Energipolitiske perspektiver mod 2030

Transkript

1 Vindmølleindustriens Nytårskur 21. januar 2016 Energipolitiske perspektiver mod 2030 v. Camilla Holbech & Martin Risum Bøndergaard

2 Agenda Dagsorden Energiunionen og EU s 2030 dagsorden v/ Chefkonsulent Camilla Holbech Perspektiver for dansk energipolitik mod 2030 v/ Chefkonsulent Martin Risum Bøndergaard Perspektiver for landvind og havvind + hvordan ser processen ud?

3 Energi Unionen

4 Hvad går det ud på? Strategisk prioritet fra Kommissionens side at etablere en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Processen startet i meddelelse, handlingsplan, høringer, første State of the Energy Union tale. Målet er en mere sammenhængende europæisk energipolitik med diversificerede energikilder, mindsket energiafhængighed, øget energieffektivitet, bedre infrastruktur, EU førende inden for vedvarende energi og i kampen mod den globale opvarmning. Energiunionen er en holistisk nytænkning af klima-, energiog innovationspolitik.

5 Mere end gammel vin på nye flasker: Energy Union er både videreførsel af kendte politikker og virkemidler samt nye udspil er vigtigt år for de konkrete retsakter. 80 % forventes fremlagt. Særlig skal fremhæves: forslag til nyt elmarkedsdesign, revision af VE-direktivet, ny byrdefordelingsaftale for non-ets, revision af energieffektivitetsdirektivet. I 2015 skal fremhæves: forslag til revision af kvotehandelssystemet og høringsmeddelelse om udformning af et nyt elmarkedsdesign.

6 Prioriteter for Vindmølleindustrien Realisering af visionen om, at EU skal være verdens ledende i vedvarende energi. Stærk forvaltningsstruktur der fremmer virkeliggørelse af mål om udbygning med VE i hele EU, herunder udbygningsforløb i nationale planer. Regulatoriske virkemidler der støtter regionalt samarbejde om udbygning med vedvarende energi.

7 Prioriteter for Vindmølleindustrien Fuldendelse af det indre marked- både på hardware- og softwaredelen. Markedsdesign tilpasset højere andele af vedvarende energi Reform af ETS Integration af vindstrøm i varme- og transportsektorerne. Støtte til vedvarende energi - større grad af samordning, markedsgørelse og konkurrencebaseret støttetildeling

8 Europæiske rammer og udvikling i nabolandene stiller krav til dansk energipolitik

9 Perspektiver for dansk energipolitik mod 2030

10 World record in share of electricity cunsumption MW Danish wind capacity and wind power share % pct. wind by Onshore Offshore Wind power share of total electricity consumption

11 Kan vi overhovedet udbygge mere vind efter 2020? JA! Vindproduktion som procent af bruttoenergiforbruget Men det afhænger af hvilket energisystem vi ønsker Klimarådet: 3 energikilder - vind, sol og bioenergi. Biomasse = Knap ressource med usikker klimaeffekt + uforudsigelig pris afhængig af international efterspørgsel

12 Vindenergiens rolle i Energistyrelsens 4 scenarier for 100% VE i 2050 Vindindustrien har behov for: Vindvejen / Elektronsamfundet Vind-vejen / Elektronsamfundet - Kompas for energipolitikken der skaber sigtbarhed omkring det danske hjemmemarked - Udstillingsvindue der hele tiden skubber grænsen for det mulige ift. integration af vind. Bio-vejen / Afbrændingssamfundet Planlægningsforskrækket regering Hjælp fra EU: Krav om nationale energiog klimaplaner inden 2018 inkl. udbygningsforløb for VE-andel af bruttoenergiforbruget frem mod 2030, inkl. Udbygnings-forløb for relevante teknologier Selvforsyningsgrader i de 4 VE-scenarier Brint Vind Biomasse Bio+ 116% 104% 79% 58% Centralt hensyn: Undgå uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold

13 Elektrificerings- og vindvejen er det rationelle valg Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt og ikke vil være afhængig af import af brændsler til uforudsigelige priser er elektrificerings- og vindvejen det rationelle valg Energi uden grænser sikrer forsyningssikkerhed til laveste pris Sund fornuft at sikre forsyningssikkerheden på den billigste måde i samarbejde med vore nabolande. Alternativt er dyr back-up overkapacitet i form af termiske kraftværker, som gør os unødigt afhængig af import af kul, gas og biomasse fra udlandet til ustabile og svingende priser. Elektrificering er den omkostningseffektive omstillingsvej EU-krav til CO2-reduktion uden for kvotesektoren (biler, bønder og boliger) taler for elektrificering (overflytning til ETS hvor reduktioner er billigere) Samfundsøkonomisk er individuelle og kollektive varmepumper billigere end fliskedler og træpillefyr (desværre ikke privatøkonomisk pga. forældede energiafgifter) Vindindustriens hjemland vælger? Burde ikke være svært valg Vindenergi er home grown, og ressourcen er gratis. Da Danmark er hjem for vindindustrien med arbejdspladser +50 mia. kr. i eksport Da vindindustrien har brug for et hjemmemarked med et tilhørende energisystem der fungere som udstillingsvindue der illustrere hvordan en høj vindandel integreres

14 Norden går vindvejen DK er langt fra alene om at satse på vind 128 TWh Norge Det nordiske prisområde 137 TWh Sverige Samlet for det nordiske prisområde Det nordiske prisområde 397 TWh I det nordiske prisområde forventes vindproduktionen fordoblet over de næste 5 år. 2 TWh 4 TWh 1 GW 2 GW Det regionale og dermed det danske elmarked bliver stadig mere præget af vindkraft 33 TWh Danmark 13 TWh 5 GW 19 TWh 6 GW 13 TWh 5 GW 21 TWh 8 GW Vi vælger ikke i Danmark om vores elmarked skal gå vindvejen det ER allerede sket! Vi vælger kun hvor stor en del af den samlede pulje af regional vindkraft vi selv skal producere og hvor stor en del af den billige strøm vi vil nyttiggøre 99 TWh Nordtyskland 29 TWh 16 GW 76 TWh 29 GW 57 TWh 26 GW 121 TWh 44 GW Kilde: Energinet.dk 14

15 Finansieringsbehovet - PSO-omkostningerne Er gode energipolitiske argumenter nok til at DK vælger vindvejen? Lav el-pris presser den politiske betalingsvillighed Kilde: Dansk Energi

16 PSO-diskriminations-problematikken Udgangspunkt

17 PSO-diskriminations-problematikken Aktuel situation Åbningsløsning Delvis åbning af tilskudssystem Betingelser: 1. Billigste projekter vinder i udbud = Forbrugernes omkostninger minimeres 2. De to landes el-net skal være direkte forbundet 3. Gensidig åbning af tilskudsordninger 4. Samarbejdsaftale om statistisk overførsel ift. EU VE-mål Tyskland har lignende situation og går Åbningsvejen Sol-pilotudbud 2,4 MW DK-åbning. Størrelse og tidspunkt for tysk udbud ukendt Fra behov for større volume af en eller flere VE-teknologier

18 PSO-diskriminations-problematikken Finanslovsløsningen VE støtte på finansloven Hvis man ikke vil risikere at sende støttekroner ud af landet skal PSO en afskaffes Der skal findes 8 mia. kr. hvis PSO en skal væk fra elregning og over på indkomsteller boligskat Alternativt kan man ændre navnet på elregningen

19 Mål: Vindkraft uden tilskud Det kræver at: Vind gøres markedsmodent & Markedet gøres vindmodent

20 3 skridt mod udfasning af tilskud STEP 1: Vi skal have fair konkurrence 1. Lige vilkår kræver, at direkte og indirekte støtte til fossile brændsler ophører 2. Eksempelvis tildeles Polens kulindustri mia. kr. statsstøtte fra EU via gratis CO2-kvoter helt frem til ETS-reform med fuld implementering af forureneren betaler princippet. Pt. kvoteloft de facto virkningsløst. 4. En meningsfuld CO2-pris vil hæve el-prisen og reducere tilskudsbehovet. 5. Stigning fra 50 kr./ton CO2 til 200 kr som forventet ved kvoteordningens indførelse vil kunne gøre landvind fri af tilskud, og havvind kunne blive uafhængig af støtte omkring 2025.

21 3 skridt mod udfasning af tilskud STEP 2: Prisen skal ned Landvind Havvind LCOE i DK er reduceret med 18 pct. i Tilskudsniveauet på 25 øre/kwh i tillæg til elprisen reduceres løbende i takt med inflationen. Balancerings-godtgørelsen reduceres fra 2,3 til 1,8 øre/kwh pr 1. januar Vi har set en halvering i tilskudsomkostningerne per kwh på 5 år fra Anholt til Horns Rev 3 Tilskud over projekternes levetid i øre/kwh Anholt Horns Rev 3 Ny landvind Kilde: Energistyrelsen

22 STEP 3: Værdien skal op Siden 2008 er el-prisen i DK mere end halveret De lave el-priser reducerer værdien af vindenergien og er en forhindring for nedtrapning af tilskuddet. Skandinavien er lavprisområde UK har dobbelt så høj el-pris Kilde: Quarterly Report on European Electricity Markets, Q3 2015, DG Energy

23 Den aktuelle udfordring lave elpriser Flere årsager til lave priser Lave kul og CO2-priser Lavt el-forbrug Kombination af lav økonomisk vækst og løbende energieffektiviseringer Overkapacitet på produktionssiden i Nordeuropa VEudbygning har endnu kun medført begrænset nedlukning af kraftværker Mangel på transmissionskapacitet Dels internt i landene (især Tyskland) og dels mellem lande For lidt fleksibilitet. Forbrug Men også for ufleksibel produktion ikke mindst udenlandske kraftværker El-prisen og dermed værdien af vindenergien kan øges gennem henholdsvis markedsintegration og sektorintegration.

24 STEP 3 - A: Markedsintegration Fortsat vindudbygning skal ledsages af bedre integration af de europæiske elmarkeder Både hvad angår Hardware = El-nettet (i- og mellem lande) Software = Markedsdesign (fx regler for kapacitetsbetaling og for handel tættere på driftøjeblikket) Der vil være store samfundsøkonomiske gevinster for Europa ved at udjævne de store prisforskelle + Det vil reducere PSOomkostninger Vind uden grænser er den billigste vej til et grøn energisystem. Det blæser altid et eller andet sted + vi kan dele forsyningsikkehed om minimere back-up behov Markedsintegration er en forudsætning for omkostningseffektiv europæisk VEudbygning som maksimerer vindens rolle i fremtidens energisystem Netudbygningen tager tid. Nok først effekt på elpris i risiko for forsinkelser

25 STEP 3 - B: Sektorintegration Electricity production by technology 2012 Biogas 1% Oil 1% Et intelligent energisystem - Integration af el-, varme-, gas- og transportsektorerne vil forbedre vores hjemlige nyttiggørelse af vindenergien - Elektrificering er nøglen! kombineret med øget fleksibilitet i både produktion og forbrug. Wind 34% Biomass 13% Gas 14% Coal 35% - Særligt varmesektoren, hvor varmepumper er bedste løsning bade ift. samfundsøkonomi og energieffektivitet - Transport: El-biler, elektrificeret jernbane + brintbiler Solar PV 0% Danish energy consumption - Energy Mix 2012 Heat pumps 1% Wind 5% Waste 2% - Stopklods er primært forældede afgifter - Tiltaget vil først for alvor bidrage til øget el-pris på lidt længere sigt i takt med at der kommer volumen i antallet af varmepumper, el-kedler, elbiler mv. Waste - nonbiodegradable 2% Bio Energy 17% Coal 19% Gas 19% Oil 37%

26 Det overordnede perspektiv: Norden som Europas grønne kraftværk El fra vindmøller er en ressource på linje med olie, gas og landbruget. Den skal udnyttes og handles over grænser. Nordeuropa har potentialet til at blive Europas grønne el-leverandør Danmark har nogle af Europas billigst vindlokaliteter både for land og havvind Det danske og nordiske elmarked vil blive vinddomineret. Danske politikere må beslutte: Hvor meget vindenergi vi skal producer i Danmark Hvor meget af den billige strøm vi vil nyttiggøre i varme- og transportsektorerne Store varmepumper i fjernvarmen er en No regret option samtidig med at et mere integreret europæisk el-marked med flere udlandsforbindelser er afgørende for et vindbaseret energisystem. Det er både og!

27 Status på havvind frem mod 2020 Horns Rev 3: 400MW - Vinderpris 77 øre/kwh Kystnært udbud: 350MW Endeligt bud 4. april Kriegers Flak: 600MW Endeligt bud 8. november Demo havvind: 50 MW pulje - Vinder offentliggøres inden længe Mulighed for Åben dør -projekter men svær økonomi og døren lukkes måske i 2018

28 Analysebehov frem mod energiforhandlinger Interessentinddragende analysearbejde bør igangsættes: Evaluering af udbudsmodellen. Bør vi fremover benytte multi- eller one site udbud? Hvad bør scope være ift. nettilslutning, VVM mv.? Vil man have kystnære parker eller skal de længere ud på havet, og hvilken rolle skal Åben dør proceduren have fremadrettet? Vurdering af udskiftningsbehov og genetableringsmetode ift. eksisterende havmølle-parker, som runder 20 år i perioden Muligheder for at indtænke den danske havmølleplanlægning og udbudsprocedure ift. mulighederne for øget international sammentænkning, herunder bl.a. Udlån af danske havarealer Delvis åbning af danske udbud for projekter i udlandet

29 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Camilla Holbech Chefkonsulent Martin Risum Bøndergaard Chefkonsulent

30 Back up slides

31 EU s statsstøtteregler EU-Kommissionen ønsker at pristillæg fra 2017 fastsættes ved udbud eller via et certifikatmarked. Muligt med separate udbud for hav- og landvind: Undtagelser for teknologi-neutrale udbud hvis det medfører uhensigtsmæssige resultater, herunder hvis: Det ikke sikrer innovation og teknologiudvikling Det ikke sikrer det ønskede energimix Der er netbegrænsninger og netstabilitetshensyn Det forøger systemintegrationsomkostninger Mulighed for fortsat administrativt fastsat tillæg: Undtagelser fra udbud: Ved små vindprojekter for anlæg på op til 6 MW installeret effekt eller 6 enheder Hvis kun et enkelt eller et meget lille antal projekter eller lokaliteter vil blive støtteberettiget. Hvis udbud forventeligt ville føre til højere støtteniveauer Hvis udbud vil give risiko for lav gennemførelsesrate af projekter

32 Danmark er pristager fra vore nabolande Kilde: Energinet.dk