Urafstemning Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed ISBN Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Transkript

1 Urafstemning 2011

2 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed ISBN Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Urafstemning 2011

4 Spor for fremtiden Sundhedskartellet har indgået ny overenskomst, og under de givne omstændigheder har vi fået et godt resultat. Siden finanskrisens indtog har vi vidst, at den økonomiske krise og de stramme offentlige budgetter ville gøre OK 11 til et anderledes forlig. Vi er gået til disse forhandlinger med både realistiske og kreative målsætninger. Vi har ikke kunnet aftale store lønstigninger, men har alligevel sikret reallønnen i anden del af perioden, og vi har skabt gode rammer for at udvikle vores faglighed og professioner. Vi har fortsat et mål om ligeløn for Sundhedskartellets grupper. På grund af den økonomiske situation vidste vi, at der denne gang ikke ville være penge til at lukke løngabet. Derfor har vi bredt vores ligelønsindsats ud, så den også omfatter ligestilling. Mere ligestilling fører nemlig også til ligeløn. En af de store udfordringer ved en forhandling som denne er at sikre, at situationen ikke bliver udnyttet til at skabe forringelser. Vi kan konstatere at der ikke er sket forringelser i stedet har vi lagt spor for fremtiden. I denne pjece giver vi dig et overblik over de forskellige forbedringer, som vi har skabt, og som gælder for de næste to år, hvis I stemmer ja. 4

5 Jeg synes, vi har opnået det bedst mulige resultat med mest muligt til alle, og det samme gør Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg. Derfor anbefaler vi, at du stemmer ja ved denne urafstemning. Hvis du vil vide mere: Du kan læse mere og finde de færdige aftaler og protokollater for OK11 på Med venlig hilsen Grete Christensen Formand 5

6 Løn til hele livet Lønstigninger i regioner og kommuner Vi har aftalt en 2-årig overenskomstperiode, hvor lønnen ikke ændres i Til gengæld stiger den med næsten 3 pct. i Når lønnen ikke stiger det første år, skyldes det, at vi havde en gæld fra sidste overenskomst på 1,7 pct. i regionerne og 1,84 pct. i kommunerne. Den opstod, fordi reguleringsordningen gav et negativt resultat i 2010, og vi aftalte med arbejdsgiverne, at ingen skulle sættes ned i løn. Gælden skulle således først betales, inden vi kunne begynde at aftale forbedringer. Lønstigninger Regioner Kommuner 1. januar 2012* 2,14 pct. 2,09 pct. 1. oktober 2012* 0,85 pct. 0,84 pct. * Inklusiv skøn fra reguleringsordningen Lønforbedringerne betyder, at købekraften for Sundhedskartellets grupper er sikret i Det gælder både ledere og ikke-ledere. Særydelser forhøjes i kommuner og regioner De særydelser, der er en procentdel af lønnen (bl.a. nattillægget og weekendtillægget), stiger også i perioden, da de som procenttillæg stiger i takt med lønnen. 6

7 Reguleringsordningen Reguleringsordningen er justeret ganske lidt og har fortsat til formål at sikre, at lønningerne i den private og den kommunale/regionale sektor følges ad. ATP-pension Indbetalingen til ATP-pensionen forhøjes den 1. januar 2012 fra 1728 kr. til 2073 kr. pr. år. Det gælder for økonomaer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der løftes til sats C. Ernæringsassistenterne blev løftet til sats A ved OK08. Frivillig indbetaling af pension Fra 2012 har alle ret til at foretage en højere frivillig pensionsindbetaling af deres løn, hvad enten der er tale om en kortere eller længere periode. Lokal løndannelse Denne gang har hverken vi eller arbejdsgiverne ønsket at afsætte penge til de lokale forhandlinger. Det er fortsat udgangspunktet, at der skal forhandles lokale tillæg mindst én gang om året. Det vil sige, at den lokale løndannelse kører videre som hidtil, men at der ikke er afsat nye overenskomstmidler. I lighed med tidligere er der ikke noget loft over hvor mange penge, der kan bruges til tillæg. Det er op til en forhandling mellem leder og tillidsrepræsentant. Atypiske stillinger Sundhedskartellet har haft et højt prioriteret krav om, at de faglige karriereveje skal være tydeligere for de social- og sundhedsprofessionelle. Derfor har vi som noget nyt aftalt, at for de stillinger, hvor der er enighed om, at de skiller sig ud ved at være atypiske, skal den samlede løn inklusiv pension aftales lokalt i regionerne. I kommunerne er der også mulighed for at skabe synlighed omkring de atypiske stillinger, og der er aftalt en særlig grundløn, med mulighed for supplerende tillæg. Atypiske stillinger kan f.eks. være konsulent- og kvalitetssikringsstillinger, forskerstillinger eller stillinger, der dækker bredt og tværgående. 7

8 Det gode arbejdsliv Varslingstillæg i regionerne forhøjes Med virkning fra forhøjes satsen for inddragelse af fridøgn fra 375,82 kr. til 388,55 kr. (niveau ). 1. maj og Grundlovsdag i regionerne På det regionale område er det aftalt, at de nuværende to halve fridage 1. maj og Grundlovsdag fremover samles til en hel fridag, således at 1. maj som udgangspunkt bliver en hel fridag og Grundlovsdag bliver en almindelig arbejdsdag (se faktaboks). Der vil fortsat være mulighed for at indgå lokale aftaler, der f.eks. gør Grundlovsdag til en hel fridag. 1. maj og Grundlovsdag Før 2012: Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges, 1. maj og Grundlovsdag fra kl. 12. til kl. 24. Ansatte, der har effektiv tjeneste i førnævnte tidsrum, honoreres efter bestemmelserne, der gælder for tjeneste på søndage. Efter 2012: Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed 1. maj fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24. Ansatte, der har effektiv tjeneste i førnævnte tidsrum, honoreres efter bestemmelserne, der gælder for tjeneste på søndage. Grundlovsdag bliver en almindelig arbejdsdag. 8

9 Fremtidens behov for arbejdskraft Sundhedskartellet, Danske Regioner, FOA og KTO skal sammen kortlægge omfanget af deltidsbeskæftigelse, så der også i fremtiden er den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Udgangspunktet om at sikre den fremtidige arbejdskraft er også afsættet for et projekt i kommunerne. Her skal vi undersøge forskellige veje til, at medarbejderne får flere timer, så borgerne i kommunernes ældre- og sundhedsområde i højere grad får glæde af de samme medarbejderes kompetencer. Seniorordningen gøres permanent På det regionale område har alle ansatte fra det år, de fylder 60 år, ret til en bonus. Bonussen kan også konverteres til seniordage på følgende vis: Som 60-årig svarer bonussen til 0,8 pct. af sædvanlig løn eller 2 seniordage. Som 61-årig svarer bonussen til 1,2 pct. af sædvanlig løn eller 3 seniordage. Som 62-årig eller derover svarer bonussen til 1,6 pct. af sædvanlig løn eller 4 seniordage. Udover seniordage kan bonussen konverteres til ekstra pension eller kompetenceudvikling. På det kommunale område har alle ansatte fra og med 60 år også adgang til en seniorordning. Her er ordningen knyttet til seniordage, men der er mulighed for at konvertere dagene til bonus eller pension: Som 60-årig har du ret til 2 seniordage. Som 61-årig har du ret til 3 seniordage. Som 62-årig og derover har du ret til 4 seniordage. 9

10 Arbejdsmiljø og trivsel Vil du ændre dit valg? Hvis du på det regionale område ønsker seniorordningen som andet end bonus, skal du give din arbejdsgiver besked herom. Du skal give ny besked hvert år inden 1. oktober. Hvis du på det kommunale område ønsker seniorordningen som andet end dage, skal du give din arbejdsgiver besked herom inden 1. oktober. Hvis du senere ønsker at ændre dit valg, skal du igen give besked. Tillæg til arbejdsmiljørepræsentanter I kommunerne kan der fremover gives et tillæg til arbejdsmiljørepræsentanterne for at varetage funktionen. I regionerne skal arbejdsmiljørepræsentanterne fremover have et tillæg for at varetage arbejdsmiljørepræsentantfunktionen. I både kommuner og regioner gælder det, at den konkrete størrelse på tillægget aftales lokalt. Styrket arbejdsmiljø Der er desuden enighed om, at der skal sættes et større fokus på arbejdsmiljøet i regionerne. Derfor gøres det klart i MED-håndbogen, at arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejde fremover skal være en del af drøftelserne på alle niveauer. I både regioner og kommuner implementeres den nye arbejdsmiljølov. 10

11 Forbedringer for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter I kommunerne er der aftalt forbedret opsigelsesvarsel for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i forbindelse med arbejdsmangel. Alle har nu som minimum et opsigelsesvarsel på 6 måneder. På det regionale område skal man sikre, at tillidsrepræsentanterne har mulighed for kompetenceudvikling. Både som nu, i form af efter- og videreuddannelse og faglig ajourføring, og ved at skabe en tilpasset opgavesammensætning, der kan løses samtidig med TR-hvervet. 11

12 Faglig og professionsrettet udvikling Midler til udvikling og forskning i regionerne Sundhedskartellet og Danske Regioner er enige om, at høj professionel standard og en stærk faglighed er nødvendig for, at patienterne får høj kvalitet og patient-sikkerhed. Det forudsætter blandt andet, at de sundhedsprofessionelle får mulighed for kompetenceudvikling, at der hele tiden udvikles ny forskning og viden, samt at der er en stærk sundhedsfaglig ledelse. For at understøtte denne tænkning er der som noget nyt etableret en pulje på ca. 12 mio. kr., hvorfra der kan søges midler til udviklings- og forskningsprojekter inden for Sundhedskartellets professionsområde. Kliniske retningslinjer i kommunerne Siden strukturreformen har kommunerne fået stadig flere opgaver på social- og sundhedsområdet. Når man skal give borgerne den bedst mulige sundhed, forudsætter det, at man kender effekten af den indsats, man igangsætter. Det kræver solid faglig viden og kompetencer støttet af kliniske retningslinjer, så den enkelte borger får det rette tilbud. På den baggrund vil Sundhedskartellet og kommunerne afdække behovet for kliniske retningslinjer i kommunerne og afprøve, hvordan man får retningslinjerne til at virke i praksis. 12

13 Ligestilling Sundhedskartellet havde stillet nogle markante ligestillingskrav, og det lykkedes at overbevise arbejdsgiverne om, at vi i fællesskab skal have fokus på ligestilling. Vi er derfor enige om at følge op på Lønkommissionens redegørelse og undersøge, hvorfor arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, og hvad der kan gøres for at mindske den skarpe kønsopdeling. I regionerne vil arbejdet være koncentreret om, hvorfor mænd og kvinder vælger bestemte typer job og fag, og hvilken betydning det har for deres ansættelsesvilkår. Vi vil også undersøge forhold af betydning for en mere ligelig ledelsesrekruttering. Det viste Lønkommissionen Lønkommissionens redegørelse viser, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. Mere end 70 pct. af de offentligt ansatte er kvinder, mens det stort set er omvendt i den private sektor, hvor tæt på 65 pct. er mænd. Kvinder arbejder inden for omsorgsrelaterede fag, mens mænd arbejder med teknik. Lønkommissionen viser også, at den væsentligste årsag til uligeløn i dagens Danmark er, at de fag, hvor der er mange kvinder, aflønnes meget lavere end de fag, hvor der er mange mænd selvom de har samme uddannelsesniveau, ansvar og kompetence. I kommunerne vil fokus være på de forskelle, der er inden for samme job og fag. 13

14 Øvrige forbedringer En for alle alle for en For at styrke sammenholdet og fællesskabet har vi i Sundhedskartellet fået fælles kommunal overenskomst - som det dog ikke lykkedes at få tandplejerne med i, og de fortsætter med egen overenskomst. Den nye fælles overenskomst er udvidet, så kliniske diætister, ernæringshjælpere og -elever nu er med i denne overenskomst. Vi har kæmpet for at få jordemødre og farmakonomer dækket af den samme overenskomst. Men desværre kunne vi ikke blive enige med arbejdsgiverne. Vi har allerede en fælles overenskomst for hovedparten af Sundhedskartellets ledere. I regionerne lykkedes det at få de ledende tandplejere med i Sundhedskartellets lederoverenskomst. Væksthus for ledelse Ved OK 11 er Sundhedskartellet formelt indtrådt i Væksthus for ledelse. Væksthuset fremmer bl.a. ny viden om ledelse og hjælper ledere med at blive bedre ledere. 14

15

16 Nørre Voldgade København K Tlf SUNDHEDSKARTELLET Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Telefon Telefax shk@sundhedskartellet.dk Grafisk Enhed