Kvalitetsrapport. Dagtilbud

Transkript

1 Center for Dagtilbud og Skoler Kvalitetsrapport Dagtilbud 2015 Børnehuset Mariehønen Krbg. Ladegårdsvej Helsingør

2 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Faktuelle oplysninger... 4 Pædagogiske læreplaner... 6 Sproglig indsats Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats Antal sprogvurderinger Flersprogede børn Børnemiljø Skoleudsættelser Skoleparathed Forældreindflydelse Sammenhængende børne- og ungepolitik Fokusområder i Helsingør Inklusion Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud Sammenhæng indenfor samme dagtilbud Sammenhæng mellem dagtilbud Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Indsatsen på 0 2årsområdet IT og medieleg Børn og bevægelse (DGI-certificering) Børn og sundhed Børns fravær Personale Personalesammensætning Personalesammensætning Ledelse Ressourcepersoner Personalets fravær Vikarforbrug Kompetenceudvikling Samarbejdet i distriktet Dagtilbuddets egne udviklingstiltag og projekter Kommentarer til udarbejdelse af rapporten

3 Formål Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter for det enkelte dagtilbud udspringer af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra Rapporterne vil blive anvendt som dialog- og udviklingsredskab ved tilsynsbesøget, i en drøftelse af såvel status som fastsættelse af mål og udvikling, ved tilsynsbesøget. Desuden vil kvalitetsrapporten indgå i Lederudviklingssamtalerne. Der vil blive udarbejdet en samlet kvalitetsrapport, af Center for Dagtilbud og Skoler, som vil vise status, mål og udviklingsmuligheder for hele dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporterne for det enkelte dagtilbud udarbejdes hvert andet år, og skal denne gang udarbejdes for 2014 og Afleveringsfrist 1. december Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om målopfyldelse, kvalitet og udvikling på følgende områder, De pædagogiske læreplaner Sproglig indsats herunder også for flersprogede børn Skoleudsættelser Forældreindflydelse Inklusion Sammenhæng mellem hjem, skole og dagtilbud Tidlig indsats på 0 treårsområdet Børn og bevægelse (DGI-certificering) Børn og sundhed IT og medieleg Personaleressourcer (70/30-fordeling) Dagtilbuddets egne udviklingsindsatser og projekter For hjælp til at udarbejde rapporten se vejledningen. 3

4 Faktuelle oplysninger 1 Dagtilbuddets navn Børnehuset Mariehønen Antal børn i alt Vi er normerede til 258 m2, svarende til f.eks. 44 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn. Pr. 1/ har vi 39 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn, svarende til 253 m2. Fordelt i grupper/stuer Vi har en børnehave-afdeling med 3 stuer og en vuggestue-afdeling med 4 stuer. I børnehaven er børnene alders-integrerede fra 3-6 år på alle 3 stuer og i vuggestuen er de 0-3 år på alle 4 stuer. Adresse Kronborg Ladegårdsvej 114, 3000 Helsingør Beliggenhed Børnehuset er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Helsingør. Fysiske rammer Vi har et dejligt stort og lyst hus med masser af plads og en kæmpe stor og grøn legeplads. Børnehuset er indrettet med faste stuer som base, mange rum med forskellige funktioner så som et inspirerende kreativt atalier samt 3 store fællesrum, som indbyder til mange forskellige aktiviteter. I vuggestuen har vi desuden et krybberum med plads til alle sovebørnene. Andre karakteristika Vi har en aktiv forældrebestyrelse som bidrager positivt og inspirerende til dagligdagen og de overordnede principper i børnehuset. Vi værner om husets årlige tilbagevendende traditioner, så som den store fælles dyrehave-udflugt, sommerfesten for børn og forældre samt julearrangementerne med bl.a. Lucia-optog og juletræsfæst. 1 Vejledningen side 3 4

5 Værdigrundlag 2 Mission: I børnehuset Mariehønen fremmer vi det gode børneliv ved hjælp af høj faglighed og stor medmenneskelighed. Vision: Mariehønen vil være en yderst attraktiv daginstitution for børn, forældre og meda r- bejdere. Vi vil sammen skabe et trygt, udviklende og inspirerende børnehus, hvor alle trives som en del af fællesskabet. Børnene skal tilbydes et alsidigt og anerkendende miljø hvor der er plads til forskellighed og hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns formåen og behov. Forældre og personale skal i fællesskab varetage barnets dannelse og udvikling i dagligdagen. Personalet skal i samarbejde skabe en velfungerende arbejdsplads, der styrker den enkelte medarbejders kompetencer og som tager udgangspunkt i Mariehønens målsætninger og værdier, samt kommunens overordnede visioner. Værdier: Kommunikation (samarbejde, tydelighed, dialog, dokumentation, faglighed, respekt) Engagement (udvikling, medansvar, faglighed, refleksion, indflydelse, initiativ, kreativitet, livsd u- elighed) Anerkendelse (respekt, selvværd, selverkendelse, meningsfuldhed, selvtillid) Trivsel (glæde, humor, optimisme) Nærvær (fordybelse, nærhed, at være i nuet, set-hørt-forstået) Udvikling (læring, kompetencer, nysgerrighed, at undre sig) Fællesskab (relationer, respekt, samarbejde, socialisering, hensyn, inklusion, demokrati) Omsorg (tillid, tryghed) 2 Vejledningen side 3 5

6 Pædagogiske læreplaner 3 Her beskriver I dagtilbuddets overordnede mål, delmål, dokumentations- og evalueringsmetode, samt evalueringsresultater, overvejelser vedrørende udviklingspotentiale i forhold til læreplanens 6 temaer, samt arbejdet med børnemiljøet. De overordnede mål er, dels dem I selv har opstillet, og dels dem I finder i komm u- nens hæfte Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. I det daglige arbejde, og i hverdagsrutinerne, vil læreplanstemaerne fortsat kunne tænkes som forbundne. Her skal vi bede jer om at fokusere på jeres konkrete delmål for begge aldersgrupper og indenfor de enkelte temaer. Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./ inklusion. (Vores kerneopgaver) Periode Januar april 2015 Tovholdere Overordnede mål Marianne, Emilie, Trine K, Brauer. (Marianne). Dette læreplansmodul er en fundamental del af vores pædagogiske praksis. Alsidig personlig udvikling: Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er vigtige i forhold til den generelle udvikling og barnets mulighed for at tilegne sig og lære nye ting. Derfor skal barnet føle sig værdsat og anerkendt som et selvstændigt individ og føle at det har indflydelse på egen dagligdag. 3 Vejledningen side 4 6

7 Konkrete delmål 0-3 årig: Alsidige personlige udvikling foregår i stort omfang gennem imitation. Barnet hører, hvad de andre siger og ser, hvad de andre gør. Barnet skal have plads og mulighed for at udfolde sig, og opleve at kunne selv. Barnet får dermed mulighed for at udvikle sig som et selvstændigt, stærkt individ, der kan tage initiativ og have medbestemmelse. Færdigheder som barnet skal erhverve sig: Udvikle selvhjulpenhed. Tro på egne evner. At sidde og at kravle. At spise med hånden og drikke selv. At rejse sig op ved at støtte sig til genstande og begynde at gå. At begynde at spise med bestik. At udvise interesse og opmærksomhed for andre børn. At efterligne andres handlinger og sætte ord på enkelte handlinger. At lege ved siden af de andre, parallelleg. At lege simple rollelege og danne venskaber. Udvikle koncentration og fordybelse. 7

8 Overordnede mål: Sociale kompetencer: At kunne agere, samarbejde og indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber er vigtigt i forhold til det enkelte barns udvikling. Derfor skal barnet have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn, således at barnet får følelsen af at kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber. Konkrete delmål 0-3 årige Børnene skal udvikle evnen til at: At udtrykke følelser og se og forstå andres behov. At kunne skabe kontakt til andre og etablere gensidige relationer til andre børn og voksne. At kunne argumentere, forhandle og samarbejde om fælles mål i fx legen. At vide, hvordan man handler i forskellige situationer. At kunne danne kammeratskaber og indgå i venskaber. Konkrete delmål 0-5 år Udover ovenstående skal det 3-5 årige barn lære at: Kunne give udtryk for egen mening Fortælle om oplevelser Bidrage med forslag og idéer i hverdagen/fællesskabet. Sige til og fra Være nysgerrige Kunne føle og udtrykke medfølelse for andre. Være ansvarlig overfor sig selv og andre. Modtage og forstå en besked, både enkelvis og kollektivt Respekterer andres forskelligheder. Kunne aflæse en leg og invite- 8

9 re sig ind i et fællesskab. Gå på kompromis og tilsidesætte egne behov. Være aktive i fællesskabet med andre. Være omsorgsfulde og tage hensyn. Opbygge relationer og venskaber. Løse konflikter konstruktivt. Metode I Vuggestuen har vi valgt : Vi vil starte året med at arbejde med Rim og remser. Til Samling bruger vi Halfdans Rasmussens ABC samt vuggestuens egen producerede bog med Rim. Vi tilfører Konkreter til Kufferten som er tilknyttet til ABC`en. Dette gør vi både for at gøre børnene bevidst omkring sproget men også for at skabe fælles fokus omkring samvær børn/børn og voksne imellem. Børnene tegner/ farver sammen med voksne dyrene mm fra digtene som udstilles i fællesrummet. I fællesrummet indsættes billederne fra Halfdans Rasmussens ABC. ( Plexiglasrammerne). Vi skal arbejde med børnenes selvhjulpenhed. Vi skal øve med børnene så de får en større bevidsthed omkring egen kunnen. Vi vil give børnene tid og plads til selv at tage tøj af og på. Selv kravle op og ned. Selv smøre mad. Selv øse op og hælde. Selv sidde på toilet og hjælper til ved bleskift. Selv vaske hænder. Kravle op i krybber.mm. 9

10 Vi laver piktogram omkring processerne. Vi skal have ekstra fokus på at børnene kan hjælpe hinanden og vise omsorg. Vi italesætter det i processen. Vi vil tale om følelser med børnene og gøre dem bevidst om forskellige følelser / mimik. Vi tager billeder af ansigterne og sætter dem bag plexiglas. Vi opdeler børnene i fire grupper og laver rytmik med fokus på selvhjulpenhed, sociale lege, rim og remser. (Onsdag.) Evaluerings- spørgsmål Ser vi at børnene er blevet bedre til at klare forskellige opgaver selv. Oplever vi at børnene bruger Rim og remser. Er de blevet bedre til at give udtryk for følelser. Oplever vi at børnene viser hensyn og hjælper hinanden. Evaluerings-resultat Det har været begrænset hvor meget der er blevet gjort brug af rim og remser ved Samling idet der har været mange små på stuerne. Hos nogle af stuerne har man taget Halfdan Rasmussen i brug i forhold til konkreter. Nogle af de største børn har kunne tage rim og remser til sig. Det er meget abstrakt og kan være svært for de små. Hvis vi fremover skal have rim og remser kan vi forestille os at man kunne lave lege med enkelte ord 10

11 der rimer eks: Hat-kat. Vi skal være mere opmærksomme på enkelt indhold i digtene og udvælge ting der indgår og tale om det. Det har fungeret godt med udstilling af vores produkter i fællesrummet og det at det er forskelligt er med til at give et varieret billede af børnenes arbejde. I forhold til selvhjulpenhed har vi set gode resultater af vores store arbejde med at gøre børnene selvstændige og selvhjulpne. Der har været stort fokus på processen. Der er blevet øvet og brugt ekstra ressourcer på processen både på stuerne og i garderoben. De voksne har været bevidste omkring deres egen rolle og har trænet med børnene også selvom det tit er nemmere for den voksne at gøre det selv for barnet. Børnene vokser og bliver så glade når de selv kan. I forhold til børnehaveskift er det også en stor ressource. Undervejs er der blevet dokumenteret og der er lavet piktogrammer. Italesættelse af følelser foregår igennem dagligdagen. Den voksne har guidet og hjulpet via italesættelse af følelserne både hos barnet selv og hos de andre børn. Hermed skabes der rum for at kunne sætte sig i andres sted og mærke sig selv. Børnene får en større selvbevidsthed og formår at rumme andre også. Selve dokumentationen med billeder af de enkelte børn er en vigtig del af denne proces. I den mindste rytmik gruppe har der været genkendelighed og fælleslege svarende til børnenes alder. 11

12 Børnene har profiteret af den fælles oplevelse og har stille og roligt kunne være med til rytmik forløbene. Mellemgrupperne har ligeledes haft opstart med genkendelighed, sange og bevægelser. Hvert forløb er blevet afsluttet med afslapning til musik. I den største gruppe har rytmik forløbene fungeret helt fint. Der har været genkendelighed og afslutningsvis var alle børnene engageret og glade under forløbene. De sociale lege / fælleslege indeholder rigtig mange elementer i forhold til kropsbevidsthed, selvhjulpenhed mm. Vi konkluderer at børnene har udviklet sig og er blevet bedre til at klare mange opgaver selv og opleve succes. De største børn er blevet bevidste omkring at sige STOP og selvbevidstheden omkring det enkelte barn er blevet styrket ved at de voksne sætter ord på processen. De voksne anerkender barnet følelser og italesætter undervejs. Den voksnes rolle er at guide og vise vejen. At hjælpe børnene i samværet. I forløbet har det været svært at få taget hul på Rim og remser og nå omkring både rim og remser samt Halfdan Rasmussen. Fremover skal der udfærdiges en udførlig ugeplan og der skal være tid til planlægning. 12

13 Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ inklusion. ( Vores kerneopgaver) Periode Januar-april 2015 Tovholdere Lonnie, Joan, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul er en fundamental del af vores pædagogiske praksis. Alsidig personlig udvikling: Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er vigtige i forhold til den generelle udvikling og barnets mulighed for at tilegne sig og lære nye ting. Derfor skal barnet føle sig værdsat og anerkendt som et selvstændigt individ og føle at det har indflydelse på egen dagligdag. Konkrete delmål 0-3 årig: Alsidige personlige udvikling foregår i stort omfang gennem imitation. Barnet hører, hvad de andre siger og ser, hvad de andre gør. Barnet skal have plads og mulighed for at udfolde sig, og opleve at kunne selv. Barnet får dermed mulighed for at udvikle sig som et selvstændigt, stærkt individ, der kan tage initiativ og have medbestemmelse. Færdigheder som barnet skal erhverve sig: At sidde og at kravle. At spise med hånden og drikke selv. At rejse sig op ved at støtte sig til genstande og begynde at gå. At begynde at spise med bestik. 13

14 Konkrete delmål 3-6 årige: At udvise interesse og opmærksomhed for andre børn. At efterligne andres handlinger og sætte ord på enkelte handlinger. At lege ved siden af de andre, parallelleg. At lege simple rollelege og danne venskaber. Udvikle selvhjulpenhed. Tro på egne evner. Udvikle koncentration og fordybelse. Børnene skal lære at: Kunne give udtryk for egen mening Fortælle om oplevelser Bidrage med forslag og idéer i hverdagen Sige til og fra Være nysgerrige Kunne give udtryk for egne følelser Være ansvarlig overfor sig selv og andre Modtage og forstå en besked, både enkelvis og kollektivt Udvikle selvhjulpenhed Udvikle koncentration og fordybelse Udvikle troen på egne evner Overordnede mål: Sociale kompetencer: At kunne agere, samarbejde og indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber er vigtigt i forhold til det enkelte barns udvikling. Derfor skal barnet have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn, således at barnet får følelsen af at kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber. 14

15 Konkrete delmål 0-3 årige Børnene skal udvikle evnen til at: At udtrykke følelser og se og forstå andres behov. At kunne skabe kontakt til andre og etablere gensidige relationer til andre børn og voksne. At kunne argumentere, forhandle og samarbejde om fælles mål i fx legen. At vide, hvordan man handler i forskellige situationer. At kunne danne kammeratskaber og indgå i venskaber. Konkrete delmål 0-6 år Udover ovenstående skal de 3-6 årige børn lære at: Kunne give udtryk for egen mening Fortælle om oplevelser Bidrage med forslag og idéer i hverdagen/fællesskabet. Sige til og fra Være nysgerrige Kunne føle og udtrykke medfølelse for andre. Være ansvarlig overfor sig selv og andre. Modtage og forstå en besked, både enkelvis og kollektivt Respekterer andres forskelligheder. Kunne aflæse en leg og invitere sig ind i et fællesskab. Gå på kompromis og tilsidesætte egne behov. Være aktive i fællesskabet med andre. Være omsorgsfulde og tage hensyn. Opbygge relationer og venskaber. Løse konflikter konstruktivt. 15

16 Metode Vi vil på alle stuernes Samling mandag morgen tale om børnenes familier. Vi vil bruge Familiebillederne og opfordre de forældre hvor barnet mangler sit billede til at komme med et. De enkelte børn skal have mulighed for at vise/ fortælle om sin familie, ikke kun på stuen men også i grupperne. Vi bruger fællesrummet på skift i grupperne hvor vi skal lege samarbejdslege/ fælleslege på gruppedagene. Vi bruger forskellige metoder og lader os inspirere af så kortene hopper. ( Legekort til Børnehavebørn med ideer). Vi har fokus på fællesskabet og det at respektere hinandens grænser. I perioden skal vi have en maddag / stuevis, hvor vi alle spiser af den fælles buffet. Disse dage lægges i marts måned. Vi vil introducere børnene for Regler for slåskamp. De største børn inddrages i at udarbejde regelsættet. I gruppe 1 skal vi tegne ansigter og tale om hvordan vi ser ud. ( glad/ sur ) Vi vil desuden finde historier om venskab / fællesskab og læse dem. Vi inddrager dukker / konkreter for at illustrere / synliggøre handlingen. Gruppen laver en bog for perioden. 16

17 I gruppe 2 tegnes portræt og familiebillede. Vi skal lege forskellige lege hvor der er fokus på fællesskab. ( købmand, restaurant ). Børnene får forskellige opgaver i den store leg og hjælper hinanden. I gruppe 3 skal der arbejdes med A3, som er børnenes CV der skal med i Børnehaveklassen. Der skal tegnes portræt, familietegning og arbejdes med andet som illustrerer hvem det enkelte barn er. Det endelige resultat udstilles ved afslutningsfesten i april. Derudover skal der trænes færdigheder både individuelt men også i forhold til at kunne indgå i en gruppe. I januar skal alle børn i den største gruppe deltage i et Førstehjælpekursus, af to timers varighed, hvor børnene får et indblik i kroppen, farlige ting, hvordan vi hjælper hinanden, trøster, renser osv. Børnene får diplom efter endt deltagelse. Evaluerings- spørgsmål Ser vi at børnene lytter, hjælper hinanden. Er børnene blevet bedre til at indgå i leg / slåskamp og overholdes spillereglerne. Taler børnene med hinanden om deres familier. Ser vi at børnene udviser social handling, lytter og er opmærksomme, giver plads til hinanden i vores fælleslege. 17

18 Evaluerings-resultat Der skal fortsat arbejdes på at alle børn har et Familiebillede på stuerne, idet vi kan se at børnene bruger deres billede og har glæde af at vise det frem og at det har betydning ikke kun for barnet men også for fællesskabet. Vores maddag er en god fælles oplevelse og børn og voksne har gode samtaler både før og efter. Børnene lærer hvordan man agerer i et socialt fællesskab, hvor det her er med fokus på mad. De ser / oplever mad som skiller sig ud i forhold til vaner og de smager nyt. Der blev også talt om traditioner fordi det lå i forbindelse med påsken. I gruppe 1 er der blevet talt om og læst historie om at være glad. Alle børn har ved hjælp af spejle tegnet et selvportræt. Her er der blevet talt om hvordan vi ser ud. Der er blevet talt om venner og om hvad der gør dem glade. Selvportræt med stikord til gode venner samt hvad der gør børnene glade er blevet udstillet i fællesrummet og efterfølgende har børnene fået deres plancher med hjem. I gruppen er der blevet øvet selvhjulpenhed. At gå på tur og følge rækken. Det er blevet til mange ture med samme mål både i forhold til at øve men også samme distance. Gentagelser og genkendelighed er godt i forhold til børnegruppen og deres alder. Børnene har profiteret af de mange små ture og der ses store forbedringer i forhold til færdigheder. Eventyr er blevet læst og leget og andre fælleslege er indgået i aktiviteter. Gentagelser og genkendelighed 18

19 fremmer sproget. Gruppe 1 har afslutningsvis lavet en billedbog fra dette modul. I gruppe 2 har det været en stor succes at lege fælleslege. Købmand og restaurant. Alle deltog og havde hver deres rolle. De skiftedes til at prøve de forskellige funktioner. Der er blevet arbejdet med familiebillede, hvor de har tegnet familiemedlemmerne. Bagefter blev der sat tekst på. Børnene har haft stor glæde af at vise deres resultat frem for hinanden. Der er ligeledes blevet tegnet selvportrætter. I gruppen tegnede og klippede hvert barn sin hånd ud og efterfølgende blev alle hænder hængt op på en snor, hvor hænderne blev bragt sammen som symbol på venskab. Alle børn har klippet et hjerte og der er blevet talt om venner / bedste venner. Disse venner står på hjertet. I fællesrummet har der været fokus på krop og samarbejdsøvelser. I form af fælleslege.der har også været lege hvor smagssansen er blevet udfordret. Hver enkelt aktivitet har været kædet sammen med sproget. Både før og efter har både børn og voksne talt om aktiviteterne og der er blevet vist frem for hinanden. I gruppen er der blevet øvet at gå på tur bl.a. til legepladser og på biblioteket, hvor børnene oplevede et stykke af Halfdan Rasmussen. I gruppe 3 er der også blevet arbejdet med børnenes sociale og personlige kompetanser, set i forhold til hvad der forventes ved SFO / skolestart. 19

20 Der har været en vekselvirkning i forhold til opgaver og aktiviteter således at der har været bevægelse i forløbene. Vi har haft fokus på sproget under hele forløbet. Førstehjælpskurset var meget givende og lærerigt. Fremover vil vi foreslå at alle førskolebørn modtager dette. I gruppen har der været emner undervejs som har været aktuelle at debattere. Et emne har været slåskamp. Her er der blevet talt om at slås og om at kæmpe. Der er blevet lavet regler for at kæmpe og alle har været en del af forløbet. At kunne sige til og fra overfor hinanden og at respektere egne og andres grænser, er også et emne som har været talt om. A3 er blevet udarbejdet over hele perioden. Bogstaver / tal har været en del af forløbet og der er blevet arbejdet med forskellige materialer således at børnene får en fornemmelse for former. I fællesrummet er der blevet arbejdet med fælleslege og Dansematematik. Forskellige begreber Stor/ lille/ større. Trekanter, firkanter mm. Alle børn i Børnehuset Mariehønen er generelt blevet mere opmærksomme på at der er regler for kamp og at der skal tages hensyn til hinanden. Fokus på det enkelte barn og familierne har medført større kendskab og interesse for hinanden. Mange børn er gode til at hjælpe hinanden eller bede om hjælp for hinanden. Der skal stadig arbejdes på større hensyntagen og respekt for hinanden og omgivelserne. 20

21 Vi skal fortsat sørge for at ALLE børn får deres familiebillede på stuen. Vi har set at det har stor betydning for det enkelte barn at kunne fortælle og vise vennerne deres familie. Der kigges ind imellem på billedet og det giver alle en fornemmelse/ bevidsthed om hinanden samt tryghed for det enkelte barn. I perioden har der været dejlige maddage på de tre stuer. Denne gang blev den lagt i forbindelse med Påsken og var en god fælles oplevelse. På maddagene bliver børnene også inspireret til at prøve nyt. Der trænes færdigheder i forhold til spisning og også ved disse maddage, var der tilbagemeldinger om børn, der havde spist meget mere end de plejer og at det foregik i en hyggelig atmosfære. De største børn har alle deltaget i et Førstehjælpekursus og vi anbefaler at det bliver en tilbagevendende begivenhed. På kurset var der fokus på at hjælpe og vise omsorg. Børnene var meget opmærksomme, lyttende og ivrige for at lære. De fik under kurset både vist og afprøvet hvordan en undervisningsforløb kommer til at være for dem fremover. Forløbet retter sig imod børnehavens største børn. Også her fik børnene mulighed for at afprøve deres sociale og personlige kompetancer. 21

22 I gruppe 1 har der fra start været fokus på Eventyr. Der er blevet fortalt og leget historier/ eventyr fra forrige modul. Genkendelighed er en god ting i forhold til denne gruppe. Hvert barn har tegnet sig selv og har brugt spejle i processen. Der er blevet talt om hvad der gør det enkelte barn glad og ked af det. Der er snakket om det at være en god ven, om venner og hvert barn har lavet en collage som efterfølgende er kommet med hjem. I gruppen er der blevet øvet færdigheder i forhold til tøj af og på. Der er ligeledes blevet øvet at gå på tur. Turene har haft samme fokus og samme destination. Også her har genkendelighed haft en god virkning. Der ses en betydelig udvikling hos børnene i forhold til deres personlige kompetencer. Gruppen har leget fælleslege i fællesrummet og her er der også blevet arbejdes med fællesskabet. I gruppe 2 startede man med at lave en venskabsranke. Børnenes hænder blev tegnet og bragt sammen til et stort fællesskab. Hvert barn tegnede sit portræt som blev hængt på opslagstavlen så alle kunne se. I fællesrummet legede gruppen mange samarbejdslege og der var fokus på bevægelse og sanser. Børnene fik således større fokus på kroppen og dens funktion. Gruppen var på biblioteket for at se teater af Halfdan Rasmussen. Inden da havde der været oplæsning af Halfdans rim og remser. Et større projekt var den store leg. Der blev fremstillet penge og medbragt tom emballage til butikken. Alle 22

23 børn fik forskellige roller. Der blev leget købmand og som afslutning var der restaurant med tjener, kok, gæster og andet godfolk. Børnene fik afprøvet forskellige roller. Den store leg fungerede godt og gav mange ideer til videre leg. I gruppe 3 er der blevet arbejdet med børnenes sociale og personlige kompetencer set i forhold til hvad der forventes ved SFO start og 0-klasse. Der er blevet tages emner op i forhold til behov. Der er blevet talt om det at sige fra og til. Om venner og om at kunne respektere hinanden. I forhold til dette har gruppen haft et mindre forløb, hvor der har været fokus på at slås og at kæmpe. Der er blevet lavet spilleregler og børnene har afprøvet det i praksis. Der har generelt været en vekselvirkning imellem stillesiddende aktivitet og bevægelse. Der er blevet arbejdet med børnenes A3. Børnene har arbejdet med små opgaver hvor det enkelte barn præsentere sig selv. Der er tegnet portræt, familien. Den gode leg i børnehaven sammen med venner. De små personlige opgaver er blevet samlet på et stort papir som skal følge med i SFO og børnehaveklasse. Der har været mange Fælleslege. Her er der blevet anvendt Dansematematik. Firkanter, trekanter, større end og mindre mm er blevet præsenteret for børnene på en alsidig måde. Bogstaver og alfabetet er ligeledes blevet bearbejdet i forskellige materialer, således at børnene har fået en rumlig fornemmelse samt læring på mange forskellige måder. 23

24 Fokus på børn og hjælpsomhed er stadig aktuelt. Vi skal stadig rette børnenes opmærksomhed på vigtigheden af dette. Vi har set at børnene har taget regler for det at kæmpe til sig og et lignende projekt vil også fremover kunne bruges i samspil med børnene så de får en større forståelse for hinanden, deres grænser og andres grænser, det at sige fra mm. Der ligger meget social træning i dette 24

25 Modul 2 vuggestuen Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode Maj-august 2015 Tovholdere Gitte, Bente, Heidi, Johan og (Marianne.) Overordnede mål Krop og bevægelse: Gennem bevægelse og fysisk leg udvikler barnet sin krops muskler, led og sanser og barnet lærer at mestre motoriske færdigheder. Samtidig stimuleres barnets øvrige læring og udvikling også gennem bevægelse, idet motorikken er fundamentet for både erfaring, viden, følelser, social adfærd og sprog. Gode motoriske færdigheder og en hverdag fyldt med leg og fysiske udfoldelser er således det redskab, hvormed barnet kan erobre sin verden. I vuggestuen starter den sensomotoriske udvikling ved at det lille barn lærer at bruge sin krop, ved at føle, røre, se og dufte. Vi vil give børnene kendskab til egen krop og dens funktioner. Vi vil arbejde med identitet og forståelse af kroppens indre- og ydre, bevægelsesmuligheder og sanselighed. Sund kost og levevis skal være i fokus. Børnene skal så vidt muligt være alderssvarende i deres kropslige udvikling. Konkrete delmål: (Med udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsniveau) Børnene skal lære at: Gøre brug af både fin- og grovmotorik Styrke deres balance og koordinationsevne Gøre brug af deres sanser Det er sjovt at bruge kroppen Turde prøve nye udfordringer Udvikle styrke, udholdenhed og bevægelighed 25

26 Overordnede mål Natur og naturfænomener: Børnene skal opleve og lære, hvordan naturen kan bruges til at lege, opleve og eksperimentere i. Naturen er også på legepladsen, i nærområdet,når man graver huller, kigger efter fugle, finder mariehøns mm. For de helt små gælder det først og fremmest om, at børnene får gode oplevelser ved at være udendørs og opleve at der er meget, der stimulerer nysgerrigheden og sanserne. Vores mål er, at børnene får en oplevelse af naturen og dens muligheder. Vi vil give børnene en forståelse af årstiderne og de naturfænomener der knytter sig til disse. Vi vil lære børnene at have respekt for naturen, som vi færdes i. Desuden vil vi gerne give børnene en indsigt i naturens mange dyr og planter. Konkrete delmål: ( med udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsniveau) Børnene skal lære at: Være nysgerrige på deres omverden, undersøge og stille spørgsmål til det de oplever i naturen. Kende dyr og planter. Værdsætte og passe på naturen. Holde naturen ren og pæn. Skelne mellem årstider og vejrfænomener. Opleve glæden ved sanselige oplevelser i naturen, samt bruge alle sanserne i naturen. Metoder De største børn skal på tur med Naturvejleder i Teglstrup hvor naturvejlederen vil fortælle skovens historie med dyr og planter. Der kommer opslag. Stuerne skal på skift på skovtur. Her vil der også være fokus på livet i skoven. Turene kommer til at foregå over 2 dage. Børnene får mulighed for at vende tilbage til det samme sted, genkendelighed er gode forudsætninger for læring. 26

27 For de børn der ikke er på tur vil der den ene dag være ture i nærmiljø og den anden dag vil der være Bevægelseslege på legepladsen. Børnehaven skal afsted til Dyrehaven to dage og her skal nogle af vuggestuebørnene med sammen med deres voksne. Her kommer også opslag. Vi afholder vores Plantedag hvor hvert barn planter den medbragte blomst. Vi planter sammen med børnene om formiddagen og afslutter dagen med fremvisning af vores flotte blomster for bedsteforældre og andre som henter. Der vil være kaffe og kage på legepladsen om eftermiddagen. Inden plantedagen vil vi lave planteværksteder, hvor vi sår og planter med børnene så børnene får en fornemmelse af at se ting vokse og gro. Dette vil foregå over to dage, hvor børnene på skift får lov til at plante. Fællesrummet skal pyntes med blomster og her skal vi klippe, klistre og tegne. Vi holder Sct. Hans på børnehavens legeplads. Vi bliver inviteret ind på legepladsen til bål/ sang samt vandmelon. Inden Sct. Hans bliver der mulighed for en værkstedsdag hvor der bliver fremstillet hekse. I forbindelse med nye børn fra vuggestuen til børnehaven skal vuggestuen og Børnehaven tænke indkøring ind i planlægningen. Børnene skal se både stue og de kommende voksne/ børn. Vi dokumenterer vores aktiviteter på opslagstavler. På facebook, billeder, tegninger. Under alle forløb og vores dagligdag, er vi som voksne ansvarlige for at italesætte, sætte ord på og udfordre børnene både med oplevelser men også med nye ord. Vi giver børnene succes oplevelser ved at tilpasse til de enkelte børns udviklingstrin / behov. Således kommer sproget også i spil. 27

28 Evaluerings- spørgsmål: Er der en rød tråd i vores planlægning? Ser vi at børnene udviser interesse og er nysgerrige i forhold til nye oplevelser. Taler / viser børnene deres oplevelser. Får de nye ord. Er der engagement og lyst til at bruge kroppen i de nye udfordringer børnene stilles overfor. Udviser de glæde. Evalueringsresultat I perioden har der været udskiftning iblandt tovholderne, hvilket har betydet at de tilbage blivende har skullet agere for alle. Man har måtte sætte aktiviteter i gang for alle stuerne. Vores tur med Naturvejleder fungerede rigtig godt. Der var tid til nærvær og det var meget inspirerende med Naturvejleder Maibrit, som formåede at få børnene gjort interesseret og nysgerrige på naturen. Børnene var ivrige og ville gerne deltage. På legepladsen har vi bemærket at børnene er meget undersøgende i forhold til smådyr på legepladsen. De finder skovle og spande og grave efter dyr. Da de kom tilbage fra skovturen var de ivrige for at fortælle om deres oplevelser. De planlagte skovturer blev ændret på grund af mange myg til ture i nærmiljøet. Her blev der samlet naturting som efterfølgende blev udstillet i fællesrummet. Dette var med til at give børnene inspiration til at fortælle om den fælles oplevelsen. Vores mål i forhold til naturen er til fulde opfyldt. Dyrehaven var en rigtig god oplevelse. Dyrehaven giver plads til at børnene selv er opsøgende og kan lege. Busturen var en stor oplevelse for de største vuggestuebørn. Det er godt at det er de største børn der kommer afsted sammen med Børnehaven og får en særlig oplevelse. Samtidig er det en god indkøring for de kommende børnehavebørn. Vuggestuen har været på rigtig mange småture på kryds og tværs af stuerne. 28

29 Næste år foregår plantedagen om eftermiddagen med bedsteforældre som planter sammen med børnene og os. Vi har afprøvet to modeller men foretrække dette. Vi brugte uderummet som værksted og fik pyntet vores fællesrum i forbindelse med plantedagen ligesom plantning af jordbær og tomater, som børnene har kunnet følge hele sommeren, vande og se resultatet af. I år fik vi også fremstillet en heks således at børnene kunne vænne sig til heksen på bålet til Sct. Hans. Selve arrangementet med bål, sang og vandmelon er med til at skabe et fællesskab vuggestue og børnehave imellem. Vi har i perioden arbejdet på den gode indkøring, med besøg på stuerne og legepladsen og således haft ekstra fokus. Vi har ligeledes i sommerperioden været mere sammen morgen og eftermiddag med børnehaven. Hvilket har haft en god virkning for de kommende børnehavebørn. Der er løbende blevet dokumenteret i forhold til de planlagte aktiviteter. Vi er bevidste omkring sproget og dets betydning. Vi har haft god dialog omkring aktiviteterne og børnene har givet udtryk for hændelser og oplevelser. De har været meget ivrige til at fortælle og sætte ord på alle oplevelserne. Børnene er blevet udfordret motorisk både på legepladsen, ture omkring vuggestuen og oplevelserne med naturen. 29

30 Modul 2 børnehaven Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode Maj-august ( dette modul starter når vores største børn overgår til SFO) Tovholdere Rikke, Trine M, Annette og Marianne. Overordnede mål Krop og bevægelse: Gennem bevægelse og fysisk leg udvikler barnet sin krops muskler, led og sanser og barnet lærer at mestre motoriske færdigheder. Samtidig stimuleres barnets øvrige læring og udvikling også gennem bevægelse, idet motorikken er fundamentet for både erfaring, viden, følelser, social adfærd og sprog. Gode motoriske færdigheder og en hverdag fyldt med leg og fysiske udfoldelser er således det redskab, hvormed barnet kan erobre sin verden. I vuggestuen starter den sensomotoriske udvikling ved at det lille barn lærer at bruge sin krop, ved at føle, røre, se og dufte. Vi vil give børnene kendskab til egen krop og dens funktioner. Vi vil arbejde med identitet og forståelse af kroppens indre- og ydre, bevægelsesmuligheder og sanselighed. Sund kost og levevis skal være i fokus. Børnene skal så vidt muligt være alderssvarende i deres kropslige udvikling. Konkrete delmål: (Med udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsniveau) Børnene skal lære at: Gøre brug af både fin- og grovmotorik Styrke deres balance og koordinationsevne Gøre brug af deres sanser Det er sjovt at bruge kroppen Turde prøve nye udfordringer Udvikle styrke, udholdenhed og bevægelighed 30

31 Overordnede mål Natur og naturfænomener: Børnene skal opleve og lære, hvordan naturen kan bruges til at lege, opleve og eksperimentere i. Naturen er også på legepladsen, i nærområdet, når man graver huller, kigger efter fugle, finder mariehøns mm. For de helt små gælder det først og fremmest om, at børnene får gode oplevelser ved at være udendørs og opleve at der er meget, der stimulerer nysgerrigheden og sanserne. Vores mål er, at børnene får en oplevelse af naturen og dens muligheder. Vi vil give børnene en forståelse af årstiderne og de naturfænomener der knytter sig til disse. Vi vil lære børnene at have respekt for naturen, som vi færdes i. Desuden vil vi gerne give børnene en indsigt i naturens mange dyr og planter. Konkrete delmål: ( med udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsniveau) Børnene skal lære at: Være nysgerrige på deres omverden, undersøge og stille spørgsmål til det de oplever i naturen. Kende dyr og planter. Værdsætte og passe på naturen. Holde naturen ren og pæn. Skelne mellem årstider og vejrfænomener. Opleve glæden ved sanselige oplevelser i naturen, samt bruge alle sanserne i naturen. 31

32 Metoder Vi skal afholde tre dage med Ol-lege. Vi arrangerer fælleslege på legepladsen eller nærmiljøet. Den sidste dag skal børnene opdeles i hold som gennemfører forskellige aktiviteter sammen med en voksen. Det afsluttes med præmieoverrækkelse. De aktiviteter som indgår i dagene skal være udfordrende men samtidig sjove for alle børn så de får lyst til at bruge kroppen og turde gøre i fællesskabet. Vi gør brug af vores ide kasser til legepladsen med materialer. De skal indgå både i aktiviteter om formiddagen og midt på dagen på legepladsen. Vi laver bål på legepladsen hvor vi tilbereder lidt let mad. Vi tager på småture og gør brug af nærmiljøet. Vi tager på Kronborg med madpakker. Her skal vi bruge den gode legeplads og aktivitetskasser. Alle børnehavebørn skal på skift i aldersopdelte grupper på tur med Naturvejleder. De største børn skal på besøg på Naturcentret og have aktivitet hvor Halfdan Rasmussens digt / dyr, planter indgår. De øvrige børn skal på skovtur i Teglstrup Hegn hvor naturvejlederen vil fortælle skovens historie med dyr og planter. Vi skal afsted til Dyrehaven med bus af to omgange. Børnene deles i to grupper som begge får samme oplevelse i dyrehaven. Vi spiser madpakker og leger på de store bakker. På vejen dertil går vi igennem Bakken, hvor der tales om oplevelser og vi besøger Pjerrots hus og Nissernes område. Vi afholder vores Plantedag og inden da har hvert barn fremstillet vimpel/ blomst eller lign. med navn til at sætte i deres plante.(dette gør vi stuevis). Vi planter sammen med børnene om formiddagen og afslutter dagen med fremvisning af vores flotte blomster for bedsteforældre og andre som henter børnene. Der er kaffe på legepladsen om eftermiddagen. 32

33 Børnene passer deres blomster henover sommeren. Vi holder Sct. Hans på børnehavens legeplads. Vi inviterer vuggestuen til bål/ sang samt vandmelon. Op til Sct Hans er der blevet fremstillet en heks. I forbindelse med nye børn fra vuggestuen til børnehaven skal vuggestuen og Børnehaven tænke indkøring ind i planlægningen. De nye børn skal se både stue og de kommende voksne/ børn. Vi dokumenterer vores aktiviteter på opslagstavler. På facebook, billeder, tegninger. Evaluerings- spørgsmål: Er der en rød tråd i vores planlægning? Ser vi at børnene stiller spørgsmål og er nysgerrige i forhold til nye oplevelser. Taler børnene om deres oplevelser. Får de nye ord. Er der engagement og lyst til at bruge kroppen i de nye udfordringer børnene stilles overfor. Udviser de glæde. Evalueringsresultat Vores Ol arrangement er en succes og i fin overensstemmelse med vores udviklingsmål. Både børn og voksne viser glæde ved at bevæge sig og ved at være en del af fællesskabet. Vores planlægning, hvor aktiviteterne er visualiseret er med til at inkludere vores børn med særlige behov. Optakt til Ol er også en succes, som med fordel kan blive en tradition. Der skabes en forventning og glæde og er en god måde at tilføre mere bevægelses aktivitet i hverdagen. Naturkasserne er gode at have som en mulighed men dagligdagen er for presset til at de kan bruges i dagligdagen. 33

34 Vores intention om at afholde båldage er ikke blevet realiseret på grund af for lidt personale. Vores skovture i små hold fungerede rigtig godt. Der var tid til nærvær og det var meget inspirerende med Naturvejleder Maibrit, som formåede at få børnene gjort interesseret og nysgerrige på naturen. Efter skovturene så vi at børnene havde større fokus på dyrene på legepladsen og selv gik i gang med at undersøge. vi fik ikke bearbejdet turene i grupperne efterfølgende, hvilket vi fremover skal være opmærksomme på. Dyrehaven er som altid en god oplevelse. Vi skal huske at begge ture fremover slutter med en lille is på Bakken. Dyrehaven giver plads også til at børnene selv er opsøgende og kan lege. Plantedagen fungerer og det er rigtig fint at alle bidrager til at vi skal have en fin legeplads over sommeren. Børnene er stolte og glade. De viser blomsterne frem både til forældre, bedsteforældre og børn i børnehaven. Fremover skal vi ikke planlægge at børnene selv producere hekse, da denne periode er fuld af aktiviteter. Sct. Hans med bål, sang og vandmelon skaber et fællesskab vuggestue og børnehave imellem. Vi har i perioden arbejdet på den gode indkøring, med besøg på stuerne og legepladsen og således haft ekstra fokus. Sommerferie planlægningen har fungeret fint. Vikardækningen har muliggjort at der har været rigtig mange gode oplevelser hen over sommeren. Der har været mulighed for at tage af sted med mindre børneantal. Nærvær og fordybelse i sommeren. Vi har gjort brug af kommunens kultur tilbud eks. Kronborg, Teknisk Museum, Øresundsakvariet og der har været ture til Strand, legepladser og vores nærmiljø. Vi har arbejdet med vores læringsmål og har til fulde opfyldt kravene i vores læreplansmodul. Vi har haft gang i rigtig mange ting og har nået meget, 34

35 samtidig med at vi har haft fokus på vores kerneopgaver. Nærvær og børnenes behov. Børnene har glæde af vores dokumentation fra vores ture og det er en god indgangsvinkel i forhold til dialog, børn/ børn, børn/forældre og Børn/personale. 35

36 Modul 3 I Vuggestuen. Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2015 Tovholdere Tanja, Ditte, Marianne R, Nini (Marianne) Overordnede mål Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier er en æstetisk læreproces hvor vi skal arbejde med barnets kulturelle udtryksformer. Vi vil have fokus på børnenes æstetiske og kreative sider ved at tilrettelægge skabende aktiviteter. Vi vil også give børnene diverse kulturelle oplevelser igennem f.eks. teater, bibliotek og museer. Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig viden om diverse kulturer og traditioner. Kulturelle udtryksformer for de yngste børn er dagligdagens tilbagevendende aktiviteter og traditioner, fx historiefortælling og højtlæsning, musik, dans og bevægelse samt at tegne, male og eksperimentere med enkle visuelle udtryksformer og materialer. Efterhånden som børnene bliver ældre og mere fortrolige med materialer og aktiviteter, der understøtter de kulturelle udtryksformer, skal de tilbydes at: Konkrete delmål Børnene skal lære/ opleve at: Udtrykke sig ved hjælp af forskellige kreative udtryksformer Bruge forskellige udfordrende materialer i deres skabende processer Udvise tolerance og nysgerrighed overfor forskelligheder. Få indblik i andre menneskers kulturelle baggrund og livsformer. 36

37 Opleve lokalmiljøets særpræg og kulturinstitutioner, som f.eks at tage på diverse kulturelle ture til teater, bibliotek og museer Fordybe sig og eksperimenterer. Deltage i forskellige aktiviteter, som indeholder musiske og æstetiske udtryksformer. Opleve årlige tilbagevendende traditioner og begivenheder. Overordnede mål: Sproglig kompetencer: Målet er at styrke det enkelte barns sproglige kompetencer, både verbalt, kropsligt og billedligt således at barnet kan anvende sproget som et værktøj i alle situationer. Sproget er generelt barnets redskab i dets tilgang til omverdenen. Sprog er nødvendigt når børn skal kommunikere med omverdenen. Det er vigtigt når barnet vil indgå i og vedligeholde sociale fællesskaber, og give udtryk for følelser, ønsker og meninger. Det gælder også når der skal udvikles lege og løses konflikter. Sproget tilegnes, når barnet oplever og afprøver det i flere forskellige kontekster. Aktiviteter der understøtter sproget, er baseret på målrettede metoder, der er en integreret del af den pædagogiske praksis. 0-3 års sprogudvikling: Pludren, afprøvning og tilegnelse af lyde og ord Enkeltstående ord som betegner genstande Ordforrådet udvides, og der skabes sammenhæng mellem ordene Forstå korte beskeder og agere ud fra det Spørge ind til benævnelse af genstande ( hvad er det?) og selv gentage Overbegreber fx bil som senere forfines til forskellige køretøjer med 4 hjul Små sætninger / fortæller fx om hvad barnet har oplevet Opmærksomhed på flertals- og nutidsbøjninger. 37

38 Konkrete delmål: Sproglig kompetencer: Børnene skal lære at: Sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger i hverdagen Blive gode til at tale, fortælle og tegne Bruge eget kropssprog samt kunne aflæse andres Bruge rim og remser samt sang og musik Metode I perioden vil vi gøre brug af Musikskolen. Alle børn skal igennem et forløb, hvor de bliver præsenteret for en musikoplevelse. Lytte, føle og mærke forskellige rytmeinstrumenter samt bevæge sig og lege til oplevelsen. Under forløbet tages foto som dokumentation. Disse bruges til en bog som fortæller historien om dengang vi havde musikforløb. Der tilføjes lille tekst. På stuerne vil der foregå Dialogisk læsning. Her fortælles i små grupper og der inddrages konkreter således at børnene både får udviklet sprog men også sprogforståelsen. Der udarbejdes vejledning til brug af alle voksne i vuggestuen. Bøgernes indhold bearbejdes. ( tegne, lege, male ). De voksne har ekstra fokus på deres sprog i samværet. eks. Benævner aktiviteter Du leger med den blå klods. Ved spørgsmål man ikke svarer ja eller nej til gøres brug af de ti understøttende sprogstrategier. Tur til Biblioteket på Abildgårdsvej. Sangkufferten inddrages til Samling. Kufferten suppleres op med nye konkreter der henviser til læste bøger, musikoplevelsen mm. Som fælles oplevelse laves dragetema: Der laves drager og det afsluttes med stor dragedag hvor alle er på græs 38

39 Evaluerings- spørgsmål og afprøver deres egne drager. Der afsluttes med lidt godt. Processen fotograferes og der fremstilles lille bog med enkel tekst. Ser vi en udvikling i forhold til børnenes nysgerrighed for nye oplevelser.? Får børnene udvidet deres sprogforståelse? Er der genkendelighed hos børnene efterfølgende. Eks kender sang/ musik fra forløbet eller taler med omkring bøger der er læst. Ser vi at børnene er begejstret / udviser glæde med læsning og dans? Opfordrer de selv til læsning? Evalueringsresultat Modulet bliver evalueret midt i december

40 Modul 3 Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2015 Tovholdere Charlotte, Lonnie, Jeanett. ( Marianne). Overordnede mål Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier er en æstetisk læreproces hvor vi skal arbejde med barnets kulturelle udtryksformer. Vi vil have fokus på børnenes æstetiske og kreative sider ved at tilrettelægge skabende aktiviteter. Vi vil også give børnene diverse kulturelle oplevelser igennem f.eks. teater, bibliotek og museer. Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig viden om diverse kulturer og traditioner. Kulturelle udtryksformer for de yngste børn er dagligdagens tilbagevendende aktiviteter og traditioner, fx historiefortælling og højtlæsning, musik, dans og bevægelse samt at tegne, male og eksperimentere med enkle visuelle udtryksformer og materialer. Efterhånden som børnene bliver ældre og mere fortrolige med materialer og aktiviteter, der understøtter de kulturelle udtryksformer, skal de tilbydes at: Konkrete delmål Børnene skal lære/ opleve at: Udtrykke sig ved hjælp af forskellige kreative udtryksformer Bruge forskellige udfordrende materialer i deres skabende processer Udvise tolerance og nysgerrighed overfor forskelligheder. Få indblik i andre menneskers kulturelle baggrund og livsformer. Opleve lokalmiljøets særpræg og kulturinstitutioner, som f.eks at tage på diverse kulturelle ture 40

41 til teater, bibliotek og museer Fordybe sig og eksperimenterer. Deltage i forskellige aktiviteter, som indeholder musiske og æstetiske udtryksformer. Opleve årlige tilbagevendende traditioner og begivenheder. Overordnede mål: Sproglig kompetencer: Målet er at styrke det enkelte barns sproglige kompetencer, både verbalt, kropsligt og billedligt således at barnet kan anvende sproget som et værktøj i alle situationer. Sproget er generelt barnets redskab i dets tilgang til omverdenen. Sprog er nødvendigt når børn skal kommunikere med omverdenen. Det er vigtigt når barnet vil indgå i og vedligeholde sociale fællesskaber, og give udtryk for følelser, ønsker og meninger. Det gælder også når der skal udvikles lege og løses konflikter. Sproget tilegnes, når barnet oplever og afprøver det i flere forskellige kontekster. Aktiviteter der understøtter sproget, er baseret på målrettede metoder, der er en integreret del af den pædagogiske praksis. 0-3 års sprogudvikling: Pludren, afprøvning og tilegnelse af lyde og ord Enkeltstående ord som betegner genstande Ordforrådet udvides, og der skabes sammenhæng mellem ordene Forstå korte beskeder og agere ud fra det Spørge ind til benævnelse af genstande ( hvad er det?) og selv gentage Overbegreber fx bil som senere forfines til forskellige køretøjer med 4 hjul Små sætninger / fortæller fx om hvad barnet har oplevet Opmærksomhed på flertals- og nutidsbøjninger. 41