Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Transkript

1 Nyhedsbrev Skatter og afgifter

2 SKAT GODKENDER DANSK-TYSK INVESTERINGSSTRUKTUR I et nyligt bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at et dansk selskab i en tysk investeringsstruktur var skattemæssigt transparent, og at kildebeskatningen af de udbytter der påtænktes udloddet fra det danske selskab skulle nedsættes som følge af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. En bank ønskede at lancere et nyt investeringsprodukt som gør det muligt for bankens tyske selskabs- og institutionskunder at investere i forskellige porteføljer, som primært bestod af rentebærende finansielle instrumenter. Lanceringen indebar etablering af en struktur, hvorefter en tysk investor foretog investeringer via et dansk aktie- eller anpartsselskab og dernæst via en tysk investeringsfond (se selskabsdiagram nedenfor). Tanken var, at banken under hele investeringsstrukturens levetid skulle yde asset management services til de tyske investorer, det danske selskab og den tyske investeringsfond. Spørgsmålene til Skatterådet var dels, om det danske selskab kunne anses som et investeringsselskab, og dels om udbytte, som det danske selskab udloddede til den tyske investor, var omfattet af en bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, hvorefter udbytteskatten i Danmark begrænses. Investeringsselskaber - skatteretlig transparens Som udgangspunkt er aktie- og anpartsselskaber, der er indregistreret her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark. Er aktie- eller anpartsselskabet imidlertid omfattet af definitionen af et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, har det den konsekvens, at selskabet er skattemæssigt transparent. Dvs. at selskabet alene skal betale skat af udbytte, som er modtaget fra andre danske selskaber. I praksis betyder det, at investorer beskattes af selskabets indkomst, som om investorerne selv havde erhvervet indkomsten - på den måde undgår investoren dobbeltbeskatning. Tre betingelser skal ifølge bestemmelsen være opfyldt, for at et selskab kvalificerer sig som et investeringsselskab: 2/6

3 1. Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v. 2. Selskabets andele skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue, hvis investoren forlanger det. 3. Selskabets andele skal tilbagekøbes til en værdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end andelenes indre værdi. SKAT kunne bekræfte over for den tyske bank, at den første betingelse om, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v. var opfyldt, såfremt det danske selskab havde som eneste formål, at investere i forskellige porteføljer af værdipapirer. SKAT bekræftede derefter, at det danske selskabs påtænkte vedtægtsbestemmelse, hvorefter "Kapitalejerne kan kræve, at kapitalandelene tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue", opfyldte anden og tredje betingelse. Endelig bemærkede SKAT, at investeringsstrukturen, som indebar, at der i nogen tilfælde kun ville være én tysk aktionær eller anpartshaver i det danske selskab, ikke var til hinder for, at selskabet kunne anses for et investeringsselskab. På den baggrund konkluderede SKAT, at der var tale om et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens 19. Nedsættelse af dansk udbyttebeskatning på baggrund af dansk-tysk dobbeltbeskatningsoverenskomst Ifølge den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, må udbytte, som er betalt fra et selskab, der hører hjemme i Danmark til et selskab, der hører hjemme i Tyskland, ikke pålægges dansk skat med en sats, der overstiger 5 %, hvis selskabet, der modtager udbyttet ejer mere end 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der udlodder udbyttet. Om et selskab skal anses for at høre hjemme i Danmark eller Tyskland afhænger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af, hvor det pågældende selskab på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller lignende kriterium, er skattepligtigt. Under henvisning til, at det påtænkte investeringsselskab var et dansk selskab omfattet af selskabsskatteloven, og at modtagerne af udbyttet var et eller flere tyske selskaber, fandt Skatterådet, at udlodningen var omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den påtænkte inversteringsstruktur indebar således, at den danske skat af udbytte, som det danske investeringsselskab udlodder til de tyske investorer, ikke må overstige 5 % af bruttobeløbet af udbyttet. 3/6

4 SOLCELLER - BESKATNING AF EJERLEJLIGHEDSEJERE Ifølge en nylig afgørelse fra Skatterådet, kan privatpersoner bruge den særlige skematiske model ved beregning af solcelleskatten. Privatpersoner, der ejer solcelleanlæg, kan vælge en særlig skematisk metode ved beregning af "solcelleskatten", dvs. skat ved salg af el til el-nettet. Med denne metode beskattes den skattepligtige kun af 60 % af den del af bruttoindkomsten, der overstiger et bundfradrag på kr. årligt. Hvis en ejerforening sætter et solcelleanlæg op med henblik på at producere el til fællesarealer, vil det normalt ikke være ejerforeningen, men derimod de enkelte ejerlejlighedsejere, der beskattes ved et eventuelt salg af overskydende el til el-nettet. Derfor vil de enkelte ejerlejlighedsejere som udgangspunkt også kunne anvende den særlige skematiske model ved beregning af skatten. Det fastslår en nylig afgørelse fra Skatterådet. 4/6

5 ARBEJDSGIVERBETALT IPAD/TABLET = SKATTEFRI COMPUTER Skatterådet har i et bindende svar slået fast, at en arbejdsgiverbetalt tablet er skattefri, hvis den stilles til rådighed for medarbejderne ud fra et arbejdsmæssigt behov. Skattefriheden gælder uanset at medarbejderne kan bruge tabletten til at arbejde hjemmefra og uanset at tabletten også kan anvendes til telefoni samt gå på nettet, idet den ud fra en samlet betragtning anses for overvejende at have karakter af en computer på grund af dens hovedfunktioner. Skatterådet bemærker, at en arbejdsgiverbetalt tablet, der alene anvendes på arbejdspladsen, til møder ude i byen og på tjenesterejser og ikke tages med hjem, ikke er skattepligtig. Særligt i forhold til internetadgangen via tabletten gælder skattefriheden også ved arbejdsgiverbetalt SIM-kort/mobilt bredbånd eller ADSL samt ved internet, som er tilgængeligt via offentligt Wi-Fi eller ved medarbejdernes private forbindelser, med mindre det arbejdsgiverbetalte SIM-kort også kan anvendes til privat telefoni på medarbejdernes egne mobiltelefoner. I disse tilfælde beskattes SIM-kortet som fri telefon, selvom det stilles til rådighed i forbindelse med en tablet. Den eneste undtagelse herfra er, at medarbejderne underskriver en tro- og loveerklæring på, at SIM-kortet kun anvendes til erhvervsmæssige opkald, og at arbejdsgiveren fører kontrol med det. Arbejdsgiverbetalt internet er som udgangspunkt skattepligtigt, med mindre medarbejderne har adgang til arbejdsstedets netværk fra deres computer. I den konkrete situation havde medarbejderne adgang til samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen, hvilket opfyldte betingelsen, hvorimod tablets med allerede downloadet materiale, og som kun har adgang til kalender og arbejdsmail ikke var tilstrækkeligt. 5/6

6 SALÆR FOR CROWDFUNDING ER MOMSFRITAGET Ifølge Skatterådet var en virksomheds salær for formidling af lån mellem udviklere af apps og investorer momsfritaget. Sagen omhandlede en virksomhed, som driver forretning ved at fremskaffe kapital til udviklere af apps til mobiltelefoner. På virksomhedens hjemmeside kan udviklere af apps præsentere deres forretningside, og potentielle investorer kan udvælge de ideer, som de ønsker at investere i, og derefter evt. låne penge til udviklerne. Momsreglerne Formidling af lån er generelt momsfritaget og formidlingsvirksomheder har som regel til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Skatterådets afgørelse Skatterådet kom frem til, at det vederlag, som virksomheden modtog, måtte anses for vederlag for formidling af lån. Salæret var derfor momsfritaget. Skatterådet lagde vægt på, at hovedfunktionen i virksomheden var at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kan indgås låneaftaler mellem udviklerne af apps og investorerne. Læs mere på 6/6