- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

Transkript

1 Notat Thy J.nr. NST Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning af fragmenteret hedelandskab ved genindtagelse af skov og landbrugsareal Nordheide (Leck). Baggrund Geologistuderende Klara Artmann (KA), Postdam, Berlin, Tyskland er i gang med en studieopgave om græsningens effekt på RR. Feltarbejdet foregår ved to lokaliteter ved Flensborg Fjord. KA var

2 interesseret i parallelle forsøg andre steder og kom i den forbindelse i kontakt med Berit Kiilerich (BK), som bl.a afgræsser Gjellerodde ved Lemvig. BK og KA kom sammen med andre interesserede fårefolk på ekskursion den til LIFE- Overdrevprojektet ved Hanstholm. Efter at have set vores forsøg ville KA gerne laver nogle studier i vores projekt, hvilket er sket hen over sommeren. BE og KA tog initiativ til en studietur i regi af Sheepskills, så det blev muligt at se resultaterne af KA s arbejde. Der var deltagere fra Lemvig- og Herning kommune og fåreforeninger. Fra vores LI- FE projekt deltog Olav Hauch Andersen og HSK. Foto 1 Klara Artmann og Dr. Marienus v.d. Ende, Slesvig-Holstein-State Agency for Natur, Miljø og Landbrug. 2

3 Geltinger Birk Geltinger Birk er et ca. 600 ha stort naturområde bestående af våde enge og strandenge helt ud til kysten. En stor del af området er afvandet ved konstant pumpning. Området besøges hvert år af tusindvis af turister og naturstuderende. Området plejes ved græsning med Skotsk Højlandskvæg, Galloway, Konik heste og Spælsau får. Det lave område er beskyttet mod Østersøen af diger. Bag digerne udnyttes området til græsning og lidt landbrug. En pumpe løfter vandet 3,5 m. Aktuelt arbejdes der med et projekt, der delvis skal oversvømme området med saltvand og hæve vandspejlet til -1,0 m. RR er også her et meget stort problem. KA har foretaget kortlægning af RR. Den er især et problem i et smalt bælte mellem digekronen og havet. Her er den til gengæld massiv og direkte ødelæggende for hele plantesamfundet på strandengen. RR gror stort set fra skovkanten på indersiden af digekronen og ud til højeste daglig vandstand. Foto 2 RR stort set langs hele kysten Der var kun gjort få forsøg med bekæmpelse. Man havde prøvet Roundup i meget lille skala og havde fundet, at den tilsyneladende var effektiv og kun havde få effekter på den øvrige vegetation. Naturforvaltningerne i Tyskland anser imidlertid ikke metoden som en mulig løsning nu eller i nær fremtid. Det nye forsøg, som KA lavede, bestod i intensiv sensommergræsning med får kombineret med forudgående slåning og fjernelse af det afslåede materiale. Tidspunktet for græsningen er valgt sådan, at de mest sårbare planter kan gennemfører blomstring og frøsætning. 3

4 Et lille smalt område (ca. 40 * 200 m) blev hegnet ind med noget midlertidigt hegn, og et stort antal får blev lukket ind. De åd først al det sjældne (strandkål) og gik så i gang med RR. Resultatet var en næsten total afløvning op til den højde, fårene kunne nå. Gnav på barken af de gamle planter forekom også i betydeligt omfang. De unge skud blev ikke gnavet, men kun afløvet. I nogle delområder findes den sjældne Rosa virginiana (Glansbladet Rose). Her véd man endnu ikke, hvordan man skal løse problemet med at få fårene til at se forskel på RR og den sjældne rose. Disse områder er derfor indtil videre ikke med i græsningsforsøget. Indtil videre var man godt tilfreds med resultatet. Afløvningen gav igen stor lystilgang til bunden, og visse planter var begyndt at genindfinde sig. Den forudgående slåning synes ikke at være en fordel. Det var dyrt og besværligt og genererede en masse unge skud, som fårende ikke ville æde. Desuden forekom skader på fårenes klove, når de trådte på stubbene. Man vil arbejde videre med modellen, hvor fårene lukkes på RR uden forudgående slåning. Der hvor RR var for høje til at fårene kunne nå, viste det sig, at de efterhånden fandt ud af at gå planterne ned, så de selv eller andre får kunne få fat i de højt siddende blade og frugter. Forsøget har kun været i gang i 2 vækstsæsoner, så det var endnu for tidligt at sige noget om langtidseffekten. Fårene findes i forvejen i nærområdet, da de en stor del af året afgræsser 2 nye diger, der er etableret i forbindelse med naturgenopretningsprojektet af vådområdet. Foto 3 Fårene har ædt alt løv og frugter op til en vis højde 4

5 Foto 4 Eksempel på gnav på gammel plante 5

6 Foto 5 Område der har været slået inden græsning. Er afløvet, men de unge skud er intakte. Stor lystilgang til bunden. 6

7 Foto 6 Resultat af græsning 7

8 Foto 7 "Naturschutzgebiet" - et eller andet sted derinde findes en fredet strandeng! Fårene har lavet tunneller i buskene. 8

9 Foto 8 Typisk tilstand for Østersøkysten Nordheide ved Leick Dette område blev besøgt, fordi der her praktiseres en ret speciel form for naturgenopretning ved hjælp af får. Området er hovedsageligt fladt landbrugsland med enkelte mindre skove. Ind imellem findes få rester af den oprindelige indlandshede. Her er tale om ekstrem fragmentering. En langsigtet plan for at genskabe indlandsheden er igangsat. Det sker dels ved at konvertere skov til hede og ved opkøb af landbrugsjord. Det er vanskelige forhold, idet kvælstofnedfaldet fra det intensive landbrugsområde fortsat er højt (20 kg/n/ha), og det at købe landbrugsjord er vanskelig. I området er etableret anlæg til fabrikation af biobrændstof. Det kræver store leverancer af landbrugsafgrøder, og der er således mange steder lavet langtidsaftaler (20 år) om leverancer. Det binder jordejerne, så de ikke kan sælge til naturformål. Nogle arealer kan overtages fra militære øvelsesarealer. Her er udgangspunket langt bedre, da de ikke har været i landbrugsmæssig omdrift. Det er således et stort langsigtet puslespil at få samlet arealer til sammenhængende natur og dernæst bringe dem i en tilstand, hvor hedevegetation vil genindfinde sig. 9

10 Lige nu er der ikke sammenhæng mellem arealerne. Men på de arealer, man råder over, ønsker man at mindske næringstofindholdet og øge biodiversiteten. Plejen af de spredte og små arealer sker efter en særlig model, som har dybe rødder i lokalsamfundet, nemlig hyrdede får. Der er etableret 5 mobile hyrdede fåreflokke, som hver har deres delområder at passe. Foto 9 Kort der viser hvordan fåreflokkene er organiseret i Schleswig-Holstein En hyrde har typisk moderfår styret af 2 hyrdehunde. I dagtimerne græsses på de udvalgte naturarealer. Om natten og i vinterperioden opholder dyrene sig på hegnede arealer. Ellers arbejdes der helt uden hegn. Også selvom græsningsarealer ligger helt op ad trafikerede veje og jernbaner. 10

11 Foto 10 Hernn Miller og hans fåreflok Der kan være 2 10 km mellem de enkelte græsningsarealer. Flytning mellem disse sker til fods ikke noget med transportvogne her. Græsningen af det enkelte areal er meget intensiv. De mange dyr i en koncentreret formation arbejder sig hen over arealet som en 30 m bred levende ædemaskine under fuld kontrol af hyrden og hans hunde. Da dyrene tages af arealet ligeså snart det er ædt i bund, leverer dyrene hovedsagelig fårelortene udenfor naturarealet og er herved med til at fjerne kvælstof. Metoden skulle have en langt bedre effekt end f.eks. kreaturer under hegn. 11

12 Foto 11 Hyrden Hernn Miller og hans hund Thor 12

13 Foto 12 Hyrden og Klara drøfter besøget fra DK. Bemærk de omkringliggende høstede majs marker. Der er langt igen! 13

14 Foto 13 Hyrdehunden Thor havde masser af tid til hyggesnak. Den havde fuldstændig styr på situationen. 14

15 Foto 14 Thor skridter lige fronten af... 15