Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer

Transkript

1 Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer

2 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN (september 2011) Udviklet i samarbejde med psykolog Thomas Mackrill, TUBA Danmark. Tak til cand.psych., ph.d. Helle Lindegaard for gennemlæsning og kommentarer. Kildehenvisninger er udeladt i denne version af hæftet du kan finde dem på hjemmesiden: Hvornår og hvordan er alkohol okay i jeres familie? Vi skal tale mere om alkohol Alkoholproblemer er svære at se og endnu sværere at tale om. Det skaber problemer for de mange børn, der vokser op i skyggen af alkohol. Din åbenhed og opmærksomhed kan øge et barns chance for at komme hel igennem en hård opvækst. Ca børn vokser op i en familie med et alkoholproblem. Mange af dem får en barndom fuld af løgne og hemmeligheder, for børnene er ofte de eneste vidner til forældrenes misbrug. De siger ikke noget. Og vi andre spørger ikke. Hver tredje af disse børn får selv et alkoholmisbrug som voksen. Med mindre de får hjælp til at håndtere deres barske virkelighed og adgang til andre handlemuligheder end dem, de ser derhjemme. Sæt ord på dine alkoholvaner Start med at bryde tabuet om alkoholens negative virkninger. Fortæl børn og unge omkring dig, at der er mange måder at omgås alkohol på. Man kan drikke med måde, og man kan blive for fuld. Også for fuld til at passe børn. Diskuter åbent, hvad det vil sige at være for fuld, og hvad man stiller op, hvis man selv eller andre bliver det. Udgiver: Blå Kors Danmark Oplag: stk. Projektleder: Per Breindahl Idé, layout & tekst: We Love People Illustrationer: Simon Bang Mange velfungerende børn fra familier med alkoholproblemer fortæller, at deres redning blev en voksen uden for familien, der så dem og viste dem en anden vej. Du kan blive den voksne i et barns liv. I denne folder får du ideer og hjælp til at støtte barnet. Det er ikke sikkert, at det barn, du kender, er klar til at tale om familiens problemer. Men så kan I tale om alkohol generelt, og du kan vise barnet andre måder at omgås alkohol og være familie på. Tak fordi du gør en forskel for et barn, der har brug for dig. Copyright 2011 Blå Kors Danmark A/S. All rights reserved. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne folder eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2 3

3 Hvornår er alkohol et problem? Alkohol er en naturlig del af livet for de fleste, og det kan derfor være svært at finde grænserne for, hvornår nogen drikker for meget, og hvad et alkoholproblem er. Når alkohol bliver et problem, kan den, der drikker, ikke på samme måde være til stede i sin hverdag eller udfylde sin rolle over for de nærmeste. Fokus på alkoholen vokser, og omtanken for familien skrumper. Alkohol er et problem Når forbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker. Når forbruget forstyrrer de opgaver og funktioner, der varetages i familien. Alkohol som et redskab til at håndtere modgang For nogle mennesker bliver alkohol et middel til at tackle modgang man drikker, når livet er for svært. Alkohol, som bruges på denne måde, kan blive et nyt og stort problem i familien. Det, der først var løsningen på problemerne (alkoholen), bliver nu til selve problemet. Myter om alkohol Der findes mange myter om alkoholproblemer og afhængighed. For eksempel at mennesker med alkoholproblemer drikker hver dag, eller at de oftest kommer fra lave sociale lag. Dette er fordomme. Nogle drikker meget i perioder og slet ikke i andre. Desuden kan problemet opstå i alle familier. Der findes mennesker med alkoholproblemer i alle samfundets lag, og mange har både familie og arbejde, hus og bil. Der går ofte mere end ti år, før en mor eller far erkender, at de har et alkoholproblem. Kunsten er at hjælpe deres børn, mens de stadig er børn. Børn reagerer på forældrenes misbrug Et højt alkoholforbrug i hjemmet er en trussel for en tryg opvækst. Hjemmet er ofte præget af uforudsigelighed. Den drikkende sender typisk forvirrende signaler og sætter tvetydige grænser, men børn har brug for tydelighed. Med tiden kan barnet begynde at isolere sig, og selvværdet lider under forældrenes manglende opmærksomhed. Barnet føler ofte skam og skyld for mors eller fars drikkeri og påtager sig lige så ofte voksenansvar for forældre, søskende og hjem. På grund af denne type svigt i barndommen har voksne børn fra familier med alkoholproblemer stor risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer. 4 5

4 Hvordan opdager du, at et barn lever i en familie med alkoholproblemer? Nogle børn reagerer indad på problemer i familien, andre udad. Nogle bliver overtilpasningsdygtige. Derfor skal du både følge din intuition og være opmærksom på barnets signaler og forældrenes adfærd. Sofie, min bedste venindes mor, var en stor hjælp. Jeg boede nærmest ovre ved dem i en periode. Der fik jeg varm mad, lektiehjælp og et kærligt blik. Generelt kan man sige, at børn i familier med alkoholproblemer har en højere forekomst af: angst og tristhed lavt selvværd adfærdsvanskeligheder vanskeligheder med venner og sociale tilhørsforhold skoleproblemer træthed koncentrationsproblemer psykosomatiske vanskeligheder depression søvnproblemer og mareridt tidlig start og brug/overforbrug af rusmidler tidlig seksuel debut kriminalitet Ingen af disse signaler er specielt knyttet til alkohol. Hvis et barn udviser et eller flere af symptomerne, bør du dog overveje, om der kunne være et alkoholproblem i barnets familie. Der er også grund til være opmærksom, hvis forældrene: optræder påvirkede i barnets skole eller institution lugter af alkohol ofte lader andre aflevere og hente børnene har fysiske tegn på et alkoholproblem har skiftende stemningsleje mangler situationsfornemmelse har travlt med at komme ind og ud af barnets institution eller skole 6 7

5 Alkoholproblemer i familien er ikke en privatsag Der er et barn i din nærhed, der lider under alkohol i familien. Det er ikke dit barn. Men er det alligevel dit ansvar? Det enkle svar er ja. Du kan ikke ændre barnets vilkår, men du kan være den stribe lys, der skaber et mælkebøttebarn. En mælkebøtte er en sej blomst, der kan vokse sig stor og stærk gennem den hårdeste asfalt. Et mælkebøttebarn er et barn, der trods en hård opvækst skaber sig et godt liv. Typisk fordi en voksen har set og forstået barnet undervejs. Unge brugere af TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere), fortæller, at noget af det, de savnede mest i deres barndom, var voksne, der ville tale med dem om problemerne og voksne, der bare ville støtte uden nødvendigvis at blande sig i forældrenes alkoholmisbrug. Ræk hånden ud Hvis du har fået en indsigt, som du er nødt til at handle på, er du måske sådan en voksen, der kan gøre en forskel blot ved at være til stede i et barns liv. Det er vigtigt, at du træder til uden at dømme forældrene. Og uden at tro, at du kan fixe problemet. Du skal bare være den, du er. Og derved vise barnet, at hos dig må man gerne være netop det. Det er ok at være i tvivl Hvis du ikke er tæt på barnet, vil du sikkert føle tvivl og berøringsangst. Er der overhovedet et problem? Og er det dit problem? Er der ikke andre, der kan gøre noget? Og vil din indsats overhovedet gøre en forskel? Du er måske også bange for at blande dig i andres privatliv. Du vil ikke dømme nogen og ikke skabe problemer. Men det er et misforstået hensyn ikke at handle på den viden, du har. Hvad er næstehjælp? Tal med barnet eller andre voksne omkring barnet om det, du ser. Vis barnet ekstra omsorg og opmærksomhed i form af en åben dør og et varmt blik. Gør noget! Vis din interesse. Dette er næstehjælp. Bente og Poul, der boede i nr. 3, var min redning. Jeg gik altid over til dem, når mor havde haft en af sine ture. Jeg besøger dem stadig, når jeg kan. Vi talte aldrig om det, der skete derhjemme, men de vidste det godt. 8 9

6 du kan støtte barnet på mange måder Der findes ingen nem løsning på forældrenes problemer, men du kan hjælpe et barn bare ved at være dig. Med opmærksomhed, nærvær og kontakt kan du sprede lys, løfte selvværd og skabe pauser i en barsk hverdag. Sådan taler du med børn Der er ingen faste skabeloner for mælkebøttebørn. Det eneste, vi ved, er, at disse børn ofte har hentet ro og rollemodeller i andre familier end deres egen. Giv barnet et sted at være Alle børn har brug for nærhed, opmærksomhed og anerkendelse. Men især børn fra et hjem præget af alkohol. Du kan derfor komme meget langt med helt almindelig menneskelig kontakt. For eksempel en imødekommende kommentar eller invitation til at spise med. Lad barnet vide, at det er velkommen, og at du sætter pris på hans eller hendes selskab. Når barnet er sammen med dig, oplever det andre måder at være sammen på og andre måder at leve og tage ansvar på. Tilbyd dit venskab Hvis barnet taler om hverdagen derhjemme, kan du lytte opmærksomt og nysgerrigt til barnets fortælling. Din opmærksomhed giver barnet den erfaring, at det godt kan forvente interesse fra andre. Gør det, du finder rigtigt Vi bliver ofte spurgt om, hvornår man skal gå til myndighederne med sin mistanke. Det enkle svar er, at du skal handle, når du finder det nødvendigt. Hvis du har en begrundet mistanke om, at barnet bliver omsorgssvigtet eller misrøgtet, og at familiens miljø er skadeligt for barnet, skal du informere myndighederne. Hvis du af personlige grunde ikke vil det, er der alligevel mange måder, du kan hjælpe barnet på. Din første opgave er at fornemme, hvor meget indsigt barnet har i familiens alkoholproblemer. Tag ikke for givet, at nogen har talt med barnet om problemerne og respekter, hvis barnet ikke vil tale om det. Faktisk behøver I slet ikke tale om alkohol. Det kan være mindst lige så stor en støtte at tale om de ting, barnet er optaget af eller interesserer sig for. Hvis barnet selv nævner alkoholen, er det fint at tage emnet op. Husk dog at tilpasse dit sprog til barnets alder og modenhed. Vær opmærksom på, at mange børn ikke kender ordet alkohol. Brug i stedet barnets egne ord. Siger det øllerne eller flaskerne? 10 11

7 4 gode råd til samtaler med barnet, der er parat til at tale om alkohol 1. Vær tydelig og troværdig Brug enkle formuleringer og ord og lad være at stille for mange spørgsmål. Fortæl i stedet barnet, hvad du ser og tænker, så I får hul på snakken. Sig fx Jeg ved godt, du har det svært derhjemme eller Jeg kan se, at du er bekymret for din far, er det rigtigt? 2. Styrk barnet Styrk barnets selvværd ved at vise tillid og anerkendelse. Fortæl hvor stærkt det er, at hun klarer sig trods mors og fars problemer. Forklar hende, at hun ikke er alene, og at der er andre børn i samme situation. Giv tips til at tackle svære situationer, som fx: Lad os tænke sammen om, hvad du kan gøre, når du kommer hjem, og din mor ligger fuld på sofaen. Kunne du komme over til os, eller er der andre, du kan tage hen til? Denne snak kan være med til at gøre hverdagen mindre ensom og konflikterne mere overkommelige. 3. Forklar om alkohol Fortæl barnet, at hun på ingen måde er ansvarlig for familiens problemer. Sig sandheden lige ud: Det er ikke din skyld det kan aldrig blive din skyld du har ikke gjort noget forkert. Det skal gentages mange gange, før barnet begynder at tro dig. Fortæl barnet, at far og/eller mor ikke kan lade være med at drikke, fordi det, der er i flaskerne, er så stærkt. Forklar, at hun ikke kan løse problemet, og at det heller ikke er hendes ansvar. 4. Giv stabilitet og frirum Samværet og samtalen med dig er et frirum en tiltrængt pause, hvor barnet kan lukke frustrationer, sorg og vrede ud, hvis hun ønsker det. Forsøg at skabe en tryg atmosfære med få forventninger, hvor hun har lov at være det barn, hun er. Snak også gerne om, hvordan hun selv kan skabe sig nogle rammer, der gør hende mere tryg derhjemme. Hvordan er far, når han er fuld? Hvad er det bedste, du kan gøre, når far er fuld? Næstehjælp i small, medium og large Spejderlederen En spejderleder oplever på en spejderlejr, at en dreng pludselig bryder grædende sammen og fortæller, at hans far ofte drikker sig fuld. Det er første gang, drengen taler med andre om familiens store tabu. Sådan kan spejderlederen støtte drengen Skab en tryg ramme, hvor barnet tør fortælle, hvad det har på hjerte. Vis interesse for barnets situation og for hvordan den påvirker barnet. Vær opmærksom på, at barnet allerede er presset, og at det er stort at dele sine oplevelser med andre for første gang. Find den vigtige balance mellem at spørge nysgerrigt uden at presse barnet til at fortælle. Tro ikke, at problemet kan løses på én gang. Episoden er en første kontakt, og det er vigtigt at tage emnet op med barnet igen senere uden at presse. Sørg fortsat for at give barnet mange gode oplevelser med de andre spejdere. Kontakt kommunens familieafdeling for råd og vejledning om næste skridt, hvis barnet virker truet eller omsorgssvigtet. Der var sådan set kun en ting, jeg havde brug for: Et sikkert sted at tage hen, når det derhjemme blev for meget. Henne hos Jytte og Preben fandt jeg altid en pause fra det derhjemme

8 Venindens mor En mor til en datter i 5. klasse undrer sig over, at datteren og en veninde altid leger i deres hjem. Da hun opfordrer børnene til at lege begge steder, svarer veninden, at hun ikke vil have nogen med hjem, fordi hendes far drikker. Kvinden taler med børnene om problemerne og henvender sig til faderen. Han giver hende en skideballe, benægter problemet og beder hende blande sig udenom. Kvinden kontakter skolen og underretter kommunen. Begge parter nægter at gå videre med henvendelsen, fordi barnet tilsyneladende fungerer i skolen. Sådan kan kvinden støtte legekammeraten Tilbyd fortsat barnet et ekstra hjem, hvor hun trives, føler sig tryg og får gode oplevelser. Skab en ramme, hvor barnet kan lette sit hjerte, når hun føler behov for det. Pres hende ikke til at tale. Tag kontakt til barnets mor. Måske er hun mere åben for støtte end faren? Måske går problemets alvor først rigtig op for moren, når kvinden påpeger, at der er et problem. Måske længes moren efter én, som hun kan tale med om sin mands drikkeri. Det kan også være, at moren afviser at tale om problemerne. Men ved at vise barnets mor omsorg, hjælper kvinden indirekte barnet. Underret kommunen skriftligt og gør det gerne gentagne gange. Kvindens bekymring skal formidles videre til kommunen, da det er kommunen, der har myndigheden til at handle. Hver underretning ender i familiens sagsmappe, og jo flere bekymrede mennesker, der beskriver barnets vilkår, jo mere sandsynligt er det, at kommunen vil handle. Skolelæreren En skolelærer har en elev i 2. klasse, der aldrig har madpakke med i skolen. Han bemærker, at eleven nogle gange tigger mad hos kammeraterne - andre gange siger hun, at hun ikke er sulten. Pigen bor alene med sin mor, der aldrig deltager i forældresamtaler. I en telefonsamtale med moderen siger hun, at datteren da bare kan lave sig en madpakke, hvis hun er sulten. Læreren tror moderens svigt skyldes, at hun drikker og sjældent er stået op, når barnet skal i skole. Sådan kan læreren støtte barnet Underret kommunen om bekymringen for pigen og morens respons på telefonsamtalen. Vær opmærksom på, at pigens situation er sårbar, og at hun har brug for ekstra støtte. Tal med pigens andre lærere og find ud af, hvordan I sammen kan hjælpe hende. Fordel roller og find ud af, hvem af lærerne der har den bedste kontakt med pigen. Lad vedkommende vise pigen ekstra omsorg og melde tilbage til de andre. Sæt pigen i forbindelse med andre børn i samme situation, fx via en samtalegruppe eller på mere uformel vis. Det kan styrke pigen at opleve, at hun ikke er den eneste, der kæmper med problemet. Lav en fælles politik på skolen for, hvordan I støtter sårbare børn. I kan fx indføre en skolefe-ordning, hvor en lærer har ansvar for at tage sig af sårbare børn. Skolefeen har sit eget budget til støttende aktiviteter og foranstaltninger, som fx madpakker

9 Dagplejeren En dagplejer oplever, at et af børnenes far ofte er beruset, når han henter sit barn. Hun anmelder dette til sine overordnede i kommunen, men så vidt hun kan se, sker der intet. Faren er fortsat beruset, når han henter sit barn. Hun vil gerne vide, hvad hun og kommunen har pligt til at gøre. Sådan kan dagplejen støtte barnet Brug den skærpede underretningspligt og kontakt kommunen igen - skriftligt. Kommunen har pligt til at undersøge situationen, men forvent ingen opfølgning, da socialrådgivere skal respektere familiens ret til privatliv. Bed kommunen om hjælp til at håndtere situationen. Vær ekstra opmærksom på barnet og dets situation. Skriv løbende ned, hvordan barnet trives og notér de situationer, hvor faderen er beruset. Husk at notere datoen. En ven af huset En mand bliver opmærksom på, at et barn i hans omgangskreds ikke har det godt på grund af forældrenes alkoholmisbrug. Barnet taler ikke om forældrenes misbrug. Han overvejer at melde misbruget til kommunen men frygter, at det kan betyde, at barnet tvangsfjernes, og det vil han ikke være skyld i. Sådan kan vennen støtte barnet Gør barnets forældre opmærksom på bekymringen. Fortæl dem, at deres drikkeri går ud over barnet. Det er muligt, at de bliver sure, men sig det alligevel. Måske lytter de ikke til den første eller den tredje, der påtaler problemet. Men når den femte eller syvende henvender sig, vælger de måske at gå i behandling. Jo flere, der siger højt, at forældrenes brug af alkohol er et problem, jo bedre. Fortæl andre voksne omkring barnet, at forældrenes drikkeri går ud over barnet og læg en plan for, hvordan I sammen kan tage jer ekstra af barnet. Skriv notater om din oplevelse af faderens samvær med barnet. Giv den videre til familiens socialrådgiver, der har myndighed til at handle. Frygt ikke tvangsfjernelse. Det er altid sidste udvej. Kommunen vil først prøve at få en dialog i gang med forældrene om at hjælpe barnet. Tvangsfjernelse kommer først på tale, når barnets udvikling er meget truet, og alle andre forsøg på at hjælpe familien har været utilstrækkelige

10 Gode råd Det er et misforstået hensyn at skjule problemerne Mange forældre tror, at de skåner barnet ved at skjule alkoholproblemer. Men selv små børn opfanger spændinger i luften, og når børn mærker, at noget er galt, tror de typisk, at det er dem, der er noget galt med. Du kan forhindre denne fejlslutning ved at tale højt om, at der bliver drukket for meget i hjemmet. Sig fx Mor gør og siger sådan, fordi hun har drukket for mange øl eller Far drikker for meget, fordi han ikke kan lade være. Benægtelse kan være sundt Hvis et barn ikke kan eller vil se familiens alkoholproblemer i øjnene, skal du ikke presse på. Barnet er sandsynligvis rigeligt presset i forvejen. Benægtelse er typisk barnets måde at beskytte sig selv på. Hvis et barn derimod virker klar til at tale om alkoholproblemerne, kan du roligt tale med. Vær opmærksom på, om barnet har andre at tale med problemerne om, og om det er første gang, barnet fortæller om familiens problemer, for så kan barnet være særligt sårbar. Respekter barnets loyalitet over for forældrene Det er vigtigt at omtale barnets forældre med respekt samtidigt med, at du respekterer de oplevelser med alkohol, som barnet fortæller om. Det er lidt af en balancekunst. Barnet vil ofte føle sig illoyal, når det fortæller en uden for familien om alkoholproblemerne. Mind barnet om, at det kan være nødvendigt at bryde tavsheden, for at barnet selv og forældrene kan få hjælp. Giv barnet håb Fortæl barnet, at mange børn med drikkende forældre har fået et godt liv. Vis et alternativ til alkoholkulturen Vis børn omkring dig, at: du kan have det sjovt uden at skulle drikke du kan være ked af det uden at skulle drikke du ikke er perfekt men du er alligevel glad for den, du er. Spørg eksperterne Det kan være svært at tale om alkoholproblemer og især om, hvordan de påvirker børn. Derfor kan det være nyttigt at få hjælp fra professionelle og at give en del af ansvaret fra sig. Ring til Den Blå Linie eller besøg TUBAs hjemmeside for viden og gode råd. Du gør en mærkbar forskel Når du tager initiativ til at gribe ind, sætter du noget i gang. Men du må ikke forvente mirakler. Ting tager tid. Hav tillid til, at du gør en forskel ved at give barnet og barnets forældre opmærksomhed og ved at lade dem mærke, at du ser dem. Det nytter at gribe ind også selvom resultatet ikke umiddelbart er til at se. En aften kom min onkel Jørgen på besøg. Mens vi andre hørte på det, sagde han, at min far drak for mange øl, og at det var derfor, at han var så sur og umulig hver aften. Far skældte min onkel ud. Men onkel Jørgen blev ved med at sige, at far skulle have hjælp til at holde op med at drikke. Det var først der, jeg rigtig forstod, at stemningen derhjemme handlede om øllerne

11 Sådan taler du med forældre, der selv ønsker dialog Mange mennesker med alkoholproblemer tror, at de kan holde op med at drikke ved blot at beslutte sig for det. Alkohol kan dog tage magten fra én, og gøre en sådan beslutning umulig. Det kræver ofte hjælp udefra, hvis man vil holde op med at drikke. Vis forældrene forståelse for den afmagt, de oplever. Anerkend at forælderen ønsker det bedste for barnet Undgå at dømme, når I taler sammen vær respektfuld og nærværende. Husk hele tiden på, at mennesket over for dig dybest set er ulykkeligt og selv ville ønske, at meget var anderledes. Støt hvor du kan Det kan være, at den ikke-drikkende forælder ønsker hjælp, mens den drikkende forælder afviser. Ikke-drikkende forældre har ofte bedre øje for problemerne end drikkende forældre. En støttende hånd i ryggen og en fælles omsorg for barnet kan være netop det, der får den ene eller begge forældre til at handle. Fortæl hvad det betyder for børnene Forældrene skal måske gøres opmærksomme på, at alkoholvanerne i hjemmet kan have store konsekvenser for børnene. Det ved alle mennesker ikke. Støt op om barnets perspektiv En af dine vigtige opgaver er at aflaste barnet. Tag udgangspunkt i barnets følelser og trivsel. Tal barnets sag og motivér forældrene til forandring ved at pege på rådgivnings- og behandlingsmuligheder. Hjælp dem til at finde den rigtige hjælp, fx på Lyt til forældrene Tal ikke kun om problemerne, men også gerne om forældrenes kvaliteter og interesser, samt om deres ønsker og drømme for familien

12 Børn fra familier med alkoholproblemer fortjener samme muligheder som andre børn. Sådan tager du kontakt til myndighederne Hvis barnet har brug for særlig støtte - hvis dets sundhed eller udvikling fx er belastet - skal du kontakte de sociale myndigheder. Ifølge dansk lov er det faktisk din pligt. Det er ofte et fejlagtigt hensyn til forældrene og frygten for udfaldet af handlingen, der holder folk fra at tage kontakt. Er det at sladre?, Bliver barnet fjernet?, Blander jeg mig i noget, der ikke vedkommer mig?. At kontakte myndighederne er en omsorg for barnet, og det sætter meget sjældent skub i en tvangsfjernelse. Myndighederne vil forsøge at give netop den særlige støtte, der er brug for. Både til barnet, men også til familien. Hvornår og hvordan skal du tage kontakt? Hvis du ikke hører fra socialforvaltningen, når du har underrettet, og du ikke ser nogen ændring i barnets trivsel, bør du blive ved med at underrette det, du ser. Tommelfingerregler for underretning En skriftlig underretning er bedre end en mundtlig. Den kan senere fungere som dokumentation, den er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen, og det bliver nemmere for dig at underrette igen senere, når du har dokumentet liggende. Hold underretningen så faktuel som muligt. Skriv din vurdering af situationen og lad den bygge på faktuelle iagttagelser af, hvad du har set og hørt. Du skal underrette socialforvaltningen i den kommune, hvor barnet har bopæl. En underretning kan foregå både skriftligt, telefonisk og personligt. Når du har underrettet myndighederne, er det socialforvaltningens opgave at vurdere, undersøge og sørge for støtte til familien, hvis undersøgelsen viser, at der er et behov. Du kan vælge at orientere barnets forældre, når du underretter, men du har ikke pligt til det. Din underretning kan være anonym, men er det som udgangspunkt ikke

13 Blå Kors Danmark. Vi kæmper for, at børn skal vokse op uden fulde forældre Det er vores mission at skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler. Det gør vi ved at tilbyde behandling, der hjælper mennesker ud af deres misbrug, og ved at stille et politisk krav om, at børn fra familier med alkoholproblemer skal have samme ret til gratis, anonym og hurtig hjælp, som den der drikker. Endelig skaber vi nye muligheder for børn og unge, der vokser op i skyggen af forældrenes alkoholmisbrug. Næstehjælpskassen skal gøre flere danskere opmærksomme på disse usynlige børn og hjælpe os alle til at tage et medansvar for børns og unges trivsel. Blå Kors Danmark tilbyder også sommerlejre og weekendture for børn, netværksarbejde, den landsdækkende rådgivning for unge TUBA og den anonyme telefonrådgivning om alkohol Den Blå Linie. Du kan også hjælpe. Læs hvordan på blaakors.dk