Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde"

Jesper Graversen
8 år siden
Visninger:

1 MOGENS BILLE Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune

2 2

3 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille stråtækt bondehus sammen med sine fem mindre søskende og sin mor, som gik på arbejde klokken fire om morgenen for at malke køer på en stor gård på Skovvej ved navn Knudsminde. Ediths far døde, da hun var bare ni år, så moderen måtte tjene til både husleje og mad til hende selv og hendes seks piger ved at arbejde på de nærliggende gårde samt på Ballerup Mejeri. Foruden den beskedne løn for dette arbejde modtog hun fattighjælp fra kommunens»fattigkasse«. Længst til højre Edith Hansens barndomshjem i Schwenckestræde. Til venstre for dette ligger skomager Schwenckes hus. I forgrunden ses hegnet ind til Teknisk Skole. Huset i baggrunden ligger på Frederikssundsvej, som på dette tidspunkt gik ind gennem Ballerup. 3

4 Parkskolen oprindelig Ballerup Kommuneskole startede i Skolen blev nedlagt i I 1914 begyndte Edith i 1. klasse på Ballerup Kommuneskole. Skolen fik senere navnet Parkskolen. I dag er der Sundhedshus i den bygning, hvor der tidligere var skole. Det var Ediths opgave fra hun var syv år at tage sig af sine små søskende om morgenen give dem grød, vaske dem og få dem i tøjet, inden hun afleverede dem i»asylet«en slags børnehave, der lå lige ved siden af Kommuneskolen. Inden hun mødte op i skolen, havde hun dog også lige et par»småtjanser«med at tænde op i kakkelovne og komfurer hos et par ældre, pensionerede»skolefrøkener«i nabolaget. Når hun om eftermiddagen fik fri fra skole, hjalp hun en ældre spillelærerinde på Linde Allé fru Olsen med at løbe byærinder og luge bede i haven. Hun har måske nok været en lille smule træt, når hun om aftenen skulle til at læse lektier! I 1977 udgav Ballerup Kommune en bog med titlen»da jeg er født i Ballerup«, hvor ældre borgere fra kommunen fortalte om»livet i gamle dage«og således også Edith Hansen, som havde et langt og fint bidrag til bogen. 4

Det var Ediths opgave fra hun var syv år at tage sig af sine små søskende om morgenen give dem grød, vaske dem og få dem i tøjet, inden hun afleverede dem i»asylet«en slags børnehave, der lå lige ved

5 Lad os give ordet til Edith selv og lade hende fortælle om skolen i Ballerup for præcis 100 år siden den skole som hun selv kalder: SKOLEN MED GODE MANERER»Jeg kom i Kommuneskolen, som det hed i dag Parkskolen der stadig ligger der rød og stor, men der er nok ikke meget tilbage af den gamle skole. Der var syv skoleklasser, og lærerne var: hr. Nyholm, hr. Larsen og frk. Poulsen. Lidt senere kom frk. Vestergård. Bedre landsbyskole fandtes ikke. Der blev gjort noget, for at vi kunne lære noget, og jeg tror også, at man forsøgte at opdrage os uden at vi tog skade tværtimod! I 7. klasse lærte vi foruden de almindelige skolefag, hvordan man skulle føre regnskab. Engelsk havde vi også. Jeg har endnu nogle af mine skrive- og regnebøger fra dengang. At der altid er nogle der har svært ved at følge med det ved vi men der blev altid gjort noget for disse børn, og vi andre skulle hjælpe dem så godt vi kunne. Klassebillede fra Ballerup Kommuneskole (senere Parkskolen). Edith har en hvid sløjfe i håret og sidder på stenen til venstre i billedet. 5

Lidt senere kom frk. Vestergård. Bedre landsbyskole fandtes ikke. Der blev gjort noget, for at vi kunne lære noget, og jeg tror også, at man forsøgte at opdrage os uden at vi tog skade tværtimod! I 7.

6 En af de ting jeg holdt meget af i skolen var sang. En time blev begyndt med sang, og ofte sluttede timen også af med en sang. I hver klasse sang vi morgensang ofte salmer. Der er mange dejlige salmer og tænk hvor lidt man kender til disse i dag. Efter sangen bad læreren altid Fadervor en god begyndelse på skoledagen. Vi var opdraget til at lyde. Høflige var vi også, og der blev altid nejet for de voksne, og drengene tog deres hue eller kasket af, og talte de med de voksne, beholdt de kasketten i hånden. De voksne hilste også venligt igen, og herrerne tog da også deres»hovedtøj«(= hat, hue, kasket) af. Men det blev også sagt i skolen, at vi skulle være høflige, og personligt har jeg altid ment, at det var godt. Der var ting, der ikke måtte gøres! At ryge det ville hr. Nyholm ikke vide af, også selv om det var uden for skoletiden. Jeg husker bl.a. en dreng, som hr. Nyholm havde set ryge på gaden. Drengen blev næste dag stillet op ad væggen med en pind i munden. Der var ingen, der prøvede at ryge mere. Og hvis de gjorde det, var det på steder, hvor ingen så det. Det var meget få børn, der røg dengang. Hr. Nyholm var en stor musikelsker og spillede i en trio med sin kone og lærer Sejr fra Ballerup Realskole (senere Lindeskolen). I sangtimerne spillede han også lidt for os på sin violin. Deres søn, Hans Nyholm, blev senere en landskendt organist. Side fra Ediths skrivebog. 6

Høflige var vi også, og der blev altid nejet for de voksne, og drengene tog deres hue eller kasket af, og talte de med de voksne, beholdt de kasketten i hånden.

7 Nyholms havde to andre sønner og en datter. Datteren var åndssvag og blev alle årene hjemme og kunne færdes omkring i Ballerup. Et bevis på at også sådan et barn kunne være hjemme. Og jeg tror også, at hun havde det bedre end på Ebberødgård (institution for evnesvage), som jo også eksisterede dengang. Byens folk samt os børn var venlige mod hende og hjalp. Side fra Ediths regnebog. Hr. Nyholm lærte os at holde af sang- og musik, og vi lærte at synge efter noder. Hver jul var der et kor i kirken der sang og det var Nyholms værk. Her sang også voksne med bl.a. Margrethe Christensen og hendes søster. Nyholm var i mange år organist i Ballerup Kirke. Som voksen sang jeg med i flere år i julekoret. Så var der lærerinden frk. Poulsen. Hende gik jeg ofte i byen for eller hjalp i haven, for dengang havde lærerne bolig på skolen, og der hørte altid have til. Jeg fik ikke mange penge for det men til gengæld fik jeg en rugbrødsmad med småkager på og et glas mælk. Det har jeg aldrig fået siden, men det smagte godt syntes jeg dengang. Senere kom lærer Larsen og frk. Vestergård til. Jeg kan kun sige tak for en god skole, og personligt ved jeg, at skolen gav mig noget, som jeg senere i livet fik brug for. Men lige nemt må det ikke altid have været for lærerne. 7

Side fra Ediths regnebog. Hr. Nyholm lærte os at holde af sang- og musik, og vi lærte at synge efter noder. Hver jul var der et kor i kirken der sang og det var Nyholms værk.

8 Vi kom fra små hjem de fleste af os og vi var måske ikke altid lige pæne og rene i tøjet. Der var meget med lus noget der ikke kendes ret meget i dag. Lærerne var nu kede af, hvis børnene var alt for snavsede og så det der med lusene! Der kunne skrives meget mere om skolen, der var god. Men der kunne også være ondt!«efter SKOLEN Edith som konfirmand i Edith gik ud af Ballerup Kommuneskole efter sin konfirmation i 1920, hvorefter hun kom ud at tjene hos skiftende familier i Ballerup. Ret hurtigt fik hun dog plads i huset hos ølhandler Petersen på Carlsbergdepotet, hvor hun var meget glad for at være, og hvor hun blev i næsten fem år. (Carlsbergdepotet lå lige ved siden af Parkskolen og blev først revet ned for ganske få år siden). Derefter blev Edith forlovet med sin Georg og flyttede til Herlev på Snedronningvej i et lille ombygget kolonihavehus, hvor Georg selv forestod ombygningen. I dette lille hus fik Edith og Georg syv børn, der som voksne fik uddannelse og jobs således: 2 læger, 2 tandlæger, 2 skolelærere og 1 bankfuldmægtig. Edith boede i sit lille ombyggede kolonihavehus på Snedronningvej indtil sin død i 1996 og ligger begravet på Herlev Kirkegård sammen med Georg, der døde allerede i Edith Hansen fotograferet i

«efter SKOLEN Edith som konfirmand i 1920. Edith gik ud af Ballerup Kommuneskole efter sin konfirmation i 1920, hvorefter hun kom ud at tjene hos skiftende familier i Ballerup.

Relaterede dokumenter

Min barndom og ungdom på Thyholm

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 24-28 Min barndom og ungdom på Thyholm Niels Mortensen Jeg er født ved Tambohus den 16. juli 1894. Min far var Jens