Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
|
|
- Monika Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof - humus - og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOCværdi. Afgang, værk: Max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades, hvis farven skyldes humus. Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/l. Turbiditet Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler - kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern- eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet.afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU. Lugt og smag Drikkevand skal være velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse. Temperatur For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bemærkning i bekendtgørelsen: "Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12 C ved taphanen". ph ph er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at en ph-værdi på 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt.afgang, værk: 7-8,5. Ledningsevne Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Afgang, værk: Min. 30 ms/m. Ledningsnet: Min. 30 ms/m. NVOC NVOC er en engelsk forkortelse for Non Volatile Organic Carbon - ikke flygtigt organisk kulstof - og er en såkaldt samleparameter, det vil sige en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt
2 andet humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening. NVOC erstatter det tidligere målte "permanganattal". Afgang, værk: Max. 4 mg C/l. Ledningsnet: Max. 4 mg C/l. Inddampningsrest Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides kravværdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Afgang, værk: Max mg/l. Ledningsnet: Max mg/l. Calcium, Ca 2+ Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men en bemærkning i bekendtgørelsen: "Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l". Magnesium, Mg 2+ Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende. Afgang, værk: Max. 50 mg Mg/l. Ledningsnet: Max. 50 mg Mg/l. Hårdhed, totalt Som nævnt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed - et stort indhold giver hårdt vand, et lille blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, dh, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala: 0-4 dh meget blødt 4-8 dh blødt 8-12 dh middelhårdt dh temmelig hårdt dh hårdt over 30 dh meget hård Blødt vand kan give korrosionsproblemer, mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til hårdheden, men en bemærkning i bekendtgørelsen: "Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 og 30 dh". Natrium, Na + Natrium forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og indvirker muligvis på blodtrykssygdomme. Afgang, værk: Max. 175 mg Na/l. Ledningsnet: Max. 175 mg Na/l. Kalium, K +
3 Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Afgang, værk: Max. 10 mg K/l. Ledningsnet: Max. 10 mg K/l. + Ammonium, NH 4 Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med blandt andet nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet: Afgang, værk: Max. 0,05 mg NH 4 /l. Ledningsnet: Max. 0,05 mg NH 4 /l. Jern, Fe Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder - iltfrie forhold - kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet - det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldstændig. Afgang, værk: Max. 0,1 mg Fe/l. Ledningsnet: Max. 0,2 mg Fe/l. - Bikarbonat, HCO 3 Bikarbonatindholdet er forbundet med begrebet "forbigående hårdhed", idet den del af hårdhedsdannerne (se "Calcium" og "Magnesium"), der forekommer som især calcium-bikarbonat vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udfældes som kedelsten. Der er intet vandkvalitetskrav til bikarbonat, men da et vist indhold er af betydning for vandets ph, er der en bemærkning i bekendtgørelsen: "Indholdet bør være over 100 mg/l". Klorid, Cl - For højt kloridindhold kan give smagsproblemer - vandet smager salt ved ca. 400 mg/l, risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring i varmtvandssystemer med mere. Specielt i Danmark, hvor der er mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag, er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol. Afgang, værk: Max. 250 mg Cl/l. Ledningsnet: Max. 250 mg Cl/l. Sulfat, SO 4 2- Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige
4 omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, for eksempel under iltfrie forhold i varmtvandssystemer. Afgang, værk: Max. 250 mg SO 4 /l. Ledningsnet: Max. 250 mg SO 4 /l. - Nitrat, NO 3 For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" - "blå" - børn. Der er desuden påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, i mængder mindre end 5-10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se "Ammonium"). Nitrat i råvand kan - sammen med forekomst af nitrit - være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, blandt andet på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat. Det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, fordi organiske mikroforureninger, specielt pesticider, så også vil kunne forekomme. Afgang, værk: Max. 50 mg NO 3 /l. Ledningsnet: Max. 50 mg NO 3 /l. - Nitrit, NO 2 Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan forekomme under visse driftsforhold. Det nævnes i bekendtgørelsen som en mulighed som følge af fornyelse af filtermaterialer med tilføjelsen: "men bør indskrænkes mest muligt". Højt nitritindhold kan i øvrigt virke hæmmende på blodets iltoptagelse. Afgang, værk: Max. 0,01 mg NO 2 /l, dog tillades op til 0,10 mg NO 2 /l, hvis kravet på ledningsnet er opfyldt. Ledningsnet: Max. 0,10 mg NO 2 /l. Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening - som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bemærk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne være opgivet som fosfat PO 3-4. Afgang, værk: Max. 0,15 mg P/l. Ledningsnet: Max. 0,15 mg P/l. Ilt, O 2 Som beskrevet under de foregående parametre iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal være så kraftig, at der på ledningsnettet stadig er
5 5 mg/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie - anaerobe - forhold. Ledningsnet: Min. 5 mg O 2 /l. Aggressiv kuldioxid, CO 2 Aggressivt grundvand - med indhold af aggressiv CO 2 - forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav hårdhed og ph. Vandet skal behandles, så det færdige vand ikke indeholder aggressiv CO 2, som kan virke tærende på jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bikarbonat/karbonat og ph. Afgang, værk: Max. 2 mg aggressiv CO 2 /l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 2 mg aggressiv CO 2 /l (ikke målelig). Svovlbrinte, H 2 S Svovlbrinte er en ildelugtende - som rådne æg - og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Som beskrevet under "Sulfat", kan svovlbrinte opstå under uheldige forhold på ledningsnettet navnlig i varmt vand. Afgang, værk: Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig). Metan, CH 4 Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den kan give især bakteriologiske problemer i vandværket. Afgang, værk: Max. 0,01 mg CH 4 /l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 0,01 mg CH 4 /l (ikke målelig). Mikrobiologiske parametre Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor "indikatorbakterier". Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser. Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Escherichia coli (E. coli) E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier". Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig).
6 Kimtal ved 37 C Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, når det forlader vandværket. På ledningsnettet kan højere værdier forekomme, navnlig i store installationer. Afgang, værk: Max. 5 pr. ml. Ledningsnet: Max. 20 pr. ml. Kimtal ved 22 C Dette kimtal giver udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier - jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier med flere, der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, blandt andet af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som "Kimtal ved 21 C", men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem. Afgang, værk: Max. 50 pr. ml. Ledningsnet: Max. 200 pr. ml. Enterokokker Enterokokker er tarmbakterier - fækale streptokokker, og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding eller lignende. Efter en overgangsperiode på to år måles enterokokker kun ved forekomst af E. coli. Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Clostridium perfringens, herunder sporer Clostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved overfladevandspåvirkning. Afgang, værk: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig).
Sådan læses en vandanalyse
Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4
Læs mereHvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
Læs mereAf civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,
Læs mereUddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Læs mereDrikkevandets hovedbestanddele
Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereHvordan læses en vandanalyse
Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereSådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af
Læs mereOrd forklaring af analyse rapporter
Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt
Læs mereVand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Læs mereDrikkevandets hovedbestanddele
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l milligram pr. liter (ppm parts per million) ug/l mikrogram pr. liter (ppb parts per
Læs mereHvad fortæller en drikkevandsanalyse?
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereSådan læser du en vandanalyse
PRESSE NYHEDER FORDELE VIRKSOMHED OM OS BUTIK SØG DIN SIDE VIDEN OM SPRØJTEFRI HAVE TEMA NETVÆRK - VANDRÅD FORSIKRING ARRANGEMENTER INDVINDING BEHANDLING DISTRIBUTION GRUNDVAND HYGIEJNE - KVALITET - SIKKERHED
Læs mereSådan læser du en vandanalyse
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l µg/l ng/l CFU MPN FNU ms/m µs/cm i.m. milligram pr. liter (ppm parts per million)
Læs mereDrikkevandets hovedbestanddele
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l milligram pr. liter (ppm parts per million) μg/l mikrogram pr. liter (ppb parts per
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst
Læs mereVejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001
Læs mereenterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%
Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
-1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Jan Enevoldsen Maglebjergvej 12, Ørslev 4760 Vordingborg Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mere-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Bendt Rasmussen Sandersvej 2 3460 Birkerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE
Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20180406/004 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mereVejledende information om vandanalyser Udvidet Kontrol
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, pt. bekendtgørelse nr. 1449 af 11.
Læs mereHåndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
3200 Helsinge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20160601/010 1. juni 2016 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereNotat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker
Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20160205/012 16. februar 2016 Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet
Læs mere( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
(03+08+09) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20170202/005 22. april 2017 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag,
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Prøvested: Bremerholmen 21, Udtaget: 23.03.2015 kl. 14:31:00 Prøvetype: Drikkevand - Begrænset kontrol Kunde:,, Prøvenr.: 31756/15 Parameter Resultat Enhed Metode Grænseværdi Indgang ejendom FELTMÅLINGER:
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereDrikkevand. Hasmark Vandværk
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager
Læs mereUndersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins
enhed Grænseværdier Texaco Vandværk Texaco Kontrolpr Undersøgelser 30-11-04 10-05-05 10-05-05 30-05-05 Vandtemperatur 9,50 10,40 11,80 10,60 Klarhed klar klar klar Smag normal normal normal Lugt ingen
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs merePrøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
Læs merePrøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.
Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018
Læs mereANALYSERAPPORT
[@ANALYNR_START=6846] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel SOMMERSTED VEST VANDVÆRK C/O jens Peter Jensen KÆRVEJ 8 66 SOMMERSTED DÄNEMARK ANALYSERAPPORT 4974-6846 Ordre Analyse nr. Prøvens
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *
Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereAndelsvandværket Helle Vest
Andelsvandværket Helle Vest Vedr. fund coliforme bakterier Dette dokument indeholder 2 resultater fra 2 analyser foretaget omkring tidspunktet for forurening med coliforme bakterier på vandværket. Bemærk
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2018
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Ølsted Strand Vandværk Frederikssundsvej 167 3310 Ølsted Att.: Henriette Høeg Udskrevet: 05-07-2017 Version: 1 Modtaget: 21-06-2017 Påbegyndt: 21-06-2017 Ordrenr.: 397693 Sagsnavn Ølsted Strand vv Lokalitet:
Læs mereBeskrivelse af Staureby Vandværk
Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse og historie Staureby vandværk er et privat vandværk organiseret som et a.m.b.a og beliggende Staureby Strandvej 24B, 4720 Præstø på matrikel nr. 6b Staureby
Læs mereHyppighedsberegning Minimum Vandværkets egenkontrol
Stamoplysninger Anlæg: Asserbo By Vandværk Jupiter-ID: 83227 anlægsnummer: - beliggenhedsadresse: Elverdalen 3, 3300 Frederiksværk kontaktperson: Kim Snekkerup adresse: Elverdalen 3, 3300 Frederiksværk
Læs mereKontrolprogram Ryegaard Vandværk
Kontrolprogram Ryegaard Vandværk 208-2022 Ryegaard Vandværk Jupiter nr. 04220 Produceret m³ 207: 5.063 Produceret m³ pr. dag: 4 Prøvested Analysepakke 208 209 2020 202 2022 Taphane hos forbruger Gruppe
Læs mere2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol
Læs mereDrastrup Mark Vandværk Kontrolprogram
Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereBeskrivelse af Sandvig Vandværk
Beskrivelse af Sandvig Vandværk Beskrivelse og historie Sandvig vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tangvej 8, 4735 Mern på matrikel nr. 24g Sandvig By, Mern.
Læs mere7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT
7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA
Læs mere(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereBestyrelsens beretning 2017
Bestyrelsens beretning 2017 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Der blev i 2017 konstateret forekomst af desphenylchloridazon
Læs mereKousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Kousted Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereKontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Eriksborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereKontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a
Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereKontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a
Gjerlev Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30
Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereNOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.
ph 7.8 ph 7 8. 2 DS/EN ISO 1023 Inddampningsrest 360 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne) 4 ms/m 0.1 DS/EN 27888 10 Farvetal, Pt 2.7 mg Pt/l 1 DS/EN ISO 7887, metode C 10 Turbiditet 0.10
Læs mereKontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk
Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereKontrolprogram Ellekærgård Vandværk
Kontrolprogram 208-2022 Jupiter nr. 04684 Produceret m³ 207: 4.336 Produceret m³ pr. dag: 39 Prøvested Analysepakke 208 208 209 209 Taphane hos forbruger Gruppe A maj-juni Sept-nov maj-juni Sept-nov Taphane
Læs mereBeskrivelse af Sømarke Vandværk
Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791
Læs mereTo aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.
Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede
Læs mereTorup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Torup Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram...
Læs mere1 Indledning. Status og registrering
1 Indledning Som et led i udarbejdelsen af den nye vandforsyningsplan for Hillerød Kommune, er der udarbejdet denne status- og registreringsdel, som omhandler samtlige almene vandværker i kommunen. Status-
Læs mereKontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Slyngborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereFORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?
Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring
Læs mereGammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse
Gammelsø Vandværk Beskrivelse og historie Gammelsø Vandværk er et privat ejet A.M.B.A. beliggende Æbelnæsvej 12a, matrikelnr. 2x Æbelnæs By, Damsholte. Vandværket er opført i 1979, men ombygget og renoveret
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereKontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a
Hvidsten Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereForslag til nyt kontrolprogram
Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg joo@viborg.dk Vandværk med daglig Indvindingsmængde Mellem 100-1000 m3 Forslag til nyt kontrolprogram for mellemstore vandværker - gennemsnitligt produktion mellem
Læs mereVirring Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Virring Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereDrikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø
Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø Disposition Step 1: Realistisk målsætning Step 2: involvering af vandværkerne Step 3: Udarbejdelse
Læs mereBeskrivelse af Neble og omegns Vandværk
Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse og historie Neble og omegns vandværk er et privat ejet vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tjørnemarkvej 31 4780 Stege, matrikelnr.
Læs mereKemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier
Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget
Læs mereKontrolprogram. Udbyneder Vandværk A.m.b.a
Udbyneder Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mere1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat
Side 1 (5) SS-EN ISO 6222 Kimtal ved 22 C, 3d (3) cfu/ml
Læs mereKontrolprogram. Sønderbæk Vandværk A.m.b.a
Sønderbæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereYderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834
Læs mereBestyrelsens beretning 2018
Bestyrelsens beretning 2018 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Alle kvalitetskrav til drikkevandet har i 2018 været opfyldt.
Læs mereSdr. Saltum Vandværk A.M.B.A. Kontrolprogram
Sdr. Saltum Vandværk A.M.B.A. Kontrolprogram 2019-2022 Indhold GENERELLE MÅL...3 KONTROLPROGRAM...4 Analysepakker...4 Indberetningsforpligtigelse...4 Analysekalender...5 Analyseadresser og kontaktinfo...6
Læs mere