Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød
|
|
- Marianne Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød
2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene
3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet Asminderød... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 6 Udviklingshistorie... 6 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 7 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet, at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer, er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik, som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning for SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 8
4 Gadekær Forte Kro Kirkegårdsmur 0 Km Kortet er ikke målfast 0,2 Præstegård Asminderød Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Markant rumskabende bebyg. Bebyggelsesmønster Enkeltstående træ Trærække, allé Grøn struktur Betydende byrum Betydende grønt rum Kulturmiljøafgrænsning Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune
5 Identifikation Navn: Asminderød Tema: Landbokultur, Slotsbyen, Byudvikling Periode: Fortælling: Asminderød var oprindeligt en af de jævnstore landsbyer i kommunen. Med opførelsen af Fredensborg Slot fik byen imidlertid en funktion som midlertidig bosætning for de mange soldater, håndværkere og andre som var tilknyttet slottet, og byen udviklede derfor tidligt en bymæssighed, parallelt med at slotsbyen ved selve slottet voksede frem. I dag er byen indlejret i Fredensborg By, men fremstår stadig med en bevaret landsbykarakter. Afgrænsning: Området omfatter bebyggelsens udstrækning som den fremstår på Høje Målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet, men undtaget de dele, som fremstår meget ændrede, enten fordi bebyggelsen er helt nyopført, eller fordi andelen af ny bebyggelse er så stor, at bebyggelsens karakter ikke er bevaret. Området omfatter bebyggelse på Asminderødgade, Præstevej, Østervej og Vinkelvej. Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares, for at områdets karakter og fortælling kan sikres. Asminderød Kro, kirkegården med kirkegårdsmur, præstegården, vejforløbet Asminderødgade-Vinkelvej med den karakteristiske bebyggelse med småhuse lidt tilbagetrukket fra vejen, det grønne område omkring gadekæret og kroens have samt bebyggelsen Ved Dammen udgør de bærende bevaringsværdier. Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området, og som vil skade de bærende værdier. Områdets overordnede vejstruktur er ikke umiddelbart sårbar. Den visuelle sammenhæng fra Asminderødgade til Vinkelvej kunne eventuelt styrkes. Bebyggelsen er generelt sårbar over for istandsættelse, herunder særligt udskiftning af vinduer, dårligt tilpassede tagformer og oppudsning af murede facader. Karakteren især langs Asminderødgade hænger tæt sammen med bebyggelsesformen, og miljøet kan derfor ikke bære mange udskiftninger af ældre bebyggelse med ny, med mindre den nye bebyggelse nøje tilpasses i skala, form og placering. Asminderød Kro markerer landsbymidten med sin højde og beliggenhed lige hvor gaden knækker. Side 5 af 8
6 Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Asminderød ligger i et område karakteriseret af et småbakket dødisrelief med mange afløbsløse vandhuller. Jordbunden i ejerlavet er en blanding af ler og grus. Grønholt bæk har haft sit udspring i en dam ved præstegården, men dammen findes ikke mere. Her, som i resten af kommunen, har det vanskelige naturgrundlag betydet, at området først er opdyrket i højmiddelalderen. Landsbyens sidste stavelse, -rød, henviser netop til, at den er opstået ved at rydde skov. Udviklingshistorie Beskriver i hovedtræk den udvikling som har ledt frem til kulturmiljøets nuværende fremtræden, med fokus på de aspekter, som har betydning for den fysiske og strukturelle udvikling. Som en typisk rydningslandsby har den oprindelige Asminderød haft en spredt opbygning, hvor de syv gårde, som fandtes ved optællingen i 1682, lå ret spredt langs den snoede bygade men med en større koncentration omkring kirken i den sydlige del af byen. Kirkens ældste dele kan dateres til første del af 1100-tallet og landsbyen er mindst lige så gammel. I slutningen af 1600-tallet opføres en kro i byen. Men den store udvikling kom med opførelsen af Fredensborg Slot i Kongen ville ikke tillade soldater og håndværkere at bosætte sig ved selve slottet, og de måtte i stedet indkvarteres i det nærliggende Asminderød. I 1749 nedbrændet store dele af landsbyen, herunder kroen, og ved genopførelsen fik landsbyen sit nuværende, mere bymæssige præg med en række småhuse, som blev opført langs vejen mod Fredensborg. Småhusene var i mange tilfælde boliger for pensionerede tjenestefolk fra slottet og håndværkere som forsynede hoffet. Asminderød er således fra dette tidspunkt ikke længere kun en landsby, baseret på landbrug, men Asminderød Original 1 kort. Kilde: Geodatastyrelsen. Side 6 af 8
7 også en service- og beboelsesby og det afspejler sig i den bebyggede struktur. Ved udskiftningen lå der således i alt syv gårde og 13 husmandshuse og dertil ikke mindre end 42 huse, som ikke var i fæste. Tre gårde udflyttede efter udskiftningen. Landsbyens tyngdepunkt var dog fortsat i den sydlige del, hvor kirken, kroen og to gadekær var samlet om en landsbyforte, der i store træk genfindes i dag som det grønne område ved Ved Dammen. Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Asminderød Kro fremstår sammen med kirken og kirkegårdsmuren som byens mest markante og rumligt strukturerende elementer. Asminderødgades snoede forløb skaber dertil et karakteristisk rum, som åbner sig op ved den gamle landsbyforte ved gadekæret og kroens åbne, parkagtige have. Bebyggelsen er ensartet i skala, og de fritliggende huse med små forhaver danner et fint rumligt forløb. Midt på gaden er Toftegårdsvænget ført på tværs og markerer et rumligt brud med kig til den moderne by. Vinkelvej og Østervej har hver deres små lommer af landsbymiljø, men er rumligt adskilt fra resten af landsbyen af den brede Benediktevej. Det ene, bevarede gadekær ved den tidligere landsbyforte er et vigtigt træk i den velbevarede struktur. Kirkegårdsmur og kro giver bybilledet karakter og historisk forankring. Landsbyens oprindelige vejstruktur var opbygget af en enkelt slynget landsbygade, der fortsatte mod nord mod Endrup og Veksebo. I den sydlige del forgrenede vejen sig med en gren mod øst til Langstrup og en mod sydvest til Grønholt. Ved anlæggelsen af Fredensborg blev der desuden ført en vej mod nord til slotsbyen. Den gamle forbindelse mod Endrup blev derved svækket. Med anlæggelsen af Benediktevej midt i 1900-tallet bliver den helt afskåret fra resten af landsbygaden. I den nordlige ende af landsbyen lå landstedet Frederiksyndest, som ikke er bevaret i dag. Toftegårdsvænget (øverst) bryder med det ellers fine, homogene miljø i Asminderødgade (nederst) Bebyggelsen fremstår ret blandet. De ældste bevarede bygninger findes på Ved Dammen og Vinkelvej, hvor man finder typisk byggeskik med lave, stråtækte og hvidkalkede huse. Bebyggelsen langs Asminderødgade omfatter en lang række fritliggende huse, der spænder fra mere simple huse til egentlige villaer. Langs Præstevej ligger hovedsageligt lidt nyere huse fra starten af 1900-tallet, og her findes flere fine Bedre Byggeskik huse. Af landsbyens oprindelige gårde er kun enkelte delvist bevaret, først og fremmest præstegården. Side 7 af 8
8 Rigt detaljeret romantisk hus på Ved Dammen (tv), og de mere ydmyge småhuse på Asminderødgade (th). Nogle af byens ældste og mest velbevarede huse ligger på Vinkelvej. Side 8 af 8
Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Gunderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKulturmiljøer BILAG 1. FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser. HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet. NIVÅ Naturby for den aktive familie
BILAG 1 Kulturmiljøer FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet LANDET Et liv på landet med ro og rum NIVÅ Naturby for den aktive familie KOKKEDAL Klimaby tæt på København
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs merekulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved
Læs mereHvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.
Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereBevaringsværdier i Farum Hovedgade. Bebygget struktur. SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015
Bevaringsværdier i Farum Hovedgade Bebygget struktur SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, 2800 Kgs. Lyngby 45 96
Læs mereByggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune
Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.
Læs mere3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143
3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mere2 Oprindelige distrikter og områdeinddelinger
MEMO TITEL Oplæg til fastlæggelse af energidistrikter, version 4 DATO 6. november 2012 TIL Marianne Kodahl, Daniel Matalon, (Fredensborg Kommune) KOPI Else Bernsen (COWI) FRA Jakob Stenby Lundsager (COWI)
Læs mereBevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger Bilag til Kommuneplan 2013 Bevaringsværdige bygninger I dette bilag oplistes de bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. Retningslinier, redegørelse og kriterierne
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereKlintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereForslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19
Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets
Læs mereBYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009
BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereBevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Læs mereSAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Morup Mølle
SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Morup Mølle Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster
Læs mereNotat om lokalplan for ny bolig i Endeslev
Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notatet er et oplæg til politisk drøftelse af indholdet af en lokalplan for placering af en ny énfamiliebolig uden for afgrænsningen af den gældende lokalplan
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mere20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.
Læs mereSAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommunne. Øsløs. april/juni 2009 Anne-Grete Andersen (AGA)
SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Øsløs Thisted kommunne 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore
Læs mereKorinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45
Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereKøbenhavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008
Københavns Befæstningsdag Søndag den 28. september 2008 2008 Københavns befæstningsdag søndag den 28. september 2008 Velkommen til Københavns Befæstningsdag søndag den 28. september For godt 200 år siden
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereDel 2. - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn
1 Del 2 - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn 2 Strangadekvarteret i sammenhæng Mål ca. 1:18.000 Strandgadekvarteret er i foreliggende Kulturarvsscreening det område som afgrænses
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereSkipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten
Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund
Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1 Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side 2 Hotel Kalvø
Læs mereBorre - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 7 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Borre Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 7 Borre Bebyggelsesmønstre December
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore
Læs mere"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mereHistoriske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/
Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges
Læs mereLandbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet
Læs mereBilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk
Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mere