0% år år år år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

Transkript

1

2 Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller af de nervebaner, der udgår fra det indre øre. Tinnitus er altså ikke en sygdom, men kan være et symptom på en sygdom/skade i øret. Tinnitus forekommer ganske hyppigt Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) år 2000 viste bl.a., at 12% af mændene på de danske arbejdspladser har konstant eller næsten konstant tinnitus. Figur 1 viser fordelingen på køn og alder. 20% 15% 10% 5% 0% år år år år Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Kvinder Mænd Hvordan opleves tinnitus? Tinnitus er defineret som opfattelse af lyd, der ikke stammer fra en påviselig, ydre lydkilde. Tinnitus kan variere i styrke og være konstant eller periodevis. Lyden er meget forskellig fra person til person. Typisk beskrives den som hylen (som ved TV-prøvebilledet), brummen (som en bil i tomgang), brusen (som havet) eller en 1

3 blanding af disse. Lyden kan variere, ofte ganske meget, både i styrke og type. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor generet man er af sin tinnitus. De fleste vil ikke bemærke tinnitus ret meget, hvis der er moderat lyd fra omgivelserne (fx musik fra radioen eller trafikstøj), eller hvis de er optaget af gøremål, som fx arbejde eller samtale. Man er her i stand til næsten fuldstændigt at abstrahere fra sin tinnitus. Stress og søvnmangel øger genen af tinnitus Modsat vil genen af tinnitus ofte øges markant, hvis ikke andet optager tankerne fx når man skal til at sove. Ligeledes vil genen typisk øges ganske markant, når man føler sig stresset. Stress skal her forstås meget bredt. Det kan være ligefra mangel på søvn til at man kæmper med måske større problemer i familien eller på arbejdet. Den varierende stress-tilstand, tinnitus i sig selv medfører, kan for den enkelte føre til varierende stress-symptomer i form af irritabilitet, træthed, manglende evne til koncentration, tendens til at lukke sig inde og i sværere tilfælde egentlig depression. Efter ½-1 år kan de fleste abstrahere fra tinnitus Hvis tinnitus er opstået pludseligt, fx ved en akut skade på øret, vil den ofte være konstant tilstede i bevidstheden og dermed give ret udtalt gene. Man vil i starten slet ikke kunne abstrahere fra den, men i løbet af ½-1 år vil de fleste begynde at kunne ignorere genen. For langt de fleste vil tinnitus således på længere sigt ikke udgøre nogen gene. Den er der et sted i baggrunden, men generer i det store hele ikke. 2

4 En lille gruppe behøver professionel hjælp Enkelte (ca. 4% af personer med tinnitus) vil ikke være i stand til at abstrahere fra lyden. Det vil ofte være personer, som samtidig har konfliktfyldte forhold eller ubearbejdede tab at skulle forholde sig til. Således kan tinnitus være det, der får læsset til at vælte. Disse personer vil opleve at stå i en så vanskelig håndterbar krise, at det er nødvendigt at søge professionel hjælp. Specielt i denne situation vil det således ofte være nødvendigt at modtage hjælp i form af information, vejledning og støttende samtaler fra læge, hørepædagog, psykolog og/eller psykiater, evt. suppleret med deltagelse i selvhjælpsgrupper. Hvad er årsagen til tinnitus? Tinnitus kan forårsages af en sygdomsrelateret eller anden skadelig påvirkning af mellemøret, det indre øre (øresneglen) eller det indre øres fraførende nervebaner. Årsagen kan være mangeartet, men skyldes dog oftest skade på det indre øre, som det fx ses ved støjskade eller aldersbetinget høreskade. Det skal pointeres, at tinnitus stort set aldrig er forbundet med en alvorlig lidelse i hjernen. Hvordan opstår tinnitus? For at forstå, hvordan tinnitus opstår, skal det kort beskrives, hvordan det indre øre fungerer. Lyd fra omgivelserne når via øregangen frem til trommehinden, som sættes i svingninger. De tre små knogler i mellemøret (hammeren, ambolten og stigbøjlen) kommer herved i bevægelse og overfører lyden til det indre øre (øresneglen) se figur 2. 3

5 Figur 2 Øresneglen er selve sanseorganet, og er som navnet antyder formet som en snoet sneglegang. Rundt i denne sneglegang sidder ca små hårceller. Disse hårceller er starten på selve hørenerven, og det er dem, vi hører med se figur 3. Figur 3 4

6 Lyd er tryksvingninger og transformeres af hårcellerne til nervesignaler på følgende måde: Afhængig af lydens tonehøjde vil hårceller, på bestemte steder i øresneglen, begynde at vibrere. Når hårceller vibrerer, dannes nervesignaler, der ledes gennem hørenerverne op til hørecentret i storhjernen. På den måde bliver en lyd opfattet af hjernen. Hvis øresneglen er blevet beskadiget, vil de påvirkede hårceller samt de tilhørende nerveceller være ustabile og sende falske nervesignaler afsted mod hjernen, selv om der overhovedet ikke kommer lyd ind i øret. Hjernen vil således modtage en række falske signaler fra øret og vil helt korrekt tolke disse som lyd. Da der er tale om ustabilitet, vil tinnitus kunne variere, da nogle hårceller sender støjsignaler afsted konstant, mens andre hårceller afsender støjsignaler en gang imellem. Dette giver, hvad mange oplever som en fast grundlyd suppleret med kortvarige andre lyde, som hyl og brum. At der pludselig optræder en eller flere nye lyde, er altså ikke et tegn på, at der sker nye skader på øret, men blot en helt almindelig følge af den ustabilitet, der hersker i hårcellerne. Behandling af din tinnitus Det ville være mest oplagt, hvis man kunne reparere eller gendanne de beskadigede hårceller, men en sådan behandling findes desværre ikke. Dog er behandling af tinnitus absolut mulig. Behandlingen retter sig mod den måde din hjerne modtager og behandler støjsignalerne fra hårcellerne på. Hjernen er faktisk i stand til i udstrakt grad at frasortere betydningsløse nervesignaler ved indgangen til storhjernen. 5

7 Jo mere opmærksomhed du ofrer på din tinnitus, des mere generer den Desværre gælder der, at jo mere du følelsesmæssigt reagerer på din tinnitus, jo flere støjsignaler vil der slippe igennem dette filter. Dit hørecenter i storhjernen vil så modtage flere støjsignaler fra dine beskadigede hårceller, og du vil høre din tinnitus endnu højere. Dette sker selv om dit øre afsender stort set samme støjsignal hele tiden. Hvis du altså reagerer på tinnitus ved fx at blive vred på lyden, ked af det eller nervøs for, om den bliver værre, vil dit hørecenter modtage flere støjsignaler. Du vil derved høre lyden højere og sandsynligvis reagere endnu kraftigere. Dette medfører, at endnu flere støjsignaler når hørecentret, at lyden bliver endnu højere etc. Du kan således køre dig selv ned i en ond spiral, hvor din tinnitus virkelig vil styre dig. Du skal lære at undgå denne spiral. Det gøres ved at træne dig selv op til ikke at reagere på tinnituslydene. På den måde vil hjernen frafiltrere støjsignalerne i udstrakt grad, inden de når hørecentret. Du hører blot en svag lyd i baggrunden, et lydbillede, der ikke længere er en plage for dig. Accepter din tinnitus og du glemmer den Det er samtidig vigtigt, at du accepterer, at du har fået indbygget en lille støjgenerator i dit øre. Den vil blive ved med at være der, og du kan høre den, hvis du bevidst lytter efter den. Lader du derimod være med dette, hører du den stort set ikke, når du først har lært dig selv at undgå at reagere følelsesmæssigt på lyden. Problemet er naturligvis, hvordan man træner sig selv op til ikke at reagere på tinnitus. Umiddelbart er det jo helt naturligt at reagere på noget, der generer en. Du skal altså træne dig selv 6

8 op til et helt nyt reaktionsmønster. Det er en oftest lang og energikrævende proces, der typisk tager ½-1 år. Musik kan hjælpe Prøv at have noget positiv lyd omkring dig, radio, walkman eller lignende. Musikken skal ikke være specielt høj du skal altså ikke overdøve din tinnitus men derimod prøve at få din opmærksomhed rettet ud mod musikken og væk fra din indre lyd. Har du problemer med at falde i søvn, kan brug af en walkman i sengen være en rigtig god løsning. Prøv med forskellige typer musik, evt. også speciel afspændingsmusik, for at finde frem til den bedste form for lyd netop til dig. Høreapparat eller tinnitusmasker kan hjælpe Hvis du på tinnitusøret eller ørerne også har et mærkbart høretab, kan du prøve med et høreapparat. Man kan herved slå to fluer med et smæk. Dels afhjælpes høreproblemet og dels vil det, at høreapparatet sender mere lyd ind i øret udefra, oftest virke dæmpende på tinnitus. Nogle har gavn af en tinnitusmasker, der er et lille apparat, man sætter ind i øret, som maskerer tinnitus med en mindre ubehagelig, svag støj (hvid støj). Tinnitusmaskeren virker ved at sænke styrkeforskellen mellem den oplevede tinnitus og baggrundsstøjen. Denne behandling vil ofte kunne give nogen lindring, men vil dog sjældent medføre markant bedring uden de øvrige dele af tilvænningen. Fysisk aktivitet kan hjælpe Prøv både med forskellige fysiske aktiviteter som fx at gå ture og lytte til naturens lyde såvel som med rent tankemæssigt at 7

9 skubbe tinnitus ud af din bevidsthed ved at flytte din koncentration over på noget andet. I starten vil det givet kun lykkes ganske kortvarigt, måske blot ½ minut, så vil din tinnitus igen prøve at styre dig. Det er vigtigt, at du trods lille fremgang bliver ved med at arbejde med den beskrevne teknik. Du vil ganske langsomt træne din hjerne op til at frafiltrere tinnitus mere og mere effektivt, og efterhånden vil tinnituslydene smelte sammen med lydene i omgivelserne. Tinnitus bliver efterhånden, som al anden uvedkommende, nytteløs information, sorteret fra i underbevidstheden. Selv om du efterhånden magter kunsten ikke at reagere følelsesmæssigt på din tinnitus, kan du dog alligevel opleve, at den til tider forværres. Denne forværring skyldes ikke, at dit øre sender flere støjimpulser afsted i hørenerven, men er oftest forårsaget af, at du befinder dig i en stress-situation. Dette kan, som tidligere beskrevet, være alt fra, at du har sovet dårligt natten før, og til at du kæmper med personlige problemer. Tal evt. med din læge om disse problemer. Muskel- og tandsmerter kan forværre din tinnitus Andre faktorer, der kan forværre din tinnitus, er smerter i nakke- og/eller rygmuskulaturen. Få evt. fysioterapi, hvis du går med muskelspændinger i nakke og ryg. Tilsvarende kan tand- eller bidproblemer forværre din tinnitus. Tal her med din tandlæge. Generelt må det pointeres, at en evt. forværring af tinnitus kun meget sjældent skyldes, at øret larmer mere. Det ses næsten kun, hvis du får en ny voldsom skade på øret, som fx et kanonslag, der eksploderer tæt på øret. Derimod vil 8

10 forværringen typisk være kortvarig og skyldes en stress-tilstand eller de ovenfor anførte muskel- eller tandproblemer. Nyttige adresser, telefonnr. & internetlinks Herunder er anført telefonnumre, adresser og internetlinks, hvor du kan få yderligere information og støtte. Dette kan absolut anbefales i den akutte fase og er så absolut anbefalet, hvis du hører til den gruppe af tinnitusramte, hvor lyden vedbliver at være markant generende. 9

11 Adresser Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf (Mandag-fredag kl ) Informatørudvalget Grete Rostock (formand) Nyvej 63, 2.th Albertslund Tlf / Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) MTF s sekretariat Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre mtf@mtf.dk Tlf. & fax (Tirsdag-torsdag kl ) MTF s tinnitusudvalg Birthe Lawaetz Andersen (formand) Fynsvej 5, 3.th Nykøbing F ba@mtf.dk Tlf Ménière og Tinnitus Foreningens Hjælpelinie Tlf (landsdækkende nummer) 10

12 Internetlinks American Tinnitus Association (på engelsk) Deutsche Tinnitus-Liga (på tysk) Netdoktor The Tinnitus and Hyperacusis Center (på engelsk) Tinnitus Community Message Board (på engelsk) 11

13 Litteraturliste Bernhard Kellerhals & Regula Zogg: Tinnitus Rehabilitation by Retraining, Karger, 1999 (på engelsk) Birgit Elk: Ménière og tinnitus en håndbog for patienter, 1997, Pris: 50,- kr. Jonathan Hazell: Tinnitus, Churchill Livingstone, London, 1987 (på engelsk) Knut Magne Ellingsen: Når lyd bli r larm, MTF, 1994, Pris: 30,- kr. Lotte Rømer: Hva?, Forlaget Aschehoug, 2001, Pris: 249,- kr. 12

14