive ordineret en svag smertestillende medicin som f.eks. paracetamol (f.eks. Panodil ). Hvis du er bøsse eller biseksuel, bør du være forsigtig, når du har sex. Hvis du bruger anal sex, bør du helst vente ca. 6 uger efter biopsien, før du modtager anal sex. Spørg din hospitalslæge eller sygeplejerske om yderligere råd. Det kan tage op til 2 uger at få resultat på biopsierne. Spørg lægen eller sygeplejersken hvornår resultat forventes. Hvilke bivirkninger er der ved TRUS biopsi? Der kan være bivirkninger efter biopsi. De kan være forskellige for den enkelte mand, og du får antagelig ikke alle bivirkningerne. Nogle mænd er bekymrede over, om biopsierne kan forårsage rejsningsbesvær. Der er ikke nogen beviser for, at det kan være tilfældet. Kortvarig blødning Du kan måske se en lille mængde blod i din urin eller i afføringen i op til to uger efter biopsitagningen. Du kan også opleve blod i din sæd i et par måneder, og din sæd kan være rustfarvet (mørkebrun) i nogle få uger. Det er normalt, men hvis det tager længere tid eller forværres, bør du se en læge øjeblikkeligt. Hvis du har voldsom blødning efter biopsierne og har klumper af koaguleret blod i afføringen, er det ikke normalt. Hvis det er tilfældet, bør du kontakte din hospitalslæge eller sygeplejerske øjeblikkelig. Infektion Der er en lille risiko for at få en urinvejsinfektion efter biopsi. En antibiotikabehandling vil normalt klare dette. Op imod 6 % af alle mænd får en mere alvorlig infektion. Det er særdeles vigtigt, at du bruger al den antibiotika, du har fået ordineret af lægen for at undgå dette. Feber, kuldegysninger, smerter eller brændende følelse, når du tisser, eller vanskelighed med at tisse, er tegn på infektion. Det kan forekomme, selv om du har taget antibiotika. Hvis du får disse symptomer, bør du snarest kontakte egen læge eller vagtlæge. Smerter Nogle mænd har ubehag eller smerter i biopsiområdet nogle få dage eller uger efter indgrebet. Tal med din læge om smertestillende medicin, hvis du har behov for det. Hvad er fordele og ulemper ved biopsi? Fordele Biopsi er den mest nøjagtige måde at fine ud af: om du har prostatakræft. hvor aggressiv sygdommen er, og hvor sandsynligt det er, at den vil spredes. Biopsien kan hjælpe dig og din læge med at beslutte, hvilken behandling du skal have. 4
5 Biopsien kan finde en hurtigvoksende kræft på et tidligt tidspunkt, hvor det endnu er muligt at undgå, at kræften breder sig til andre dele af kroppen. Ulemper Biopsien kan kun vise, om der er kræft i de udtagne prøver. Hvis biopsien ikke viser kræftceller, kan man ikke fuldstændigt udelukke kræft. Årsagen er, at biopsierne kun tager prøver fra en lille del af prostatas volumen. Det er derfor muligt, at man ikke har fundet en tilstedeværende kræft. En biopsi kan finde en langsomt voksende eller ikke aggressiv form for prostatakræft, som ikke ville give symptomer eller problemer i dit liv. Du må så beslutte, om du vil have behandling, eller om du vil have din kræft overvåget. En biopsi kan også medføre bivirkninger, som omtalt ovenfor. Hvad betyder mit biopsiresultat? Biopsiprøverne bliver undersøgt i et mikroskop for at finde eventuelle kræftceller. Din læge vil få en rapport med resultaterne. Resultaterne vil vise: om der blev fundet kræftceller hvor mange biopsiprøver, der indeholdt kræftceller hvor udbredt kræften er i den enkelte prøve Hvis der er fundet kræft Gleason grad Hvis der er prostatakræft i dine biopsiprøver, vil de blive givet en Gleason grad. Det angiver hvor aggressiv kræften er med andre ord hvor sandsynligt det er, at kræften vil vokse og brede sig uden for prostata. Når man ser på kræftceller i et mikroskop, vil de have forskellige mønstre, afhængigt af hvor hurtigt de vil vokse. Hvert mønster får en grad fra 1 til 5. Det kaldes en Gleason grad. Hvis der gives en grad, vil den normalt være 3 eller højere. Grad 1 og 2 anses ikke for at være kræft. Gleason score Der kan være mere end en Gleason grad i biopsiprøverne. Den totale Gleason score beregnes ved at lægge to Gleason grader sammen. Den første er den hyppigste grad fra alle prøverne. Den anden er den højeste grad i resten af prøverne. Når man har lagt den hyppigste og den højeste grad sammen, er summen Gleason scoren. Gleason score = den hyppigste grad + den højeste grad i prøverne Hvis f.eks. biopsiprøverne viser at: den grad der ses oftest er 3, og den højeste grad blandt de andre prøver er 4, så 5
6 er Gleason score 7 (3+4) Da grad 1 og 2 ikke er kræft, vil Gleason score være 6 eller højere. Din Gleason score vil være mellem 6 (3+3) og 10 (5+5). Nogle mænd vil kun få opgivet den totale Gleason score og ikke deres Gleason grader. Hvad betyder Gleason score? Jo højere Gleason score er, jo mere aggressiv er kræften, og jo mere sandsynligt er det, at den vil brede sig. Din Gleason score er et af de få resultater, som giver lægen generel viden om din kræft. Lægen vil også skulle se på dit PSA niveau og på, om kræften har bredt sig (stadiet). Flere oplysninger om stadiet følger senere. Nedenstående tabel beskriver de Gleason scores, som kan gives efter prostatabiopsi. Score Beskrivelse Alle de kræftceller, der blev fundet, ser ud til at vokse langsomt De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at vokse langsomt. Der var nogle kræftceller, som sandsynligvis ville have moderat vækst De fleste af kræftcellerne i prøverne ser ud til at have moderat væksthastighed. Der var nogle celler, som så ud til at vokse langsomt Alle kræftceller i prøverne ser ud til at have en moderat væksthastighed De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at have en moderat væksthastighed. Nogle kræftceller ser ud til at vokse hurtigt De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at vokse hurtigt. Nogle kræftcelle ser ud til at have moderat væksthastighed Alle kræftceller fundet i prøverne ser ud til at vokse hurtigt. Modtagelse af resultaterne Hvis der er fundet kræft, vil det sandsynligvis være et stort chok, og du vil sikkert ikke huske alt hvad lægen sagde. Det kan være en hjælp at tage et familiemedlem eller en ven med, når du får dine resultater. Du kan også bede dem om at notere noget ned under besøget. Du kan måske få en kopi af det brev, specialisten skrev til din praktiserende læge. Hvis der ikke blev fundet kræft Hvis der ikke blev fundet kræft, er det naturligvis beroligende. Det betyder imidlertid, at kræft ikke blev fundet, men ikke at der ikke var kræft. Der kunne være kræft, som ikke blev ramt af biopsinålene dette er mindre sandsynligt ved skabelon biopsi. Din læge vil tale med dig om, hvad du nu skal gøre. Lægen vil måske foreslå, at din prostata følges med PSA prøver, fingerundersøgelser eller MR skanning. Hvis lægen stadig har mistanke om, at der er kræft tilstede, vil han/hun tale med dig om en ny biopsi. Man kan foreslå en ny TRUS biopsi eller en skabelon biopsi. 6
7 Andre undersøgelser Lægerne har andre undersøgelser, som kan hjælpe med at diagnosticere prostatakræft. Disse undersøgelser medvirker til at afgøre, hvor udbredt kræften er, og hvilke behandlinger du vil have glæde af at få. Fri og total PSA test Denne undersøgelse viser andelen af to forskellige former af PSA i blodet. Det kan hjælpe med at vise, om dit PSA er højt på grund af prostatakræft eller på grund af prostataproblemer, som ikke er forårsaget af kræft. Lægerne er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke enige om hvilke niveauer af PSA, der viser, om en mand har prostatakræft. Undersøgelsen er kun relevant ved PSA niveauer mellem 4 og 10 µg/l. MR skanning MR (magnetisk resonans) skanning anvender magneter til at danne et detailleret billede af din prostata og det omgivende væv. Du kan få en MR skanning, inden der tages biopsier, eller hvis man planlægger en operation eller en stråleterapi, og først vil finde ud af, om kræften har bredt sig. Før skanningen vil du blive spurgt om dit helbred. Da skanningen bruger magneter, vil du blive spurgt, om du har implantater, som vil blive tiltrukket af magneter, f.eks. en pacemaker. Du vil også blive bedt om at fjerne metalgenstande inden skanningen. Du vil blive bedt om at ligge meget stille på bordet, som langsomt føres ind i skanneren, som har form som en tunnel. Hvis du lider af klaustrofobi (angst for lukkede rum), skal du fortælle operatøren (radiografikeren) om det. Operatøren vil måske give dig en indsprøjtning af et specielt farvestof under skanningen. Du skal sige, hvis du ved, at du er allergisk overfor det farvestof, der bruges. Det er ikke radioaktivt. Skanningen tager 30 til 40 minutter. Maskinen støjer kraftigt, men du vil ikke føle noget. Operatøren vil forlade lokalet, men du kan tale med ham gennem et samtaleanlæg, og du kan lytte til musik gennem høretelefoner. Du kan have en ven eller et familiemedlem hos dig under skanningen. CT skanning CT (computer tomografi) skanning kan vise, om kræften har bredt sig uden for prostata, f.eks. til lymfekirtler eller knogler i nærheden. Lymfekirtlerne er en del af dit immunsystem og findes mange steder i kroppen. Lymfekirtlerne i lysken er i nærheden af prostata og er et almindeligt sted, som prostatakræft kan brede sig til. Du får denne undersøgelse for at undersøge, om kræften har bredt sig. Det er vigtigt for at kunne afgøre, om du skal have strålebehandling eller opereres. Hospitalet vil bede dig om at undlade at spise eller drikke nogle timer før skanningen. Du vil få en injektion med et specielt farvestof. Det kan give dig en varm følelse, og du kan føle, at du har behov for at gå på toilettet. Farvestoffet hjælper lægen med at se prostata og de omgivende organer mere tydeligt på skærmen. Det er ikke radioaktivt. Du skal fjerne metaldele, da de kan påvirke billedet. Før skanningen skal du fortælle lægen om: du allerede ved, at du er allergisk overfor farvestoffet 7
8 du har andre allergier du tager medicinen metformin for diabetes (sukkersyge) CT skanneren er ringformet (som en kort tunnel). Du vil blive bedt om at lægge dig på et bord, som langsomt bevæger sig gennem hullet midt i skanneren. Operatøren vil forlade lokalet, men du vil kunne tale med ham/hende gennem et samtaleanlæg, og operatøren kan se dig hele tiden. Du skal ligge stille, og du vil måske blive bedt om at holde vejret i korte perioder. Skanningen vil tage minutter. Knogle skanning Hvis der er risiko for, at din kræft har bredt sig uden for prostata, skal du måske have en knogle skanning (knogle scintigrafi). En knogle skanning kan vise, om kræften har bredt sig til knoglerne. Det er en almindelig spredning for prostatakræft. Fortæl din læge om du har gigt (artritis), eller om du på noget tidspunkt har brækket eller beskadiget knogler eller fået knoglekirurgi, da disse tilstande også kan ses på skanningen. Du vil blive bedt om at drikke rigeligt væske før og efter skanningen. En lille mængde ufarlig radioaktiv farve vil blive indsprøjtet i en vene i din arm. Hvis der er kræft i knoglerne, vil farven samle sig i disse områder og kunne ses på skanningen. Det tager farven to til tre timer at fordele sig i din krop og samle sig i knoglerne. Du må derfor vente et stykke tid, før du bliver skannet. Du vil blive bedt om at ligge på et bord, medens skanneren langsomt bevæger sig langs din krop og tager billeder. Det tager omkring en halv time. Kameraet vil vise eventuelle hot spots, hvor farven er samlet. Disse områder kan vise, om kræften har bredt sig til knoglerne. Lægen vil undersøge resultaterne af skanningen omhyggeligt for at se, om der er kræft i knoglerne. Du vil måske få røntgenundersøgelser af eventuelle hot spots, for at bekræfte, om det er kræft. Hvis det stadig er usikkert, skal du måske have en MR skanning. I meget sjældne tilfælde vil nogle mænd få en knoglebiopsi. Du vil blive bedt om at undgå kontakt med børn og gravide kvinder i op til 24 timer efter skanningen. Hvad sker der herefter Det vil normalt tage et par uger før du får resultater. Din læge og andre specialister vil bruge resultaterne til at bestemme stadiet for din prostatakræft. Stadieinddeling Bestemmelse af stadiet af sygdommen er en måde til at angive, hvor udbredt din kræftsygdom er. Det mest almindelige system er TNM systemet (Tumor - Nodes (lymfeknuder) Metastaser). T stadiet angiver tumorens (svulstens) spredning omkring prostatakirtlen N stadiet angiver, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne (nodes) M stadiet angiver, om svulsten har spredt sig (metastaseret) til andre dele af kroppen 8
9 T stadiet T stadiet angiver, hvordan kræften har bredt sig i og udenfor prostata kirtlen. Det undersøges ved fingerundersøgelse i endetarmen. Det kan også bekræftes ved hjælp af en MR skanning. T1 prostatakræft Kræften kan ikke føles eller ses i skanninger, og den kan kun ses ved mikroskopisk undersøgelse af bioposiprøver lokaliseret prostatakræft. T2 prostatakræft Kræften kan føles eller ses på skanninger, men den er inden for prostatakirtlen lokaliseret prostatakræft. T3 prostatakræft Kræften kan føles eller ses at være brudt igennem prostatakirtlens kapsel lokalt avanceret prostatakræft. T3a Kræften har gennembrudt prostatas kapsel, men er ikke spredt til sædblærerne. T3b Kræften er spredt til sædblærerne. T4 prostatakræft Kræften er spredt til nærliggende organer såsom urinblærens hals, endetarmen, bækkenvæggen eller lymfeknuder lokalt avanceret prostatakræft. N stadiet N stadiet viser, om kræften har bredt sig til de nærliggende lymfeknuder. Lymfeknuder er en del af immunsystemet og findes mange steder i kroppen. Lymfeknuderne i lysken er nær ved prostata og er et hyppigt sted for spredning fra prostata. De undersøges med MR eller CT skanning. De kan også undersøges mikroskopisk efter at være blevet fjernet ved en indledende operation, inden man udfører strålebehandling eller bortopererer prostata. Hvis der er risiko for, at kræften har bredt sig til lymfeknuderne i lysken, vil dette blive undersøgt, inden der tages stilling til eventuel strålebehandling eller bortoperation af prostata. NX Lymfeknuderne er ikke undersøgt N0 Der kan ikke ses kræftceller i lymfeknuderne N1 Der er kræftceller i lymfeknuderne Tal med din læge om hvilke behandlinger, der er mulige, hvis kræften har bredt sig til lymfeknuderne. M stadiet M stadiet angiver, om kræften har bredt sig (metastaseret) til andre dele af kroppen, f.eks. til knoglerne. Det undersøges med en knogleskanning (knogle-scintigrafi). Din læge vil tilbyde en knogleskanning, hvis han/hun tror din kræft kan være spredt. De fleste mænd, som har fået diagnosticeret lokaliseret prostatakræft, har ikke behov for knogle-skanning. Hvis du har fået knogleskanning, og den har vist, at kræften har bredt sig til andre dele af kroppen (M1), vil din diagnose være avanceret prostatakræft. 9
10 MX Spredningen af kræften blev ikke undersøgt M0 Kræften har ikke bredt sig til andre dele af kroppen M1 Kræften har bredt sig til andre dele af kroppen Afhængig af resultaterne kan din prostatakræft blive behandlet som: Lokaliseret prostatakræft Lokalt avanceret prostatakræft Avanceret prostatakræft Der er forskellige behandlingsmuligheder for hvert stadie af prostatakræft. Hvis du har lokaliseret prostatakræft, vil behandlingen være rettet mod at fjerne kræften fuldstændigt fuld helbredelse. Hvis du ikke kan tilbydes helbredende behandling, kan du få medicin (f.eks. hormonbehandling), som kan dæmpe sygdommen, nogle gange i adskillige år. 10
Hvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereEkstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest
Læs mereHvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.
Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at
Læs mereOperation radikal prostatektomi
Operation radikal prostatektomi Hvordan opererer man for prostatakræft? Ved operation for prostatakræft fjernes hele prostatakirtlen og de to sædblærer, der ligger ved siden af prostata og danner en del
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereMan bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).
Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereMR-Skanning - hurtig og sikker diagnose
MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR = undersøgelse med Magnetisk Resonans MR står for magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-skanner. En MR-skanner er opbygget omkring en elektromagnet,
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merePatientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePROPAS medlemsundersøgelse 2009
PROPAS medlemsundersøgelse 29 I perioden fra 8. januar til 1. februar 29 gennemførte PROPA en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Skemaet var udarbejdet af PROPA i samarbejde med PROFO, den norske
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereInformation om gastroskopi og koloskopi
Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereKoloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.
Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereOperation for brystkræft
Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereGastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.
Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse CoreTherm varmebehandling Denne informationsfolder beskriver, hvad du kan forvente før, under og efter en CoreTherm behandling Enhver person med
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merePatientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling
Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres
Læs mereDagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.
DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereOperation for brystkræft
Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcenter Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.
Læs mereNedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres
Læs merePatientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel
Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereAnlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter
Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et nyrekateter? Et nyrekateter er et tyndt rør/slange,
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereOPERATION FOR HAMMERTÆER
OPERATION FOR HAMMERTÆER Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hammertæer i
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereOperation for brystkræft
Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er en meget nøjagtig billed diagnostisk metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereBehandling med radioaktivt jod ved kræft i skjoldbruskkirtlen
Behandling med radioaktivt jod ved kræft i skjoldbruskkirtlen Du skal indlægges og behandles med radioaktivt jod. Radioaktiv jodbehandling anvendes ved din form for kræft i skjoldbruskkirtlen. Inden du
Læs mereFjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereVesikoureteral refluks (VUR) hos børn
TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereInformation om koloskopi
Patientinformation Information om koloskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereInformation til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Operation for nedsynkning af underlivsorganer Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for nedsynkning af enten blæren eller tarmen.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?
Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er
Læs mere