Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Transkript

1 Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så ville det overtræde Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld, figur 1. Og det har eurozonen gjort hvert eneste år siden euroens indførelse som en fælles valuta i Hele eurozonen er gældsplaget Danmark er duksen i et gældsplaget Europa. Med underskud og gæld på 2,7 hhv. 43,6 pct. af BNP overholder Danmark Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld på maksimalt 3 hhv. 60 pct. af BNP. Faktisk har Danmark overholdt Stabilitets- og vækstpagten hvert eneste år siden Det giver klare fordele: Danmark har overholdt Stabilitets- og vækstpagten hvert år siden 1999 Mindre rentebyrde som følge af lavere gæld Lavere rente som følge af høj kreditværdighed af offentlig gæld Mindre behov for besparelser på et tidspunkt, hvor væksten er svag Troværdighed omkring fastkurspolitikken Figur 1 EU27-landenes overholdelse af Stabilitets- og vækstpagten, 2010 Lande der oversholder både gælds- og underskudskriteriet 10 5 Estland Sverige Lux. 0 Danmark Finland Mal. Tyskland Gæld i pct. af BNP 0 Bulg. Øst. 30 Tjek Belgien Ungarn Slove. Ky EU27 Euro Rum. Hol Lit Let. Pol Frankrig Slova. -10 Spanien Portugal UK Grækenland -15 Overskud i pct. af BNP Lande der overskrider gældskriteriet Lande der overskrider underskudskriteriet -20 Lande der overskrider både gælds- og underskudskriteriet Irland Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #45

2 Et gældsplaget Europa Det er ikke kun de fem PIIGS-lande: Portugal, Irland,, Grækenland og Spanien, der er dybt gældsplagede det er hele EU og hele Euroområdet, der befinder sig i en gældskrise: Eurolandene under ét havde i 2010 et underskud på 6 pct. af BNP og en gæld på 85,1 pct. altså langt over Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld på 3 hhv. 60 pct. af BNP, og eurolandene har overtrådt Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og/eller gæld hvert eneste år siden euroens indførelse i 1999, figur 2. Euroområdet EU27-landene under ét havde i 2010 et underskud på 6,4 pct. af BNP og en gæld på 80 pct. EU27 Figur 2 Danmark, eurolandene og Stabilitets- og vækstpagten, Gæld i pct. af BNP Overskud i pct. af BNP Danmark Euro Kilde: Eurostat PIIGS-landene er hårdest ramt Opmærksomheden retter sig særligt mod de 5 PIIGS-lande: Portugal, Irland,, Grækenland og Spanien, figur 3. Grækenland er tæt på en statsbankerot med en gæld på 143 pct. af BNP og et underskud på over 10 pct. Irlands gæld er lige under 100 pct. af BNP, men til gengæld er underskuddet astronomisk. Portugal har også en gæld tæt på 100 pct. af BNP og et underskud sidste år på 9,1 pct., figur 3. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 PIIGS-landenes underskud og gæld 2010 Underskud i pct. af BNP Gæld i pct. af BNP Portugal 9,1 93 Irland 32,4 96,2 4,6 119 Grækenland 10,5 142,8 Spanien 9,2 60,1 Kilde: Eurostat har det næsthøjeste gældsniveau i EU, nemlig 119 pct. sidste år, men et lidt mindre underskud. I kraft af sin størrelse udgør s gældsproblem imidlertid en større økonomisk trussel end de andre PIIGS-lande: er too big to save. Spanien har også et stort underskud, men til gengæld er gælden kun lige akkurat over Stabilitets- og vækstpagtens 60 pct. grænse, hvilket giver mere tid til at gennemføre de nødvendige besparelser på de offentlige udgifter. Til gengæld lider Spanien også under høj arbejdsløshed og dårlig konkurrenceevne. Spanien Storbritannien er mere gældsplaget end Spanien Med et underskud og gæld på 10,4 hhv. 80 pct. af BNP er Storbritanniens gældsproblemer på papiret større end Spaniens. Forskellen mellem Storbritannien og Spanien er både økonomisk og politisk: Storbritannien har ikke Spaniens høje strukturelle ledighed og ringe konkurrenceevne, men især har den britiske regering vist politisk vilje til at gennemføre offentlige besparelser og skatteforhøjelser. Storbritannien i farezonen Også andre eurolande er gældsplagede Yderligere 7 eurolande er i den kritiske situation, at de overskrider begge Stabilitets- og vækstpagtens kriterier, jf. figur 1. Blandt de mest gældsplagede er: Euroens kernelande Belgien med en gæld på 96,8 pct. af BNP og et underskud på 4,1 pct. Tyskland med en gæld på 83,2 pct. af BNP og et underskud på 3,3 pct. Frankrig med en gæld på 81,7 pct. af BNP og et underskud på 7 pct. DANSK ERHVERV 3

4 Hvornår gik det galt? En række af de gældsplagede lande har haft finanspolitiske holdbarhedsproblemer siden før euroens start. For andre var det først og fremmest den økonomiske krise, der slog dem ud af kurs. i Figur 4 PIIGS-landenes offentlige underskud i pct. af BNP, Kilde: Eurostat Grækenland Irland Portugal Spanien Finanspolitisk forværring med den økonomiske krise For Irland og Spanien var det først og fremmest den finansielle og økonomiske krise, der førte til en dramatisk forværring af de offentlige finanser i Et overophedet bolig- og byggemarked førte i begge lande til faldende ejendomspriser, der igen udløste bankkriser i kølvandet på finanskrisen i De offentlige finanser forværredes kraftigt i Irland og Spanien både som følge af faldende skatteindtægter og som følge af stigende offentlige udgifter til redning af banksektoren, figur 4. Selv om Irlands nedtur fulgte i kølvandet på finanskrisen, så er de økonomiske problemer også selvforskyldte. Den keltiske tiger havde i årtier en høj økonomisk vækst, der gjorde Irland til det rigeste land i Europa (bortset fra Luxembourg), men i højkonjunkturårene skulle Irland have haft større overskud på de offentlige finanser, så gælden kunne være blevet nedbragt hurtigere. Det offentlige forbrug voksede imidlertid for meget, og overskuddene var beskedne, figur 4, så gældsafviklingen foregik i snegletempo, figur 5. Et større overskud ville ikke bare have gjort irsk økonomi mere modstandsdygtig over for et økonomisk tilbageslag, men nok så vigtigt ville det have lagt en dæmper på boligprisboblen, så Irland og de irske banker var blevet mindre hårdt ramt af finanskrisen. Irland Spansk økonomi blev også ramt hårdt af finanskrisen og en bristet boligprisboble, der ramte de spanske banker hårdt. Risikoen for en finansiel kollaps førte til planer om at støtte den finansielle sektor og at øge efterspørgslen gennem en ekspansiv finanspolitik. Det skete på baggrund af en længere årrække, hvor spansk økonomi har været præ- Spanien DANSK ERHVERV 4

5 get af høj strukturel arbejdsløshed, en ringe konkurrenceevne med kroniske betalingsbalanceunderskud, en stor og ineffektiv offentlig sektor og et permanent offentligt overforbrug, figur 4. I Grækenland, Portugal og skyldes gældskrisen først og fremmest en manglende styring af de offentlige udgifter. Lige siden euroens start i 1999 har Portugal overtrådt Stabilitets- og vækstpagtens grænse for offentlige underskud, så gældsandelen voksede støt, indtil den fra 2004 oversteg 60 pct. grænsen, figur 5. Portugal Figur 5 PIIGS-landenes offentlige gæld i pct. af BNP, Grækenland Irland Portugal Kilde: Eurostat I dag er det velkendt, at Grækenland fuskede med deres nationale statistik og ikke opfyldte konvergenskriterierne, da Grækenland kom med i euroen fra Grækenland har overtrådt både underskuds- og gældskriterierne hvert eneste år fra år Grækenland burde aldrig have været med i euroen. De snød sig ind, og da de var inde, gjorde de intet for at komme til at opfylde konvergenskravene. Grækenland s problemer er ligeledes af ældre dato, men der har ikke på noget tidspunkt været politisk vilje til at rette op på økonomien, så de kunne efterleve Stabilitets- og vækstpagten. har således overtrådt kriterierne hvert eneste år siden 1999, figur 4 og 5, og de fleste af årene har overtrådt begge kriterier. I modsætning til de andre sydeuropæiske lande har imidlertid en konkurrencedygtig og velfungerende privat sektor. Også Østrig og Belgien har overtrådt Stabilitets- og vækstpagtens betingelser hvert eneste år siden Østrig og Belgien DANSK ERHVERV 5

6 Danmark er klassens duks Sammenlignet med de andre EU-lande er Danmark en duks i det gældsplagede Europa. På trods af den økonomiske krise, har Danmark formået at begrænse underskuddet til 2,7 pct. og gælden til 43,6 pct. af BNP i Danmark tiltrådte Maastricht traktaten i 1993 med fire forbehold, deraf forbehold for at deltage i ØMU ens tredje fase med den fælles valuta, men alligevel påbegyndte Danmark en stabilitetsorienteret økonomisk politik, der sikrede konvergens, figur 6. Økonomisk politik sikrede konvergens Figur 6 Konvergens: Danmark vendte offentlige underskud til overskud og nedbragte den offentlige gæld efter Underskud i pct. af BNP 3 Underskud vendes til overskud fra 1993 til pct. grænse Kilde: Danmarks Statistik Gælden nedbringes fra 1993 til 2007 ØMU-gæld i pct. af BNP 60 pct. grænse Som det fremgår af den øverste graf i figur 6, så overtrådte Danmark begge de to finanspolitiske konvergenskrav i 1993, men med det økonomiske opsving fra 1993 faldt underskuddet, der fra blev vendt til et overskud. DANSK ERHVERV 6

7 Som en konsekvens heraf faldt ØMU-gælden som andel af BNP hvert eneste år fra 1994 til 2007, nederste graf i figur 6. Det var således ikke kun i 2010, at Danmark var en duks. Danmark er det eneste land blandt EU27-landene (sammen med Luxembourg), der har overholdt begge grænser i Stabilitets- og vækstpagten hver eneste år siden euroens indførelse i 1999, figur 2. ii Danmark har overholdt Stabilitets- og vækstpagten siden 1999 Det har på dette område klare økonomiske fordele at være klassens duks: En mindre offentlig gæld betyder en mindre rentebyrde. Fordele ved økonomisk ansvarlighed Lav gæld og små underskud giver høj kreditværdighed og lavere rente på statsgælden. Danmark har undgået at skulle stramme lige så meget op på de offentlige finanser som de mere gældsplagede eurolande, hvilket kan være et problem på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i forvejen er lav. Specielt i perioder med finansiel uro er det afgørende for troværdigheden af fastkurspolitikken, at der ikke kan rejses tvivl om finanspolitikkens holdbarhed. Finansiel uro har det med at smitte, og lande med usunde offentlige finanser har det med at blive udsat for spekulative angreb. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Danmark er duksen i et gældsplaget Europa er45. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 21. juli OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på tmp@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i J.L. Stein, 2011: The diversity of debt crises in Europe, Cato Journal 31, p ii Sverige og Estland fortjener at blive fremhævet som to lande, der har overholdt SVP alle år undtagen 1999, og i 2010 er begge landes underskud og gæld mindre end Danmarks, specielt har Estland en meget lav ØMU-gæld på kun 6,6 pct. af BNP. DANSK ERHVERV 8