Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012"

Anne Jørgensen
8 år siden
Visninger:

1 Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d Indledning Det er en glæde for Danmarks Forskningsningsbiblioteksforening at være partner med Danmarks Biblioteksforening og de andre biblioteksforeninger i Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker. Hvorfor er det vigtigt at tænke fremtiden? Det er fordi, at fremtiden står på skuldrene af nuet. Det er os, det er os selv, der bærer den, og det er vore handlinger, der på en måde er fremtidens skæbne. På biblioteksområdet er en æra ved at gå til ende. Gutenbergbiblioteket, som blev bygget op om det trykte medie, var kulturbærende i 500 år. Og det er nu faldet i vores lod at skabe efterfølgerbiblioteket, den digitale tidsalders bibliotek. Udgangspunktet for denne skabende aktivitet er som altid de udfordringer, vi står over for. Og hvad er det så for udfordringer, som vi fra fag- og forskningsbibliotekssiden står over for? 1

2 2. E-bogen Den vigtigste udfordring på vores område er i disse år e-bogen. Hovedproblemet er i denne sammenhæng: hvem er det, der kommer til at levere e-bøger til det læsende publikum? Er det bibliotekerne hjulpet af distributørsystemer som Overdrive og 3-M? Eller bliver det andre parter: f.eks. distributørsystemerne selv - uden om bibliotekerne? Eller bliver det bogforlagene, som væbnet med ophavsrettens stærke våben går direkte til læserne, uden om både distributørsystemer og biblioteker? Eller bliver det forfatterne, der går ind i selvpublicering, og henvender sig direkte til læserne uden om alle formidlingsled? Det er ærligt talt svært at spå om retningen, men det er ikke svært at spå om hastigheden. I december måned sagde 17% af de voksne amerikanere, at de havde læst en e-bog i løbet af det sidste år. Bare to måneder senere var tallet steget til 21%. Så det kommer til at gå ret hurtigt. Også de amerikanske biblioteker er ret godt med. 82% af folkebibliotekerne derovre tilbyder nu e-bøger, og 66% rapporterer om dramatiske stigninger i udlånet. Af forskningsbibliotekerne tilbyder 95% e-bøger til lånerne, der ventes betydelige stigninger i benyttelsen, og om 5 år vil 20% af boganskaffelsesbudgettet gå til e-bøger. Herhjemme har Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice, KUBIS, taget et kvantespring ind i e-bogsalderen. Sidste år steg antallet antallet af downloads fra bibliotekets kommercielle digitale fagbøger i fra til Og biblioteket har i år besluttet, at det på det natur- og sundsvidenskabelige område stort set kun køber e-bøger. Dette indebærer, at 2

3 40% af bogbudgettet idag anvendes til e-bøger amerikanerne kan sådan set gå hjem og lægge sig med deres 20%. KUBIS møder iøvrigt en ret positiv holdning hos forlagene, men det er tydeligt, at disse selv er usikre på, hvordan de skal bevæge sig frem på dette område. 3

4 3. Besparelser En anden stor udfordring er de besparelser, som de danske fag- og forskningsbiblioteker er pålagt i disse år. De er næppe et problem, der med tiden vil gå væk, og der er ingen tegn på, at regeringsskiftet vil sende mildere økonomiske vinde ind over fag- og forskningsbibliotekerne. Disse må nok indstille sig på, at deres fremtidige økonomiske niveau vil være permanent lavere end det tidligere. Og det så meget lavere, at vi ikke kan rationalisere os ud af det. Vi vil være nødt til at prioritere og fravælge! Den store udfordring for forskningsbibliotekerne i denne sammenhæng består i at gennemføre besparelser strategisk, således at de har sigte på det fremtidige forskningsbibliotek, så vi gerne vil forme det. 4. Prisstigninger på e-ressourcer En tredje udfordring er prisstigningerne på e-ressourcer. For en del biblioteker er den virkelige økonomiske krise faktisk ikke de nedskæringer, der gennemføres i disse år, men de løbende prisstigninger på e- ressourcer, der kun delvis udlignes gennem den statslige prisregulering. Det kan være svært for bibliotekerne, især fra små områder som Danmark, at påvirke de store internationale forlags prispolitik således som det for nyligt er sket i England. 4

5 Men det vil utvivlsomt hjælpe, at forskerne selv nu er ved at få øjnene op for urimeligheden i, at de giver deres forskningsarbejder gratis til forlagene, og så skal købe dem tilbage via tidsskriftabonnementer i meget dyre domme. Der er således for nylig iværksat et forskerboykot af Elsevier, som på et par måneder har samlet mere end underskrifter fra hele verden. Og i går blev det meddelt, at den akademiske følgegruppe ved Harvard Universitetsbibliotek har sendt et brev til forskerne ved universitetet, hvor man gør opmærksom på konsekvenserne af de store prisstigninger på e-litteratur og opfordrer til at publicere i Open Access-tidsskrifter. Det er nu tilladt at håbe, at forskerne selv kan gennemtvinge en bæredygtig prisudvikling for den digitale fag- og forskningslitteratur. 5. Forskningsbibliotekernes position i moderinstitutionen Den sidste udfordring, jeg skal nævne idag, drejer sig om forskningsbibliotekernes position i moderinstitutionen. Den tid er forbi, da rektorer med fugtige øjne kaldte biblioteket for universitetets hjerte eller rygrad, og de er sandelig også ved at finde ud af, at de ikke længere behøver at bruge store penge på at bygge katedraler til deres bøger. Vore kernefunktioner har vi stadig, men billedet er uklart for så vidt angår vore forsøg på at overtage beslægtede opgaver i forlængelse af kernefunktionerne, f.eks. forskningsregistrering, eller andre serviceopgaver, der klart ligger uden for normaldefinitionen af en biblioteksaktivitet. Det er f.eks. varetagelse af konferencesystemer eller af universitetets IT-funktion: vil sådanne udviklinger være bæredygtige udvidelser af bibliotekskonceptet, eller vil det vise sig at være biblioteksmæssige blindgyder. Og selv kernefunktioner som varetagelse af et studiemiljø for de studerende kan udvikle sig omvendt af vore traditionelle forestillinger: vore bestræbelser på at 5

6 udvikle studiemiljø i biblioteket, vil muligvis blive afløst af en fase, hvor der i stedet bliver bibliotek i studiemiljøet, og hvor biblioteket vil spille sammen med en række andre studenterservices. Interessant nok kunne man omforme dette til et spørgsmål til folkebibliotekerne: skal der være borgerservice I folkebiblioteket, eller skal der være folkebibliotek I borgerservice? Under alle omstændigheder kan det med rimelighed konkluderes, at de konstruktioner, hvor biblioteket går ud over sine kernefunktioner, ikke synes at være robuste, men er ret påvirkelige af skiftende politiske, økonomiske og personlige forhold ved universitetet i øvrigt. Det var noget om vore udfordringer. Det bliver spændende at se, hvilke svar på udfordringerne, som Tænketanksprojektet vil bidrage med. Held og lykke 6

Relaterede dokumenter

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes