Vedr. høring over vejledning om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Transkript

1 Familiestyrelsen Stormgade København K familiestyrelsen@famstyr.dk Vedr. høring over vejledning om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for det tilsendte forslag og for muligheden for at kommentere det. Det bemærkes, at kapitlerne omhandlende fritidshjem og klubber har BKF ikke forholdt sig til. 1. Generelle bemærkninger BKF finder overordnet set, at vejledningen er blevet meget omfattende og meget detaljeret. Men det er nok en god ide at få samlet alle de tidligere vejledninger i en samlet håndbog. Ros til det. Der er dog steder, hvor det bør overvejes, om det er nødvendigt at gå så langt i detaljer. Eksempelvis kan nævnes afsnit 5.4. afsnit 8, hvor afsnittet Ved placering af ledelsesopgaver skal KB medtænke kvalifikationer og ressourcer til at håndtere det ledelsesansvar, der følger af opgaven. KB fastsætter, som led i ansvaret for tilbuddene, rammerne for udøvelsen af de opgaver, der placeres i ledelsen. Det er nok ikke nødvendigt at skrive. Der henvises i afsnit til et bilag som vist ikke er kommet med BKF finder det en overvejelse værd, om ministeriet fortsat kan sende en vejledning ud, som i virkeligheden har status som en bekendtgørelse. En vejledning behøver kommunerne jo ikke rette sig efter. Det har været kutyme i en del år, men det virker besynderligt med skal-bestemmelser i en vejledning. Det fremgår flere steder, at den pædagogiske læreplan kan indeholde virksomhedsplanen med pædagogiske principper mv. BKF vil opfordre til, at man i stedet tager udgangspunktet i institutionens virksomhedsplan som grundlagsdokument, der kan indeholde værdier, principper for institutionens virksomhed, mål, handleplaner og evalueringer for den pædagogiske læreplan, børnemiljøvurdering mv. Det fremgår, at kommunen er forpligtet til at lægge beskrivelsen af en række forhold på hjemmesiden. Der er samtidig krav om at lægge oplysninger ind på borger.dk og på brugerinformation.dk. BKF opfordrer til at der findes en løsning, så oplysningerne kun skal a jourføres eet sted. 1

2 2. Kommentarer til indledningen afsnittet Vejledningens begreber Definitionen af institutionsbegrebet er blevet meget fin, ligesom definition på ledelsesbegrebet er god. I beskrivelserne af, hvad de enkelte begreber dækker, er der et afsnit, der forholder sig til skolestartbegrebet. Det fremgår heraf, at ministeriet hermed har fastlagt, at børn betragtes betalingsmæssigt mv. som børnehavebørn, indtil 1. maj, det år de skal begynde i skole. Det er en indskrænkning for nogle kommuner, der har anvendt 1. april eller 15. april som overflytningsdato til fritidshjem/sfo. I afsnittet Tilbudstyper savner BKF en præcisering af: Private pasningsordninger uden tilskud ( 78) kan dække institutionslignende ordninger og dagplejelignende ordninger. Privat pasning med tilskud ( 78 OG 80) kan dække private pasningsordninger som institutionslignende ordninger eller dagplejelignende ordninger. De dagplejelignende ordninger kan foregå i andres hjem eller i forældrehjem. 3. Afsnit Afsnit 3 beskriver, at forældrene så vidt muligt skal kunne vælge mellem eksisterende tilbud. Her kunne BKF ønske sig en tilføjelse om, at det sker under et overordnet kommunalt hensyn til effektivitet og kommunal økonomi ellers skabes der en forventning hos forældre om, at kommunen skal stille de ønskede pladser til rådighed, når forældrene ønsker dem. 4. Afsnit BKF savner i afsnit 5 en bemærkning om, at lederen i forhold til KB også er personalemæssig ansvarlig leder. 5. Afsnit BKF finder præciseringen i afsnit 4, hvor det fremgår at opholdskommunen i disse tilfælde kan træffe afgørelse om at trække tilskuddet tilbage og tilbyde en plads i opholdskommunen meget positiv. 6. Kapitel 7 Tilsyn I afsnit 3 savnes en tilføjelse i opremsningen af KB s tilsynsforpligtelse, så det også nævnes, at kommunen har tilsyn med legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Hermed nævnes alle tilsynsopgaverne med dagtilbuddene i indledningen til kapitlet. 7. Afsnit 7.1. Hvilke tilbud omfatter tilsynet? 2

3 Det bør fremgå af afsnittet, at tilsynet også omfatter private pasningsordninger uden offentligt tilskud, hvis der passes mere end to børn. Hermed bliver der overensstemmelse med loven. 8. Afsnit 7.2. Hvem udfører tilsynet? I den tidligere vejledning om tilsyn, blev kommunerne opfordret kraftigt til at adskille rådgivning og vejledning fra det kommunale tilsyn. Det har man siden arbejdet med at få gjort, blandt andet via nye ledelsesstrukturer og adskillelse af opgaver i forvaltningerne. Det er faldet væk i denne udgave. BKF vil opfordre til, at det fastholdes. 9. Afsnit Forsikringer og tilsynspligt I afsnit 3 fremgår det, at hvis børn er adfærdsvanskelige skal pædagogerne føre et skærpet tilsyn. Begrebet adfærdsvanskelig er meget vanskelig at få en præcis definition på. BKF foreslår i stedet, at man skriver et afsnit om, at pædagogerne skal tilpasse deres tilsynsopgave med børnene i forhold til deres alder, kunnen og adfærd. 10. Afsnit Sikker transport Der nævnes i afsnittet bilkørsel. Udover privat bilkørsel bliver børn kørt i taxa, busser, tog og turistbusser. Det virker specielt kun at nævne private biler og seler. Så enten må afsnittet alene omtale sikker transport eller også må det uddybes, hvad personalet gør i alle de andre situationer. 11. Afsnit Røgfri miljøer Den tidligere lovgivning, som præciserede, at der ikke må ryges hverken udendørs eller indendørs, hvis børn kan se personalet, er faldet ud. Der bør indføjes, at personalet ikke må ryge, hvis børnene kan se dem, hverken indendørs, udendørs, på udflugter, kolonier mv. 12. Afsnit Personlige forhold BKF foreslår, at man i afsnittet om påklædning (tildækning af den voksnes krop og ansigt) ændrer afsnittet, så det fremstår positivt og ikke ekskluderende, som det gør på nuværende tidspunkt. Man kunne måske i stedet skrive, at den ansatte skal kunne varetage normale pædagogiske aktiviteter og blandt andet etablere læringssituationer med nonverbalt, fysisk sprogkommunikation. 13. afsnit Selvejende daginstitutioner i kommunen modtager administrationstilskud. I afsnit 6 fremgår det, at det ikke er muligt for en kommune at opsige den nuværende administrationsaftale og forhandle en ny administrationsprocent, som er lavere end den eksisterende for hver enkelt institution. Det virker ulogisk, idet det kan betyde, at 3

4 en kommune må opsige driftsaftalen med en selvejende institution og lade den lukke eller overgå til kommunal institution, hvis kommunen finder, at den nuværende administrationsprocent er for høj. Med vejledningens ord er det kun muligt for kommunen at forhandle administrationstilskuddet op for den halvdel af kommunen, der har et lavt tilskud, men ikke ned for den halvdel, der har et højt tilskud. KB må i stedet vælge at opsige driftsaftalerne og kommunalisere. Det kan ikke være rigtigt. 14. Afsnit Ekstra tilskud fra opholdskommunen.. Afsnit 3 mangler en slutning på sætningen. 15. Temaer i den pædagogiske læreplan Under temaet sprog har man synliggjort sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger. BKF foreslår, at man overvejer at det samme skal gøre sig gældende i forhold til Børnemiljøvurderingen, idet der et stort sammenfald med temaerne Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer og Kulturelle udtryksformer og begreber fra Børnemiljøvurderingen som det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø. 16. Afsnit 15.4 Indholdet i den pædagogiske læreplan Det hedder i afsnittet, at udarbejdelse af den pædagogiske læreplan kan består af følgende tre faser: 1. En beskrivelse af dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper og læringsforståelse. 2. En udarbejdelse af læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer. 3. En beskrivelse af pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan lede til indfrielse af læringsmålene. I lovteksten fremgår det imidlertid præcist, at den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan læreplanen skal evalueres; derfor foreslår BKF, at det bør fremgå eksplicit, helst som en 4. fase, eventuelt som en tilføjelse til fase Afsnit Hvem udfører sprogvurderingen BKF finder det besynderligt, at det præciseres, at private institutioner og pasningsordninger skal kompenseres særskilt for udgiften, hvis de udfører sprogvurderingerne. Det bør i stedet fremgå, at det skal aftales, om det er institutionen/pasningsordningen, der skal udføre opgaven eller kommunen, samt i så fald, at parterne skal aftale hvordan. Sprogvurderinger vil jo i regelen komme til at indgå i bruttodriftsudgiften, når den fremover beregnes. På samme måde virker det besynderligt, at opholdskommunen skal betaler for at en institutionskommune varetager sprogvurdering ved frit valg over kommunegrænsen. 4

5 Udgiften finansieres jo via bruttodriftstilskuddet - med mindre det for eksempel er en tale/hørelærer fra PPR, der er ansvarlig for sprogvurderingen. 18. Afsnit Børnemiljøvurderinger herunder kortlægning Begrebet mobning omtales flere steder. BKF stiller spørgsmålstegn ved om man kan tale om mobning i den sædvanlige brug af ordet hos 0 til 5 årige børn. De driller og afviser hinanden, men de mobber vel ikke i dette ords fulde betydning? 19. Afsnit Tilladelse til at etablere en privat pasningsordning Det fremgår af afsnit 3 tilladelse at kommunen skal lægge vægt på de samme hensyn, som når kommunen godkender private og kommunale dagplejere. Det bør indgå, at kommunen bør vægte de samme kriterier for tilladelse, som gælder for selvejende og private institutioner, hvis tilladelsen omfatter en institutionslignende privat pasningsordning. 20. Afsnit Tilsyn med privat dagpasning Ordet dagpasning i overskriften bør ændres til pasningsordninger, så det følger lovgivningen. 21. Afsnit 9.2. og afsnit Det fremgår af afsnit 9.2. at private pasningsordninger og tilskud til pasning af egne børn ikke indgår i KB s forsyning. I afsnit 5 i kan det tolkes, at KB kan benytte sig af privat pasning som en del af forsyningspligten. Det bør ændres, så det klart fremgår, at det ikke er tilfældet. 22. Hele afsnit 33. BKF foreslår, at man stringent anvendte de samme udtryk om de forskellige tilbud. Begrebet privat pasning privat pasningsordning privat dagpasning anvendes lidt i flæng. BKF har ikke yderligere kommentarer til forslaget. Med venlig hilsen Carsten Anderskov Yderligere kommentarer hos Per B. Christensen, perbc@naestved.dk eller Carsten Anderskov, caan@skivekommune.dk 5

6 6