Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse"

Transkript

1 Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1

2 Indholdsfortegnelse Forord På vej til nye læringsformer Statistisk set Forudsætninger for et godt læringsmiljø Organisering Økonomien Opbakning Motivation og engagement Initiativet Læringsformer Lederuddannelse/kurser i ledelse Personlig coach Mentor og mentorordning Netværk Læring på jobbet Afslutning Om Ledernes Hovedorganisation

3 Forord God ledelse er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse kan måles på bundlinien! Både private og offentlige virksomheder taler mere og mere om at skabe de rette betingelser for god ledelse, men hvad skal der egentlig til? En afgørende forudsætninger for god ledelse er, at lederne hele tiden får mulighed for at udvikle og vedligeholde deres ledelsesfaglige kompetencer. Det stiller store krav til virksomhederne om at skabe rum og giver mulighed for, at lederne kan udvikle sig. Det stiller også krav til lederen selv om at tage initiativet og være med til at skabe et udviklende læringsmiljø på virksomheden. I foråret 2003 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en stor undersøgelse af lederes læringsmiljøer med det formål, at finde ud af, hvor og hvordan ledere bedst lærer ledelse, og hvad der gør en forskel, når målet er at blive en bedre leder. Resultatet af undersøgelsen findes i rapporten Lederes læringsmiljøer1. Undersøgelsen danner grundlaget for dette inspirationshæfte, hvor vi lægger op til debat om emnet. Målet er at understøtte og inspirere til, hvad virksomheder og den enkelte leder selv kan gøre for at skabe et godt og inspirerende miljø for læring på arbejdspladsen. Først sætter vi fokus på en række forudsætninger, der er væsentlige for at skabe rum og muligheder for læring på den enkelte virksomhed, det såkaldte læringsmiljø. Derefter drejer vi fokus mod de konkrete læringsformer, lederne selv forventer sig mest af i fremtiden. 1 Lederes læringsmiljøer, Juli 2003 kan frit downloades på under publikationer. Undersøgelsen bygger på tre spørgeskemaundersøgelser med svar fra 838 ledere, 242 HR-chefer og 80 ledelseskonsulenter og undervisere i ledelse. Disse er efterfølgende fulgt op af 4 fokusgruppeinterviews. 3

4 1. På vej til nye læringsformer Det findes ikke kun én læringsform, når det handler om at lære ledelse, men mange. Allerede i dag benytter ledere sig af en lang række forskellige læringsformer, når de skal lære ledelse. Korte kurser, lederuddannelser, personlige coaches, mentorordninger, netværk, læring på jobbet og mange andre. Korte kurser i ledelse og lederuddannelser vil fortsat være centrale læringsformer, når ledere skal lære ledelse, men netværk med fokus på ledelse og en personlig coach står også højt på ønskesedlen i fremtiden. Ønsket om forskellige læringsformer peger i retning af, at fremtidens ledelseslæring i meget høj grad skal handle om at kombinere forskellige læringsformer. En kombination, der skal tage udgangspunkt i den enkelte leders udvikling og jobsituation Det er derfor vigtigt, at der skabes et godt og stimulerende miljø for læring i de private og offentlige virksomheder. Der er ingen evigtgyldig facitliste for, hvad et godt læringsmiljø er. Det gode læringsmiljø tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds kultur, tradition, normer og kommende udfordringer. Det er en forudsætning, at virksomheden og den enkelte leder gør noget aktivt, for at etablere rammer og vilkår for et godt læringsmiljø. Det vil være til gavn for ledere, medarbejdere og dermed virksomheden, uanset om den er privat eller offentlig. 4

5 2. Statistisk set For at få et billede af hvilke læringsformer ledere ønsker i fremtiden, bad vi lederne prioritere imellem 9 læringsformer. Resultatet viser, at uanset ledelsesniveau er lederne meget enige om, hvilke læringsformer de prioriterer højest fremover. Korte kurser, netværk/erfagrupper, personlig coach, lederuddannelser og læring på jobbet får topprioteringerne. Det gør dog ikke de øvrige læringsformer uvæsentlige, fordi det generelle billede fra undersøgelsen viser, at netop kombinationen af nye og gamle eller højt og lavt prioriterede læringsformer vinder frem i et mere individualiseret læringsmiljø. I afsnit 4 ser vi nærmere på de 5 højst prioriterede læringsformer. Tabel 1: Ledernes prioritering af fremtidens læringsformer. 1 = højeste prioritet Total (alle ledere) Topledere 2 Ledere på mellemste niveau 2 Korte kurser i ledelse Netværk/erfagrupper Personlig coach Lederuddannelser Læring på jobbet Mentorordninger Konferencer/seminarer om ledelse Læsning af bøger/artikler om ledelse Jobrotation for ledere Ledere på første niveau 2 2 Ved topledere forstås direktører, underdirektører og lign. Ved ledere på mellemste niveau forstås funktionschefer, afdelingsledere og lign., dvs. ledere med ansvar for både ledere og medarbejdere. Ved ledere på første niveau forstås ledere, der alene har ledelsesansvar for medarbejdere. 5

6 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø Der findes ikke én opskrift på god ledelse. Der findes mange. Ledelse er en kompleks og dynamisk størrelse, der konstant er under forandring, og som skal tilpasses den enkelte virksomhedskultur, traditioner og normer. Derfor skifter den ledelsesmæssige kontekst hele tiden. Forudsætningen for god ledelse er, at der skabes rum og mulighed for ledernes læring og udvikling på den enkelte arbejdsplads. Ledernes læringsmiljø er et vigtigt element i en samlet ledelsespolitik. Der findes ikke én opskrift på et godt læringsmiljø, men nogle af de vigtigste forudsætninger for et godt og udviklende læringsmiljø for ledere er følgende: 6

7 3.1 Organisering Halvdelen af lederne drøfter ledelsesstil med deres nærmeste chef i forbindelse med den årlige lederudviklingssamtale. Det er vigtigt, at lederudviklingen er lagt i faste rammer. I dag er det imidlertid Mere kun hver end fjerde halvdelen leder, drøfter der mener, lederstil at med det er deres tilfældet medarbejdere på deres virksomhed. i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Kun én ud af 4 ledere mener, at lederudviklingen er sat ind i faste rammer på deres virksomhed. En god ramme for ledernes læringsmiljø er, at virksomheden har en intern ledelsespolitik. Det vil sige et sæt af retningslinier for, hvordan man i den enkelte virksomhed udvikler god ledelse og den rigtige ledelseskompetence. 3 Hermed skabes et "rum" på virksomheden for dialog om ledelsesfaglige spørgsmål. Et vigtigt redskab for lederen til at få respons på sin lederstil både fra medarbejderne og fra lederens nærmeste chef er gennem obligatoriske medarbejder- og lederudviklingssamtaler. Da 4 ud af 10 ledere mener, de bedst og mest effektivt lærer ledelse af deres lederkollegaer, er det vigtigt at skabe et forum, hvor det er legalt, og der er tid til at drøfte de daglige ledelsesudfordringer. Det kan være gennem dannelse af netværk eller ved, at det første ledergruppemøde i hver måned er reserveret til ledelsesfaglige drøftelser. Når lederne deltager i forskellige efter- og videreuddannelsesaktiviteter er det også vigtigt, at man måler udbytte og effekt. Med andre ord: Får man noget ud af sine investeringer? Derfor er det en god ide, at der i virksomheden findes procedurer, der sikrer, at lederne er forpligtet til at dele den nye viden, de får med sig hjem. Det er afgørende, at virksomheden har formuleret en overordnet ledelsespolitik og sat sig nogle mål for, hvad god ledelse er. Hvordan ser det ud på din virksomhed? 3 Ledernes Hovedorganisation har udgivet Inspirationshæftet Ledelsespolitik - en vej til god ledelse, der sætter særligt fokus på denne problemstilling. 7

8 3.2 Økonomien Mere end halvdelen af ledere på første niveau finder det vanskeligt at få ressourcer til efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Mere end halvdelen af lederne ved ikke, hvor stort et beløb de har til rådighed til egen efter- og videreuddannelse i ledelse. Vidste du, at Lederaftalen indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation giver ledere omfattet af aftalen ret til en uddannelsesplan. Mere end halvdelen af lederne kender ikke budgettet for deres egen efterog videreuddannelse inden for ledelse og synes det er svært at få ressourcerne til det. Det er specielt lederne på første niveau, der har det problem. Virksomhederne indretter sig forskelligt. Derfor er det ikke altid afgørende, om der afsættes et bestemt beløb til den enkelte leders efter- og videreuddannelse. Det er heller ikke altid, et ledelsesfagligt læringsmiljø kræver ekstraordinære omkostninger. Det afgørende er, at virksomheden har en politik, der sikrer, at lederne får en ledelsesfaglig opkvalificering og afsætter ressourcer til disse aktiviteter. Nogle læringsformer er ikke nødvendigvis forbundet med store udgifter for virksomhederne. Det gælder f.eks. deltagelse i offentlig finansieret lederuddannelse eller lederkurser. Også coach- og mentorordninger samt netværk kan etableres uden større omkostninger. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om økonomi, men i lige så høj grad et spørgsmål om holdninger og kendskab til andre læringsformer, samt et ønske om at have et velfungerende læringsmiljø blandt lederne på virksomheden. 8

9 3.3 Opbakning Kun 1 ud af 7 ledere oplever, at deres chefer forholder sig engageret til de lederuddannelsesaktiviteter, de deltager i. Hver tredje leder oplever, at effekten af deltagelse i lederuddannelser/- kurser slet ikke måles. Kun 1 ud af 7 ledere oplever deres chef som deres læremester. Et godt læringsmiljø kræver opbakning fra arbejdspladsen. Det gælder både fra medarbejderne, lederkollegaerne og fra den nærmeste chef. Næsten halvdelen af lederne mener, at de bedst og mest effektivt lærer ledelse af deres medarbejdere og deres lederkollegaer, mens kun ganske få mener, at deres nærmeste chef er deres primære læremester. Ledernes chefer har et specielt ansvar for, at der skabes et rum og en kultur på arbejdspladsen, der fremmer ledernes muligheder for at udvikle og vedligeholde deres lederkompetencer. I dag er det kun hver 7. leder, der oplever, at deres chefer forholder sig engageret til de lederuddannelsesaktiviteter, de deltager i. Så det kan blive meget bedre. Det er en god organisatorisk ramme, at virksomheden har en ledelsespolitik, der giver opbakning og konkret beskriver, hvordan medarbejdere, lederkollegaer og nærmeste chef indgår som aktører i et udviklende læringsmiljø for lederne. 9

10 3.4 Motivation og engagement 7 ud af 10 ledere mener, at det er gennem de daglige ledelsesudfordringer de bedst og mest effektivt lærer ledelse Det er gennem de daglige ledelsesudfordringer, man udvikler sig til at blive en god leder. Det mener 7 ud af 10 ledere. Det er også her, den enkelte leders motivation og engagement fører til et ønske om at videreudvikle sig fagligt. En god oplevelse med ledelseslæring for eksempel at deltage på en lederuddannelse eller et lederkursus - skaber ofte lyst til at deltage i endnu mere ledelsesudvikling. Undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 ledere har fået lyst til at lære mere om ledelse, efter de har deltaget på en lederuddannelse. Virksomhedens kultur og den nærmeste chefs opbakning er afgørende for lederens motivation og engagement. De daglige udfordringer kan være overordentligt lærerige, hvis lederen får et tillidsrum til at finde løsninger og kan handle. Det hjælper ikke, at jeg udvikler mig, hvis der intet sker opadtil Citat: mellemleder, offentlig sektor 10

11 3.5 Initiativet Halvdelen af lederne stiller krav om lederuddannelse ved næste jobskifte. Kun hver femte leder har en formel uddannelsesplan. Initiativet er dit! Situationen i dag er, at kun hver femte leder har en formel uddannelsesplan og at langt de fleste ledere selv skal tage initiativet, hvis de ønsker at deltage i efter- og videreuddannelse inden for ledelse. En mere systematisk organisering af ledernes læringsmiljø på virksomhederne vil i første omgang gøre det lettere for lederne at udvikle sig gennem jobbet. Det er en proces at få opbygget et godt læringsmiljø. Tag derfor spørgsmålet om ledernes læringsmiljø op i forbindelse med: medarbejder- og lederudviklingssamtaler generel kompetenceudvikling i virksomheden organisationsændringer ledergruppemøder jobskifte Stil ved næste jobskifte tydelige krav til efter- og videreuddannelse inden for ledelse. I undersøgelsen siger halvdelen af lederne, at det vil være et krav til deres næste lederjob. Det er dig, der har initiativet! 11

12 4. Læringsformer Inden du tager fat på at planlægge næste skridt af din ledelsesfaglige udvikling, er det en god idé at stille dig selv nogle grundlæggende spørgsmål - og drøfte dem med din nærmeste chef og HR-afdelingen: Hvor er du på vej hen i din karriere? Hvilke forventninger har din virksomhed/nærmeste chef til dig som leder? Er der områder inden for ledelse, som du kunne tænke dig at specialisere dig inden for? Er der områder inden for ledelsesfaget, hvor du mangler kompetencer? Tænk over og svar på følgende spørgsmål: Hvad udfordrer dig og får dig til at udvikle dig som leder? Hvad gjorde en forskel, sidst du oplevede, at du som leder virkelig lærte noget? Hvordan lærer du bedst? Hvem lærer du bedst ledelse af? Selv om det kan være vanskeligt at finde entydige svar på disse spørgsmål, kan svarene være en god støtte til at træffe de rigtige valg i forhold til, hvilke læringsformer der bedst understøtter dit behov. I det følgende sætter vi fokus på de 5 læringsformer, som lederne i undersøgelsen har prioriteret som de vigtigste i fremtiden. Det er korte kurser, netværk/erfagrupper, personlig coach, lederuddannelser og endelig læring på jobbet. 12

13 4.1 Lederuddannelse/kurser i ledelse Én af de mange måder at lære mere om ledelse på er at deltage på lederuddannelser. Ved lederuddannelser forstås kompetencegivende uddannelser i modsætning til kurser, der typisk er af kortere varighed. Deltagerne på lederuddannelser oplever generelt at få et stort både ledelsesfagligt og personligt udbytte gennem uddannelsen. Endvidere er det interessant, at mange får lyst til efterfølgende at lære endnu mere om ledelse. Korte kurser er generelt en god inspirationskilde i forhold til det daglige arbejde. Der kan være tale om både selve kursusindholdet, men i høj grad også den erfaringsudveksling, der foregår blandt deltagerne. Det viser sig i stigende grad, at lederuddannelser/lederkurser ikke kan stå alene, men ofte med stort udbytte kan suppleres af andre måder at lære ledelse på. Stil dig selv følgende spørgsmål, inden du begynder på uddannelsen: Hvad er dit mål med at tage denne uddannelse/dette kursus? Hvad er din nærmeste chefs og virksomhedens forventninger og mål med, at du tager en lederuddannelse? Hvis du skal evalueres - fx 2-4 måneder efter en lederuddannelse/kursus - hvad vil du så gerne måles på? Hvordan sikrer du dig, at du kan anvende din nye viden/færdighed efter endt uddannelse? Ønsker du netværk eller sparring med andre ledere efter endt lederuddannelse/kursus? Hvis der etableres netværk i forlængelse af uddannelsen, vil du da være parat til at investere tid i det? Er du parat til at påtage dig ansvar for at få et netværk organiseret? 13

14 4.2 Personlig coach En coach er en neutral sparringspartner der stiller spørgsmål, udfordrer og hjælper til refleksion Coaching handler om at låse op for lederens potentialer. Det drejer sig om at hjælpe lederen til at lære. Opgaven for den personlige coach er at fungere som den fortrolige og neutrale sparringspartner, men også som det man kunne kalde en værdig modspiller. Det drejer sig om at få lederen til at flytte sig og til at åbne op for nye perspektiver på såvel ledelsesopgaven som på egne evner og måder at træffe beslutninger på. Undersøgelsen om lederes læringsmiljøer viser, at 3 ud af 4 af alle ledere i fremtiden ønsker at få en personlig coach, der kan give dem sparring og få dem til at reflektere over deres personlige ledelse. Inden du beslutter dig for at søge kontakt til en personlig coach bør du overveje følgende spørgsmål: Hvad er dit mål med at få en personlig coach? Er du parat til at modtage sparring, blive udfordret på dine egne selvfølgeligheder og til at udvikle dig som leder? Er du indforstået med, at en personlig coach ikke har til opgave at løse dine ledelsesmæssige problemer men at stille dig spørgsmål, så du selv bliver i stand til at træffe den rette beslutning? Det er vigtigt at kunne få afprøvet idéer, før man gennemfører dem i virkeligheden. Her kan det være svært at finde en person internt i virksomheden, som ikke vil bruge det imod en. Her kan en ekstern coach bruges Citat: Mellemleder, privat sektor En coach er en, man selv vælger. Det er vigtigt med fortrolighed. Det skal være en person, man tør lukke ind Citat: Mellemleder, privat sektor 14

15 4.3 Mentor og mentorordning Når mentoring er blevet centralt i forhold til ledelse, skyldes det, at metoden fungerer godt som et ledelsesudviklingsværktøj. Mentoring drejer sig grundlæggende set om erfaringsudveksling og læring mellem en mere erfaren leder (mentor) og en mindre erfaren leder (mentee). Det, der drøftes, kan både være konkrete ledelsesudfordringer, næste skridt i karrieren og den faglige og personlige udvikling hos lederen. Undersøgelsen viser, at seks ud af ti ledere i Danmark kunne tænke sig en mentor i fremtiden. Stil dig selv følgende spørgsmål, inden du beslutter dig for, at det er en mentor, du ønsker at søge råd og vejledning hos: Hvad er mit mål med at få en mentor? Hvis du tilbydes en mentor via en virksomhedsordning hvad er da virksomhedens ønske med ordningen og hvilke forventninger, er der til dig som leder, hvis du deltager? Er der i virksomheden aftalt klare spilleregler for samarbejdet mellem mentor og mentee? Dette er også vigtigt i forhold til en ekstern mentor. Mentorordninger kan også være god for den, der er mentor. Man er med til at få vedkommende til at afklare sit eget personlige lederskab. En utrolig spændende opgave at være med i. Derfor synes jeg også, at man skal se kompetenceudviklingen dobbelt. Citat: Personalechef, offentlig sektor 15

16 4.4 Netværk Ledere benytter sig i stigende grad af netværk som en metode til at få inspiration på. Netværkets grundidé er, at deltagerne har et fælles udgangspunkt og herfra ønsker mulighed for at udveksle erfaringer og tilegne sig viden gennem fælles drøftelser. Netværkets deltagere har som udgangspunkt ikke formelle ledelsesrelationer til hinanden i det daglige arbejde. Deltagelse i netværk sker oftest på én af 2 måder: Man melder sig ind i et etableret netværk, der evt. har en fast koordinator Man tager selv initiativ til at etablere et netværk, evt. sammen med andre ledere Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af ledere, der deltager i netværk, oplever, at netværksmøderne er udviklende i forhold til deres egen lederrolle. Blandt netværksdeltagere er der et fælles ansvar for, at netværket fungerer. Det er afgørende, at deltagerne bidrager aktivt. Overvej, hvad du ønsker at få ud af at deltage i et netværk: Hvad er dit mål med at deltage i et netværk? Er du villig til at bruge den tid, der er behov for - dels til selve møderne dels til refleksion før og efter? Er du parat til at blive udfordret på din hidtidige måde at håndtere ledelse på? Er du villig til at præsentere dine problemstillinger for andre i netværket? 16

17 For at få et netværk til at fungere, skal du afklare følgende spørgsmål: Hvilke spilleregler skal aftales? Skal der være 1-2 ansvarlige for tilrettelæggelsen af møderne - og i givet fald hvem skal det være? Er der behov for en ekstern konsulent som proces-starter? Hvilke emneområder kan diskuteres - kun faglige eller kan det være bredere? Som hovedregel gælder det, at det er deltagerne i det enkelte netværk, der afgør, hvad der er rigtigt for præcist dette netværk. Der er således ikke kun én fremgangsmåde. Det afgørende er, at deltagerne har aftalt nogle fælles præmisser med hinanden. Netværk uden for jobbet kan gøre, at man i højere grad tør blotte sig, da man er væk fra de daglige magtrelationer Som leder bør man give sig selv den tid, der skal til for at få netværkene til at fungere. Citat 17

18 4.5 Læring på jobbet Den læring, der finder sted på jobbet, kan i mange situationer være vanskelig at indkredse og beskrive, da den med mindre der er tale om konkrete kurser eller seminarer ofte foregår ubevidst. Syv ud af ti ledere mener, at det er via deres daglige ledelsesudfordringer, de bedst og mest effektiv lærer ledelse. Læring på jobbet kan netop være de daglige udfordringer, der kan være mere eller mindre udviklende, alt efter i hvor høj grad der skabes rum og gives mulighed for læring på arbejdspladsen. Målet med spørgsmålene på næste side er at gøre de læreprocesser, der allerede foregår, mere bevidste, samt at sætte særligt fokus på, hvad du som leder selv kan gøre, for at læringsmiljøet på din virksomhed blandt lederkollegerne bliver bedre, fagligt udfordrende og personligt givende for dig og dine kollegaer. Jobbet som leder kan være meget hektisk, hvorfor det til dagligt kan være vanskeligt at afsætte den nødvendige tid til de ledelsesmæssige refleksioner og til dialog om ledelse med ens lederkolleger. Erfaringer viser dog også, at hvis ikke man sætter tid af til denne type udviklingsaktiviteter, så bliver det også meget sjældent prioriteret. Sæt derfor faste tider af i kalenderen gerne sammen med de andre lederkolleger og hold fast i, at dialogen og erfaringsudvekslingen om ledelse er mindst lige så vigtig som den daglige drift. Spørgsmålene sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at ledergruppen sammen finder frem til en måde at sikre tid og rum til ledelsesmæssig refleksion også blandt ledere på tværs af organisationen. Hvordan bruger du dine lederkolleger i forhold til at blive en bedre leder? Er der en åbenhed på din arbejdsplads, der gør det muligt at søge kollegial sparring fra de andre ledere, før du skal træffe en vigtig beslutning? Hvad gør du som leder selv for, at I som lederkolleger bliver bedre til at lære af hinanden og af hinandens succeser og fejltrin? Formår I som lederkolleger at få sat tilstrækkelig tid af til at få diskuteret ledelse uden at der tales om driftsopgaver? 18

19 Det er vigtigt at skabe steder, hvor der kan snakkes ledelse. Vi har selv i direktionen lavet nogle grupper uden om direktionen, hvor lederne skal snakke ledelse - "Hvad er det for problemer vi har?" - Det har vi set store resultater af! At skabe et miljø, hvor det er i orden at snakke om bløde ting, og ikke kun sager. Bare man gør det konstruktivt. Citat: Vicedirektør, Offentlig sektor 19

20 5. Afslutning Hæftet skal ses som inspiration og input til, hvordan virksomheden skaber rum og initiativer, der understøtter et udviklende læringsmiljø for lederne på din virksomhed. Etablering af et godt læringsmiljø for ledere, kombineret med de rigtige læringsformer målrettet den enkelte leders udvikling og jobsituation, er en hjørnesten for udvikling af god ledelse og gode ledere. Det er et fælles mål og en fælles interesse for ledere, virksomheder og medarbejdere. Udvikling af god ledelse kræver ledelse. God ledelse skal ses i sammenhæng med virksomhedens overordnede overvejelser og beslutninger. Det er både op ledernes chefer og lederne selv at tage initiativet. Det er en god investering at starte nu. 20

21 Om Ledernes Hovedorganisation Vil du udvikle dig som leder? Så har Lederne en række tilbud, der er målrettet de situationer, du møder i dit job og som ruster dig til nye udfordringer: Juridisk bistand Sparring i lederrollen Karriereudvikling A-kasse Pensionsopsparing Lederne er en interesseorganisation med en mangeårig erfaring med ledere og ledelse. Vores mål er at give private og offentlige ledere på alle niveauer det bedste grundlag for personlig udvikling og økonomisk tryghed. Læs mere på eller ring Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon Telefax lh@lederne.dk ISBN

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet) Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder

Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 10. juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Ledernes Hovedorganisation www.lederne.dk

Læs mere

Resultater af Forums e-survey 4

Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision

Læs mere

Karriereprogram for HR-konsulenter

Karriereprogram for HR-konsulenter Karriereprogram for HR-konsulenter Marts 2011 Karriereprogram for HR-konsulenter Den offentlige sektor har brug for kompetente og engagerede HR-funktioner, der fokuserer på opgaver, der skaber værdi for

Læs mere

Coaching Analysen 2005

Coaching Analysen 2005 Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse

Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse Lær dig selv at kende, og skab stærke relationer Ledere indgår dagligt i mange forskellige relationer både lederkolleger, chefer og medarbejdere. Kvaliteten

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019 Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU også 6 ugers jobrettet uddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 13 dage (jobrettet

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Lederudvikling Lederne Marts 2017

Lederudvikling Lederne Marts 2017 Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af et praktisk forløb i en virksomhed og et parallelt

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Mentor ordning elev til elev

Mentor ordning elev til elev Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.

Læs mere

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor Kompetenceafklaring Hvordan og hvorfor Alice i eventyrland "Søde, lille filurkat," begyndte hun, meget forsigtigt hun vidste jo nemlig slet ikke, om den kunne lide at blive tiltalt på den måde! Men katten

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

Dit personlige lederskab

Dit personlige lederskab Dit personlige lederskab Fokus på din person og dit lederskab Nøglen til god ledelse ligger i dig selv. Du er dit eget vigtigste ledelsesværktøj, og derfor er det afgørende, at du lærer dig selv, dine

Læs mere

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre #ipraktik Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre Brug nogle dage i uge 37 12.-16. september på at berige dig selv og din arbejdsplads INNOVATIONSPRAKTIK Hvorfor deltage i Innovationspraktikken?

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK Mentoring Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK v/kirsten M. Poulsen, KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program www.kmpplus.dk Hvordan defineres mentorskabet? Sage

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

LEDERUDVIKLING I SØNDERBORG KOMMUNE

LEDERUDVIKLING I SØNDERBORG KOMMUNE Ledelse god ledelse! Det er svaret, hvis spørgsmålet lyder: Hvad er det, der skaber trivsel? I Sønderborg kommune betragter vi ledelse som et egentlig fag et vigtigt fag. Vi vil sikre, at alle kommunens

Læs mere

GODT FRA START I LEDERJOBBET. - en guide til dig, der skal skifte job

GODT FRA START I LEDERJOBBET. - en guide til dig, der skal skifte job GODT FRA START I LEDERJOBBET - en guide til dig, der skal skifte job INTRODUKTION TIL GUIDEN De fleste starter et nyt lederjob fulde af forventningens glæde over de kommende udfordringer, muligheder og

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere