Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse

Transkript

1 Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Tid og sted: Torsdag den 20. november 2014 fra kl. 10:00-15:00 i Spinderihallerne, Spinderigade 11G (hovedindgangen), 7100 Vejle Dagsorden: 1) Velkommen og introduktion til dagens program 2) Vejle Kommune: Oplæg om deres arbejde med at modtage flygtninge og om udarbejdelse af integrationsplaner. 3) Jammerbugt Kommune: Oplæg om deres erfaring med organiseringen af indsatsen omkring modtagelse af flygtninge og integrationsindsatsen generelt. 4) KL: Oplæg om FUTURA et projekt om ægtefælleforsørgede. Præsentation af resultater af projektsamarbejde med fire kommuner. 5) MESU: Helbredsundersøgelser af nyankomne indvandrere: En perspektivering af behov og organisering. 6) Ankestyrelsen: Seneste udvikling på Regeringens Integrationsbarometer samt igangværende analyser på integrationsområdet. 7) Afrunding og input til næste netværksmøde. Deltagere: Ankestyrelsen, Esbjerg Kommune, Faxe Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg- Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Hedensted Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Horsens Kommune, Jammerbugt Kommune, Kolding Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Mariager Kommune, Morsø Kommune, Næstved Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Roskilde Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Struer Kommune, Stevns Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KL. Ad. 1. Velkommen og introduktion til dagens program. Nille Bregenov-Pedersen bød velkommen og præsenterede arbejdet i Analyseenheden i Ankestyrelsen. Enheden arbejder med statistik og analyser på social-, børne-, ligestillings- og integrationsområdet. Netværket om effektmåling og effektstyring af integrationsindsatsen har eksisteret siden 2009 med møder hvert halve år og med skiftende temaer. På grund af ekstra stort deltagerantal til dagens netværksmøde blev en præsentationsrunde sprunget over, men der blev opfordret til at hilse på hinanden ved bordene og i pauserne. Side 1 af 5

2 Ad. 2. Vejle Kommune: Oplæg om deres arbejde med at modtage flygtninge og om udarbejdelse af integrationsplaner. V. Connie Nør Larsen, Integrationskonsulent, Vejle Kommune. (Slides vedlagt) Vejle Kommune har et tæt samarbejde med asylcentret. Inden tilflytning til Vejle Kommune besøger kommunen den pågældende borger eller familie på asylcentret for at forberede dem på modtagelsen. Ved flytningen bliver den eller de pågældende budt velkommen med blomster, så de føler sig velkomne, og der bliver tilbudt hjælp med etablering efter behov. En sagsbehandler kommer forbi tre gange i løbet af de første 14 dage. Integrationsprogrammet og integrationsplanen skal tilbydes og laves inden en måned. Fra dag 1 skal borgerne i gang med danskundervisning, og efter tre uger bliver de så placeret på danskuddannelse efter niveau. Derefter bliver der udarbejdet en plan sammen med borgeren ift. en vellykket integration. I Vejle Kommune er der forskellige beskæftigelsesrettede tilbud, og kommunen har god erfaring med at skaffe praktikpladser. Der er forskellige branchepakkeforløb, hvor kommunen ved, at der er gode jobmuligheder. Vejle Kommune nævner i den forbindelse, at det er vigtigt, at der ikke er ophold i forløbene, så processen går i stå. En god integrationsplan omhandler også hele familien. Der må ikke dukke overraskelser op, der kan sætte borgeren tilbage. Endelig skal der være tillid mellem parterne. Efter oplægget fra Vejle Kommune blev der stillet en række spørgsmål fra netværksdeltagerne til den konkrete organisering af indsatsen i kommunen. På den opfordring sender Vejle Kommune et organisationsdiagram samt deres håndbog til den gode modtagelse, som bliver sendt ud sammen med referatet. Nille Bregenov-Pedersen fra Ankestyrelsen spurgte om, hvordan Vejle Kommune så går ind og måler på, om deres indsatser virker. Vejle Kommune følger op på deres resultattilskud, som er godt, da de har fået flere i arbejde. Derudover evaluerer de løbende på, hvad der fungerer, og om der er noget, der kunne gøres bedre. Bliver de nye borgere opkvalificeret, og der må ikke være borgere, der bliver sat til at vente! Ad. 3. Jammerbugt Kommune: Oplæg om deres erfaring med organiseringen af indsatsen omkring modtagelse af flygtninge og integrationsindsatsen generelt. V. Benedicte Nørskou Overgaard, Integrationschef, Jammerbugt Kommune. (Slides vedlagt) De fleste nye borgere, der er kommet til Jammerbugt Kommune, har indtil i år været kvoteflygtninge fra flygtningelejre. Jammerbugt Kommune har skabt et stort netværk heri indgår en række borgere, der på frivillig basis står klar til at tage imod og hjælper nye borgere med at finde sig til rette i kommunen. Når mænd med familie i hjemlandet kommer til Danmark alene, søger Jammerbugt Kommune så vidt muligt at placere dem i en bolig, hvor der også er plads til familien. Det gøres for at undgå for Side 2 af 5

3 mange flytninger. Sagsbehandlingstiden i Danmark er ikke lang, og således kommer familien typisk til allerede 6-10 måneder efter, at ansøgningen er indgivet. I Jammerbugt Kommune har man under Jobcenter Integration en særskilt socialafdeling med i alt 20 medarbejdere, heraf en boligmedarbejder, to familiekonsulenter samt undervisere og tolke. Afdelingen er inddelt i en voksenafdeling og en ungeafdeling. Hele teamet sidder således i samme hus, og vidensdeling og erfaringsudveksling sker uden store problemer. Dette sikrer også et tværfagligt samarbejde, og at de nye borgere bliver hurtigere hjulpet, end hvis teamet var fordelt ud på flere huse/adresser. Jammerbugt Kommune lægger vægt på, at indsatsen skal finde sted på alle områder. Derfor tilbydes borgeren en snak om kost, motion, sundhed og uddannelse inden praktikforløbet startes op. Samtidig bliver de nye borgere spurgt, om de vil møde en frivillig borger, der kan hjælpe med mange praktiske ting og samtidig hjælpe med at skabe et socialt netværk. Når en person eller familie ankommer, begynder indsatsen så hurtigt som muligt. Undervisningen fordeles ud på alle ugens dage, undtagen tirsdag, som er reserveret til almen dannelse. Når undervisningen er kommet godt i gang, begyndes jobplanlægning /praktiktilbud. På baggrund af de nytilkomnes uddannelsesmæssige baggrund prøver jobkonsulenter fra Jammerbugt Kommune at matche et job efter deres kvalifikationer. Det er ikke alle praktikker, der fører til job eller løntilskud, men det er formålet, og det lykkes ofte. Jobcenteret har et godt netværk, så det er nemt at skabe praktikpladser. De nye borgere kan henvende sig i Jobcenter Integration de første tre år, hvorefter de går videre til det almindelige jobcenter. I forhold til samarbejde med uddannelsesinstitutionerne har Ungeafdelingen en uddannelsesafdeling på uddannelsesinstitutionerne og har således et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Herfra bliver brobygningsforløb tilrettelagt i samarbejde med den enkelte borger. Efter oplægget fra Jammerbugt Kommune spurgte Nille Bregenov-Pedersen fra Ankestyrelsen, hvordan kommunen går ind og følger op på, om indsatserne virker. Benedicte Nørskou Overgaard fortalte, at de følger op på kontrakten hver 3. måned, og derudover skal borgerne melde ind hver dag for at modtage deres ydelse. Kommunen har endelig også deres resultatkontrakter. Skanderborg Kommune fortalte, at de via et spørgeskema til borgerne får vurderinger, som så bliver indpasset i integrationsprogrammet. Resultaterne indtil videre har vist, at det er vigtigt med en permanent bolig fra start, så der er en fast basis. Derudover vil borgerne gerne have flere muligheder for at vælge selv, men det er svært at få til at fungere i virkeligheden. Mariagerfjord Kommune nævnte en udfordring med at lave cpr-numre, så det er klart til borgerne, når de kommer. Derudover er det også meget svært at oprette bankkonti til borgerne. Side 3 af 5

4 På baggrund af disse bemærkninger blev der diskuteret forskellige erfaringer med at få lavet cprnumre klar. Lovgivningen virker ikke helt klar, og den bliver implementeret på forskellig vis i kommunerne. En anden udfordring ved modtagelsen, som flere kommuner fremhævede, er, at det er meget få oplysninger, de modtager om den enkelte borger fra Udlændingestyrelsen. I den forbindelse opfordrede KL kommunerne til at indsende et par eksempler på mangelfulde samtaleskemaer, så KL kan tage det med videre i deres arbejde. Ad. 4. KL: Oplæg om FUTURA et projekt om ægtefælleforsørgede. Præsentation af resultater af projektsamarbejde med fire kommuner. V. Sara Glahder Lindberg, KL. (Slides vedlagt) Projekt FUTURA var en del af fire-partsaftalen og støttet af midler fra Beskæftigelsesministeriet. Projektet foregik fra august 2011 til marts 2014 i samarbejde med hhv. Frederiksberg, Frederikshavn, Hillerød og Vejle Kommuner. Formålet var at styrke indsatsen for ægtefælleforsørgede. På baggrund af erfaringerne af projektet er der blevet opstillet fem anbefalinger til indsatsen: 1) Invester i en indsats for ægtefælleforsørgede det kan betale sig, også økonomisk. 2) Udvikl en behovsbestemt indsats. 3) Kend din målgruppe og skab tillid. Skab en klar forventningsafstemning og få hjælp af borgere, som allerede har en relation til målgruppen. 4) Konstruer det gode tilbud: Eks. via en grundig førstegangssamtale visiteres til jobklub, hvorefter der kan laves en virksomhedsrettet indsats. 5) Samarbejd om indsatsen koordination og tværgående indsatser virker. Projektet havde gode effekter, men det blev også fremhævet, at det er ressourcekrævende at have en opsøgende indsats. Endelig er det også vigtigt at huske på, at borgerne skal være gode til at udbygge deres jobsøgning og ikke kun søge drømmejobbet, selvom man kommer med en god uddannelse. KL har ifm. med projektet fået lavet en økonomisk beregningsmodel, som ligger på KL s hjemmeside kl.dk/futura. Modellen kan beregne kommunens økonomiske gevinster af et beskæftigelsesfagligt tilbud til ægtefælleforsørgede. Side 4 af 5

5 Ad. 5. MESU: Helbredsundersøgelser af nyankomne indvandrere: En perspektivering af behov og organisering. V. Ph.d.-studerende Hanne Winther Frederiksen, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, København Universitet. (Slides vedlagt) Hanne præsenterede i sit oplæg forskellige perspektiver på sundhed blandt flygtninge og nyankomne. Formålet med en helbredsmæssig vurdering er, at oplysninger om helbredstilstand kan indgå i planlægningen i den kommunale integrationsindsats og i den videre sundhedsmæssige behandling. Ved at fremlægge resultater fra forskellige undersøgelser viste Hanne, at der er nogle udfordringer for flygtninge og nyankomne i sundhedsvæsenet. Det gælder blandt andet de emner, der bliver berørt i forbindelse med sundhed i integrationsprogrammet. Det blev dog også bemærket, at man faktisk ikke ved særlig meget om, hvordan de virker, da der ikke bliver lavet opfølgning, herunder både på hvad borgerne bliver undersøgt for, om de henvises videre, og endelig hvordan tilstanden er på længere sigt. I forhold til helbredsattest blev det ved den efterfølgende spørgerunde bemærket, at attestens beskrivelse er meget bred, og at der derfor er forskel på de vurderinger, som kommunerne modtager fra lægerne. KL kunne oplyse, at der er et arbejde i gang med at udarbejde en ny attest. Ad. 6. Ankestyrelsen: Seneste udvikling på Regeringens Integrationsbarometer samt igangværende analyser på integrationsområdet. V. Natalia Kjær, Ankestyrelsen. Natalia fortalte om den seneste udvikling på integrationsbarometret, herunder om det nye sammenligningsmodul. Modulet giver mulighed for, at kommunerne kan sammenligne sig med andre kommuner på seks af de ni mål i barometret. Derudover fortalte Natalia, at Data og Analyse i Ankestyrelsen løbende laver analyser på integrationsområdet, hvor flere af dem bliver til artikler i Ankestyrelsens og hele Socialministeriets nyhedsbrev Tal og Tendenser. I den forbindelse blev der opfordret til at tilmelde sig nyhedsbrevet. Natalia fortalte også, at man er meget velkommen til at kontakte Analyseenheden, hvis der er tal på integrationsområdet, man ønsker, så kan det være, at enheden kan hjælpe. Man må også meget gerne kontakte Analyseenheden, hvis der er ønsker til en bestemt analyse på integrationsområdet. I den forbindelse nævnte Nille Bregenov-Pedersen, at Ankestyrelsen også får andre til at lave analyser, f.eks. har KORA lavet en række benchmarkinganalyser af kommunernes integrationsindsats på hhv. beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Disse ligger tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside ast.dk. Ad. 7. Afrunding. Nille Bregenov-Pedersen takkede for et godt netværksmøde og nævnte, at næste netværksmøde bliver afholdt i maj eller juni Idéer til tema for netværksmøder modtages gerne. Side 5 af 5