CO-Magasinet. V ET JA SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 bunden ER NÅET SIDE 6-7 LYS I MØRKET SIDE 8 SAMMENHOLD I STEDET FOR FYRESEDLER SIDE 9 bund

Transkript

1 CO-Magasint NR/ÅR 05/2010 DET blev ET JA SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 bunden ER NÅET SIDE 6-7 LYS I MØRKET SIDE 8 SAMMENHOLD I STEDET FOR FYRESEDLER SIDE 9 SIG SANDHEDEN SIDE JEG VIL GØRE EN FORSKEL SIDE DET blev ET JA SIDE 4 biler SKAL DA KØRE PÅ HALM SIDE GODT NA GODT NAbOSKAb SIDE 16 INTERNATIONAL FAGbEVÆGELSE SIDE 17 TR bag SUCCES FOR ORDbLINDE SIDE DANSKE NOTER SIDE 20 NOVO NOVO NORDISK I ETISK VERDENSELITE SIDE 21 bunden ER NÅET SIDE 6-7 FAGLIG ORIENTERING SIDE KVINDER KA OGSÅ SIDE 24 DE V ET JA SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 bunden ER NÅET SIDE 6-7 LYS I MØRKET SIDE 8 SAMMENHOLD I STEDET FOR FYRESEDLER SIDE 9 bund ET SIDE 6-7 SIG SANDHEDEN SIDE LYS I MØRKET SIDE 8 JEG VIL GØRE EN FORSKEL SIDE biler SKAL DA KØRE PÅ M SIDE GODT NAbOSKAb SIDE 16 INTERNATIONAL FAGbEVÆGELSE SIDE 17 TR bag SUCCES ORIENTERING SIDE KVINDER KA OG E DANSKE NOTER SIDE 20 NOVO NORDISK I ETISK VERDENSELI E 24 DET blev

2 Ovrbvisnd ja til ny maj Dn 20. april stod dt klart, at industrins ansatt havd fåt ny ovrnskomstr. Hr frmlagd forligsmand Asbjørn Jnsn nmlig rsultatt af urafstmningn på dt privat arbjdsmarkd. Og dt var t ovrbvisnd ja, idt knap to ud af tr smd, bygningsarbjdr, chaufførr, slagtriansatt og lktrikr på hl dt privat arbjdsmarkd havd sat kryds vd t ja til ovrnskomstrn. St isolrt på industrins områd var ja t n smul størr, idt lidt flr nd to ud af tr ansatt, dr havd vært vd stmmurnrn, havd stmt ja til mæglingsforslagt. Drmd blv d ny løn- og arbjdsforhold på industrins områd n ralitt, og dr r blandt andt udsigt til to ugrs kstra barslsorlov n ug til mor og n ug til far, funktionærr har frmovr n hl fridag Grundlovsdag, timlønnd får rt til fratrædlssgodtgørls ud ovr dagpngn vd ovrgang til ldighd, natarbjdr skal tilbyds løbnd CO Magasint sid 2 Vi sæ hlbrdskontrol md højst to års mllmrum udført af n læg md arbjdsmdicinsk komptnc og så vidr. Forligt indholdr båd nyskablsr og lmntr, dr forøgr tryghdn i ansættlsn for industrins ansatt, og dt r i høj grad t frmsynt forlig. For dn global økonomisk kris snappr stadig landts virksomhdr i hæln slv om frmtidsudsigtrn r lysr nd for t år sidn. bunden ER NÅET Dirktør i Arbjdrbvæglsns Erhvrvsråd Lars Andrsn mnr, at bundn nu nåt i forhold til d snst mang måndrs ndgang i bskæftiglsn i industrin, og at dt nu vil gå frmad. Slv om n kommnd bdring i bskæftiglsn sandsynligvis ladr vnt på sig lidt ndnu. Lars Andrsn vurdrr nmlig, at vi skal frm til 2011, før dr ntto blivr ansat flr på industrins områd. Mn FYREDET FOR E T S I D L HO SAMMEN R produksedle i Vard har rs w o T s a r, mn d Hos Vst dn fbrua si ill st t tionn ligg vl. travlt allig N ER NÅET E D N SIDE 9 U b tt har haft : N sa E n S a L E IG tgn m beskæft m o k t a t dr så små Dr bgyn vj i indur tidr på s EDEN ly r s, r d SIG SANDH hd ramm på, at n virksom å p tt -7 6 sa E n SID All a strin. dlr. 1 ls fyrs SIDE 10-1 når dr udd : å p s u k o f r t t ET JA r DET blev rnskomst tts ny ov sa n al ta a rt v ri -fl p D rt ja md t sto m j h t m. g blv st rafstmnin rståd u SIDE 4 vd dn ov OTER DANSKE N SIDE 5 KET rikshavn LYS I MØR ORSKEL rbo i Frd u T & l s i GØRE EN F ff IL a V sk Schack G t a JE r På MAN D ss fo ntant Nils m s b jo ræ t p ld o sr d ftr n Sikkrh har man afh dshvrvt lli ti i t. r tt ss sa SIDE 8 blv intr job til d an 3 agdi. SIDE 12-1 prsonlig tr

3 ldr ovrnskomstr han sr alligvl n spirnd frmgang i dn nuværnd bskæftiglsssituation. - Dt r positivt, at dr nu skr udvidlsr, ftr vi i lang tid kun har hørt om afskdiglsr, sigr Lars Andrsn i artikln på sidrn 6-7. En af d virksomhdr, dr har vært særdls hårdt ramt, r Saur-Danfoss, hvor omkring 800 ansatt r blvt fyrt sidn oktobr I dag sr fællstillidsrpræsntant Orla Ptrsn lidt lysr på frmtidn, for i stdt for at uddl flr fyrsdlr har ldlsn ntop annullrt op mod 15 opsiglsr. - Vi har stor ordrtilgang og rygnd travlt. Vi forvntr, at dr blivr annullrt ndnu flr opsiglsr. Og vi håbr slvfølglig på, at dr snr følgr nogl ansættlsr, sigr han i artikln sidrn 6-7. SIG SANDHEDEN Uddlingn af fyrsdlr rammr all ansatt på n virksomhd også dm, dr blivr tilbag. Angst, usikkrhd og mistillid til ldlsn r almindlig raktionr blandt d tilbagblvn, og dt kan giv strss og utilfrdshd md arbjdspladsn. TkSam har ntop udgivt pjcn Klar tal om afskdiglsr. Kommunikation md d tilbagværnd mdarbjdr. For kommunikation md d tilbagblvn ansatt kan forbygg n rækk af d ngativ ffktr, som n fyringsrund har. God kommunikation handlr først og frmmst om, at ldlsn mldr klart ud om virksomhdns situation og planrn for, hvad dr skal sk båd før, undr og ftr afskdiglsrn. I dn situation har båd ldls og tillidsrpræsntantr n afgørnd roll at spill, undrstrgr arbjdsmiljøkonsulnt i CO-industri og TkSam Ptr Dragsbæk. - Dt r jo katastrofalt for båd ldls og mdarbjdr, hvis afskdiglsrn mistr mning, fordi organisationn ikk fungrr på grund af frustrationr, usikkrhd, mistro og intrn stridighdr. Eftr n fyringsrund r dt n hlt ny organisation, man skal hav til at fungr. Dt værst, dr kan sk, r, at man siddr på sin hændr og tror, at alt fortsættr som hidtil, sigr han i artikln sidrn Forsid: Fællstillidsrpræsntant John Olsn fra MAN Disl & Turbo i Frdrikshavn. Foto: Tao Lytzn. ustri k. s af CO-ind i Danmar int udgiv striansatt du in af CO-Magas n on ti sa ni ga Cntralor nhavn V. R E T 1790 Køb O SIDE 20 12, 2. sal, d ga DANSKE N Sø 99 r 80 Vst ALM 80 00, Fax 90 Tlf KØRE PÅ H A stri.dk n D n n L o S io A ic N kt K b E S da In D co@co-indu Fax - r biler K VER hdn IS dk, -mail: m T ri. E so st I k du ir K v -in IS o å RD rg p rsh.) (DJ) NOVO NO I Kalundbo sn (ansva stri.dk l af halm. o Linda Han n du n: a st -in io th lø co kt 5 -1 da io u 4 lin R SIDE 1 ELITE t har lavr d b 41, -mail: n i fokus, d (DJ) f k Tl gh k ra ti K r th ri.dk Dor ovr På Journalist: g på n list, -mail: dk dach n 04 ri 80 c la 63 p Tlf. 33 Tramp n fornm ri.dk mhdr. ation: Lis Administr tisk virkso gr nabodsrgodt NAb st 1 ru 2, -mail: lt b E m 21 D n s SI 80 n s r, sikkrh 63 io rd b 33 v m f. y Tl S æsntant frg pr o mmr, to r b l ds ss d d lli d n ti m u l lu k ti s a s IK rls ns ovrs m all A/S -bsty int udsnd jdr valgt dustrin, so CO -Magas dr hinand r, mdarb dshvr v i in ndn. Adrst lli ti virksomh an d nt G m s præ orbu andr 3 IENTERIN til mmr og tionn. i mdlmsf SIDE 22-2 SIDE 16 n dirkt FAGLIG OR ESU-mdl gistrring fr i produk -industri, m adt via r CO l bl ti r s g l ta mod mdd sid 3 r skal ikk sændring LSE E n juli, G ag Æ dt V t. E un d b Å d forbun KA OGS hvr mån alt dn trdj IONAL FAG r SIDE 17 ng årligt KVINDER INTERNAT kommr fo d mmr ni ga ivlssdagn r norm u ko g ud o B t lå ad Bl Udg sb dcmbr. Kvindrn august og DE dn. IN L ån. b 24 m g i D E n D R a ag SI g O onsd fjrd CCES FOR 00 phic A/S Oplag 24.8 TR bag SU ntantr på s Kailow Gra ficrt ræ p sr d oduktion: smiljøcr ti lli pr jd s ti sk b r afi ar p d p gr og r 1 og fo n 00 t ig 14 En gru s liv O D IS dr rt ftr nisk) d til at æn Miljøcr tific 36 (lktro Vstas r m S SN IS SA H ) O v r ga t f irud 9 ollgr (pap SIDE 18-1 ordblind k ISSN 1395

4 Af LindA HAnsn foto HArry nilsn Forligsmand Asbjørn Jnsn (i midtn) md LO-formand Harald Børsting (tv.) og DA s administrrnd dirktør Jørn Nrgaard Larsn (th.) vd præsntationn af urafstmningsrsultatt. dt blv t ja Forligsmandns mæglingsforslag stmt hjm industrins ansatt har fåt ny ovrnskomstr Knap to ud af tr ansatt på dt privat arbjdsmarkd llr 64 procnt satt kryds vd ja, da mæglingsforslagt fra forligsmand Asbjørn Jnsn var til urafstmning. Drmd lå dt fast i slutningn af april, at omkring ansatt på dt privat arbjdsmarkd har fåt ny løn- og arbjdsvilkår. På arbjdsgivrsidn hos Dansk Arbjdsgivrforning var andln af ja-stmmr ndnu højr, for hr stmt ni ud af ti svarnd til 92 procnt ja til mæglingsforslagt. På industrins områd blv d ny ovrnskomstr stmt hjm md to ud af tr af d afgivn stmmr, mns stort st rstn af stmmrn sagd nj. I næstn all CO-forbund var ja't stmt hjm md stort flrtal. D stor forbund som Dansk Mtal, 3F s Industrigrupp og Dansk El-Forbund havd n markant ja-andl. Enst undtagls var HK/Privat, hvor t stort flrtal stmt nj til d ny ovrnskomstr. På industriområdt lå stmmprocntn på knap 37, og dt r t fald i forhold til urafstmningn i 2007, hvor stmmprocntn ndt på 40. For hl dt privat arbjdsmarkd lå stmmprocntn i år på 34, og dt r t lill fald i forhold til urafstmningn i 2004, hvor stmmprocntn lå på 37,1. SÅDAN STEMTE INDUSTRIENS ANSATTE: Forbund Antal Angivn Antal Antal Ja- Antal Nj- Antal Blank stmm- stmmr afgivn afgivn stmmr afgivn stmmr blank llr Brttigd stmmr Ja- i % Nj- i % llr ugyldig i % stmmr stmmr ugyldig stmmr stmmr i % maj sid 4 CO Magasint DM ,7 % ,2 % ,8 % 330 1,1 % 3F ,8 % ,1 % ,0 % 0 0,0 % HK ,3 % ,2 % ,3 % 65 0,5 % HK/Handl* ,3 % ,8 % 42 26,9 % 0 0,0 % TL ,9 % ,5 % 221 8,8 % 70 2,8 % DEL ,6 % ,7 % ,3 % 0 0,0 % TIB ,0 % ,8 % 97 16,6 % 4 0,7 % B&R ,5 % ,2 % 86 19,8 % 0 0,0 % Malr ,1 % 30 71,4 % 12 28,6 % 0 0,0 % DFF ,7 % 18 48,6 % 19 51,4 % 0 0,0 % Total ,8 % , ,1 % 469 0,5 % *Omfattt af Industrins Ovrnskomst. Kild: CO-industri, 2010.

5 dansk notr ARbEJDSLØSHED ØGER RISIKO FOR VOLD OG TYVERI Hvis dn konjunkturbstmt høj arbjdsløshd varr vd, så vil dt dansk samfund om ti til fmtn år oplv n markant stigning i antallt af årig voldsmænd og butiks- og indbrudstyv. Forældrs langvarig arbjdsløshd sættr sig nmlig trist spor i mindr børns snr risikoprofil. Dt visr n analys fra dansk og britisk forskr fra hnholdsvis SFI Dt National Forskningscntr for Vlfærd, Købnhavns Univrsitt og Lancastr Univrsity. Analysn visr, hvordan dt r gåt all drng født i Danmark i 1980 i årn fra 1994 til 2005, altså mns d var fra 15 til 25 år. Forskrn har undrsøgt, hvor mang fra gruppn dr har modtagt n dom for ntn vold, butikstyvri llr indbrud. Hrftr har d koblt oplysningrn md n rækk faktorr som forældrns baggrund, forældrns bskæftiglss situation, hvor familirn bod i Danmark og d ung mænds gn skol- og arbjdssituation. Ifølg sniorforskr fra SFI Mogns Nygaard Christoffrsn visr analysn flr typr af sammnhæng. For dt først r dr sammnhæng mllm d tr typr af forbrydlsr og forholdn undr d ungs opvækst. Og hr visr dr sig ifølg Mogns Nygaard Christoffrsn t mgt markant billd. - Dt, dr virklig battr nogt, r, om forældrn har fåt n uddannls og om forældrn r i job, mns d ung voksr op. Dn andn stor faktor r, om d ung slv har fåt n uddannls. Hvis man vil gør nogt, dr virklig skal nytt på samfundsmæssigt plan, så r dt hr, man skal sætt ind, sigr Mogns Nygaard Christoffrsn. For dn dansk forskr r dt bmærklssværdigt og trist at kunn spor 80 rns stor arbjdsløshd hos d voksn i talln for, hvor mang af drs børn dr snr blv dømt for tyvri, indbrud og vold. At 80 rns arbjdsløshd r skurkn r han ikk i tvivl om andr analysr pgr i samm rtning. Dn andn typ sammnhæng, undrsøglsn visr, handlr om nkltstånd alvorlig, mn sjældn hændlsr og risi kon for snr i livt at bliv dømt for n af d tr typr af forbrydlsr. For ksmpl givr dt n høj risiko for n dom for butikstyvri llr vold, hvis ns mor r dømt for kriminalitt, mns man var barn. Mogns N. Christoffrsns forskningsrsultatr r offntliggjort i artikln Exploring Paradigms of Crim Rduction i British Journal of Criminology, FRAFALD SKAL FOREbYGGES MED bred INDSATS Alt for mang faldr fra i ungdomsuddannlsrn. Dt kostr samfundt dyrt og trur frmtidns vlfærdssamfund. En ny slv om dt tal r historisk højt, kæmpr all d nordisk land for at få ndbragt frafaldt i rstgruppn. rapport fra Nordisk Ministrråd anbfalr Rapportn visr blandt andt, at i drfor n så brd indsats så tidligt som muligt i skolforløbt. Rapportn "Frafall i utdanning for åringr i Nordn" konkludrr, at hovdårsagn til frafald r svag præstationr i startn af skolforløbt, samt ikk mindst manglnd social færdighdr og t svagt ngagmnt i skoln. Mllm 60 og 80 procnt af n årgang gnnmførr n ungdomsuddannls, mn Svrig har 67 procnt af n årgang gnnmført gymnasit som 20-årig. I Norg gnnmførr 68 procnt typisk n påbgyndt ungdomsuddannls. I Danmark har 85 procnt gnnmført n ungdomsuddannls snst 25 år ftr d afsluttd grundskoln. Slv om dr r forskllig opgørlssmtodr af frafaldt, tgnr dr sig t samlt billd af t fælls samfundsproblm, t problm d nordisk undrvisnings- og forskningsministr blandt andt vil diskutr snr på årt i rgi af Nordisk Ministrråd. Rapportn anbfalr blandt andt øgt nordisk samarbjd omkring forskning og bst practic på områdt, hvis d nordisk land skal klar sig i dn global konkurrnc. En tidlig indsats i børnhav og grundskol bør kobls md t øgt fokus på ovrgangn til ungdomsuddannlsn og t skærpt blik på dn nklt lvs forudsætningr. sid 5

6 Af rik kristnsn Bskæftiglsn: Dn dansk økonomi visr ign positiv tgn. Mn bskæftiglsn i industri maj Slv om dr r lang vj til fuld damp på produktionn og n landsdækknd ldighdsprocnt på 1,6 som i 2008, r dr så småt bgyndt at komm tgn på lysr tidr båd i økonomin og i industrin. Dt ss blandt andt vd, at industrins produktionsindks r på vj op: Fra dcmbr til januar stg indkst md 3,7 procnt og fra januar til fbruar md 2,5 procnt. Stigningn kommr ftr t næstn ubrudt fald sidn forårt Samtidig r dr sprdt mldingr om aflyst fyringr på nogl industrivirksomhdr og nyansættlsr på andr. På Saur-Danfoss har krisn kradst og mdført, at omkring 800 mdarbjdr r blvt afskdigt sidn oktobr 2008, mn fællstillidsrpræsntant Orla Ptrsn sr på frmtidn md n vis optimism. Forløbig r opsiglsr blvt annullrt. - Vi har stor ordrtilgang og rygnd travlt. Vi forvntr, at dr blivr annullrt ndnu flr opsiglsr. Og vi håbr slvfølglig på, at dr snr følgr nogl ansættlsr, sigr Orla Ptrsn. - Vi r virklig blvt hårdt ramt på bskæftiglsn, og vi r glad, hvr gang vi får annullrt bar én fyrsddl llr ansat én ny kollga. CO Magasint sid 6 behersket OPTIMISME Også tillidsrpræsntant Prbn Madsn hos Jnsn Dnmark A/S i Rønn sr optimistisk på bskæftiglsn i dn nærmst frmtid. Virksomhdn producrr maskinr og sælgr primært til ksport. I forårt 2008 var dr i alt omkring 460 mdarbjdr i virksomhdn. Flr afskdiglssrundr bragt antallt nd på 250 i sommrn Nu har ny ordrr i forårt mdført, at man r opp på næstn 400 mdarbj- dr. Prbn Madsn fortællr, at frmgangn især skylds ny ordrr fra dt uropæisk markd. Også Bladt Industris i Aalborg r sluppt hlskindt ignnm krisn. Fællstillidsrpræsntant for omkring 200 kollgr Kim Kjær fortællr, at virksomhdn vd årsskiftt modtog dn størst ordr nognsind på n rund milliard kronr. Dt drjr sig om lmntr til vindmøllfundamntr til n vindmøllpark vd Englands kyst. - Dt givr fuld knald på dt næst halvandt år, hvor vi ikk aln bibholdr styrkn, mn har ansat 35 ny mdarbjdr d snst ugr. Vi forvntr, at flr skal ansætts hn ovr sommrn, sigr Kim Kjær. KVALIFIKATIONSNIVEAU SKAL HÆVES Dt samld billd af industrins bskæftigls r imidlrtid ikk hlt så positivt, som diss nkltstånd ksmplr kunn tyd på, mn dirktør for Arbjdrbvæglsns Erhvrvsråd Lars Andrsn, mnr, at bundn r nåt, og at dt nu vil gå frmad. Vi skal dog frm til 2011, før vi kan rgn md, at dr ntto vil bliv ansat flr. Lars Andrsn pgr på, at dr hl tidn skr n produktivittsudvikling i industrin. Drfor skal man op på n vækstrat på ovr t par procnt om årt, før dt førr til øgt bskæftigls. - Mn dt r positivt, at dr nu skr udvidlsr, ftr vi i lang tid kun har hørt om afskdiglsr, og dr ikk var nogn, dr ansatt folk, sigr Lars Andrsn og pgr på, at dt stagnrnd dansk kvalifikationsnivau r t problm. - Dt kan bliv n stopklods for, om vi får dl i t intrnationalt opsving. Vi har ikk st afgørnd for-

7 Bundn r nåt n vil først for alvor stig i 2011 bdringr og på nogl områdr ndda forringlsr sidn år Han mnr, at n gnrl opprioritring af ftr- og vidruddannls r nødvndig, og at dr r bhov for n størr indsats for at få uddannt flr ung. I dag har 25 procnt af d 25-årig ikk n ungdomsuddannls. - Dt r nødvndigt at sats mr på uddannls, fordi d ny job, vi skal skab, vil kræv ndnu højr kvalifikationr nd d job, vi har mistt. FOKUS PÅ UDDANNELSE OG FORSKNING Økonomisk konsulnt i Mtal Michal Schribr forvntr fortsat ndgang i bskæftiglsn i 2010, slv om nogl virksomhdr r ind i n positiv udvikling. En af forklaringrn r, at virksomhdrn har n btydlig ldig kapacitt. En andn forklaring r, at dr hl tidn skr stor produktivittsstigningr, så man alt i alt ikk får brug for at hyr folk ind ign, slv om produktionn vil stig i løbt af årt. - Dr r ingn tvivl om, at vi skal s btydlig stigningr i produktionn, før bskæftiglsn følgr md op, konstatrr Michal Schribr. Slv om nogl virksomhdr fortsat flyttr arbjdspladsr ud af landt, mnr han, at dansk industrivirksomhdr r konkurrncdygtig på grund af dt gnrlt høj kvalifikationsnivau. Mn dt kan ikk hjælp nogt, at d ung ikk kan find praktikpladsr, og at dr spars på ftr- og vidruddannls. - Vi skal virklig vær på tærn, for d job, vi skal skab i Danmark, vil kræv, at vi satsr mgt mr på uddannls og forskning. Dt r vors primær indsatsområdr, hvis vi skal sikr n øgt bskæftigls, sigr Michal Schribr. Produktionsindks 110 Indks 2005 = Industrins produktionsindks visr udviklingn i industrins produktion, og dt brugs til at vis konjunkturudviklingn på områdt. Indksn r sammnlignlig ovr tid tilbag til januar 1985, og sidn 1998 har indksn kunnt sammnligns md d øvrig EU-lands sid 7

8 Af dorth kragh foto tao Lytzn lys i mørkt En jobmss har givt d fyrd på MAN Disl i Frdrikshavn håb om, at dt r muligt at find nyt job Fællstillidsrpræsntant John Olsn fra MAN Disl & Turbo i Frdrikshavn. Nok har fyrsdlrn ståt i kø i Nordjyl- står og manglr folk, så har d fåt snak- 400 fyrd i dag har fåt nyt job, mn land gnnm dt snst år, mn dt r kt md folk, og min kollgr har fåt succsn md jobmssn har givt håb ikk hlt umuligt at få nyt job. Dt visr aflvrt drs CV, sigr han. om, at dr r ldig job i dt hårdt ramt rfaringrn fra MAN Disl & Turbo i Nordjylland, dr slås md n ldighds- Frdrikshavn, som har haft succs md 100 KILOMETER TIL NYT JOb procnt på knap syv. at afhold n jobmss for d 400 md- D flst af d 14 virksomhdr, dr dl- - Jg syns, at folk virklig forsøgr at arbjdr, dr i august sidst år fik n tog i jobmssn, liggr i rimlig køraf- komm vidr. D søgr job i stdt fyrsddl. stand af Frdrikshavn, mn nogl af d for at slå opgivnd ud md armn. Indtil vidr har omkring 10 mdar- fyrd må nu ovr på dn andn sid af Nogl r bgyndt på klass llr bjdr fåt nyt arbjd umiddlbart i Limfjordn for at komm på arbjd. HF, mns andr ønskr at tag n hlt forbindls md jobmssn, som fandt - En af min kollgr r vant til at kør på andn uddannls. Mn jg vill grn std sidst i marts. Mang andr har fåt cykl på arbjd. Nu skal han kør godt hav fat i politikrn, så dt blv muligt god kontaktr til virksomhdr, dr 100 kilomtr til sin ny arbjdsplads på at læs på undrstøttls i stdt for SU. forvntr at ansætt ny mdarbjdr jrnstøbrit Dania i Aars. Mn dt gør Dt kan ikk løb rundt, når man har stif maj sid 8 CO Magasint i dn nærmst frmtid. Dt fortællr fællstillidsrpræsntant John Olsn, dr r mdlm af Dansk Mtal og rpræsntrr cirka 400 timlønnd på MAN Disl. - Mssn vist os, at dr r åbningr rundt omkring, og slv om flr af virksomhdrn måsk ikk lig hr og nu han grn, bar han har nogt at lav, fortællr John Olsn. Dania ansatt på jobmssn fir ny mdarbjdr, dr nu kørr sammn. Flr andr r blvt skrvt op til ldig job på støbrit, dr håbr at skull brug flr folk i løbt af årt. John Olsn vurdrr, at cirka 50 af d tt famili. Dt var d mgt lydhør for, da fyringrn sidst år var varm, mn sidn har dr vært tavshd, sigr John Olsn. D sidst af d 400 fyrd forladr MAN Disl i sptmbr 2010.

9 Af dorth kragh sammnhold i stdt for fyrsdlr Vstas har valgt at styrk sammnholdt i stdt for at fyr mdarbjdrn i still priodr Slv om produktionn har liggt hlt still sidn slutningn af fbruar, så har dr langtfra vært mnnsktomt i d stor produktionshallr hos Vstas Towrs i Vard. Natholdn r nmlig blvt sat på daghold, og i fællsskab har d ansatt svingt malrpnslrn, så hallrn nu strålr i mang farvr, og dt samm gør sammnholdt. Malropgavn r blot t af flr tiltag, som Vstas Towrs har gjort for at bskæftig d omkring 130 mdarbjdr fra produktionn i n tid, hvor dn llrs liggr still. - Vi vd, at vi vil få forrygnd travlt snr på årt, så virksomhdn skull gør nogt for at fasthold mdarbjdrn. Og dt r jg som tillidsrpræsntant slvfølglig godt tilfrds md, sigr Nils Kjærgaard, mdlm af Dansk Mtal og tillidsrpræsntant for 102 mdarbjdr i tårnproduktionn. Dt r ikk usædvanligt, at produktionn kørr på lavt blus i først kvartal af årt, mn for først gang skull koncrnn håndtr bslutningn om, at man ikk længr vil producr til lagr. Frmovr vil dr først bliv producrt vindmøllr, når ordrn liggr hlt fast. Drfor har d forskllig afdlingr af Vstas i Danmark fundt på andr arbjdsopgavr til mdarbjdrn. DYRT MEN VÆRDIFULDT På Vstas Towrs i Vard r dt altså blvt til n ordntlig omgang rnovring af båd bygningr og maskinr samt kursr til all mdarbjdr i blandt andt psykisk arbjdsmiljø, virksomhdsldls, lanprincippt 5S og sikkrhd. - En af d hlt stor gvinstr vi har fåt ud af dt hr r t bdr sammnhold. Dr har vært n tndns til, at man ikk altid havd forståls for d andr hold. Dt r også dm på natholdt, lød dt for ksmpl, når nogt gik galt. Mn jg kan mærk på folk, at d nu har fåt sat ansigt på d kollgr, som d aldrig så. I dag blandr folk sig i kantinn, og dr r ikk nogt dm og os, fortællr Nils Kjærgaard. Nogl mdarbjdr har også vært udsndt til Vstas' fabrikkr i USA, mns 45 mdarbjdr har srvicrt møllr i Tyskland. Nils Kjærgaard oplvr, at all mdarbjdr har vært rigtig godt tilfrds md kursrn, d ny farvstrålnd hallr og sammnholdt. - Dt r slvfølglig båd træls og dyrt, at vi ikk har producrt nogt så læng, mn hvis folk har lært at snakk sammn, så mnr jg, at vi r kommt styrkt ud af dt, fastslår han. sid 9

10 sig sandh Af rik kristnsn Afskdiglsr rammr all mdarbjdr også dm, dr ikk får fyrsdln Angst, usikkrhd og mistillid til ldlsn r almindlig raktionr blandt d mdarbjdr, dr blivr tilbag, når virksomhdrn afskdigr. For mdarbjdrn kan konskvnsrn vær strss og utilfrdshd md arbjdspladsn, altså t forringt psykisk arbjdsmiljø, som kan før til, at mdarbjdr sigr op og søgr ny græsgang. For virksomhdn kan konskvnsrn vær, at mdarbjdr mistr motivation, ngagmnt og tro på, at virksomhdn kan sikr drs job og udvikling i frmtidn. Virksomhdn mistr social kapital og lidr skad på sit omdømm som arbjdsgivr. Dt kan btyd, at man ikk kan hold på sin mdarbjdr og kun vanskligt tiltrækkr ny maj sid 10 CO Magasint ÅbENHED OG DIALOG Diss problmr r baggrundn for, at TkSam har udgivt pjcn "Klar tal om afskdiglsr. Kommunikation md d tilbagværnd mdarbjdr". TkSam r t samarbjdsforum mllm DI og COindustri. Pjcn pgr på, at god kommunikation kan forbygg afskdiglsrs ngativ ffktr på d mdarbjdr, dr blivr tilbag. Dt forudsættr, at ldlsn tagr samarbjdt alvorligt og mldr klart ud om virksomhdns situation og planrn FEM GODE RÅD TIL TILLIDSREPRÆSENTANTERNE 1. Gør samarbjdsudvalgt til t forum for dialog: Problmrn skal diskutrs åbnt og ærligt. 2. Kræv at ldlsn kommunikrr prsonligt, udtømmnd og dtaljrt båd i samarbjdsudvalgt og dirkt ovr for mdarbjdrn. 3. Forklar kollgrn d kritrir, dr liggr til grund for udvælglsn af d afskdigd kollgr. 4. Gå i dialog md ldlsn, om hvordan man bdst kan hjælp d afskdigd vidr. 5. Sørg for at dr r fokus på d tilbagværnd kollgr båd før, undr og ftr afskdiglsrn. Fra forsidn af pjcn "Klar tal om afskdiglsr. Kommunikati for, hvad dr skal sk båd før, undr og ftr afskdiglsrn. Alt for oft holdr ldlsn kortn tæt ind til kroppn. Man gmmr sig bag tknisk og uprsonlig mddllsr. Dt skabr utryghd, blandt andt fordi mdarbjdrn ikk vd, om n fyringsrund vil bliv fulgt af andr fyringsrundr. ØV JER I FREDSTID Mn dn nødvndig åbnhd, tillid og dialog kan vær vansklig at opbygg, når n kris rammr virksomhdn. Drfor r t af pjcns god råd: Øv jr i frdstid! Ldlsn skal lytt til tillidsrpræsntantrn. D

11 dn n vansklig opgav, som man oft har ovrst midt i frustrationrn ovr fyringrn. Dt r n opgav som man skal løs båd før, undr og ftr afskdiglssrundr. Dt mnr Ptr Dragsbæk, arbjdsmiljøkonsulnt i CO-industri og TkSam. Han pgr på, at tillidsrpræsntantrn spillr n afgørnd roll i forhold til d tilbagværnd. Tillidsrpræsntantrn kndr kollgrns føllsr og frustrationr. Dn vidn kan d præsntr ldlsn for i samarbjdsudvalgn, så man sammn kan find ud af, hvordan man kommr vidr. Tillidsrpræsntantrn kan hjælp md at målrtt ldlsns indsats, vd at hold fokus på uddannls, ny mådr at arbjd sammn på, dt psykisk arbjdsmiljø og så vidr, så organisationn gnvindr fodfæstt. - Dt r jo katastrofalt for båd ldls og mdarbjdr, hvis afskdiglsrn on md d tilbagværnd mdarbjdr". mistr mning, fordi organisationn ikk fungrr på grund af frustrationr, kndr mdarbjdrns bkymringr mdarbjdr, at ldlsn brydr dn usikkrhd, mistro og intrn stridigh- og opfattlsr af situationn. Kun vd psykologisk kontrakt. Drfor skal dn dr, sigr Ptr Dragsbæk. åbn dialog i samarbjdsudvalgn kan mpatisk gnral på bann: Dn ldr, - Eftr n fyringsrund r dt n hlt ny man nå frm til n fælls forståls af dr står vd sin bslutningr og på n organisation, man skal hav til at fun- situationn. Og dt r n forudsætning mnnsklig og forstånd måd kan gr. Dt værst, dr kan sk, r, at man for, at d tilbagværnd mdarbjdr forklar, hvad dr vidr skal sk. siddr på sin hændr og tror, at alt fort- kan bvar tillidn til ldlsn. Jo mr man vd og forstår, dsto bdr sættr som hidtil. Et ansættlssforhold byggr på n un- kan man som mdarbjdr vurdr virk- Pjcn "Klar tal om afskdiglsr. drforståt psykologisk kontrakt. Mdarbjdrn ydr n stor og loyal indsats somhdns og sin gn situation og gnvind tillidn til, at virksomhdn r Kommunikation md d tilbagværnd mdarbjdr" kan downloads sid 11 for virksomhdn og forvntr til gn- værd at sats på. fra gæld n mdmnnsklig bhandling, rspkt og omsorg. Når dt rgnr md EN NY ORGANISATION fyrsdlr, oplvr d tilbagværnd At hold fokus på d tilbagværnd r

12 Af dorth kragh foto OL JOrn, rd star PHOtO Jg vil gør n forskl En tragdi ført til, at Nils Schack bsluttd sig for at bliv sikkrhdsrpræsntant maj sid 12 CO Magasint FIbERVISIONS Fibrvisions i Vard producrr synttisk fibr til blandt andt blr, tør- og vådsrvittr og isolringsmatrial. Virksomhdn har cirka 250 ansatt

13 [ ] Når jg får kndskab til t arbjdsmiljøproblm, sr jg aldrig på kronr og ør. Jg sr på kollgrns sikkrhd Nils Schack glmmr aldrig dn nat, - Dt, dr r så intrssant hrud, r, at drs kollga arbjdr på. Når holdt tlfonn ringd. Hans tidligr svigr- du faktisk kan få lov til at arbjd md har gnnmført obsrvationrn sks søn var kørt galt, og dt var alvorligt. dt, du vil, hvis du visr intrss for dt måndr i træk, får d 250 kronr pr Han vidst godt, at svigrsønnn kun- og vil tag ansvar, fortællr han. mand, som d kan tag ud at bowl for n lid at kør stærkt og også fik n øl På Fibrvisions r sikkrhdn og ar- llr lav andt fstligt sammn. n gang imllm. Drfor havd Nils bjdsmiljøt i cntrum, og målt r n - På dn måd blivr jg også n slags Schacks dattr fåt forbud mod at kør ulykksfri kultur. Dt btydr, at Nils samlingspunkt. Jg kan lid at vær pr- md kærstn, når han havd drukkt. Schack og hans sikkrhdsrpræsn- sonligt ngagrt i min kollgr og har Han havd også tagt n snak md kæ- tantkollgr får stor opbakning fra ldl- dt sjovt sammn md dm. Dt bty- rstn om dt at drikk og kør bil. sn til drs job. dr også, at jg ikk vil spill sådan n - Jg trod gntlig, at dt var i ordn, - Når jg får kndskab til t arbjdsmil- politimandsroll, hvor jg går og sigr, mn så kørt han sig slv ihjl, fortællr jøproblm, sr jg aldrig på kronr og hvad folk må og ikk må. I stdt får jg Nils Schack. ør. Jg sr på kollgrns sikkrhd. Og n snak md kollgrn om, hvad dr Dn tragisk oplvls har påvirkt Nils oft har ldlsn dn holdning, at dt ikk r i ordn. På dn måd håbr jg, Schacks liv lig sidn. ikk handlr så mgt om, hvad dt ko- at jg kan vær md til at ændr koll- - Jg har lovt mig slv, at jg aldrig mr str at løs problmt, mn om vi kan få grns adfærd, så vi undgår ulykkr. Jg stiltind vil s på, når jg kan s, at no- dt løst. Dt r mgt motivrnd, at r ikk valgt, fordi jg givr kag hvr gt r forkrt. Dt r ikk nok, hvis jg jg kan vær md til at ændr tingn. onsdag. Jg r valgt, fordi kollgrn kan gør n forskl. Lig sidn ulykkn Jg havd slt ikk lyst til at vær sikkr- vd, at jg grn vil gør n forskl, sigr har jg fortrudt, at jg ikk ringd til hdsrpræsntant, hvis jg ikk kunn han. hans far og snakkd md ham, da jg ændr nogt, sigr han. Basrt på sin gn oplvlsr opfor- fandt ud af, at hans søn nogl gang drr Nils Schack d arbjdspladsr, dr kørt bil ftr at hav drukkt. Så var SR HELT TÆT PÅ har svært vd at find n sikkrhdsr- ulykkn måsk ikk skt, sigr han. Dt r ikk kun ldlsn, dr bakkr op præsntant, til at prøv ign. For probl- Kort ftr var dr n post ldig som om sikkrhdsrpræsntantrn. Også mrn forsvindr ikk af sig slv, mn n sikkrhdsrpræsntant på hans ar- kollgrn r glad for at hav sikkr- sikkrhdsrpræsntant, dr r villig til bjdsplads Fibrvisions i Vard, og Nils hdsrpræsntantn hlt tæt på, visr at gå ind i kampn, kan ændr tingn til Schack ført sit løft til sig slv ud i livt. n spørgskmaundrsøgls. For sik- dt bdr for sin kollgr, fastslår han. - Oft r dt jo os slv, som vi udsættr krhdsrpræsntantrn r tæt på kol- for n risiko på arbjdt, og nogl gang lgrn på Fibrvisions. Dr r to sikkr- r dt nødvndigt, at n andn gribr hdsrpræsntantr på hvrt af d syv ind, før vi slv gør nogt, sigr Nils hold md 13 ansatt. Schack. ALDRIG KRONER OG ØRE Dt r nu sks år sidn, han traf sin bslutning, og i dag r han sikkrhdsrpræsntant for 13 kollgr i produk tionn og mdlm af Fibrvisions' sik krhds- udvalg. Sikkrhdsrpræsntant Nils Schack fra Fibrvisions i Vard tog bslutningn om at still op til tillidshvrvt ftr n tragdi. Nils Schack oplvr, at kollgrn grn vil lytt til drs sikkrhdsrpræsntantr, ligsom d grn stillr spørgsmål om forskllig ting llr rapportrr vidr, hvis dr r ting, som ikk fungrr. Mn slv om Nils Schack og hans andr sikkrhdskollgr r tæt på dt daglig arbjd, så blivr d øvrig kollgr også dragt ind i arbjdsmiljøarbjdt. En gang om måndn skal all 13 mdarbjdr på holdt obsrvr hinandn undr arbjdt, for at s, om dr r risiko for ulykkr llr skadr vd dn måd, Navn: Nils Schack Aldr: 48 år Arbjdsplads: Fibrvisions, Vard Uddannls: Isnkræmmr og procsopratør Fagforbund: 3F Tillidshvrv: Sikkrhdsrpræsntant Famili: Gift og fm børn Fritidsintrssr: Børnn, arbjd i dn m 2 stor hav md båd køkknhav, frugttrær og brændhugning. Og at nyd livt, mns man har dt nils.schack@fibrvisions.dk sid 13

14 Af ingrid Pdrsn foto Jns nilsn Bilr skal da kør Inbicon i Kalundborg har ntop startt produktionn af biothanol frmstillt af halm. Int Inbicon r n forkortls af Intgratd Biomass Convrsion Inbicon r historin om t problm, dr ikk bar fandt n løsning mn kan bliv startn på n ny dansk ksportsuccs. Problmt var landmændns stor mængdr ovrskudshalm, som d ikk mått brænd af på markrn. Kraftvarmværkrn blv pålagt at brænd dt af, mn dt gav n rækk tknisk problmr. Nu blivr halmn i stdt omdannt til miljøvnlig brændstof til bilr. 14. novmbr indvid Inbicon, dr r t dattrslskab af DONG Enrgy, sit anlæg i Kalundborg og r nu i gang md produktionn. At lav alkohol/thanol af korn og majs, og dt r rlativt nmt. - Dt kan man gør hjmm i køkknt, sigr vicdirktør Bnny Mai. Og dt gørs i industrill anlæg mang stdr i vrdn. I Brasilin kørr massr af bilr rundt på dt rn brændstof. EU har bsluttt, at 10 procnt af bilrns brændstof skal vær fra vdvarnd nrgi i I Danmark har man satst på at opfind n mtod, så ksmplvis halm kan brugs til frmstilling af thanol. AFFALDSFRI Tillidsrpræsntant Finn Rol Ring visr, hvordan 500 kilo tung halmballr løfts ind i dn n nd af anlæggt, kogs undr tryk vd hjælp af ovrskudsdamp fra Asnæsværkt, tilsætts spcilt udvikld nzymr fra Novozyms og Danisco og drftr tilsætts gær og gærr i omkring fm døgn, så dt blivr til n slags hvdøl. Hrftr inddamps dt og blivr udskilt i d tr produktr: thanol, mlass og lignin. D to rstproduktr mlass og lignin kan lavs til hnholdsvis dyrfodr og brændslspillr, dr brugs i kraftvarmværkrn. På Inbicon i Kalundborg r tillidsrpræsntant Finn Rol Ring md til at lav biothanol af d 500 kilo tung halmballr. sid 14 CO Magasint maj

15 på halm rssn fra udlandt r norm, så dt kan vær bgyndlsn til mang ny arbjdspladsr Dt hl indgår i t undligt krdsløb. - Dr r ovrhovdt ingn affaldsproduktr fra fabrikkn, undrstrgr vicdirktør Bnny Mai. KONKURRENCEFORDEL Inbicon har forløbig 60 ansatt. Hraf r d 18 driftsopratørr på anlæggt i Kalundborg. Lidt undr halvdln af dm kommr fra Asnæsværkt, og d r all blvt uddannt som industriopratørr. Finn Rol Ring har slv vært på Asnæsværkt i 27 år, mn da han skull forsøg at sælg kollgrn idn om at søg arbjd på dt ny anlæg, blv han så bgjstrt, at han slv tog springt. - Dt r virklig spændnd. Dt hl r jo nyt, og vi r slv md til at rod i tknologin, sigr han. D r kun tr ansatt på arbjd i produktionn ad gangn, og så har d ansvart for dn cirka 500 millionr kronr dyr fabrik, dr kørr døgnt rundt. - Dr r ingn værkførr til std om aftnn og nattn, undrstrgr Finn Rol Ring. Mns han visr rundt på fabrikkn sættr n af d stor halmballr sig fast på transportbåndt, mn dt r ikk n høtyv, han gribr for at få dn rttt op. Han går hn til n computr og forsøgr ad dn vj at få d 500 kilo halm kørt ind i dn rigtig ban ign. D 15 mænd og tr kvindr i produktionn har haft nogl udfordringr undrvjs. En dag havd anlæggt drillt hl dagn, og om aftnn traf Finn og hans tam dn stor bslutning at lukk nd, slv om dt r dyrt at stopp. Dt vist sig at vær n klog bslutning, for n bolt havd rvt sig løs ind i anlæggt. Halm kogs undr tryk og blivr til d tr produktr thanol, mlass og lignin. Bagrst tillidsrpræsntant Finn Rol Ring og vicdirktør Bnny Mai, Inbicon. - Dt r n af Danmarks størst konkurrncfordl, at vi har mdarbjdr, dr har vært vant til at arbjd slvstændigt og til slv at find løsningr, undrstrgr vicdirktør Bnny Mai og tilføjr, at dn, dr r tættst på problmt, oft også r dn bdst til at find løsningr. GÆSTEPLATFORM Hl virksomhdn bstår mst af blank stålrør og stor gæringstank, mn dr r også n stor platform, hvor gæstr kan bsku produktionn, for gæstr r dr rigtig mang af fra hl vrdn gang om ugn r hr gæstr for at bs anlæggt, fortællr Finn Rol Ring. I USA r dr allrd n mgt stor produktion af biothanol frmstillt af blandt andt majs, mn amrikanrn r også intrssrt i n produktion basrt på biomass i stdt for fødvarr. Bnny Mai oplysr, at USA har bsluttt, at dr i 2022 skal producrs cirka 60 milliardr litr biothanol fra biomass. - Dt vil kræv omkring 1000 ny anlæg, dr hvr r 10 gang så stor som dtt, sigr han. Han sr dog grn, at dr kan producrs andn-gnrations biothanol i Danmark, mn hr r produktionsprisn fortsat for høj, og dr r ingn dirkt tilskud til thanol, hvilkt han bklagr. Drfor håbr han, at politikrn vil kigg på afgiftr og tilskud, så Inbicons produktion blivr ligstillt md andn anvndls af biomass. - Slv om mulighdrn for salg af anlæg til udlandt r god, vill dt vær n stor fordl for os at hav t hjmmmarkd først, undrstrgr Bnny Mai. sid 15

16 Af ingrid Pdrsn Godt naboskab Dn n virksomhds rstprodukt r dn andns råvar Dn vrdnsbrømt modl Kalundborg Symbiosn handlr i virklighdn bar om godt naboskab. Dt, som dn n nabo har for mgt af, givr llr sælgr han til ham på dn andn sid af hgnt. Sådan startd dt i Statoils raffinadri havd brug for damp, og nabovirksomhdn Asnæsværkt havd ovrskud af damp. Drfor blv dr byggt n rørldning mllm d to virksomhdr. - Sidn tablrd Novo sig også i Kalundborg. D havd også brug for damp, og så udvikld dt hl sig, forklarr Nils Larsn, dr r chf for Symbioskontort. Han r uddannt maskinmstr og har n fortid båd på Asnæsværkt og som rhvrvschf i kommunn. Hans opgav r at udbrd vidn om mulighdn for, at andr virksomhdr kan indgå i samm typ samarbjdr. Blandt d mulighdr dr udnytts i dag r også, at Gyproc brugr svovl fra Asnæsværkts afsvovlingsanlæg som n råvar i gipsproduktionn, og nzymr fra Novo brugs i rnsningsanlæggt. - Mn dt r vigtigt, at virksomhdrn allrd i planlægningsfasn tænkr på, hvordan d kan samarbjd, undrstrgr han og nævnr, at dr r massr af andr mulighdr for at udnytt symbiosfordln. CO2 I SODAVAND En af dm r, at dn rn CO2 fra Inbicons skorstn kunn brugs som kulsyr i sodavand og algr fra slambassinrn kan omdanns til biodisl. Dt kan ikk btal sig at dyrk algrn, mn hvis d r t rstprodukt fra slambassint, r dr måsk økonomi i dt. Symbiossamarbjdt i Kalundborg r dt nst af sin art i vrdn, mn intrssn for at lær af dt r norm. [ ] Dt r vigtigt, at virksomhdrn allrd i planlægningsfasn tænkr på, hvordan d kan samarbjd - I dag talr man ikk om fra vugg til grav, når man talr om miljørigtig produktion. Nu talr man om fra vugg til vugg og dr kommr omkring hnvndlsr om ugn fra virksomhdr, dr vil hør om modlln fra Kalundborg, forklarr Nils Larsn maj sid 16 CO Magasint DET KRÆVES DER: Symbioskontort rådgivr grn andr virksomhdr, dr ønskr at indgå i n symbios, mn gør opmærksom på, at dr r flr forhold, dr skal vær opfyldt. Dr skal vær tal om forskllig typr virksomhdr, så dn ns rstproduktr kan vær dn andns råvar Virksomhdrn skal ligg tæt på hinandn Dr skal vær åbnhd og tillid mllm virksomhdrn Kontakt kalundborg@symbiosis.dk VIRKSOMHEDERNE, DER INDGÅR I SYMbIOSEN, ER: Dong Enrgy/Asnæsværkt Statoil, oliraffinadri Gyproc, gipsfabrik RGS90 Novo Nordisk Novozyms Kara/Novorn, fællskommunalt affaldsbhandlingsslskab Kalundborg Kommun

17 intrnational fagbvægls børnearbejdere I ALbANIEN Albanin ovrtrædr n lang rækk af d FN-konvntionr om arbjdstagrns rttighdr, som landt llrs har ratificrt. Dt frmgår af n rapport fra dn intrnational sammnslutning af fagforbund ITUC. Dr r blandt andt bgrænsningr i strjkrttighdrn for tjnstmænd, og dt r forbudt mdlmmr af militært og højtstånd mbdsmænd at tilslutt sig fagforningr. Rapportn fastslår dsudn, at dr skr ovrgrb mod fagforningr gnnm kspropriation af fagforningrs jndomm. Rapportn visr også, at dr r omfattnd forsklsbhandling på arbjdsmarkdt. Vluddannd kvindr r oft nødt til at arbjd udn for drs uddannlssområd. Endlig fastslår rapportn, at Albanin r blandt d land i Cntral- og Østuropa, dr r hårdst ramt af udnyttls af børn. En dl af problmt r ring skolgang og højt frafald af fattig børn, især fra roma-samfundn. Dt anslås, at børn arbjdr på dltid llr fuld tid. ITUC anbfalr rgringn at sikr ffktiv bskyttls af børn og til at træff d nødvndig foranstaltningr for at sætt børnarbjdrn i skol ign. 3,2 PROCENT HØJERE LØN I SVERIGE Dt svnsk mtalarbjdrforbund IF Mtall har indgåt ny ovrnskomstr i tr industrill sktorr: stål og mtal, tknik og kmi samt produktion. Aftaln givr n lønstigning på 3,2 procnt ovr n priod på 22 måndr. 0,9 procnt 1. juni 2010 og 2,3 procnt ftr 1. juni Dn samld lønstigning svarr til dt, dr tidligr r givt til funktionærr og ldr i branchn. Trods Svrigs lov om jobsikkrhd og n national aftal om vikarr har dn finansill kris fåt n lang rækk arbjdsgivr til at omgå aftalrn vd at rducr antallt af fastansatt og i stdt ansætt vikarr. Md dn ny ovrnskomst r dt lykkds IF Mtall at sikr d afskdigd vd at forbyd arbjdsgivrn at brug vikarr i op til sks måndr. Blivr dnn rgl ovrtrådt, skal arbjdsgivrn btal tr måndrs fratrædlssgodtgørls til d afskdigd mdarbjdr. I dn svnsk papir- og skovindustri har d ansatt ftr n strjk fåt forhandlt n aftal, dr givr 3,3 procnt lønstigning ovr to omgang i løbt af d næst 22 måndr. Hr indholdr aftaln dsudn n lavtlønssikring, så papirarbjdr md undr svnsk kronr om måndn får n kstra forhøjls. DIREKTØRLØN OP MED OM MÅNEDEN Du skal ikk hav nogn lønstigning i år. Dt har vært t krav fra arbjdsgivrn i Svrig md Tknikvirksomhdrn i spidsn. Mn slv har dirktørrn forhøjt drs gn måndslønningr md næstn kronr på to år. Industriarbjdrn må nøjs md kronr. Dt skrivr Dagns Arbt, dr udgivs af d tr stor svnsk fagforbund IF Mtall, GS (for ansatt i skov, træ og dn grafisk branch) samt papirindustriarbjdrforbundt. Dagns Arbt har undrsøgt indkomstudviklingn for n lang rækk topchfr. Dn visr, at dirktørlønningrn i gnnmsnit stg md 18,8 procnt llr kronr om måndn mllm 2006 og Industriarbjdrns løn stg md 7,8 procnt llr kronr i samm priod. Næstformand i IF Mtall Andrs Frb r oprørt ovr stigningn i dirktørlønningrn. - Forfærdligt, uhyggligt provokrnd. Og samtidig syns d, at d, dr udførr dt praktisk arbjd ikk r værd at giv lønforhøjlsr til. Drs krav om nulløsning og bgrænsd lønstigningr mistr troværdighd, når man sr på diss tal. Dt vil vær rimligt, at d følgr samm lønstigning som industriarbjdrn, sigr Andrs Frb DØR PÅ JObbET HVER DAG Arbjdsulykkr dræbr hvr nst dag 1000 arbjdr. Andr dør hvr dag som følg af arbjdsrlatrd sygdomm, mns mr nd mnnskr lidr af arbjdsskadr. Dt r baggrundn for, at fagforbund ovr hl vrdn 28. april mindds d arbjdr, dr har mistt livt llr drs hlbrd på grund af arbjdt. Samtidig krævd fagforbundn bdr sikkrhdsforhold. Guy Rydr, gnralskrtær for ITUC, sigr, at fagbvæglsn r nøgln til, at sikr og bærdygtig job ikk kun r privilgium for d få, mn n rt for all arbjdr. sid 17

18 tillidsrpræsnta Af dorth kragh foto Jns BAcH for ordblind 330 ansatt på Vstas har fåt hjælp md bogstavrn maj sid 18 CO Magasint [ ] Jg tænkt, at dt ikk kan vær rigtigt, at voksn mnnskr ikk kan læs n avis 30 tillidsrpræsntantr på Vstas har vært md til at ændr livt for 330 af drs kollgr. D r nmlig uddannd sprogmntorr og drivkraftn i dt stor ordblindprojkt Fra A til Å, som vindmøllproducntn har kørt på all sin fabrikkr i Danmark sidn marts Hl 330 Vstas-mdarbjdr har vært på ordblindkursus og modtagt n it-rygsæk md computr og andr tknisk hjælpmidlr, dr kan hjælp md at knækk d svær tkstr. Projktts succs skylds ikk mindst tillidsrpræsntantrn, mnr projktts ldr Kaj Andrsn, dr også r tillidsrpræsntant for 30 kollgr på Vstas' lagr i Tim i Vstjylland. - Projktt havd aldrig opnåt dn succs, hvis dt ikk var for tillidsrpræsntantrn. D r nd på jordn og har drs daglig gang på gulvt. Dm har kollgrn slv valgt, og d har drfor tillid til dm, sigr Kaj Andrsn, dr r mdlm af 3F. Han r ikk i tvivl om, at dt r langt bdr, at dt r n tillidsrpræsntant, dr klappr n kollga på skuldrn og spørgr, om ikk han llr hun har brug for hjælp md sin læsvansklighdr, nd at dt r n ldr, dr tagr kontakt. - Samtidig vd tillidsrpræsntantrn også godt, hvm dt r, dr har brug for t lill skub, og d kan nmmr slv tag kontakt llr spørg n af dm, dr har vært på kurst, om d vil tag n snak md drs kollga, sigr han. Industrins Komptncudviklingsfond (IKUF) ydr også uddannlssstøtt til prsonr md læsvansklighdr. Læs mr på Han vurdrr, at cirka 15 til 20 procnt af d ansatt hos Vstas har læsvansklighdr. HJÆLP FRA DITLEV ENGEL Kaj Andrsn fik idn til projktt, da han i dn lokal avis kunn læs, at kommunn havd brugt ott måndr til at sagsbhandl, om man vill yd støtt til hjælpmidlr til 10 ordblind Vstasmdarbjdr, udn at dr var faldt n afgørls. D havd drfor opgivt at få hjælp. - Jg tænkt, at dt kan ikk vær rigtigt, at voksn mnnskr skal kunn gå rundt i dagns Danmark og ikk kunn læs n avis. Min gn sønnr var orddøv omkring 3. klass, mn ftr t halvt år md t spcilt lydprogram var d hlt på højd md d øvrig i klassn. Så jg vd, hvad hjælpmidlr kan gør. Drfor skrv jg n mail til dn øvrst dirktør for Vstas, Ditlv Engl, om problmt. Dt vill han gør nogt vd, og marts 2008 startd vi pilotprojktt, fortællr Kaj Andrsn. I først omgang blv 20 tillidsrpræsntantr uddannd som sprogmntorr, og sidn r flr fulgt ftr. Tillidsrpræsntantrn får t kursus i, hvad ordblindhd r, og blivr coacht i, hvordan d kan hjælp drs ordblind kollgr. D får også n it-rygsæk og blivr undrvist i, hvordan tknikkn virkr. En stor dl af sprogmntorrns arbjd bstår i at følg op på kollgrns kursr. I først omgang får d 40 timrs undrvisning i blandt andt, hvordan d brugr computrn og d andr tknisk hjælpmidlr. Er dr brug for mr støtt, kan undrvisningn udvids md 70 kstra lktionr i it-basrt danskundrvisning. Al undrvisning forgår n dag ad gangn md 14 dags mllmrum, hvor kursistrn har hjmmarbjd for.

19 ntr bag succs - Dt btydr, at vi ikk slippr kursistrn. Hl tidn gnnm forløbt spørgr sprogmntorn ind til, hvordan dt går, og om dr r nogt, som han llr hun skal hjælp md, forklarr Kaj Andrsn. MYTER FORSVINDER Tillidsrpræsntantrn står i kø for at bliv sprogmntorr, fortællr han, og dt r dr ikk nogt at sig til, når d oplvr dn rspons, dr r fra d kollgr, dr har vært på kursus. - En af min kollgr fortalt mig, at han aldrig havd skrvt t brv før projktt. Nu kan han pludslig skriv n hl roman og får dt nd på papir, som han tænkr. Dt r så positivt at hør sådan nogt, sigr han. En andn positiv ffkt af projktt r, at all mytr om ordblind r forsvundt på Vstas. Dt r blvt hlt naturligt at sig, at man r ordblind. - Når nogl fra n afdling kommr hjm fra t kursus, så myldrr dt frm md ordblind. Og dt r djligt. Jg har dn holdning, at dt skal vær lig så naturligt at brug computr til at læs, som dt r at brug n lommrgnr, sigr Kaj Andrsn. Han mnr, at dr r mang fordl for virksomhdn i at invstr forløbigt fm millionr kronr i it-udstyr til mdarbjdrn. - Vstas har fåt gladr mdarbjdr og t bdr psykisk arbjdsmiljø, og så r jg ovrbvist om, at dt også minimrr fjln på møllrn samt antallt af arbjdsskadr, fordi d, dr har vært på kursus, ikk længr har problmr md at læs instruktionrn, sigr han. Vstas har ntop bsluttt at udvid projktt til også at omfatt fabrikkrn i USA, så ftr sommrfrin dragr Kaj Andrsn og hans it-mand til statrn for at dl ud af drs rfaringr. På Vstas r 30 tillidsrpræsntantr md til at ændr livt for drs ordblind kollgr d r nmlig sprogmntorr. Tillidsrpræsntant Kaj Andrsn r n af diss. sid 19

20 sid maj dansk notr CO Magasint MÆND DISKUTERER OVERENSKOMSTER MEST 53 procnt af 3F'rn snakkd md kollgrn om d ny ovrnskomstr. Og dt var hos mændn i transrantr havd nmlig dn lavst stm- hotllr og i rstauportbranchn og på byggpladsrn, mprocnt. Kun 22 procnt dltog at diskussionn fyldt mst. i afstmningn. Til gngæld kunn Dt visr n undrsøgls, som Analys Danmark lavd i forbindls md mdlmmr. Ott ud af ti af dm, dr områdt præstr d flst tilfrds afstmningn, skrivr hjmmsidn stmt, satt kryds vd ja. 3f.dk. Til gngæld r dr ikk diskussion Mindst lyst til - llr mulighd for - diskussion var dr hos tjnr, kokk og dr om at bakk op om dm, dr har blandt 3F'rn i målingn, når dt gæl- rngøringsassistntr. Hr svard t forhandlt aftalrn på plads. godt stykk ovr halvdln nj, da d Godt 85 procnt mnr, at man bør blv spurgt, om d diskutrd d ny vær mdlm af dn fagforning, dr ovrnskomstr md kollgrn. forhandlr ovrnskomstn for ns arbjdsområd. Dt r især kvindr på rngøringsområdt, dr ikk har diskutrt ovrnskomstr på jobbt. spurgt i målingn, mnr dt mod- Kun 4,5 procnt af 3F'rn, dr blv 3F'rn r ikk blvt spurgt om, hvorvidt n diskussion md kollgrn til folk slv, om d vil bakk op om dn satt. D syns, dt r fuldstændig op kunn få dm til at stmm. Mn dt fagforning, dr forhandlr løn- og arbjdsvilkår. sr sådan ud. Ansatt på rngøringsområdt, på INDUSTRIEN STØTTER ØGET FORSKNING I PRODUKTION En forskrgrupp på Danmarks Tknisk Univrsitt (DTU) skal forsk i ny produktionsmtodr, som kan vær md til at styrk dn dansk industris konkurrncvn. Dn ny forskrgrupp blivr tablrt på DTU i Lyngby md n økonomisk støtt på t tocifrt millionbløb fra Industrins Arbjdsgivr i Købnhavn (IAK) og Provinsindustrins Arbjdsgivrforning. - Hvis vi ikk konstant tagr ny vidn i brug i virksomhdrns produktionsprocssr, tabr rhvrvslivt konkurrnckraft i forhold til vors udnlandsk konkurrntr. Hr har univrsittrn n cntral roll at spill, sigr IAK's formand, koncrnchf Flmming H. Tomdrup. Mningn r, at dr skal ansætts n profssor i produktionsforskning, og md dn økonomisk støtt fra virksomhdrn vil DTU kunn tiltrækk n intrnational kapacitt til n markant styrkls af produktionsforskningn i Danmark. MEGET FÅ TAbTE ARbEJDSDAGE SIDSTE ÅR Strjkr og lockoutr mdført sidst år dt lavst antal tabt arbjdsdag, sidn dn nuværnd opgørlssmtod blv indført i Dt visr tal fra Danmarks Statistik. Antallt af tabt arbjdsdag lå sidst år sammnlagt på , hvor dr i storkonfliktårt 2008 var 1,9 millionr tabt arbjdsdag. I årn , hvor dr ikk var nogn storkonfliktr, lå antallt af tabt arbjdsdag mllm og om årt. I alt ansatt var involvrt i konfliktr i 2009 mod årt før. Antallt af konfliktr faldt liglds fra 335 i 2008 til 207 i St aln på stat, amtr og kommunr faldt antallt af tabt arbjdsdag fra 1,84 millionr i storkonfliktårt 2008 til blot i Dt r dt lavst antal sidn Antallt af offntligt ansatt involvrt i konfliktr faldt fra i 2008 til i På dt privat områd gik arbjdsdag tabt i 2009 som følg af konfliktr, hraf i transport, post og tl. I industrin mdført konfliktr tabt arbjdsdag, hraf halvdln i jrn- og mtalindustri. I alt var privat ansatt involvrt i konfliktr i 2009, hvilkt r undr n trdjdl af antallt af involvrd årt før. Dr har i d flst branchr vært t fald i antal tabt arbjdsdag i 2009 sammnlignt md Væsntligst undtaglsr r fød-, drikkog tobaksvarindustri, hvor antallt af tabt arbjdsdag stg fra 900 til 1.600, og bygg- og anlægsvirksomhd, som stg fra til

21 Af rik kristnsn foto kurt JOHAnsn novo nordisk i tisk vrdnslit Topkaraktr for tik placrr Novo Nordisk på list ovr vrdns 100 mst tisk virksomhdr Dn amrikansk tænktank Ethisphr udarbjdr hvrt år n list ovr vrdns mst tisk virksomhdr. Virksomhdrn blivr vurdrt ftr n rækk kritrir som for ksmpl drs ldlssstil, social ansvarlighd, og om d udførr innovation til gavn for almnvældt. Ethisphr vurdrr tusindvis af vrdns førnd virksomhdr indn for vidt forskllig branchr. I alt r 100 virksomhdr i 2010 vurdrt til at udgør dn absolutt lit, når dt kommr til tik. Blandt dm r dn dansk virksomhd Novo Nordisk. STOLTHED OG ARbEJDSGLÆDE Nils-Erik Olsn r stolt af sin arbjdsplads. Han r fællstillidsrpræsntant for af d i alt mdarbjdr hos Novo Nordisk i Danmark. Ligsom mang af sin kollgr har han høj ancinnitt i virksomhdn: 35 år r dt blvt til. Han mnr, at virksomhdns tisk adfærd båd udadtil og indadtil btydr mgt for mdarbjdrn. Vi r stolt af virksomhdn. Dt givr lidt mr arbjdsglæd, at dr r ordn i sagrn båd i forhold til mdarbjdrn og i forhold til miljøt, samfundt og kundrn, fortællr Nils-Erik Olsn. Han har ntop vært til mød md ldlsn, som har bbudt ndnu t globalt srvictjk af tikkn. Dr skal blandt andt følgs op på, at hl virksomhdns kultur på all nivaur har fokus på patintrn, dr r brugr af virksomhdns produktr. ÅbEN OG ÆRLIG For nylig skænkd Novo Nordisk næstn n milliard til forskning på Panum Instituttt. - Dt gav anldning til spkulationr: Købt man sig nogt? Hvis man spørgr min kollgr, så vil svart vær t nj, for sådan r vors virksomhd ikk, sigr Nils-Erik Olsn. - Vi arbjdr i n åbn og ærlig virksomhd: Dt vi sigr og skrivr, r lig md dt vi gør. Ifølg fællstillidsrpræsntantn r Novo Nordisk n af d dansk virksomhdr, dr brugr flst png på at uddann sin mdarbjdr. Blandt andt har all spcialarbjdr fåt n rhvrvsuddannls til industriopratør md fuld løn. Dt visr virksomhdns ansvarlighd, fordi uddannls r dn størst tryghd, man kan giv mdarbjdrn, sigr Nils-Erik Olsn. Han fortællr, at virksomhdns mission r at udrydd diabts. Dt smittr af på dn intrn sundhdspolitik, hvor motion, sundhdstjk og sund mad i kantinn r sat på dagsordnn. Læs mr om Novo Nordisks tisk grundlag i virksomhdns "Chartr" på Fællstillidsrpræsntant Nils-Erik Olsn r stolt af sin arbjdsplads. Dn r lig røgt til tops i dn tisk vrdnslit. sid 21