Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009

2 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 12 Metode og datagrundlag 5 13 Rapportens disposition 6 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 8 21 Hovedkonklusioner 8 22 Anbefalinger Overordnede anbefalinger Anbefalinger i forhold til jobcentret Anbefalinger i forhold til uddannelsesinstitutionerne 15 3 Sammenfatning af de vigtigste resultater Ungegruppen i tal Hvilke barrierer står de unge over for? Ungeindsatsen i udvalgte jobcentre 21 4 Ungegruppen i Midtjylland i tal Hvem er de ledige årige i Midtjylland? Hvem bliver selvforsørgende? Sammenfatning af kapitel Hvilke barrierer står de unge over for? De væsentligste barrierer hos ungegruppen Kvalitative udsagn om barrierer Sammenfatning 74 6 Ungeindsatsen i jobcentrene i Midtjylland og udvalgte kommuner Hvilke er de mest udbredte barrierer blandt de unge i målgruppen? 76

3 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 2 62 Hvilke aktiveringsredskaber anvendes over for de unge? Udfordringer, mest succesfulde indsatser og ønsker til nye redskaber Hvem samarbejder jobcentrene med? Udfordringer i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere Sammenfatning 87 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Tabelmateriale vedrørende sagsgennemgangen i jobcentrene Bilag 2 Antal i målgruppen i postdistrikter "Jeg har i 15 år gået rundt med borderline" fortalte en 20-årig kvinde, som indgik i COWIs telefoninterview med ledige, der var kommet i job Kvinden klarede sig udmærket i skolen og havde haft venner i skoletiden I dag undrer hun sig alligevel over, at lærerne ikke tog fat i den meget stille pige, der ikke etablerede følelsesmæssig kontakt med andre Da hun var i 10-årsalderen, kontaktede moderen en psykolog og fik at vide, at der var mere end tre års ventetid på behandling Man anbefalede moderen at undlade at konfrontere pigen med problemerne, så ville hun nok selv søge hjælp senere i livet Den unge kvinde, som har en butiksassistentuddannelse, blev syg af depression og sin borderline, og var i behandling indtil for et års tid siden Hun har været glad for den måde, jobcenteret og aktiveringsstedet har taget imod hende, og fik herefter lyst til at søge nye veje ved at tage et job i en børnehave (10 timer pr uge i begyndelsen) og vil til sommer påbegynde pædagoguddannelsen Den unge kvinde har følgende råd: Grundskolen bør støtte stille elever med psykiske problemer, så de får den rette behandling Hun anbefaler, at jobcentret, aktiveringsprojekter og virksomheder er fordomsfri og udviser fleksibilitet over for personer med psykiske lidelser De fleste med sådanne lidelser vil gerne have en tilværelse, der er så normal som muligt, og de har også noget at byde på i en arbejdsmarkedssammenhæng

4 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 3 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af årige kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere med bopæl i Midtjylland I det følgende kaldet ungegruppen Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo oktober 2008 til og med januar 2009 Baggrund 11 Baggrund og formål Efter flere år med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft befinder dansk økonomi sig i øjeblikket i en situation med stigende ledighed som følge af en omfattende finanskrise Selvom ledigheden i øjeblikket stiger, er en af hovedudfordringerne for den danske økonomi fortsat at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i de kommende år Der er i denne henseende sat særskilt fokus på at sikre, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse Konkret har regeringen som led i sin strategi for Danmark i den globale økonomi 1 sat som mål, at mindst 85 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 % i 2015 I dag er der imidlertid en større og desværre stigende gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og som bla i kraft heraf har svært ved at opnå et job på det ordinære arbejdsmarked En del af disse unge har selv under den seneste højkonjunkturperiode haft svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet og risikerer nu at blive yderligere marginaliseret i forbindelse med den stigende ledighed Fra beskæftigelsespolitisk side er der stort fokus på at styrke indsatsen for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år i arbejde eller uddannelse Konkret har Beskæftigelsesmi- 1 "Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi", Regeringen (april 2006)

5 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 4 nisteriet bla udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske ministermål 2 for ungegruppen: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før" Med baggrund i dette mål har Beskæftigelsesrådet i Beskæftigelsesregion Midtjylland besluttet at gennemføre en analyse af ungegruppen i samarbejde med de beskæftigelses- og uddannelsespolitiske aktører Baggrunden for analysen er endvidere, at beskæftigelsesregionen kan konstatere: at 20 % af en ungdomsårgang aldrig får en uddannelse at en meget stor del af de unge befinder sig i Matchkategori 4 og 5 at en stor del af de unge ikke er kendt af jobcentrene, fordi de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp, men har beskæftigelse i mindre omfang eller pendler ud og ind af beskæftigelse at der de seneste år har været en stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate unge Formål Formålet med analysen er at afdække gruppens ledighed og beskæftigelsesmønster, herunder sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Analysen skal særligt: afdække gruppens ledighed og beskæftigelsesmønstre - herunder sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet sætte fokus på de unge, som ikke har påbegyndt en uddannelse, inden de er 25 år sætte fokus på den store gruppe af unge i Matchkategori 4 og 5 sætte fokus på de unge, som ikke er kendte af jobcentrene, bla fordi de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, eller fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp, men er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse indeholde en benchmarking og erfaringsopsamling fra de forskellige aktører, der arbejder med ungegruppen, herunder jobcentre, vejledere, uddannelsesinstitutioner mv komme med konkrete handlingsforslag til jobcentrene og andre relevante aktører inden for det beskæftigelses- og uddannelsespolitiske område i Midtjylland 2 Dette ministermål er i lyset af den seneste konjunkturændring omformuleret til: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelse-, og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt"

6 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 5 Mål Ifølge opgavebeskrivelsen skal analysen overordnet set bidrage med ny viden om ungegruppen og derigennem viden om, hvad der kan gøres for: at nedbringe antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse at få flere unge i gang med uddannelse og reducere frafaldet blandt unge i uddannelsessystemet at afdække de særlige problematikker, der er i forhold til de unge, som ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet Afgrænsning Målgruppen er afgrænset til de årige modtagere af dagpenge, kontant- /starthjælp og introduktionsydelse Beskæftigelsesregionen ønsker samtidig viden om de årige, som ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager nogen form for offentlig ydelse størstedelen af tiden Metode 12 Metode og datagrundlag Analysen er opdelt i følgende tre delanalyser: Delanalyse 1: Hvad kendetegner ungegruppen generelt, og hvad kendetegner de, der bliver selvforsørgede? Delanalyse 2: Hvilke barrierer står de unge over for i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet? Delanalyse 3: Hvad gør de forskellige aktører, der arbejder med ungegruppen for at få dem tættere på arbejdsmarkedet? Datagrundlag Analysen er baseret på følgende datakilder: Analyser af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik om bla uddannelse, antal børn, beskæftigelse mv Sagsgennemgang af 338 udvalgte sager/personer i målgruppen i Jobcenter Århus/Samsø, Jobcenter Ringkøbing/Skjern, Jobcenter Horsens og Jobcenter Herning Fokusgruppeinterview med ledige unge i grupperne: etniske 3 kvinder, etniske mænd, unge uden uddannelse og unge i matchkategori 4 og 5 Interview med sagsbehandlere og jobkonsulenter fra jobcentrene, UUvejledere og vejledere fra uddannelsesinstitutioner Fordelingen og antallet af interview fremgår af tabellen nedenfor 3 Når begrebet "etnisk" anvendes i denne rapport, henvises der til personer med anden etnisk baggrund end dansk

7 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 6 Tabel 1-1 Interview Gruppeinterview Personligt interview Telefoninterview Ungegruppen Unge uden uddannelse Matchgruppe 4 og 5 Etniske kvinder Etniske mænd Tidligere ledige Ikke kendte af jobcentrene Et interview med to kvinder og to mænd Et interview med tre kvinder og en mand Et interview med syv kvinder Et interview med to mænd Fem interview Et interview Jobcentre Medarbejdere Jobcentre i Midtjylland Jobcentre udenfor Midtjylland Tre interview med firefem medarbejdere i hvert interview Et interview med socialrådgiver Interview med ungeansvarlige i henholdsvis Holstebro, Lemvig, Skive, Viborg og Århus Interview med ungeansvarlige i henholdsvis Odense, Ålborg og København UU-centre UU-vejledere To interview med to vejledere To interview med en vejleder Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesvejledere Interview med fire vejledere 13 Rapportens disposition Denne rapport indeholder foruden dette kapitel i alt fem kapitler: Kapitel 2 indeholder konklusioner og anbefalinger Kapitel 3 indeholder en sammenfatning af hele rapporten

8 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 7 Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af, hvad der kendetegner ungegruppen og af, hvem det er, der bliver selvforsørgede, og hvem det er, der ikke gør det Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af, hvad det mere konkret er for barrierer, som de unge står over for i forhold til at opnå et job eller en uddannelse, samt en opdeling af de unge i forskellige klynger, afhængig af konstellationen af deres barrierer Kapitel 6 indeholder dels en beskrivelse af, hvilke aktiviteter jobcentrene anvender over for unge med forskellige barrierer, dels en beskrivelse af, hvordan indsatsen organiseres i jobcentrene, samt en beskrivelse af, hvilke elementer i beskæftigelsesindsatsen der er væsentligst i forhold til at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet

9 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 8 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger Dette kapitel indeholder en præsentation af de væsentligste konklusioner og en række konkrete anbefalinger 21 Hovedkonklusioner Resultaterne af denne analyse viser, at der i Midtjylland i dag er ca 7000 unge mellem 18 og 29 år 4, som modtager enten dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mere end 13 ud af de sidste 52 uger Gruppen udgør 80 % af samtlige ledige i den pågældende aldersgruppe og ca 4 % af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Midtjylland Ungegruppen er faldet fra cirka i 2006 til cirka 7000 i 2008 Samtidig er gruppen blevet markant svagere, hvilket kommer til udtryk ved, at andelen i matchgruppe 4 og 5 er steget fra 38 % i 2006 til 63 % i 2008 De kommuner, hvor der i 2008 er flest i målgruppen, er Norddjurs, Struer, Syddjurs, Randers, og Samsø Der er færrest i Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Hedensted og Lemvig Gruppen er kendetegnet ved, at den typisk står over for en række relativt tungtvejende barrierer i forhold til at få enten en uddannelse eller komme i arbejde De væsentligste barrierer i forhold til job og uddannelse En gennemgang af 338 sager/cpr-numre i fire jobcentre viser, at de væsentligste barrierer i prioriteret rækkefølge er: psykisk sygdom/psykiske problemer socialt belastet opvækst mangel på erhvervserfaring dårlig skolebaggrund Konkret er den væsentligste barriere for godt 40 % af de unge, at de har en psykisk sygdom eller psykiske problemer For 30 % af de unge består problemerne i, at de mangler erhvervserfaring og/eller har haft en socialt belastet opvækst, 4 Det skal bemærkes, at dette antal af unge ledige i Midtjylland ikke skal sammenholdes direkte med Ministermål 3, da antallet her refererer til unge med mere end 13 ugers ledighed indenfor de seneste 52 uger Ministermålet indeholder ikke denne definition

10 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 9 mens en af de væsentligste barrierer for knap hver fjerde er dårlig skolebaggrund Gruppen adskiller sig fra samtlige unge i regionen ved, at den består af lidt flere kvinder end mænd flere i aldersgruppen år væsentligt flere forsørgere overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande langt flere uden en kompetencegivende uddannelse Knap 80 % af de unge i målgruppen har en grundskoleuddannelse bag sig som højeste opnåede uddannelse mod 34 % af samtlige unge i Midtjylland Der er således tale om en ressourcesvag gruppe af unge, hvor vejen til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet er relativt lang, og hvor vejen til at indfri regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, i særdeleshed er lang Dette bekræftes af sagsbehandlerne, der vurderer, at næsten to tredjedele af målgruppen har så væsentlige begrænsninger i deres kompetencer og ressourcer, at de har svært ved at finde et job på det ordinære arbejdsmarked uden en særlig indsats 63 % af målgruppen er således i matchgruppe 4 eller 5 De unges arbejdsmarkedsparathed eller mangel på samme og dermed deres matchstatus afhænger i høj grad af arten og tyngden af de barrierer, de står over for Unge med psykiske problemer/-sygdom Det ser i den henseende ud til, at gruppen af unge med psykisk sygdom eller psykiske problemer er den gruppe, som har de mest tungtvejende problemer Det gælder unge med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og autisme, men også mange andre specifikke problemstillinger som spiseforstyrrelser, misbrug, depressioner, meget svage skolekundskaber og sociale fobier som angst og ensomhed Jobcentrene oplever, at denne gruppe er vokset og blevet langt mere synlig i gennem de senere år Ifølge jobcentrene er den helt store udfordring over for denne gruppe, at de unge ofte har gået alt for længe, inden de er kommet i behandling, og derfor kræver en langvarig og koordineret indsats, herunder et tæt samarbejde med kommunens socialforvaltning og eventuelt eksterne læger, psykologer eller psykiatere De aktiviteter, der typisk anvendes over for gruppen i dag, er afklaringsforløb i forhold til arbejdsevne, virksomhedspraktik og aktiviteter med fokus på psykosocial støtte Gruppen udgør endvidere en organisatorisk udfordring, idet de redskaber, der skal tages i anvendelse for at hjælpe denne gruppe, ofte befinder sig under to forskellige lovgivninger: LAB-loven og Serviceloven, hvor sidstnævnte typisk forvaltes af Socialforvaltningen Det kræver således et tæt og koordineret samarbejde med Socialforvaltningen at bringe denne gruppe tættere på arbejdsmar-

11 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 10 kedet En anden organisatorisk udfordring er det aspekt, at der ofte er ventetid på udredninger og behandlinger De mest succesfulde indsatser over for denne gruppe består ifølge jobcentrene af individuelt tilrettelagte og langvarige vejlednings- og optræningsforløb med en voksen støtteperson og efterfølgende virksomhedspraktikker Unge med socialt belastet opvækst/ socialt utilpassede unge En anden tungtvejende gruppe er de unge med socialt belastet opvækst og/eller socialt utilpassede unge Denne gruppe af unge lider især under manglende forældre-/voksenopbakning Mange af de unge i denne gruppe har samtidig en svag skolebaggrund og eventuelt mange skoleskift bag sig De har ofte svært ved at finde motivation og fokus og "zapper" rundt mellem job og eventuelt uddannelser uden rigtig at komme videre i tilværelsen Nogle mangler endvidere grundlæggende sociale kompetencer Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at trænge igennem til dem og fastholde dem samt at finde tilbud til dem, der er tilstrækkeligt rummelige Jobcentrene peger på, at de unge vil have stor gavn af hjælp fra en mentor Det gælder både i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med uddannelse En tredje gruppe, som stikker ud, er gruppen af unge med svag skolebaggrund Denne gruppe af unge er typisk kendetegnet ved, at de har haft meget svært ved at klare folkeskolen og dermed ofte heller ikke har de tilstrækkelige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse I en del tilfælde skyldes den svage skolebaggrund ordblindhed, mens andre unge har haft en uregelmæssig skolegang præget af mange skoleskift, stort fravær og manglende opbakning fra hjemmet Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at motivere dem til at tage en kompetencegivende uddannelse Oftest vil mange hellere have et ufaglært arbejde og tjene penge De mest almindelige aktiveringstilbud i forhold til denne gruppe er læse-, skrive- og staveforløb for ordblinde, afklaringsforløb i forbindelse med job/uddannelse og afklaring i forhold til arbejdsevne Jobcentrene efterlyser flere EGU-forløb samt mere praktisk orienterede uddannelsesforløb til de unge med svag skolebaggrund Unge med misbrugsproblemer Endelig peger mange jobcentre på, at misbrugsproblemer også er en af de mest udbredte barrierer for ungegruppens muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Sagsgennemgangen indikerer imidlertid, at gruppen med misbrugsproblemer ikke fylder så meget antalsmæssigt, samt at det primært er mænd, der har misbrugsproblemer

12 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 11 At mange jobcentre nævner misbrugsproblemer som en blandt de fire væsentligste barrierer kan skyldes, at de rent faktisk fylder meget antalsmæssigt i det enkelte jobcenter, men det kan også være, at årsagen er, at der er tale om en gruppe, som fylder meget i det daglige arbejde, fordi det ifølge jobcentrenes egne udsagn, dels er svært at opnå og fastholde kontakt med dem, dels er svært at få dem til at erkende, at de har et misbrugsproblem Unge med anden etnisk baggrund end dansk Herudover findes der gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk Denne gruppe nævnes ikke særskilt af jobcentrene og stikker heller ikke ud i sagsgennemgangen Men vi har i forbindelse med analysen sat fokus på gruppen bla fordi de er overrepræsenterede i målgruppen Gruppen fylder særligt meget i Århus Kommune, hvor hver tredje unge i målgruppen har en anden etnisk baggrund end dansk Gruppen adskiller sig i øvrigt ved, at der er langt flere i denne gruppe end i gruppen med dansk oprindelse, som har børn, at der er færre, der har en uddannelse ud over grundskoleniveau, og endelig at der er en noget højere andel, som har været ledige i mere end 80 % af tiden de sidste to år For denne gruppe er barriererne i høj grad kønsspecifikke 5 For kvinderne er den væsentligste barriere typisk familiens forventninger til, at de påtager sig rollen som husmor og dermed er ansvarlig for hjemmet og børnene Det betyder, at de har svært ved at finde den nødvendige tid til uddannelse og job på fuld tid De unge mænd er ofte præget af her og nu-livsstilen og vil gerne have bil og dyrt tøj Samtidig har mange af drengene i modsætning til pigerne en svag skolebaggrund Overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne For alle unge er overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse ofte særlig vanskelig Folkeskolen er præget af en enhedskultur uden de store valgmuligheder med klassen som fast social ramme, nærhed til hjemmet mv, som er i stor kontrast til de rammer, som tilbydes de unge på ungdomsuddannelserne Især erhvervsuddannelserne (som appellerer til en del af de ikke-boglige unge) har i de senere år ændret sig markant; der stilles høje faglige krav til sprog og matematik, klassestrukturen er opløst, og de unge skal foretage mange valg med store konsekvenser Denne overgang giver mange af de usikre og svagere unge en vanskelig start på ungdomsuddannelserne; de føler sig "hjemløse" og underkvalificerede, og det får i mange tilfælde den konsekvens, at de unge ikke gennemfører uddannelsen For mange unge betyder overgangen til en ungdomsuddannelse også en længere transportvej mellem hjem og skole I nogle tilfælde er det en reel barriere, og for andre med lille motivation bliver dette en medvirkende faktor til ikke at gennemføre en uddannelse 5 Fokus på unge med anden etniske baggrund end dansk er berørt i denne rapport ud fra Beskæftigelsesregionens ønsker herom

13 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 12 Frafaldet er et særligt stort problem i det omfang de pågældende unge ikke kommer i gang med en ny uddannelse eller starter på et job, da de så typisk er overladt til sig selv, indtil de er berettiget til kontanthjælp, når de er 18 år Her og nu-kultur Generelt karakteriseres ungegruppen som værende præget af en "her og nukultur" Mange fokuserer så meget på "her og nu", at det er for uoverskueligt for dem at se fremad og planlægge et uddannelsesforløb Nogle af de unge har økonomiske prioriteringer, der gør, at de fokuserer på kort sigt og ikke vil gå ned i indtægt under uddannelse Samtidig er gruppen af unge ofte præget af, at de ikke har oplevet en nedgangskonjunktur, og af, at de har fået oplyst, at der altid vil være stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, da de tilhører de små årgange Dermed også sagt, at gruppen af unge ikke nødvendigvis har fundet det oplagt at tage en uddannelse Selvom de unge i denne rapport for manges vedkommende har mange og store barrierer, der gør det vanskeligt at gennemføre uddannelse eller få job, er det vigtigt at understrege, at rapporten også viser, at der alligevel er stor mobilitet, og at der derfor også er en god prognose for mange af de unge Strukturelle forhold på arbejdsmarkedet - herunder beskæftigelsessituationen - har afgørende betydning Den gunstige udvikling i beskæftigelsen har medført, at ungegruppen i denne analyse er reduceret fra til 7000 fra 2006 til 2008 Analysen viser også, at mulighederne for at blive selvforsørgende er til stede i alle matchgrupper - selv i matchgruppe 4 og 5, hvor henholdsvis 29 % og 16 % er blevet selvforsørgende fra 2006 til 2008 Beskæftigelsessituationen vil blive forringet i de nærmeste år, og billedet kan derfor hurtigt vende, hvis indsatsen for at hjælpe de unge ikke styrkes 22 Anbefalinger På baggrund af resultaterne af analysen har COWI udarbejdet en række anbefalinger til jobcentrene og andre relevante aktører inden for de beskæftigelses- og uddannelsespolitiske område i Midtjylland 23 Overordnede anbefalinger De barrierer, som de unge står over for, er udviklet igennem deres opvækst og hænger sammen med deres opvækstmiljø - herunder især familiemæssige forhold Det understeger behovet for forebyggelse, tidlig opsporing og en social indsats, længe før de unge melder sig i jobcentret Dette forhold er vigtigt at understrege, men det ligger uden for denne analyses rammer at give anbefalinger til denne indsats I dette afsnit vil fokus være på anbefalinger til den aktuelle indsats over for de unge, der ikke er i uddannelse og heller ikke har arbejde, og som derfor er i stor risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet Resultaterne af analysen viser, at det er overordentligt vigtigt, at det sikres, at der så tidligt som muligt iværksættes en forebyggende indsats over for de unge, der har særlige problemer i form af psykiske problemer/sygdom, manglen-

14 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 13 de forældreopbakning, socialt belastet opvækst, manglende boglige forudsætninger, misbrugsproblemer mv Samtidigt viser analysen, at det er vigtigt, at den indsats, der iværksættes over for de unge er individuel, helhedsorienteret og sammenhængende COWI vil derfor foreslå, at jobcentrene og de relevante aktører - UU-Centrene, Socialforvaltningerne, repræsentanter fra henholdsvis folkeskolen og Ungdomsuddannelserne samt produktionsskoler mv - på administrativt plan opretter et koordineringsudvalg, som har fokus på at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes efter folkeskolen, og at de påbegynder og kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job Andre organisatoriske løsninger end et udvalg kan være relevante afhængigt af de lokale forhold Det afgørende er at sikre koordinationen Koordineringsudvalget bør have særlig fokus på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og/eller til beskæftigelse, herunder sikre, at de unge, som falder fra en ungdomsuddannelse eller ikke får påbegyndt en uddannelse, ikke overlades til sig selv i perioden frem til, at de opnår ret til kontanthjælp som 18-årige Eksempler på Koordineringsudvalgets opgaver kunne eksempelvis være at sikre, at unge med særlige problemer får tildelt en mentor/kontaktperson, uanset hvor i forløbet den enkelte unge befinder sig, samt at sikre, at der sker en overdragelse mellem de forskellige mentor- /kontaktpersonfunktioner, som i dag er underlagt forskellig lovgivning 6 Som supplement til de formelle mentorordninger kan et eventuelt Koordineringsudvalg endvidere overveje at etablere et korps af frivillige mentorer/støttepersoner, som kan hjælpe de unge, der har brug for vejledning/rådgivning i det daglige, herunder hjælp til at få styr på økonomien og/eller en rollemodel Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes ressourcer til at oplære de frivillige mentorer, så de kan håndtere de udfordringer, der imødeses Endelig kan et eventuelt Koordineringsudvalg overveje at udarbejde en oversigt over, hvilke forpligtelser og muligheder de enkelte aktører har for hjælpe/bistå de unge i perioden, fra de starter på folkeskolens overbygning, til de har fuldført en ungdomsuddannelse og/eller påbegyndt et job Det kan endvidere overvejes at udarbejde en oversigt over de forskellige tilbud, der findes i de enkelte områder over for unge med særlige problemer, herunder også de behandlingsmuligheder, der findes i området Målet med de to oversigter, der selvfølgelig løbende skal opdateres, er dels at opnå et klart og fælles billede af de forskellige aktørers kompetencer og muligheder for at støtte de unge i de forskellige faser fra folkeskolen og til de har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, dels at opnå et billede af, hvor der er et særligt stort behov for koordinering og samarbejde 6 Siden sommeren 2008 har UU været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for unge med behov herfor fra 9 kl, til den unge har påbegyndt en ungdomsuddannelse Siden sommeren 2007 har erhvervsuddannelserne været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for frafaldstruede elever med behov for voksenkontakt via mentorer

15 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse Anbefalinger i forhold til jobcentret Specifikt i forhold til jobcentrene har flere jobcentre gode erfaringer med at etablere ungekoordinatorer eller egentlige ungeteam, som har ansvaret for kontakten med ledige unge under 30 år, og som samtidig har et tæt samarbejde med Socialforvaltningen I flere jobcentre er der endvidere i tilknytning til ungekoordinatoren eller ungeteamet etableret interne arbejdsgrupper på tværs af de forvaltninger, der har kontakt med de unge, som har til opgave at koordinere indsatsen over for de unge og sikre, at indsatsen er helhedsorienteret Nogle steder samarbejder arbejdsgruppen om de unge, allerede fra de er 16 år Herved sikres det, at jobcentret allerede på et tidligt tidspunkt opnår kendskab til de unge, som har været i kontakt med kommunen, før de fylder 18 år, og som eventuelt har en børnesag Herudover kan etableringen af en tværfaglig arbejdsgruppe være med til at sikre, at der opnås større forståelse for og indsigt i muligheder og kompetencer, de forskellige afdelinger har for at hjælpe de unge I forhold til selve tilrettelæggelsen af indsatsen over for de unge er det vigtigt, at denne målrettes de barrierer, som de unge står over for, samt at indsatsen organiseres, således at den enkelte unge som hovedregel kun har én kontaktperson i jobcentret, som de kan henvende sig til I forhold til de unge med psykiske problemer er det vigtigt, at arten af personens psykiske sygdom/problemer tidligt afklares Denne gruppe omfatter mere end 40 % af ungegruppen, og det må forventes, at der er tale om en meget bred vifte af forskellige psykiske problemer og sygdomme I det omfang det er en viden, som enten UU eller børne- og ungeforvaltningen/-afdelingen ligger inde med, er det vigtigt, at det sikres, at denne information viderebringes til jobcentret i forbindelse med, at ansvaret overgår til dem I forhold til UU vil det typisk fremgå af den uddannelsesplan, som UU udarbejder sammen med den unge i forbindelse med den unges uddannelsesvalg i 9 klasse, givet den unge er udredt/diagnosticeret på dette tidspunkt I det omfang der ikke foreligger en afklaring, bør afklaringen om muligt foregå parallelt med, at den unge starter i et aktiveringsforløb Dette ikke mindst taget i betragtning at der ofte vil være behov for relativt langvarige vejlednings- og afklaringsforløb med tilknytning af støttekontaktperson Omfanget af psykiske problemer er så stort, at det bør overvejes at gennemføre en særskilt analyse af, hvilke psykiske problemer der er tale om, om disse problemer er kendte i forvejen, eller om de er opstået efter ophør af skole, og hvilken behandling/kontakt til sundhedsvæsenet de unge aktuelt har En sådan analyse vil kunne kvalificere jobcentrenes indsats i forhold til de unge og bidrage til den tidlige afklaring og indsats, som efterlyses ovenfor Analysen vil endvidere kunne danne grundlag for kompetenceudvikling af jobcentrene på dette område, der fylder ganske meget i målgruppen I forhold til den gruppe af unge, der har oplevet en socialt belastet opvækst og/eller er socialt utilpassede kan der ligeledes være brug for at tilknytte en støttekontaktperson og sikre, at der sker en løbende og tæt opfølgning på den enkelte unge Fokus bør her i høj grad være på at hjælpe den unge med at fast-

16 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 15 holde fokus, herunder fastholde den unge i det forløb, den pågældende har påbegyndt Fokus kan endvidere med fordel være på at bibringe disse unge grundlæggende sociale kompetencer I forhold til den gruppe af unge, der har en svag skolebaggrund bag sig, kan det overvejes at indføre en eller anden form for screening af de unges læse-, og stavekompetencer, således at der så tidligt som muligt sættes ind over for eventuelt ordblindhed, og/eller en screening af den enkelte unges indlæringskompetencer mere generelt I det omfang at den enkelte unges indlæringskompetencer er relativt svage, og motivationen for uddannelse lille, bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at målet er en kompetencegivende uddannelse Alternativt bør indsatsen målrettes mod at afklare og opkvalificere de pågældende unge og give dem den nødvendige motivation for at tage en uddannelse I den henseende kan EGU være et godt tilbud, eller man kan overveje andre uddannelsesforløb, hvor der er mere vægt på praktiske end på boglige kvalifikationer og/eller mulighed for at forlænge uddannelsestiden Endelig skal nævnes muligheden af aktiv idrætsudøvelse i eksisterende klubber og foreninger for de unge, der kan motiveres herfor Fysisk aktivitet i sociale sammenhænge har i flere andre sammenhænge vist sig at være en god måde at overvinde ensomhed og social isolation på og skabe bedre selvværd og helbred 25 Anbefalinger i forhold til uddannelsesinstitutionerne Resultaterne af undersøgelsen har peget på, at mange af de unge med særlige problemer har svært ved at klare overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne og den opløsning af de faste strukturer og rammer, der sker i den forbindelse Erhvervsuddannelserne bør derfor overveje, hvordan der kan skabes mere faste rammer for eleverne i form af eksempelvis genetablering af klasser, således at den enkelte unge opnår en base i sin uddannelse og en højere grad af tilknytning til uddannelsesstedet Herudover vil det i høj grad være relevant at tilknytte en mentor/fast kontaktperson til de personer, som har særlige problemer eller på anden vis har særlig høj sandsynlighed for at droppe ud af uddannelsen Endelig kan det for nogle grupper endvidere være relevant at etablere en praksis, således at de enten bliver ringet op eller får en sms hver morgen for at sikre, at de møder op Dette vil imidlertid ofte ikke være en tilstrækkeligt til at sikre, at de bogligt svage unge i højere grad gennemfører en erhvervsuddannelse For disse unge er EGU en mulighed, men alternativet kan også være, at erhvervsskolerne overvejer at opdele undervisningen i klasser målrettet forskellige grupper af unge alt efter deres boglige forudsætninger

17 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 16 Fra dette skoleår har Købmandsskolen i Århus eksempelvis valgt at opdele eleverne på erhvervsuddannelserne i fagligt stærke klasser, fagligt gennemsnitlige klasser og praktisk betonede klasser En anden metode til at sikre, at de svagere elever tager en uddannelser, er at etablere for-forløb til erhvervsuddannelser, eventuelt i form at kortvarige kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne og/eller undervisningsforløb på VUC med henblik på sikre, at de unge opnår de tilstrækkelige almene forudsætninger, der er påkrævet for at starte på en uddannelse Handelsskolen i Skjern fortæller, at de har en vis succes med at håndtere problemer med elever, der udviser problematisk social adfærd ved at samle disse i særlige klasser Metoden har et tydeligt præg af sanktion/udstilling og bruges kun over for elever, som principielt er ressourcestærke, men ikke lever op til almindelige normer for social adfærd Opnår de pågældende eleverne fremgang på en række punkter, kommer de tilbage i deres stamklasse Også i andre kommuner er der sat udviklingsprojekter i gang - feks Skanderborg Gazellen i Skanderborg - et udviklingsprojekt om overgange Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg(LBR) 7 har bevilget midler til at iværksætte et udviklingsprojekt for unge mellem 16 og 25 år, der i en periode af deres liv har brug for en særlig indsats Forud for LBR's beslutning blev der iværksat en undersøgelse blandt potentielle unge for en ny og koordineret indsats Screeningen blev foretaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) og Team 3 i Jobcentret, og den viste, at der i aldersgruppen 16 til 25 år er en gruppe på ca 60 unge, som har brug for en helhedsorienteret indsats Et andet fokusområde i Gazellen er overgange Det kan være overgangen fra én lovgivning til en anden ved det fyldte 18 år, eller overgangen fra én professionel hjælper (vejleder, rådgiver, mentor, behandler mfl) til en anden Den unge skal ikke kunne mærke de store forandringer fra den ene dag til den anden ved det fyldte 18 år i form af nye hjælpere, der hver især skal have den unges historie forfra og høre om de nuværende problemfelter Desuden går en stor metodisk og faglig viden tabt i organisationen, hvis der startes på en frisk ved det fyldte 18 år eller ved andre overgange 7 wwwskanderborgdk søgeord: LBR

18 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 17 3 Sammenfatning af de vigtigste resultater Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de vigtigste resultater af analysen Sammenfatningen er struktureret i følgende afsnit: Ungegruppen i tal Hvilke barrierer står de unge over for? Ungeindsatsen i udvalgte jobcentre 31 Ungegruppen i tal Målgruppen i region Midtjylland omfatter 7000 unge mellem 18 og 29 år, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp - og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger Det svarer til 4 % af de unge i regionen og 82 % af regionens ledige i den aldersgruppe 54 % af de unge, der indgik i målgruppen i begyndelsen af 2006 var selvforsørgende 2½ år senere Kvinder er overrepræsenterede i målgruppen og klarer sig dårligere ud af ledigheden end mændene I forhold til samtlige unge i regionen er der lidt færre årige i målgruppen og lidt flere årige Jo ældre de unge er, jo bedre klarer de sig ud af ledigheden Målgruppen er således også blevet yngre i perioden fra 2006 til 2008 Andelen af forsørgere er væsentligt større blandt de unge ledige i målgruppen end blandt regionens unge som helhed Samtidig klarer forsørgerne sig væsentligt dårligere ud af ledigheden - specielt de, der har fået børn i en relativt ung alder, end de unge i målgruppen, der ikke har børn Sammenlignet med de unge i regionen som helhed er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede i målgruppen Denne gruppe har samtidig også sværere ved at komme ud af ledigheden end indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund og unge i målgruppen med dansk baggrund Billedet er dog mere nuanceret: Unge fra Sri Lanka, Bosnien-Herzegovina, Vietnam og Congo er således bedre til at komme ud af ledigheden end unge med dansk baggrund Indvandrere og efterkomme-

19 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 18 re, der er statsløse, fra Libanon, Irak eller Somalia klarer sig derimod relativt dårligt De unge i målgruppen har en meget svag uddannelsesbaggrund Kun 19 % har en erhvervskompetencegivende uddannelse Blandt samtlige unge i region Midtjylland er den tilsvarende andel 60 % 77 % af de unge i målgruppen har alene en grundskoleuddannelse, og netop denne gruppe klarer sig dårligst ud af ledigheden 43 % af de unge i målgruppen, der alene har en 9 eller 10 klasse er således blevet selvforsørgende i løbet af en periode på 2½ år Den tilsvarende andel er 73 % blandt de unge, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og 87 % blandt de unge, der har en videregående uddannelse Fra 2006 til 2008 er der sket et fald i andelen af unge i målgruppen, der har en højere uddannelse end grundskolens 9 eller 10 klasse Målgruppens uddannelsesbaggrund er således blevet svagere i denne periode Sagsbehandlerne vurderer, at næsten to tredjedele af målgruppen har så væsentlige begrænsninger i deres kompetencer og ressourcer, at de har svært ved at finde et job på det ordinære arbejdsmarked uden en særlig indsats 63 % af målgruppen er således i matchgruppe 4 eller 5 Denne gruppe har haft meget vanskeligt ved at komme ud af ledigheden I løbet den undersøgte 2½-årige periode er 29 % af de unge i matchgruppe 4 og 16 % af de unge i matchgruppe 5 blevet selvforsørgende I matchgruppe 1 er den tilsvarende andel 80 % Matchgruppe 4 og 5's andel af målgruppen er vokset betydeligt - fra 38 % i 2006 til 63 % i 2008 Målgruppen er således blevet væsentligt svagere i de sidste 2 år De unge i målgruppen har omfattende ledighedsproblemer 42 % af målgruppen har således haft en ledighedsgrad på mindst 80 % i løbet af de sidste to år - som udtryk for at de har været ledige i mindst 80 % af ugerne i perioden Der er relativt store geografiske forskelle på ledigheden blandt de unge Hårdest ramt er Norddjurs kommune, hvor 7 % af de unge i kommunen tilhører målgruppen Andre kommuner med mange unge i målgruppen er Struer (6 %), Syddjurs (5 %), Randers (5 %) og Samsø (5 %) Kommuner med relativt få unge i målgruppen er Favrskov (3 %), Ringkøbing-Skjern (3 %), Skanderborg (3 %), Hedensted (3 %) og Lemvig (3 %) Lemvig er samtidig den kommune, hvor den største del af målgruppen (66 %) er blevet selvforsørgende i løbet af en periode på 2½ år Herudover er andelen, der er blevet selvforsørgende, relativt høj blandt de unge i målgruppen med bopæl i Randers (57 %), Silkeborg (57 %) og Hedensted (57 %) Overgangen til selvforsørgelse er lavest blandt de unge i målgruppen fra Herning (49 %), Viborg (51 %) og Horsens (51 %)

20 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse Hvilke barrierer står de unge over for? Sagsgennemgangen af 338 tilfældigt udvalgte sager i fire jobcentre viser, at en stor del af de unge i ungegruppen har væsentlige og mange barrierer for at fungere i en ordinær beskæftigelses- og uddannelsesmæssig sammenhæng Kun meget få (9 %) havde ingen særlige barrierer, mens næsten halvdelen (46 %) havde tre barrierer De hyppigste barrierer var: - Psykisk sygdom - Mangel på erhvervserfaring - Socialt belastet opvækst - Dårlig skolebaggrund - Fysiske helbredsproblemer For mændene er det typisk en kombination af mange barrierer, der gør sig gældende For kvinderne tegnede der sig nogle klarere mønstre med kombinationer af få barrierer De mange typer af barrierer blev også understreget under de kvalitative interview med såvel de unge selv som medarbejdere fra jobcentre, UUcentre og uddannelsesinstitutioner Sammenfattende fra disse interview kan der nævnes tre typer af barrierer: individuelle barrierer, strukturelle barrierer og organisatoriske barrierer Individuelle barrierer: Ungegruppen består i meget stor udstrækning af unge med socialt belastet opvækst eller unge, der har psykiske problemstillinger som ofte knytter sig til ADHD, Aspergers syndrom, sociale fobier som ensomhed eller angst eller spiseforstyrrelser Endvidere er der unge, der har haft svært ved det boglige Ungegruppen kommer ofte igennem grundskoleforløbet uden at være blevet "set" og mødt med forståelse for deres særlige behov for støtte og/eller omsorg Dette har skabt grundlag for dårlige skolekundskaber og et lavt selvværd, som forstærker de unges problemstillinger Strukturelle barrierer: Der var blandt de interviewede generelt en opfattelse af, at folkeskolen har utilstrækkelige ressourcer til at tilgodese børn med særlige problemstillinger, og at den er meget rettet mod bogligt velfungerende og stærke unge Heller ikke på jobcenteret er der tilstrækkeligt med ressourcer til at imødekomme de unges behov for samtaler, og ofte bliver de unge pacet igennem forløb der indeholder de generelle mål for aktivering og jobsøgning, som ikke nødvendigvis er velegnede for denne gruppe Generelt er det vigtigt, at de unge i ungegruppen mødes med en større rummelighed, end der er på mange uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser Dette kan både kan handle om faste sociale rammer, mere struktur eller rummelighed over for den læringsproces - fagligt og personligt - som den unge står i I forbindelse med dette blev mentorordninger nævnt som en god måde at støtte de unge på - også i forhold til overgangen fra grundskolen og til den første ungdomsuddannelse, som af mange betegnes som en svær tid for unge i ungegruppen

21 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 20 Organisatoriske barrierer: Der er i de kvalitative interview blevet nævnt flere organisatoriske problemstillinger, som er vigtige at fremhæve i relation til de unge I overgangen fra grundskolen til tiden, hvor den unge er kontanthjælpsberettiget, er der et organisatorisk svagt led, fordi den unge er overladt meget til sig selv Systemet med UU-centre må stadig anses som nyt og derfor ikke endeligt udviklet Fra jobcentrenes side bliver det nævnt, at der er mange lovregler at forholde sig til, og at det bliver meget styrende for arbejdet med de unge Samtidig skal der foretages megen dokumentation i arbejdet, som bevirker, at der er mindre tid til samtale med den unge Endelig er der lang ventetid på afklaring og udredning, som virker som barrierer i arbejdet med at få ungegruppen ud af ledigheden Fra et gruppeinterview med unge, som ikke er påbegyndt uddannelse, kan det fremhæves, at problemer i opvæksten med svage forældre havde gjort det svært for de unge at finde mål og retning i de unge år, frem til de blev mere modne i 20-års alderen De unge fremhævede, at det ville være godt, hvis der i grundskolen havde været fokus på at støtte elever med ressourcesvage forældre, og at mentorordninger ville være en god måde at få støtte til at udvikle sig både personligt og i forhold til det svære uddannelsesvalg Blandt unge, som befinder sig i matchkategori 4 og 5, blev der i et gruppeinterview identificeret en fælles oplevelse af, at grundskolen forbigik bogligt svage unge, så de ikke fik tilstrækkelig med læring, opbakning og succesoplevelser De unge havde derfor selvværdsproblemer og problemer med at identificere, hvad de gerne ville fremover Det gjorde det svært at vælge uddannelse De havde brug for støtte til en afklaringsproces, så de ikke kom i gang med uddannelsesforløb pga pligtfølelse mere end af lyst og motivation I et gruppeinterview med etniske kvinder blev det fremhævet, at de ofte har en stor arbejdsbyrde hjemme, fordi de har en stor rolle med at opdrage børn og sørge for husholdningen De ville meget gerne i job eller uddannelse, men havde brug for fleksibilitet af hensyn til deres hjemlige situation og syntes, at SU-beløbet var for lille som forsørgelsesgrundlag De havde ikke så gode erfaringer med deres uddannelse i grundskolen og så det som positivt, hvis mentorordninger kunne give støtte på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedsområdet De unge fandt, at det faglige niveau på ungdomsuddannelserne var for højt i forhold til det niveau, de havde med sig fra grundskolen (specifikke problemstillinger er ordblindhed, mange skoleskift og manglende forældreopbakning) Der er specielle udfordringer i overgangen fra folkeskolen, der tilbyder en klasse som fast social ramme, nærhed til hjemmet mv til høje faglige krav til sprog og matematik, en opløst klassestruktur og mange valg, der skal foretages Den længere transportvej til uddannelsesstedet anses i nogle tilfælde at være en reel barriere

22 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 21 Manglende opbakning og motivation fra forældrenes side anses også for at være væsentlige barrierer For etniske forældre kan det være svært at gennemskue det danske uddannelsessystem og de forventninger, der er til forældreinvolvering De unges optagethed af venner, statussymboler og boligsøgning kan være nogle sociale elementer, der "virker forstyrrende" for de unges målrettethed En større del af de unge har diagnoser som ADHD, Asbergers syndrom, spiseforstyrrelser og psykologiske problemer Dertil kommer sociale problemer og misbrugsproblemer, der kan forstærke de førstnævnte problemstillinger Vejledernes viden om disse problemstillinger er begrænset Det er et problem, at unge, der ikke går i gang med en uddannelse eller falder fra en uddannelse, ikke er i kontakt med vejledere eller mentorer, der kan hjælpe dem til at få klarhed over, hvad de vil og evt få hjælp til at løse personlige, sociale eller psykiske problemstillinger Ovenstående punkt er en vigtig frafaldsårsag, men det er også karakteristisk, at der generelt er en periode med overgangsproblemer for unge, der eksempelvis ikke har så stærkt et selvværd eller socialt netværk, fra de går fra den nære folkeskoles forholdsvis trygge rammer til mere fjernereliggende skoler med nye krav og mange valgmuligheder Disse har på linje med de bogligt svage unge en særlig frafaldsrisiko Set ud fra de enkelte udsagn fra både unge og medarbejdere på jobcentre, UU-centre og uddannelsesinstitutioner er der en række muligheder for at afhjælpe nogle af ungeproblemerne Først og fremmest synes en massiv forebyggende indsats at være nødvendig i løbet af grundskolen Der bør tages hensyn og gennemføres tilstrækkelige indsatser over for det enkelte barn, som har vanskeligt ved det boglige, eller som har andre særlige problemstillinger Sociale, psykiske eller andre problemer er vigtige at sætte ind over for så tidligt som muligt for at undgå, at de unge marginaliseres Jobcentre, skoler og uddannelsesinstitutioner er nødt til at dække ungegruppens særlige behov med tiltag, der fjerner den enkeltes barrierer 33 Ungeindsatsen i udvalgte jobcentre Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene om ungeindsatsen, der omfatter de 13 jobcentre, viser, at næsten alle jobcentre peger på følgende barrierer som de mest udbredte: - psykiske problemer - socialt utilpassethed - svag skolebaggrund - misbrugsproblemer

23 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 22 De meste anvendte tilbud til de unge er afklaringsforløb, virksomhedspraktik, aktiviteter med fokus på psykosocial støtte, herunder støttekontaktperson, afklaringsforløb/vejledning, i forhold til job eller uddannelse Tilbud som løntilskud, voksenlærling, forpraktik og ordinær uddannelse med tilskud anvendes sjældent over for disse fire grupper, hvilket endvidere vidner om, at disse tilbud forudsætter, at de unge har en vis robusthed Jobcentrene benytter en forskellig vifte af tilbud i forhold til de fire målgrupper Opfølgende telefoninterview med jobcentrene bekræfter, at det på tværs af de unge med de fire ovennævnte barrierer er vigtigt, at tilbuddene er individuelt tilpasset til de unge, og at det er essentielt, at der er en høj grad af voksenkontakt i form af kontaktpersonordninger eller mentorforløb Jobcentrene vurderer endvidere, at det er essentielt, at forløbene med de unge er sideløbende, således at de unge, samtidig med de er i behandling for eksempelvis psykiske problemstilligner eller misbrug, også bliver tilbudt aktivering Det er ofte virksomhedspraktik, der anvendes over for disse unge Det giver de unge en følelse af at være nyttig og er en hjælp til at løfte deres selvværd En tidligere indsats over for disse svage unge er også væsentlig ifølge interviewene med jobcentrene, som først har kontakt til de unge, når de fylder 18 år Jobcentrene vurderer, at både skole og UU tidligt i de unges skoleforløb har en viden om, hvilke unge der kan ende med at have barrierer for uddannelse og job Jobcentrene fremhæver som en af de væsentligste udfordringer ved det interne samarbejde, at det er vanskeligt at sikre den nødvendige koordinering mellem den sociale, beskæftigelses- uddannelses- og behandlingsmæssige indsats Endvidere nævnes problemer med at få praktikpladser/egupladser I forhold til eksterne samarbejdspartnere nævnes også koordinering som en vigtig udfordring Endvidere forudsættes det samme perspektiv på indsatsen, herunder at have et fælles syn på arbejdsmarkedsperspektivet Endelig nævnes problemer med at skaffe pladser til de unge - specielt til unge med misbrugsproblemer