Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst"

Sven Lund
8 år siden
Visninger:

1 Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion, kroniske smerter, stivhed, hævelser og træthed 1,2. RA rammer ofte led i hænder og vriste, men kan også angribe albuer, skuldre, nakke, knæ, hofter, fødder og ankler og leder til en forværring af det daglige liv gennem begrænset bevægelsesfrihed og dårlig ledfunktion 1,33. RA er en systemisk sygdom, hvilket betyder, at sygdommens udvikling kan påvirke hele kroppen og de indre organer 1. Årsagen til RA er ukendt 1. Man kender dog til mange af de mekanismer, der ligger til grund for selve inflammationen ved RA. RA opstår, når hvide blodceller samles i leddene og udgiver cytokiner (signalmolekyler), hvilket leder til inflammation. Disse signalmolekyler hæfter sig til den tynde synovialmembran og forårsager smerter, opsvulmede led og leddestruktion 4. RA er en livslang sygdom 3, og på trods af at der ikke findes en helbredelse, kan tidlig diagnose og behandling udskyde sygdommens forværring i mange år. Prævalens og forekomst RA rammer op til 1 pct. af verdens befolkning 5. I Europa er mere end 2,9 mio. mennesker ramt af sygdommen 6. I Danmark lider ca mennesker af RA 16. Sygdommen er mere almindelig blandt kvinder (75 pct.) end hos mænd 3. Man kan have større risiko for at udvikle RA på grund af genetisk prædisposition eller på grund af miljømæssige faktorer som tidligere trauma/skader, infektioner og rygning 7. RA er mere udbredt i industrialiserede lande 5, men der findes ingen kobling til etnisk oprindelse 3. Mange af dem, som rammes af RA, er i den arbejdsdygtige alder 6. Ofte debuterer sygdommen hos midaldrende og øges i prævalens blandt ældre mænd. Unge voksne kan dog sagtens udvikle RA 3. Årsager til og symptomer ved RA Årsagen til RA er endnu ikke kendt 1. Det virker dog som om, at mennesker med en vis gensammensætning er mere udsatte for sygdommen end andre 4. Man formoder, at T-celler spiller en vigtig rolle i udviklingen af sygdommen. Når T-celler aktiveres, interagerer de med B-celler, som producerer cytokiner og enzymer, og disse ødelægger gradvist ben og brusk i større omfang 8. 1

2 Opsvulmede led, smerter, morgenstivhed, dårlig nattesøvn, træthed og vægttab er almindelige symptomer på RA 1. Hvad er følgerne af RA? Leddestruktionen, som forårsages af RA, kan føre til forringet bevægelsesfrihed, hvilket igen leder til dårligere livskvalitet og arbejdsduelighed, øgede omkostninger på sundhedsområdet og potentielt behov for kirurgi. 89 pct. af alle patienter med RA fortæller om sygdommens negative effekt på arbejdsindkomst, fritidsaktiviteter og social formåen 9. Af dem, som diagnosticeres med RA, tvinges mere end halvdelen til at opgive deres arbejde inden for seks år efter diagnosen 10. Mange af dem, som rammes af RA, oplever depression og/eller bekymring i en vis grad 1. Der er en øget dødelighed og sygelighed blandt RA-patienter sammenlignet med den almene befolkning 11. Hvilke godkendte behandlingsalternativer findes der? Tidlig diagnosticering er særlig vigtigt, hvis man skal kunne behandle RA effektivt 1. Der findes forskellige behandlinger mod RA: o Analgetika smertestillende midler, som anvendes som supplement til mere specifikke lægemidler 12. o Ikkesteroide antiinflammatoriske lægemidler (Nonsteroidal anti- inflammatory drugs, NSAIDS) kan være effektive til at kontrollere smerte og stivhed. Symptomerne lindres, men vævsskader og det langsigtede handikap, som associeres med RA, påvirkes ikke 13. o Kortikosteroider har en kraftfuld effekt ved at dæmpe inflammationen, men har bivirkninger, som kan være vanskelige at håndtere, hvis lægemidlet gives i høje doser over længere tid 7. o Sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) synes at bremse sygdomsudviklingen ved at dæmpe inflammationen i leddene 7. DMARD kan klassificeres på to forskellige måder: Ordinære DMARD, for eksempel metotrexat og sulfasalazin 14. Biologiske DMARD, hvilket inkluderer r abatacept, rituximab, adalimumab, etanercept, infliximab, tocilizumab, golimumab og certolizumab 14. Der findes en række forskellige undergrupper blandt biologiske DMARD: Dem, som påvirker den kostimulatoriske aktivering af T-celler (fx abatacept) påvirker et af de to signaler, som aktiverer T-celler. T-celler spiller en stor rolle i forhold til udviklingen af RA. TNF-alfahæmmere (fx adalimumab, certolizumab, etanercept, golimumab och infliximab) angriber et protein, som kaldes 2

behov for kirurgi. 89 pct. af alle patienter med RA fortæller om sygdommens negative effekt på arbejdsindkomst, fritidsaktiviteter og social formåen 9.

3 tumornekrosefaktor alfa (TNF-alfa). Når der er et stort indhold af TNF-alfa, forstærker det inflammationsprocessen i blodet eller leddene. B-celleudtømning (fx rituximab) eliminerer de B-celler, som producerer anticeller og er involverede i den inflammatoriske proces ved RA. Monoklonale anti-interleukin(il)-6-anticeller (fx tocilizumab) blokerer IL-6 og IL-6-påvirkning af de immunologiske og inflammatoriske processer, som er knyttet til RA. 3

B-celleudtømning (fx rituximab) eliminerer de B-celler, som producerer anticeller og er involverede i den

4 Erhvervede og naturlige immunologiske processer, som foregår i leddene ved RA 15. 4

5 Mekanismer, som bidrager til langsigtede komplikationer, der er klinisk observeret ved reumatoid artrit 15. 5

6 Referencer 1 National Rheumatoid Arthritis Society (NRAS). What is RA? Available at: Accessed on 18 September American College of Rheumatology. Patient Education. Rheumatoid Arthritis. Available at matoid%20arthritis%20fact%20sheet%22. Accessed on 18 September National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases. National Institutes of Health. U.S.Department of Health and Human Services. Rheumatoid Arthritis. May Lee DM, Weinblatt ME. Rheumatoid Arthritis. The Lancet 2001; 358: World Health Organization. Chronic rheumatic conditions. Available at Accessed on 18 September National Rheumatoid Arthritis Society (NRAS) Fit for work report. Available at: european_fit_for_work_report.aspx. Accessed on 29 September Arthritis Research UK, What is arthritis? Available at: information/conditions/2020-what-is- arthritis.ashx. Accessed on 18 September Kremer JM, et al. Treatment of rheumatoid arthritis by selective inhibition of T-cell activation with fusion protein CTLA4IG. N Engl J Med 2003;349: Albers JMC, et al. Socio-economic consequences of rheumatoid arthritis in the first years of the disease. Rheumatology 1999;38: National Rheumatoid Arthritis Society (NRAS). THE ECONOMIC BURDEN OF RHEUMATOID ARTHRITIS Available at: df Accessed on 18 September March L and Lapsley H. What are the costs to society and the potential benefits from the effective management of early rheumatoid arthritis? Best Practice & Research Clinical Rheumatology 2001;15(1): American College of Rheumatology. Guidelines for the Management of Rheumatoid Arthritis, 2002 Update. Arthritis & Rheumatism 2002 Feb.:46 (2): Emery P. Treatment of rheumatoid arthritis: Clinical Review. BMJ 2006; 332: National Institute for Clinical Excellence (NICE). Adalimumab, etanercept, infliximab, rituximab and abatacept for the treatment of rheumatoid arthritis after the failure of a TNF inhibitor. NICE technology appraisal guidance 195, August Iain B. McInnes, F.R.C.P., Ph.D., and Georg Schett, M.D. The Pathogenesis of Rheumatoid Arthritis, N Engl J Med 2011;365: , 19, December 8,

org/practice/clinical/patients/diseases_and_conditions/ra.pdf#search=%22rheu matoid%20arthritis%20fact%20sheet%22.

Relaterede dokumenter

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt