Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Transkript

1 Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt større forbrændinger, meget snavsede hudafskrabninger og skader på vigtige væv, organer og legemsdele, skal behandles på skadestue, hvor der også tages stilling til, om der er behov for antibiotikaprofylakse eller vaccination. Personalet bør altid anvende engangshandsker af pudder frit latex, når de kan forudse, at de risikerer at komme i berøring med blod, betændelse, vævs væske, opkast, afføring, spyt og snot. Personalet i dagtilbud kan selv påtage sig at rense overfladiske små sår, fx mindre hudafskrabninger og ganske små 1. grads forbrændinger. Små sår og skrammer renses bedst ved (1) vask med en mild, flydende sæbe med ph på 4,5 til 5,7 1 uden unødige tilsætningsstoffer 2 fra dispenser, hvorefter der foretages (2) grundig skylning med rigelig, lunken vandhanevand i en stråle, der uden at være for kraftig kan spule snavs og urenheder ud af såret. Bruges hæfteplaster til at beskytte såret, skal det skiftes efter behov evt. flere gange dagligt - med mindre lægen eller sundhedsplejersken har bestemt andet. Rutinemæssig forebyggende (kemisk) desinfektion af sår er i dag forladt, medmindre en læge eller en sundhedsplejerske direkte tilråder det i den konkrete situation. I stedet bruges skylning med vand. Læger og sundhedsplejersker i den kommunale sundhedstjeneste varetager rådgivning om særlige desinfektionsopgaver i daginstitutioner og dagpleje. Desinfektionsmidler, farvestoffer, parfume og andre unødige tilsætningsstoffer frarådes generelt i hudplejeprodukter til børn. BAGGRUND 1 ph 4,5 5,7 svarer til hudens naturlige surhedsgrad. 2 Ved tilsætningsstoffer forstås farvestoffer, parfume og desinfektionsmidler. Det forudsættes, at evt. tilsatte konserveringsmidler er så skånsomme ved huden som muligt. 1

2 Anledning Det har i mange år været tradition i Danmark at foretage en forebyggende desinfektion af små sår med forskellige opløsninger af kemiske stoffer. Desinfektion af sår er i dag forladt uden for sundhedsvæsenet, hvor kemisk desinfektion kun bruges til ganske særlige opgaver. Sundhedsstyrelsen vil derfor præcisere, at forebyggende rensning af små sår og skrammer i dag bedst foregår med sæbe og rindende vand. Problemstilling Det er som udgangspunkt vigtigt, at personalet i daginstitution og dagpleje har en præcis fornemmelse af, hvad de selv kan tage sig af, og hvornår de skal henvende sig på skadestue, hvis børnene er kommet til skade. Personalet skal desuden kende den metode til rensning af små sår, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag. Der markedsføres et stigende antal produkter til børn med et helt unødvendigt indhold af kemiske tilsætningsstoffer, fx parfume, andre duftstoffer, farvestoffer og desinfektionsmidler, som bør frarådes i dagtilbud. Sår, der skal behandles på skadestue Lidt større sår, herunder sår, der går ind i vævet gennem hul i huden, sår efter dyre bid, blødende bidsår forårsaget af andre børn, forbrændinger, snavsede hudafskrabninger og skader på vigtige væv, organer og legemsdele skal altid behandles på skadestue. Er personalet i tvivl, er det klogt at henvende sig på skadestuen. Stivkrampevaccination Hvis barnet følger det almindelige børnevaccinationsprogram, er det beskyttet mod stivkrampe indtil 15 års alderen. Hvis et barn har pådraget sig en hud læsion, der kan være forurenet med jordbakterier, og barnet ikke har fået de almindelige børnevaccinationer til tiden, bør barnets forældre kontakte egen læge/skadestue med henblik på børnevaccination/stivkrampevaccination. Forbrændinger (brandsår) 2

3 Forbrændinger inddeles i 3 typer: Ved en 1. grads forbrænding er der rødme af huden, som det fx kan ses ved solskoldning. Forbrændingen gør ondt, men huden er intakt. En sådan forbrænding kan behandles i dagtilbuddet, hvis den i øvrigt er ganske lille. Ved en 2. grads forbrænding beskadiges hudens øverste lag, der løsnes og falder af som væskefyldte blærer. Det forbrændte område smerter og er fugtigt. Denne type kræver straks behandling og skal altid behandles på skadestuen. Ved en 3. grads forbrænding er alle hudens lag ødelagt, herunder hudens nerver, så forbrændingen er knap så smertefuld. Det forbrændte område er tørt, hårdt og enten hvidligt, gråt eller sort. En sådan forbrænding kræver behandling straks, og skal altid behandles på skadestuen. Førstehjælp ved alle forbrændinger består i følgende: Fjern barnet fra varmekilden. Sluk evt. ild i tøjet. Skyl omgående såret med kuldslået vand 3. Skylningen skal fortsætte, så længe forbrændingen gør ondt (ofte timer). På vej til skadestuen kan der lægges et koldt gennemvædet håndklæde på forbrændingen. Hvilke sår kan renses i dagtilbud? Personalet i dagtilbud kan rense små og overfladiske små sår, fx mindre hudafskrabninger og ganske små, pletvise forbrændinger. Formålet er at fjerne snavs, fremmedlegemer og mikroorganismer for derved at forebygge betændelse og permanent misfarvning. De første minutter efter, at hudafskrabningen eller såret er opstået, er det beskadigede hud område ofte følelsesløst. Det har især praktisk betydning ved snavsede sår, fordi det i sådanne tilfælde er muligt at rense såret ordentligt og gøre det rent uden, at det gør ondt. Hvordan renses små sår? Hud kontakt med blod, betændelse, vævs væsker, opkast, afføring, spyt og snot fra børn medfører en risiko for smitte af de voksne og for, at viderebringe smitten til andre børn. Personalet skal derfor bære engangshandsker ved rensning af små sår, så denne smittevej afbrydes. 3 Ved kuldslået vand forstås vand, der lige netop er koldt nok til at tage smerterne ved forbrændingen. 3

4 Rensning består i (1) skylning med lunkent vandhanevand, (2) vask med flydende sæbe fra dispenser og (3) efter skylning med lunkent vandhanevand. Denne metode er effektiv til at forebygge infektion og betændelse. Snavs og partikler kan fjernes mekanisk ved hjælp af en vandstråle og evt. en ren engangsvaskeklud, så de ikke bliver siddende i huden som fx asfalt-tatoveringer. Bagefter skal sæberester fjernes omhyggeligt ved grundig skylning. Endelig duppes huden omkring såret tørt uden at gnide med én ren engangsklud eller et stofhåndklæde, som derefter lægges til vask. Er der flere sår, bruges en ren engangsklud til hvert sår. Hæfteplaster kan anvendes, hvis såret væsker, og for at beskytte såret, så længe barnet befinder sig i dagtilbud. Plastret skal skiftes ved behov, evt. flere gange dagligt, for at undgå betændelse. I dag anbefales såkaldt fugtig sårheling, der foregår 2-3 gange så hurtigt som tørre sår, men det forudsætter naturligvis, at såret får lov til at være i fred. Kemisk desinfektion I dag anbefales vask af såret med sæbe fra dispenser efterfulgt af skylning med rindende vandhanevand. Forebyggende desinfektion af små sår og mindre hud læsioner hos børn anbefales ikke mere i dagtilbud. Kemiske desinfektionsmidler, som fx klorhexidin og jodspiritus, bruges som hovedregel kun til særlige opgaver i sundhedsvæsenet. De beskadiger vævene, forsinker heling af såret, og kan medvirke til udvikling af bakteriers modstandsdygtighed (resistens). Desuden er der risiko for allergiske reaktioner og toksisk kontaktdermatitis. Hud- og sår desinfektion med kemiske stoffer som fx jod spiritus eller klorhexidin anvendes således kun efter lægens nærmere bestemmelse. Merbromin ( rødt jod eller tøsejod ) har længe været helt forladt i Danmark, fordi det var virkningsløst. Hvad angår desinfektion i øvrigt henvises til HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn indenfor hygiejne, miljø og sikkerhed 3. Udgave, Sundhedsstyrelsen Tilsætningsstoffer frarådes Farvestoffer, parfume og andre tilsætningsstoffer frarådes i øvrigt generelt som tilsætning i cremer og andre produkter beregnet til hudpleje hos børn. Det forudsættes, at tilsatte konserveringsmidler er så milde ved huden som muligt. Henvisninger til vejledninger, anbefalinger, rapporter notater mv. 4

5 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme indenfor hygiejne, miljø og sikkerhed. 3. Udgave, Sundhedsstyrelsen Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. 7. Reviderede udgave. Det Centrale afsnit for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, Vi kan selv. Mestring af småskader. Sund By Netværket, marts Hjemmesider Sundhedsstyrelsen Arbejdstilsynet Statens Seruminstitut Videnscenter for Arbejdsmiljø Behandling af brandsår Videnskabelige nøgleartikler mv. Kemp M & Andersen PH: Bakterieinfektioner i bidsår. EPI-NYT uge 12, Aiello AE & Larson E: Antibacterial cleaning and hygiene products as an emerging risk factor for antibiotic resistance in the community. Lancet Infectious Diseases 2003;3 : Dato