3 s i Advent. 14.dec Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl

Transkript

1 3 s i Advent. 14.dec Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl Salmer: Vinderslev kl.9: 86-74/ Vium kl.10.30: / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham:»er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«jesus svarede dem:»gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes:»Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. «Matt 11,2-10 Tvivl er noget underligt noget. Vi kender det i hverdagen. Tvivler du på din ægtefælle, ja, så er der gået noget i stykker. Tvivler du på de mennesker, du møder på gaden, ja, så er det utryghed og frygt, som præger situationen. Tvivler du på, om en bro kan bære, ja, så vil du ikke uden videre begive dig ud på den. Der er noget ved tvivl, som ødelægger og blokerer. For mere end 300 år siden skrev kedelflikkeren John Bunyan den berømte bog Pilgrimsvandringen, mens han sad i fængsel. Bogen 14/ Prædiken v/frede Møller 1

2 handler om Kristen, som forlader kone og børn for at begive sig ud på den lange vandring fra Undergangens By til den himmelske stad. Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? spørger han i sin nød. Da han møder manden Evangelist, får han svar på sit spørgsmål og bliver på den måde sendt ud på den lange vandring. Han møder mange forskellige på sin vej og får blandt andet følgeskab af Frimodig. Helt galt går det for de to venner, da de en dag lader sig lede på afveje og havner i Tvivlens borg, som bevogtes af kæmpen Fortvivlelse og hans kone Mistrøst. Her bliver de to venner smidt i fangehullet, hvor de bliver gennempryglet, så de overvejer at begå selvmord, sådan som kæmpen opfordrer dem til. Det vil de dog ikke, og den rasende kæmpe lover dem derfor alverdens ulykker. Da er det, de giver sig til at bede, og mens de gør det, kommer Kristen i tanke om, at han jo bærer rundt på en nøgle. Hvad er jeg dog for en tosse at blive liggende i et stinkende fangehul, når jeg lige så godt kunne gå om i frihed, siger han. Jeg har jo ved mit bryst en nøgle, som hedder Forjættelse, og den, er jeg sikker på, kan åbne alle låse i Tvivlens Borg. Da han tager nøglen frem, viser det sig, at den passer til låsen i fængslets tre døre. De to venner slipper ud og rejser en sten til advarsel for andre. På stenen står disse ord: Over denne stente går vejen til Tvivlens Borg, som ejes af kæmpen Fortvivlelse, der foragter Himmerigets Konge og vil ødelægge hans hellige pilgrimme. Tvivlens borg det er dér, Johannes Døberen også forvilder sig ind. Denne mægtige profet, som havde stået ude ved Jordanfloden og tordnet sit budskab ud, så mennesker blev ude af sig selv af frygt. Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? sagde han til dem, som kom ud til ham. Øksen ligger 14/ Prædiken v/frede Møller 2

3 allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Skarerne, som mødte ham, blev ude af sig selv og sagde: Hvad skal vi da gøre? Sådan kunne man jo godt ønske, at det måtte gå for mennesker også i vor tid. At der også i vor moderne tid måtte være mennesker, som virkelig blev ramt af Guds ord, så de ikke vidste deres levende råd. I gamle dage talte man om, at man så kom i syndenød. Sådan var det, når Johannes prædikede. Mennesker blev ude af sig selv, bekendte deres synd for ham og blev døbt i Jordanfloden for på den måde markere overgangen fra det gamle til det nye. Om det så var kongen selv, fik han ren besked af Johannes. Han havde taget sin brors kone og var flyttet sammen med hende. Altså bankede Johannes på slottets dør og gav ham denne besked: Du har ikke lov til at have hende. Det blev kongen så rasende over, så han smed Johannes i fængsel. Dér er det, han sidder og har pludselig vældig god tid til at tænke lidt over tingene, og så er det, han forvilder sig ind i Tvivlens Borg. Jo, for han kan ikke rigtig få tingene til at gå op. Han havde talt om øksen, som lå ved træernes rod. Om ham, som skulle komme med sin kasteskovl og rydde tærskepladsen, så hveden kunne samles i lade og avnerne blive brændt. Han havde også frimodigt døbt Jesus, da han kom til ham, ligesom han havde peget på Jesus og sagt: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synder. Og hvad blev det vel så til? Hvor var øksen og kasteskovlen, når det kom til stykket? Hvad blev det til dette med at samle hveden og sørge for, at avnerne blev brændt? Mere og mere sniger tvivlen sig ind i hans sind. Der var nu noget underligt svagt ved denne Jesus! 14/ Prædiken v/frede Møller 3

4 Jeg skulle dog vel aldrig have taget fejl? Vist stolede han på de løfter, som Gud havde givet om den kommende Messias, men det var bare, som om de ikke rigtig svarede til det, han så, når han rettede blikket mod Jesus? Altså sidder han nu bogstavelig talt i fængslet og samtidig i tvivlens mørke fangehul og kan ikke få hoved og hale på det hele! Sådan som mange mennesker i tidens løb har haft det, når det drejede sig om vor Herre Jesus Kristus. Er han virkelig den, man skal tro på og stole på? Eller er det bedre med profeten Muhammed? Eller Buddha? Eller skulle man måske tage lidt hist og her fra og konstruere sin egen personlige tro? Eller hvem siger, at det til syvende og sidst ikke er bedst at stole på sig selv og sin egen sunde fornuft? Midt i Adventstiden møder vi på den måde det fortvivlede spørgsmål: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? Adventstiden er jo ikke jul på forskud, men en tid til eftertanke. Den violette farve peger på alvoren. Når vi nu snart skal fejre jul, er det så i virkeligheden alle tiders kæmpe misforståelse, fordi Jesus alligevel ikke er den, som kan forandre verden? Selvom mennesker tror på ham, sker der jo alligevel ikke noget. Kristne kan være lige så hårdhjertede og umulige som andre, og der er lande og folkeslag, hvor de kristne går foran, når det drejer sig om vold og ødelæggelse. Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? spørger vi derfor her i Adventstiden. Er du den, som er svaret på de løfter, Gud har givet med hensyn til en frelser, en forløser, eller har vi taget fuldstændig fejl, når det kommer til stykket? Skal vi droppe det med troen på Kristus og søge andre svar? Skal vi lukke vore kirker og bruge dem til noget andet og mere fornuftigt end gudstjenester og kristen lovsang? 14/ Prædiken v/frede Møller 4

5 På den måde kan vi også blive fængslet i Tvivlens Borg, så der ikke rigtig er nogen udvej. Der er faktisk mennesker, som aldrig kom ud igen. I John Bunyans bog fortælles der om knogler og kranier, som ligger i Tvivlens Biorg fra dem, som aldrig fandt udvej, og på samme måde kender vi jo eksempler på mennesker, som gik til bunds i tvivl og vantro, så de aldrig så lyset igen. Det, som fik Kristen og Frimodig ud, var nøglen Forjættelse, som Kristen havde på sit bryst! Det var også den nøgle, som Kristus selv gav de sendebud, som Johannes sendte til ham fra fængslet: Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig. Jamen, det var jo netop de løfter, som Gud havde givet sit folk! Vi hørte det fra alteret for et øjeblik siden. Om ørkenen og det tørre land, som skal glæde sig, om ødemarken, som skal juble og blomstre. Hvordan kan det gå til? Jo, nu kommer han, som vil frelse. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. Det var jo det, som skete, da Jesus kom! Læs beretningen iom den blindfødte, som fik sit syn. Læs om den døve, som Jesus helbreder, da han stikker sine fingre i hans ører, spytter på dem og rører ved hans tunge, mens han siger Effatha! Læs i Luk 5 om den lamme i Kapernaum, som blev hejset ned gennem taget, og som kort efter kunne tage sin seng og gå. 14/ Prædiken v/frede Møller 5

6 Læs om synagogeforstanderens datter, enkens søn fra Nain og Lazarus, som blev opvakt fra de døde. Sådan kunne vi blive ved længe. Meget længe. Nok kunne Jesus ofte virke svag og magtesløs, men så var der til gengæld andre gange, hvor de virkelig så hans herlighed, så de var ved at tabe både næse og mund. Gå hen og fortæl Johannes om disse ting, siger han. Gå hen og fortæl Johannes, at han faktisk bærer en nøgle ved sit bryst, nøglen Forjættelse, som kan åbne portene til Tvivlens Borg og føre ham ud i frihed og glæde! Det er det budskab, vi også skal høre her i Adventstiden. Også for os må det gerne gå sådan, at vi bliver bange og ude af os selv, som de gjorde det, da Johannes i sin tid prædikede. Det kan være det første skridt i retning af den frelse, som Gud har tiltænkt os. Ligesom det at gå konstateret en alvorlig sygdom kan være det første skridt i retning af helbredelse og nyt liv. Se det Guds lam, som bærer verdens synder, havde Johannes prædiket, og det er den prædiken, han nu må lytte til selv. Han er ikke den, der uden videre har sit på det tørre. Også han er en synder, som mangler det, som er det altafgørende. Derfor har også han brug for at høre, at det handler om at se på Jesus. Se og forstå, at her er opfyldelsen af de løfter, som Gud selv har givet. Som apostlen Paulus også så det, da han formulerede det på denne måde: Alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Det er det ja, Johannes hører, da hans disciple kommer tilbage. Et ja fra Jesus til tvivlens mistrøstige spørgsmål. Og det er det, som gør, at Johannes ikke bare var et siv, der svajer for vinden, men profeten, som Gud selv havde udvalgt til at gå foran og bane vej for ham, der kommer! 14/ Prædiken v/frede Møller 6

7 Han udsættes undervejs for f ristelser og farer, skiller sig af med venner og bekendte, og får hjælp af manden: Evange list. Kristen, forlader Undergan gens by, kone og børn og gode venner for at begive sig ud på den farefulde færd til Gudsriget - bort fra den truende undergang. Han udsættes undervejs for f ristelser og farer, skiller sig af med venner og bekendte, og får hjælp af manden: Evange list. Så lad os gå hjem fra kirke og fryde os over, at også vi har nøglen Forjættelse, som åbner Tvivlens Borg for os! Amen. 14/ Prædiken v/frede Møller 7