Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput!

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ERHVERVS MEDLEMSBLAD Nr. 26 december 2015 Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! Qupp. 8 Nødråb: Vores lærlinge kan alt for lidt! NAKUUSA Side 10 Side 36 Fortsat stor interesse for Grønlands råstoffer Inuusuttunik upperinnittoq siunissamik upperinnittuuvoq Qupp. 23 Qupp. 32 Kalaallit Nunaata atortussiassaatai, aatsitassat ikummatissalu, suli soqutigineqarluarput Den, der tror på ungdommen, tror på fremtiden Side 26

2 AURORA nr ISSN Sulisitsisut naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Erhverv. Aaqqissuisut Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss./ansvarshavende),erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen. Nutserisoq Oversætter Tukummeq Qaaviaq Per Berthelsen. Layout Toorneq, Line P. Jensen. Naqiterisoq Print Nipi Digitaltryk. Nassiussuineq Distribution TELE-POST. KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ERHVERVS MEDLEMSBLAD Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! NR. 26 DECEMBER 2015 Qupp. 8 Nødråb: Vores lærlinge kan alt for lidt! NAKUUSA Side 36 Side 10 Qupp. 32 Fortsat stor interesse for Grønlands råstoffer Kalaallit Nunaata atortussiassaatai, aatsitassat ikummatissalu, suli soqutigineqarluarput Inuusuttunik upperinnittoq siunissamik upperinnittuuvoq Den, der tror på ungdommen, tror på fremtiden Qupp. 23 Side 26 IMAI INDHOLD Nalilersuinerliorneq, eqqortortaqarsinnaasorli... 3 Manglende dømmekraft, men måske en pointe... 4 Isumatusaarneq, piujuaannartitsineq kisitsisillu naqqani inerneri... 5 Omtanke, bæredygtighed og bundlinje... 7 Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput!. 8 Nødråb: Vores lærlinge kan alt for lidt!. 10 Piujuartitsisumik tunngaveqarluni ingerlatsineq aamma pipallatamik aaqqiigallartarnerit Bæredygtighed og brandøvelser Kujataani piginnaasaqarfinnik eqimattatut nittarsaassineq nutaaq Ny kompetenceklynge i Sydgrønland.. 22 Inuusuttunik upperinnittoq siunissamik upperinnittuuvoq Den, der tror på ungdommen, tror på fremtiden Kalaallit Nunaata atortussiassaatai, aatsitassat ikummatissalu, suli soqutigineqarluarput Fortsat stor interesse for Grønlands råstoffer RAL malissiorpoq RAL i hård sø Danmark-imi suliffissat periarfissallu pillugit paasisitsiniaalluni angalanerni peqataaneq Med jobkaravane rundt i Danmark AURORA

3 Nalilersuinerliorneq, eqqortortaqarsinnaasorli Steen Lynge, siusinnerusukkut naalakkersuisuusimasoq maannalu Atassut sinnerlugu inatsisartunut ilaasortaasoq qularnanngitsumik inutsialaavoq ikinngutikkuminartuusoq. Kisiannili ilaanni nunamut tunnganissani puigutsiartarpaa, tamannalu sapaatit akunneri marlussuit matuma siorna takutippaa, AG-kkut pisortani atorfillit Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutinut ilungersunartunut pisuutikkamigit. Kukkunerit pisartut (politikerinit pilersitaasut) atorfillit kukkusumik amigartumillu siunersuinerinit pinngortartut, Steen Lynge oqarpoq. Tupigusuallannanngitsuunngilaq Steen Lynge, qinikkatut Naalakkersuisutullu misilittagaqartoq, ataqqinassuseqanngitsumik qunutuutullu pissusilersorluni atorfilittanik saassussimmat. Lynge-mmi allanilluunniit nalunnginnerusariaqaraluarpaa pisut politikerit akisussaaffigisarmatigit tassa Naalakkersuisut atorfinitsittarmatigit atorfilittanngortut naalakkersuisut aaliangiussaannik aqutsisussat. Allatut oqaatigalugu politikkikkut akisussaaffiuvoq suliassanut piukkunnarnerpaanik atorfinitsitsinissaq tamannalu atuulluni pineqarpata namminersorlutik oqartussat aqutassaat imal. kommuunit sisamaasut aqutassaat. Politikerit taaneqartut akisussaaffigivaat kukkusoqartillugulu akisussaaneq akimorlugu allanik pisuutitsiniarluni oqalunneq tunoqqutsineruvoq kusananngitsoq. Kukkusoqartarpormi. Suliffeqarfippassuit ullut tamaasa oqartussaaffeqarfiit saaffigisarpaat nuna tamakkerlugu atuuttuni aammalu kommuunini atuuttussat pineqartillugit. Tamannalumi nuannertuaannanngilaq! Qitiusumit aqutsineq, kukkunerit kigaappallaartumillu sullissinerit ulluinnarsiutaapput, niuertutut napaniarlunilu aqutsinerni oqimaatsorsiortitsillutillu piuminaatsorsiorfiusinnaasartut. Aammalumi naluneqanngilaq suliffeqarfinnik piginnittorpassuit atorfilinnik politikerinillu isornartorsiuinissaminnut qunusarmata, suliffeqarfiit pisortat pisiniarlutillu suliassaqartitsillutilluunniit saaffiginninnissaannik pisariqartitsimmata, kingunipiluutaalersinnaasut merserigamikkit. GE-p tungaanit akuttunngitsumik qitiusumit kommuuninillu allaffissornikkut suliarineqartut pitsaassutsikkut nammannginnerat pillugit uparuartuisarpugut. GE-mmi tungaanit isumaqarpugut, pisortat allaffissornerat isasuunngujoortoq piukkunnangitsunik atorfinitsitsisarnerit tamakkuninngalu tigumminninniaannartarnerit peqqutigalugit. Namminersorlutik Oqartussani atorfillit agguaqatigiissillugu ukiut ikittuaraannannguit atorfeqartarput, taamaammallu Kalallit Nunaannik ilisimasaqarnerat misilittagaqarnerallu pitsaasuuneq ajorput. Saniatigullu atorfillit Naalakkersuisunut ilaasortanit politikeriunatik sammisassanik isumaginninnermik suliaqaqqajaasunit aqunneqartarput. Eqikkaagaanni taava pinngortarput suliffiit pisortamit aqunneqartut. Taamallu ilisumik takussaalersinnaasarput qullersaqarfiit aqutsisoqarfiillu il.il assigiinngitsut politikkikkut/aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu ataqatigiissaarinerit iluini ingerlanerliorluinnartut. Tamanna takuneqarsinnaalluinnarpoq soorlu assersuutigalugu ukiumut tullermut aningaasat inatsisissaattut siunnersuutaasartut qiviaraanni. Tamakkuuppata Steen Lynge-p atorfilinnik isorinninnermini aallaavigisai, taava oqariartuutai ilumoortortaqarsinnaapput. Kisianni qanorluunniit ikkaluarpat nammineq akisussaaffeqarpoq. Pingaarluinnartuuvoq Steen Lynge-p qinigaa qataasalu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu issiasut paasissagaat, tunngaviusumik namminneq akisussaaffeqaramik nunap aqutsisuisut aammalu innuttaasunut sinniisuusutut. Taakkuuppummi nunatsinni demokratiimut qiteraliusut. Taamatullu akisussaaffeqarluni inissisimaneq qimarratigissallugu kanngutsaatsuliorneruvoq. Allaaserinnittoq Henrik Leth, Siulittaasoq Jørgen Chemnitz 26 AURORA ALLAASERISAQ PINGAARNEQ

4 l e d e r Manglende dømmekraft, men måske en pointe Steen Lynge, tidligere naalakkersuisoq, medlem af Inatsisartut for Atassut, er sikkert en flink og vennesæl mand. Men at han undertiden mister sin sunde dømmekraft, det beviste han for nogle uger siden, da han i avisen AG gjorde de offentligt ansatte embedsmænd ansvarlige for Grønlands alvorlige problemer. Leiff Josefsen De fejl, der begås (af politikerne, forstås), skyldes ifølge Steen Lynge embedsmændenes mangelfulde eller direkte forkerte rådgivning. Det kan undre, at Steen Lynge, som har både parlamentarisk erfaring og ministererfaring, så uværdigt og fejt kaster sig ud i et opgør med embedsværket. Lynge bør om nogen vide, at det er et politisk ansvar altså Naalakkersuisuts ansvar at ansætte de embedsmænd, der skal forvalte regeringsførelsen. Det er med andre ord et politisk ansvar, at der ansættes de bedst kvalificerede embedsmænd det gælder både i selvstyreforvaltningen og i de fire kommunale forvaltninger. Politikerne har ansvaret, og det er 4 AURORA illoyalt at fralægge sig dette ansvar og give andre skylden, når der sker fejl. Og fejl sker der. Utallige virksomheder er i daglig kontakt med myndighederne på såvel centralt som lokalt plan. Det er ikke altid en fornøjelse! Bureaukrati, fejl og langsommelighed er et vilkår i hverdagen, som gør det besværligt og undertiden meget tungt at drive forretning og lede en virksomhed. Desuden er det en kendt sag, at mange virksomhedsindehavere afstår fra kritik af embedsmænd og politikere, fordi de er bange for de konsekvenser, det kan få for deres virksomhed, som ofte er direkte afhængig af ordrer fra det offentlige. Grønlands Erhverv føler sig ikke sjældent foranlediget til at kritisere kvaliteten af det arbejde, som udføres i den centrale og de lokale administrationer. GE mener faktisk, at de offentlige administrationer er tæt på sammenbrud som følge af en fejlslagen rekrutterings- og fastholdelsespolitik. I selvstyret er embedsmændenes gennemsnitlige ansættelsestid ganske få år, deres Grønlands-historik og deres generelle erfaringsgrundlag er for ringe. Samtidig er embedsværket under ledelse af medlemmer af Naalakkersuisut, som i realiteten hellere vil være sagsbehandlere end politikere. Summa summarum åbner situationen mulighed for et chefstyre, som afslører en meget dårlig politisk/økonomisk/administrativ koordinering mellem selvstyrets forskellige departementer, styrelser etc. det er forslaget til den årlige finanslov et skræmmende eksempel på. Hvis det er disse ting, Steen Lynge henviser til i sit udfald mod embedsmændene, så har han en pointe. Men han har frem for alt et ansvar. Det er helt afgørende, at Steen Lynge og hans folkevalgte kolleger i Inatisisartut og Naalakkersuisut forstår, at de har et grundlæggende ansvar som landets ledere og befolkningens tillidsmænd og -kvinder. De er selve rygraden i det grønlandske demokrati. Det er usselt at løbe fra dette ansvar. Af Henrik Leth, Formand

5 Isumatusaarneq, piujuaannartitsineq kisitsisillu naqqani inerneri Pisinermi akit appasinnerpaat qinissavagut, maannakkorpiaq pisortat karsianni aningaasanik toqqaannartumik sipaaruteqartitsisussat taamallu suliffeqarfinnut pisisunut naqqani kisitsisinik kusassaataasussat? Imaluunniit ataasiakkaarluta pisianut sullinneqarnernullu akiliinerorusussinnaavugut, taamak iliorneq kaaviaartitsinermik qaffasinnerusumik aammalu suliffissaqartitsinerulernermik kinguneqartitsissappat imaluunniit taamatut iliorneq atukkatigut allatigut avatangiisinullu tunngasutigut iluaqusiissappat. Ulrik Bang AURORA

6 Qimarratigineqarsinnaanngilaq suliffeqarfippassuit annertusiartuinnartumik atuisunit allatigut piumasaqarfigineqaraluttuinnarnerat neqeroorutaasup akiinut sammisuinnaanngitsunik. Pisortat ataanni suliffeqarfiit aammalu namminersorlutik ingerlanneqartut akornanni maanna pilersuisuusunut sakkortuunik piumasaqaateqartoqartarpoq taakku tuniniagaat akikitsuuinnaratik aammali siammasissumik isigalugu tamakku inuiaqatigiinni akisussaaqataanermik piujuaannartitsinerlu anersaaralugu nittarsaassillutillu takutitsisuunissaannik. Piumasarisaasut ataanni issinnaapput sumiiffimmi suliffissaqartitsinerunissamik, ilinniartoqarnissamik, innarluutilinnut mianerinninnissamik imal. allatigut takutitsilluartuunissamik pinerlunniarnernillu qanigisanilluunniit iluaqusiiniarnermik pinngitsoortiniarnissamik imaqartunik kissaateqarnerit. Tamakkuli tamaasa qanoq iliorluni ataatsimut nalilerneqarsinnaappat, neqeroorutit illugiinnit isumaqatiginninniutigineqaleraangata? Imaluunniit piginnaanigut naammappat nalilersussagutsigit nioqqutissat sullississutillu qanoq akeqarnissaat, neqeroorutinik tigusineq piffissaq unga sinnerusoq aningaasartuutaasullu ilanngullugit isigilerutsigit? Naammattumik pikkorissuseqarpugut sumiiffinni ataasiakkaani pilersuisut tapersersorlugillu ineriartortinnissaannut? Tunngaviusumik isigalugu kikkut tamarmik akuersaarpaat sumiiffigisami pisisarneq inuiaqatigiinni akisussaataanermik takutitsinerusoq. Taamaakkaluartorli suliffeqarfiit tamarmik pisortat ataanni ittut aammalu namminersorluni ingerlanneqartut pisiarerusuttarpaat nioqqutissaq pitsaanerpaaq appasinnerpaamik akeqartoq. Pisortat suliffeqarfiutaat namminersortullu annertuumik Qallunaat Nunaannit nunanillu allanit pisiortortarput, naak ilaatigut piniarneqartut Kalaallit nunaanni aamma pissarsiarineqarsinnaasaraluartut. Tamanna ajunngila imaluunniit naapertuulluarnerugaluarpa pisiassat sullississutillu nunatsinni pilersuisinnaasunit pisiarineqarpata akit qaffasinnerugaluarpataluunniit? GE-mit ataqqeqaarput suliffeqarfiit inuiaqatigiinni akisussaaqataanermik takutitsinissaannik piumasaqarneq aammalu pimoorullugit taperserporpagut suliniutit CSR Greenland-imit Substainable Fisheries Greenland-imillu ingerlanneqartut. CSR pilersinneqarnikuuvoq ingerlaannartussaq, tassa aningaasaqarnermut tunngasut naqqanilu angusat pillugit isumaqartitsilersuugami aammalu atuisartut, pilersuisut, avatangiisigut allallu eqqaaneqarsinnaasut sunniuteqarfigimmagit. Pisortat sinnerlugit pisiniartartorpassuit aammalu namminersortumik ingerlatsisut inuiaqatigiinni suut piujuaannartitsineq tunngavigalugu ingerlanneqarnissaannik ajattaaqataasuupput suliffeqarfiit pisiniarnerini piumasaqaasersuisarnermikkut. Kisiannili pilersuisunut piumasaqaateqarnermi aamma piumasaqarfigineqartarput, pisiassanik piniartuusut. Aammali eqqaamaneqassaaq, pisuni sunniutaasut ima amerlatigimmata pisariqartinneqarluni pisiniartunut pilersuisussanulli erseqqissunik malittarisassaqartitsinissaq, kikkut pilersuisussatut toqqarneqarnissaannut aaliangiisussanik. Taamaattumik GE-mit CSR Greenland-ip isumassarsiaa tapersersorparput, tassalu pisortat sinnerlugit pisiniartartut aammalu namminersortumik suliffeqarfiit ingerlaneqartut aggersarneqassasut, eqqartorneqartut piviusumi qanoq timitalerneqarsinnaanerannik oqallitsillugit. Taamatut pisiniartartoqatigiinnik pilersitsisinnaaneq akueriuminarnerpaamik pisiniartalernissap anguniarnerani sakkussaalissaaq pingaarluinnartuusoq aamma eqqarsaatigalugit pisortat illuliornissaannut sanaartortitassaannullu suliarinnittussarsiuussisarnerit. Anguniagaq tassaasariaqarpoq akinut, tunniussinermut, sullissinermut aammalu avatangisit mianerinninnissaannut tunngasut tamanit takuneqarsinnaasumik ingerlanneqalernissaat, taamak iliornikkut sumiiffinni ataasiakkaani pilersuisut sullinneqartut sunik pingaartitaqarnerannik takunnissinaalersikkumallugit. Suliffeqarfiit piarersimapput suleqataanissamut, taamammi iliorneq imminut iluaqusernerussammat aammalu inuiaqatigiit tamarmiusut eqqarsaatigalugit. Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, pisortaq 6 AURORA

7 Omtanke, bæredygtighed og bundlinje Skal vi vælge den billigste indkøbspris, som her og nu giver direkte besparelser i offentlige kasser og en bedre bundlinje hos den enkelte indkøbende virksomhed? Eller vil vi gerne hver især betale mere for varer og serviceydelser, hvis der skabes mere omsætning og beskæftigelse i hele samfundet eller andre sociale og miljømæssige fordele. Det er en kendsgerning, at mange virksomheder i stigende grad møder krav fra kunder om andet og mere end blot produkternes pris. Både private og offentlige virksomheder stiller skrappe krav til deres leverandører om, at deres varer ikke kun skal være billige; de skal også afspejle samfundsansvar og bæredygtighed i bred forstand. Det kan være krav om lokal beskæftigelse, lærepladser, hensyn til handicappede, eller etiske retningslinjer, der skal forebygge korruption og nepotisme. Men hvordan måler og vejer man det hele på en gennemskuelig måde, når der skal indhentes og afgives tilbud? Og er vi i det hele taget dygtige nok til at beregne, hvad en vare eller serviceydelse egentlig koster, når man ser indkøbet i et længere tids- og omkostningsperspektiv? Er vi gode nok til at støtte og udvikle de lokale leverandører? I udgangspunktet anerkender alle betydningen af at købe lokalt og af at tage samfundsansvar. Men samtidig forsøger enhver virksomhed offentlig såvel som privat at købe den bedste vare til den billigste pris. Private og offentlige virksomheder køber stort ind i Danmark og andre lande, også når varerne og ydelserne findes i Grønland. Er det i orden eller er det rimeligt at betale en højere pris for varer og tjenesteydelser i Grønland, når de leveres lokalt? GE har stor respekt for kravet om, at virksomhederne skal vise CSR-ansvar, og GE bakker seriøst op om indsatsen i f.eks. CSR Greenland og Sustainable Fisheries Greenland. CSR er kommet for at blive, fordi det både giver økonomisk mening på bundlinjen og effekt i forhold til kunder, leverandører, vores miljø og mange andre gode ting. Mange lokale offentlige indkøbere og private virksomheder er med til at skubbe på en bæredygtig udvikling i samfundet gennem krav til virksomhedens indkøb. Men krav til leverandørerne stiller også krav til dem, der indhenter tilbud. Den udvikling støtter GE. Man skal blot huske, at der er så mange faktorer i spil, at både indkøberne og dem der giver tilbud, skal have klare spilleregler, så de ved, hvad der er udslagsgivende for valg af leverandør. GE bakker derfor op om en idé fra CSR Greenland om at invitere offentlige indkøbere og private virksomheder til en drøftelse af, hvordan det kan gennemføres i praksis. Et sådant indkøbsforum kan blive et konstruktiv instrument til at skabe en debat om den bedste model for indkøb inkl. udbud af offentlige bygge- og anlægsopgaver. Målet bør være, at alle relevante krav mht. pris, levering, service og CSR-hensyn bliver gennemskuelige, så de lokale leverandører ved, hvad kunderne lægger vægt på. Virksomhederne er klar til at gøre en indsats, som jo både vil gavne dem selv og hele samfundet. Jørgen Chemnitz Af Brian Buus Pedersen, Direktør AURORA

8 Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! Ilinniartut nalinginnaasumik pikkorissusaat ukiuni kingulliunerusuni appariarujussuarsimavoq. Tamanna inuiaqatigiinnut ajornartorsiutaavoq, taama isumaqarpoq pisortaq Jens Peter Pars Jens Peter Pars isumaqarpoq, ilinniartut danskisut kisitsisilerinermullu pikkorluppallaartut aammalu ilinniagaqarnissamut isumaat tulluartuunani. Lærlingene er for dårlige til dansk og matematik, og de har heller ikke den rette indstilling til det at tage en uddannelse, mener Jens Peter Pars. Ulrik Bang Suliffeqarfik Peter Pars A/S Ilulissaniittoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermi assorujussuaq suliaqarsimavoq. Innaallagialerisut inuusuttut untritillit affaat suliffeqarfiup ilinniartissimavai, nutaatullu aamma Peter Pars A/S VVSilerisunik ilinniartitsisalersimalluni. Ilaqutariilli suliffeqarfiutaanni kinguaariit tulliineersoq pisortaq Jens Peter Pars, mianersoqqusivoq. Ilinniartut piginnaasaat appasippallaarput danskit kisitsisilerinikkullu piginnaasamaikkut kinguarsimavallaarput, Tamanna ajornartorsiuterujussuuvoq ernumanarlunilugu, Jens Peter Pars aalajangersumik oqarpoq. Ukiuni siuliini suliffeqarfimmi tamatumani ilinniartut maanaannakkut ilinniarnerminnik unitsitsisartut ikitsuinnaasimapput, tassami Peter Pars A/S pikkorinnerpaanik ilinniartussarsiorluni annertuumik suliniuteqartarsimavoq. Ukiuni kingullerni sisamani-tallimani ilinniartut piginnaasaat malunnaatilimmik appariarsimapput, 2012-imilu innaallagialerisunngorniarlutik ilin - niartoqatigiit tamarmik angusinngillat, taamani Saviminilerinermik Ilinniarfimmi Nuummiittumi atuagarsorluni ilinniarnermi siullermi misilitsikkamik tamarmik angusinngitsooramik, Jens Peter Pars nassuiaavoq. Ilinniartut nalinginnaasumik pikkorissusaasa ukiuni kingulliunerusuni appariarujussuarsimanera, inuiaqatigiinnut ajornartorsiutaasutut taassuma taavaa. Ilinniartut meeqqat atuarfiannit anisarput siornatigumut naleqqiullutik piginnaasakinnerullutik. Danskisut kisitsisilerinikkullu killiffiat ajornartorsiutaavoq, ilutigisaanilli aamma ilinniartut ilinniagaqarnissamut isumaat tulluartuunani, Jens Peter Pars uparuaavoq. Taassuma erseqqissarpaa imaanngitsoq meeqqat atuarfiata kisimi tamanna pisuussutiginngikkaa; angajoqqaat annertuumik akisussaaffeqarput. Angajoqqaat perorsaanermut akisussaanertik ilisimaariuaannanngilaat. Meeqqat innajaarnissaat, atuarfimminnik paarsilluarnissaat ataatsimullu isigalugu inuttut nammineersinnaasutut 8 AURORA

9 akisussaassuseqartutullu peroriartornissaat isumagisanngilaat, Pars oqarpoq. Atuagarsorluni inuussutissarsiutinut ilinniarfik sanngiiffeqarpoq Jens Peter Pars isumaqarpoq ilinniartut ajornartorsiuteqarnerannut qitiunerpaaq tassaasoq atuagarsorluni inuussutissarsiutinik ilinniarfik. Taassuma unnersuussutigaa ilinniartut atuagarsorluni ilinniarfimmi angusinngitsoortut ilaat suliffeqarfinni sungiusarlutik sulinerminni ingerlalluartartut, tassanimi ulluinnarni suliassat suliarilluarsinnaagamikkit. Atuagarsorluni inuussutissarsiutinik ilinniarfimmi atuartitsineq pisariaqartitaniit ajornerusumik pitsaassuseqarpoq. Ilinniartitsisut eqqortut suliassamut pisariaqartunik ilisimasallit perorsaanikkullu piginnaanillit nassaariniarnissaat atuarfiup ajornartorsiutigaa, Jens Peter Pars nangippoq. Taanna isumaqarpoq atuagarsorluni inuussutissarsiutinik ilinniarfinni ilinniartitsisut akissarsiakinnerat patsisaasoq. Akissarsiat inuussutissarsiummik ilinniagallit inuussutissarsiummik ingerlatalinni sulinerminni akissarsiaannut unammillersinnaanngillat pingaartumik suliassaqarluarfiunerata nalaani. Ilutigisaanik ilinniartitsisut taarseraattorujussuusimapput, tamannalu atuagarsornerup nalaani ataqatigiissumik atuartitsinissamut akornutaasarpoq. Ilinniarfiup atortuisa pitsaanngippallaarneri ilinniartut maallatigisarpaat. Pussugutit pikisissutit nungullarsimangaaramik ledninginut kipisissutaasinnaanngingajattut allaat ilinniartut orullutigisarpaat. Avataaneersunik nakkutilliisuutitaqarnissaq Jens Peter Parsip ujartorpaa, taakku ilinniakkap pitsaassusissaatut piumasaqaatinik naammassinnittunik atuarfiup sakkussaqarnissaanik qulakkeerinnisinnaassammata. Taama oqarusunngikkaluarlunga oqassaanga ilinniarfiup suliffeqarfiullu sungiusarfiup attaveqatigiinnerat annikitsuararsuuvoq. Aatsaat ilinniartoq atuanngikulavallaaleraangat atuarfik tusarfigisarparput. Ilinniartitaaneq imaluunniit ilinniakkat suliffimmi sungiusarfimmi ilinniarfimmilu imminnut ataqatigiinnerat pillugu oqaloqatigiittoqartanngilaq, taamaaliortoqartartuuppammi suliffimmi su - ngiusarneq ilinniarfimmilu atuagarsorneq imminnut ataqatigiissutut ilinniartup misiginissaa qulakkeerneqassagaluarpoq, Jens Peter Pars ajuusaarluni oqarpoq. Assarsornermik ilinniarsimasumit ilitsersorneqarluni ilinniarneq (mesterlære) imaluunniit Danmark Ilinniartut inissisimanerisa nalilersornernissaannut pissutsit arlallit pingaaruteqarput; Ilinniarfimmi atuagarsornerinnaq ajornartorsiutaanngilaq. Assersuutigalugu ilinniartorpassuit ilinniarfimmut atuagarsoriartoraangamik inuusuttuarannguusarput. Aatsaat angerlarsimaffitsik qimappaat, qanorlu imminnut isumaginissartik ilinniarsimanagu. Ilinniartunut inissiani, pisorpalutsitsiffiusuni nipiliorfiusunilu ineqartarput, taamaalillutik ilinniagassaminnik nakkussiniarnikkut ajornartorsiortarlutik tupinnanngitsumillu tamanna atuagarsornermut akornutaasarpoq. Jens Peter Pars isumaqarpoq ilinniartitsisut piginnaanermikkut amigaateqarfiisigut inuit inuussutissarsiornermik ingerlatallit ikiortigineqarsinnaasut. Taakku piffissani sivikinnerusuni atuartitsisinnaassagaluarput, pingaartumik teknikkikkut immikkut ilisimasaqarfiusussani atuartitsisinnaallutik; Jens Peter Pars nammineq taamaaliornissaminut piareersimavoq. Taamaaliornerli piffissamut qaninnerpaamut aaqqiigallarnerussaaq. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ilinniarfiit atuartitsinikkut pitsaassusaat qaffatsinneqartariaqarpoq, taamaaliornikkut suliffeqarfiit piumasaqaataannik ilinniartut naammassinnissinnaanngortinniarlugit. Taama pisoqanngippat ilinniartitsineq suliffeqarfinnut nuunneqartariaqarpoq tassa imaappoq assarsornermik ilinniarsimasumit ilitsersorneqarluni ilinniarneq (mesterlære) uterfigineqarluni imaluunniit atuagarsornialernerit tamaasa ilinniartut Danmarkimukartittalerlugit. Aaqqiissutit taakku arlaannaalluunniit pitsaasuunngilaq, Jens Peter Pars naqissusiivoq. Allaaserinnittoq Erik Holmsgaard Peter Pars A/S 1965-imi pilersinneqarpoq, ullumikkullu 17-inik sulisoqarluni. Pisortaq Jens Peter Pars Sulisitsisut Ilulissani immikkoortortaani siulittaasuuvoq Sulisitsisullu siulersuisuunerini ilaasortaalluni. Aammattaaq Ilulissani Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiinni siulittaasuuvoq. Ukiuni qaangiuttuni innaallagialerisunngorniat inuusuttut 50-it suliffeqarfiup ilinniartissimavai, ullumikullu innaallaagialerisunngorniarlutik ilinniartut pingasuupput. Nutaatut aamma Peter Pars A/S VVS-imik ilinniartunik ilinniartitsarpoq. Suliffeqarfik ataatsimik VVS-imik ilinniartuuteqarpoq, ungasinngitsumili suli ataatsimik ilinniartoqalernissani naatsorsuutigalugu. AURORA

10 Nødråb: Vores lærlinge kan alt for lidt! Der er sket et alvorligt dyk i lærlingenes generelle niveau i de senere år. Det er et samfundsmæssigt problem, mener direktør Jens Peter Pars. Firmaet Peter Pars A/S i Ilulissat har en næsten legendarisk status inden for erhvervsuddannelsesområdet i Grønland. Virksomheden har uddannet omkring et halvt hundrede unge elektrikere, og som noget nyt uddanner Peter Pars A/S nu også VVS-lærlinge. Men Jens Peter Pars, direktør og 2. generation i familiefirmaet, råber vagt i gevær. Lærlingenes niveau er for dårligt deres danskkundskaber er for ringe, og matematikken halter også bagefter. Det er et stort og meget bekymrende problem, fastslår Jens Peter Pars. I årenes løb er kun meget få lærlinge droppet ud af uddannelsen og stoppet i firmaet før tiden, for Peter Pars A/S gør meget ud af at finde de bedste lærlinge. I de sidste fire-fem år er niveauet blandt lærlingene dalet markant, og i 2012 dumpede et helt hold elektrikerlærlinge ved den afsluttende prøve efter første skoleperiode på Metalskolen i Nuuk, forklarer Jens Peter Pars. Han betegner det alvorlige dyk i lærlingenes generelle niveau som et samfundsmæssigt problem. Eleverne kommer fra folkeskolen med dårligere forudsætninger end tidligere. Der er problemer med niveauet i dansk og matematik, men samtidig har eleverne heller ikke den rette indstilling til det at tage en uddannelse, påpeger Jens Peter Pars. Han understreger, at det ikke nødvendigvis kun er folkeskolens skyld; forældrene bærer et tungt ansvar. Forældrene er ikke altid deres opdragelsesansvar bevidst. De sørger ikke for, at børnene kommer i seng til tiden, passer deres skole og i det hele taget udvikler sig til selvstændige og ansvarsbevidste individer, noterer Pars. Brancheskolen er en akilleshæl En væsentlig del af lærlingeproblemet kan adresseres til brancheskolen, mener Jens Peter Pars. Han henviser til, at nogle af de lærlinge, der dumper på skolen, faktisk fungerer fint på deres praktikpladser ude i det virkelige liv i virksomhederne, hvor de løser de praktiske opgaver, som hverdagen byder på. Undervisningen på skolen har ikke den nødvendige kvalitet. Skolen formår ikke at finde de rigtige lærere med nødvendig faglig viden og pædagogisk kompetence, anfører Jens Peter Pars. Han mener, at det frem for alt skyldes de lave lærerlønninger på brancheskolerne. Lønnen gør det ganske enkelt næsten umuligt at konkurrere med de vilkår, som faguddannede kan få i det private erhvervsliv særligt i opgangstider. Samtidig har der været stor udskiftning blandt lærerne, og det går ud over kontinuiteten i skoleforløbene. Lærlingene klager over, at skolens udstyr er for dårligt. Eleverne brokker sig over, at noget så lavteknologisk som bidetængerne ofte er så slidte, at de har svært ved at klippe ledninger over. Jens Peter Pars efterlyser et eksternt tilsyn, der kan være med til at sikre, at skolens værktøj og udstyr lever op til de kvalitetskrav, som uddannelsen stiller. Jeg er ked af at sige det, men desuden er der meget lidt kontakt mellem skole og praktikvirksomhed. Vi hører kun fra skolen, når lærlingene har for meget fravær. Der er ingen dialog om oplæringen eller koblingsopgaver, der kan sikre, at lærlingene oplever praktikken og skoleperioderne som et sammenhængende hele, beklager Jens Peter Pars. Mesterlære eller Danmark Flere forhold spiller en rolle i bedømmelsen af lærlingene situation; det er ikke kun skolegangen, der er et problem. Eksempelvis er mange lærlinge meget unge, når de kommer på de første skoleophold. Det er første gang, de er hjemmefra, og de har simpelthen ikke lært, hvordan de skal klare sig selv. De bor på kollegier, hvor der kan være larm og støj, som gør det svært at koncentrere sig om lektierne det går selvsagt ud over skolegangen. Jens Peter Pars mener, at man kan dække lærernes manglende kompetencer ind ved at trække på folk fra erhvervslivet. De kan så undervise i kortere perioder i særlige tekniske aspekter, som 10 AURORA

11 Ulrik Bang Peter Pars A/S blev oprettet i 1965 og beskæftiger pt 17 ansatte. Direktør Jens Peter Pars er formand for Grønlands Erhvervs lokalforening i Ilulissat og medlem af hovedbestyrelsen i Grønlands Erhverv. Han er desuden formand for Ilulissat Erhvervsråd. Virksomheden har i årenes løb uddannet næsten 50 unge elektrikerlærlinge, og i dag er tre el-lærlinge under uddannelse i virksomheden. Som noget nyt uddanner Peter Pars A/S nu også VVS-lærlinge. Firmaet har én VVSlærling, men forventer at ansætte endnu en om kort tid. Ilinniartitsisut eqqortut suliassamut pisariaqartunik ilisimasallit perorsaanikkullu piginnaanillit nassaariniarnissaat atuarfiup ajornartorsiutigaa, tamannalu atuartitsinermut sunniuteqarpoq. Ilinniartitsisut akissarsiaat inuussutissarsiummik ingerlatalinni sulinerminni akissarsianut unammillersinnaanngillat. Undervisningen på brancheskolen bærer præg af, at det er næsten umuligt at rekruttere lærere med den nødvendige faglige viden og pædagogiske kompetence. Lærerlønnen kan simpelthen ikke konkurrere med lønningerne i det private erhvervsliv. de har specialistviden om; Jens Peter Pars er selv parat til at stille op. Men det vil kun være en løsning på kort sigt. På længere sigt er det bydende nødvendigt at hæve niveauet i skolernes undervisning, så lærlingene kan leve op til de krav, virksomhederne stiller. Hvis det ikke sker, kan konsekvensen blive, at oplæringen flyttes ud i virksomhederne altså en tilbagevenden til den gamle mesterlære eller at lærlingene sendes til Danmark i alle skoleperioder. Ingen af disse løsninger er gode, understreger Jens Peter Pars. Af Erik Holmsgaard AURORA

12 Piujuartitsisumik tunngaveqarluni ingerlatsineq aamma pipallatamik aaqqiigallartarnerit Nioqqutissat sullissinerillu suliffeqarfiit tuniumasaasa akii pillugit piumasaqaatit allanik ilaqaleriartuinnarput. Suliffeqarfinnit sullitanit angisuunit mikisunillu apeqqutinik amerliartuinartunik aperineqartalerpugut, aperisartut ilisimarusuttarpaat aalisagaatitsinnik piujuartitsisumik aalisartoqarnersoq imaluunniit pisut aatsaat ajorsilluinnarangata aatsaat pipallatanik aaqqiigallartoqartarnersoq, uatsinnut malunnartorujussuuvoq pilersuisutut sullissisutullu akikinnerunissarput pineqaannarani, aammali piumasaqaaterpassuit allat amerliartuinnartut. CSR-ip iluani sulinitsinni suliniutit nalunaarsornerinut uppernarsaasersornerinullu nukippassuit atortarpavut, tamannami sullitatsinnit piumasarineqarpoq. Tunisassiat akiinnaannut tunnganngikkaluartunik sullitavut amerliartuinnartunik piumasaqartalerput, oqariartuut tamanna suliffeqarfiup malugisalerpaa, aammalumi ataatsimiinnermi sisamanngorneq oktobarip 29-anni 2015 pisumi Akikinneq pitsaanerujuaannarpa? ingerlanneqarmat, Royal Greenlandip CSR-imut akisussaasuata, Lisbeth Due Schönemann-Paul ip saqqummiinerani pingaarnersaavoq. Pisisartut piumasaat pissutaallunik, Royal Greenland aamma pisiffigisartakkaminut taamaaqataanik piumasaqartalerpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu suliffeqarfiuvugut, tunisassiassattali amerlanersai Kalaallit Nunaanni pisiarisarlugit, aammali Kina-mit, Spaniemit Canadamillu tunisassiassatsinnik pisisarpugut ataatsimoorussassatsinnillu najoqqutassiorsimavugut taaguutilinnik Code of Conduct pisiffigisartakkavullu aalajangersimasumik angissusilimmit annerusut tamaasa qinnuigisarpavut atsiornermikkut taakku akuereqqullugit. Taannalu suliffeqarfiit pineqartut ileqqorissaanerup tungaatigut eqqortumik pissusilersortarnerinut uppernarsaatitut taaneqarsinnaavoq, taanna nassuiaavoq. Royal Greenlandip Code of Conduct-iani piumasaqaataavoq, pisiffigisartakkatta sulinermik inuussutissarsiuteqartut pisinnaatitaaffiinik ataqqinnissasut, ammip qalipaataa, upperisaq, suiaassuserlu il.il. pissutigalugit immikkoortitseqqusaanngitsut aammalu piffissap suliffigineqartup sivisussusissaatut aammalu atugassarititaasut pillugit aalajangersakkat malissagaat, sulinermi avatangiisit meeqqanillu sulisoqartannginnissaq pillugit iluamik ingerlatsinissaaq aammalu avatangiisit il.il. mianeralugit ingerlatsissasut. Suleqatigisartakkat niueqatigisartakkallu Royal Greenlandip naapittarpai piumasaqarfigisarlugillu, kisimilu taamaaliortarani. Nunarsuaq tamakkerlugu tamanna atugaajartuinnarpoq, tassami suliffeqarfiit namminersortut imaluunniit pisortat suliffeqarfiutaat pisiffigisartagassaminnik toqqaanialeraangamik, inuiqatigiinnut akisussaaneq piujuartitsisumillu ingerlatsineq aallaavigalugu toqqaaniartalersimammata. Aamma Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit pisiassanik imaluunniit kiffartuussinernik tuniniaagaangamik inuaqatigiinnut iluaqutaasussanik niueqatigisaq iliuuseqarnersoq, assersuutigalugulu avatangiisit eqqarsaatigalugit suliniuteqarnersoq, isiginiarneqaraluttuinnarpoq. Tamanna nunami maani ersinnerusarpoq, niueqatiginiagaq ilinniartuuteqartarnersoq, suliffimmik nalinginnaasumik suliffeqarsinnaanngitsunik, immikkut atugassaqartitsillutik allatulluunniit aaqqissuussinikkut, sulisoqartarnersoq. Namminersorlutik inuussutissarsiortut taamatuttaaq pisortat ingerlatsivii amerliartuinnartut pisiniarnermik najoqqutassanik suliaqartalerput, matumani akigissaartisinerinnaq pinnagu aammali pissutitsit allat, soorlu nunanit allanit pisiniarnani najukkamit pisiniartarnissaq, pingaartinneqarluni. Assersuutigalugu Kommuneqarfik Sermersooq 2014-imi angusaqarluarniartumik pisiniarnermi malitassanik aalajangiussaqarpoq. Pisiortorfitsinnut piumasaqaaterpassuaqarpugut. Soorlu ilinniartoqarnersut pingaartipparput, timikkut eqqarsartaatsikkullu innarluutilinnik sulisoqarnersut uppernarsaqqusarparput, suliffeqarfik avatangiisinik eriaginnilluni ingerlatsinermut uppernarsaateqarnersoq, suliffeqarfik kommunerisamut imaluunniit Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarnersoq pingaartippavut. Kommuneqarfik Sermersooq sutigut tamatigut avatangiisinik eriaginnilluni piujuartitsinissamik, inuiaqatigiinnut akisussaassuseqarnermik pingaartitsivoq, taama nassuiaavoq kommunip eqqarsarluarluni pisiniartarneranut aqutsisoq, Gerth Jakobsen. Taassumali nassuerutigaa pisiniartarnermut 12 AURORA

13 najoqqutassaq kommunip anguniagaqarneranik oqariartortuusoq. Tassami pisiortorfiit tamarmik piumasaqaateqarpassuarnik ullumikkut naammassinnissinnaanngillat, aammalumi tusarnaartunit apeqqutigineqarmat tamanna qaqugu piviusunngorsinnaanersoq, Gerth Jakobsen-ip akisinnaanngilaa. Anguniakkattali angunissaanik sulissutiginnilluta aallartereerpugut, assersuutitut taasinnaavara ulluunerani paaqqinnittarfiutitta ilaat pisiassanik piniukkatsigu pisiortorfipput qinnuigaarput kommunitsinni ilinniartunik suliffimmilu sungiusartunik peqarnerluni uppernarsaqqullugu, taanna erseqqissaavoq. Kommuneqarfik Sermersooq taamatuttaaq Royal Greenland saqqummiinnerminni erseqqissaapput, taamaallaat annertuunik pingaarutilinnillu pisiniarnerni pisiniarnermut najoqqutassat atuuttut, minnerusunillu pisiniarnerni piumasaqaatit taamma sakkortutiginngitsut. Taamali piumasaqarnissaq pinngitsoornanilu tamakku naammassineqarnissaanik piumasaqarnissarput aalajangiusimavarput, tassami koruunit untritilikkaat arlallit atorlugit pisiniartarpugut, taamalu aalajangiussaqarnitsigut pisiortorfitta suut pingaartinneraat pissusilersuutaallu sunnersinnaallutigit nalunnginnatsigu, tamannalu uagut akisussaaffigaarput, Gerth Jakobsen uppernarsaavoq. Ataatsimiinneq suliniaqatigiiffiup CSR Greenlandip aaqqissuuppaa, tassami suliffeqarfiit inuaqatigiinnit akuuffigisaminnit sunnerneqartarneri taassuma suliaanut ilaalluinnarmat. Pisiortorfinnut CSR-ip piumasaqaatai pillugit saqqummiinerit taaneqartut marluk saniatigut, aamma su - liariumannittussarsiuussinermi, neqerooruteqarnermi pisiortorfissamillu toqqaanermi ammasumik ingerlatsisarnissap pingaassusia pillugu saqqummiisoqarpoq, naggataatigullu paasisimasalinnik oqallitsitsinermi najukkamit nunanillu allanit pisiniartarnerup iluaqutai ajoqutaalu qitiutillugit oqallisigineqarput. Atuagassiamik allattoq: Pia Christensen Bang, CSR Greenland AURORA

14 Bæredygtighed og brandøvelser Der stilles i stadigt højere grad krav om andet end pris til virksomheder, der ønsker at sælge varer og ydelser. 14 AURORA

15 Vi får mange spørgsmål fra store og små kunder, der vil vide alt om både bæredygtige fiskebestande og brandøvelser, så vi kan i høj grad mærke, at der stilles flere og flere krav til os som leverandører end blot, at vi skal være billigst. Vi bruger mange ressourcer på at registrere og dokumentere de indsatser, vi har på forskellige CSR-områder, fordi vores kunder kræver det. Budskabet om, at virksomheden møder flere og flere krav fra kunder, som handler om andet og mere end produkternes pris, var hovedpointen i oplægget fra Royal Greenlands CSR-ansvarlige, Lisbeth Due Schönemann- Paul, ved konferencen Er billigst altid bedst? torsdag den 29. oktober Kundekravene gør, at Royal Greenland i høj grad også selv stiller tilsvarende krav til sine leverandører. Vi er en global virksomheder, som ganske vist køber de fleste råvarer her i Grønland, men vi køber også råvarer i fx Kina, Spanien og Canada, og vi har valgt at lave et fælles sæt retningslinjer et såkaldt Code of Conduct som vi beder alle leverandører over en vis størrelse om at skrive under på. Det er en slags løfte om, at de pågældende virksomheder opfører sig etisk korrekt, forklarede hun. Royal Greenlands Code of Conduct kræver, at leverandørerne forholder sig til emner som arbejdstagerrettigheder, at de ikke må diskrimere ansatte pga race, religion, køn og så videre, at de opfylder krav om arbejdstider og vilkår, at de har styr på arbejdsmiljø og ingen børnearbejde og at de opfører sig miljømæssigt ansvarligt m.m. Royal Greenland er på ingen måde alene om at både at møde og stille krav til samarbejds- og samhandelspartnere. Det er en global tendens, at der fokuseres på temaer, som kan betegnes som samfundsansvar og bæredygtighed i bred forstand, når såvel private virksomheder som offentlige myndigheder vælger leverandører. Også i Grønland møder virksomhederne i stadigt voksende grad forventninger om samfundsengagement og indsatser på fx miljøområdet, når de vil sælge varer og ydelser. Ofte handler kravene her i landet om, at leverandøren skal have elev- og praktikpladser, at de skal have ansat medarbejdere, som ikke kan passe et normalt job, på særlige vilkår og lignende. Både i den private og den offentlige sektor udarbejder flere og flere en egentlig indkøbspolitik, der skal sikre fokus på både at købe ind til den rigtige pris, men også vægte andre faktorer som fx værdien af at købe lokalt frem for i udlandet. Et eksempel på dette er Kommuneqarfik Sermersooq, der i 2014 vedtog en ambitiøs indkøbspolitik. Vi stiller mange krav til vores leverandører. Fx lægger vi vægt på, at de har elever og lærlinge, vi beder dem om at dokumentere, at de har medarbejdere med fysisk eller psykisk handicap, at virksomheden er miljøcertificeret og om de har en lokal tilknytning til kommunen eller Grønland. Overordnet set ønsker Kommuneqarfik Sermersooq at agere miljømæssigt bæredygtigt, socialt ansvarligt og etisk forsvarligt, forklarede kommunens strategiske indkøber, Gerth Jakobsen. Han erkendte dog, at indkøbspolitikken er et udtryk for et mål for kommunen. På nuværende tidspunkt lever ikke alle leverandører op til de mange krav, og Gerth Jakobsen kunne heller ikke svare på et spørgsmål fra salen om, hvornår det er realistisk, at dette er opnået. Men vi er i gang, og eksempelvis har vi for nyligt bedt en leverandør af nogle varer til vores daginstitutioner om at dokumentere, hvilke praktik- og elevpladser, virksomheden har placeret i vores kommune, pointerede han. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Royal Greenland understregede i oplæggene, at de havde valgt at koncentrere indkøbspolitikken om de største og vigtigste indkøb og leverandører, mens kravene indtil videre ikke er så store for mindre leverancer. Men når vi har valgt at formulere disse krav og betingelser, så er det i erkendelse af, at vi er så store aktører og køber så mange varer og ydelser for flere hundrede millioner kroner, at vi faktisk er i stand til at påvirke leverandørernes fokus og adfærd med vores politik, og det har vi et ansvar for, slog Gerth Jakobsen fast. Konferencen var arrangeret af organisationen CSR Greenland, der netop arbejder med virksomhedernes påvirkning af det samfund, de er en del af. Ud over de to nævnte oplæg om at stille CSR krav til sine leverandører, så var der også oplæg om vigtigheden af at have en gennemsigtig og åben proces omkring udbud, tilbud og valg af leverandører, og en afsluttende paneldebat fokuserede især på fordele og ulemper ved at købe lokalt frem for i udlandet. Af Pia Christensen Bang, CSR Greenland AURORA

16 Danmark-imi suliffissat periarfissallu pillugit paasisitsiniaalluni angalanerni peqataaneq Qallunaat Nunaanni kalaallit ilinniagaqartut attaveqarfiginerulerumallugit aammalu ilinniarnertik nammassigunikku nunatsinnut uternissaat kaammattuutigiumallugu suliniuteqarneq GE-mut pingaartuuvoq GE-mi allattoqarfimmi pisortaq, Karsten Klaus en, ilinniagaqartut apeqquterpassuinik akiortuilluni ulapivissorpoq. GE GE s sekretariatschef, Karsten Klausen, havde travlt med at svare på spørgsmål fra de studerende. 16 AURORA

17 Kalaallit suliffissanik nittarsaassillutik ilisarititsiniarnerat siullermik qallunaat nunaanni illoqarfinni ilinniartoqarfiunerpaasuni sisamani ukuusuni, København, Aarhus, Odense aamma Aalborg-imi, ingerlanneqarpoq. Taamatullu iliorneq isumassarsiatsialaasoq malunnarpoq, taamammi iliornikkut ilinniagaqartut peqataanissamut periarfissilluarneqarmata aamma lu taamak iliornikkut ukiut siuliinut sanilliullugu aggiasut siammarnerunerat qulakkeerneqarmat. Taamanikkummi København Aarhus- ilu kisimik pisussanut ininik atorneqarsinnaasunik neqerooruteqarnikuummata. Angalaaqatigiit Aalborg-imi aallartipput ulloq 6. november ullullu sisamat qaangiummata København-imi nanginneqarluni kingulermeerneqarluni. Ilinniagaqartut 200-ut missingi aggerumallutik nalunaarsimapput peqataasullu qimerluutsiaraanni takuneqarsinnaavoq ilinniagaqartut amerlanerit nunatsinni atorfissaqartinneqarluartunik ilin niagaqartuusut. Ilai qaffasissumik ilinniartuupput ilai maskinmesterinngorniartuullutik, ilai bygningskonstruktør-inngorniartuullutik, ilai timmisartortartunngorniartuullutik, niviarsiamut atuartuullutik, VVS-installatør-itut ilinniartuullutik allallu IT-lerisutut ilinniagaqartuullutik. GE-p saaffiginnittarfissiaa assut soqutigineqarpoq, amerlasuummi inuussutissarsiornerup iluani periarfissanik siammasissunik paasisaqarnissamut soqutiginnimmata. Paasisitsiniaanermi angorusunneqartutt soorunalimi tassaanerupput kalaallit qallunaat nunaanni ilinniagaqartuusut, aammali saniatigut pisut tamanut ammatinneqarputtaaq, taamaattumillu aamma pisunut allarpassuit alakkarteripput. Ilaatigut takkupput inuit soqutiginarluinnartunik ingerlasimasut, ataatsimoorussaraluguli, tamarmik Kalaallit nunaannik ilisimanninnerusunnertik. Ukiuni mak kunani Danmark-imi suliffissat periarfissarissaartitsinerulersimagaluartut, Kalaallit Nunaannik soqutiginninneq qasukkarsimanngilaq amerlasuullu soqutiginnipput Kalaallit Nunaanni sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit sulinissaminnut. Allaallu ilaasa inuunerup sinnerani Kaallit Nunaanni sulinissartik kajungeraat. Assersuutigineqarsinnaavoq Birgitte Bjerge Poulsen,isumaginninnermi siunnersorti maanna eskimologi-mik issittumilu pissutsinik ilinniagaqartuusoq. Ilaatigut Danida aqqutigalugu Etiopia-mi sulinikuuvunga, maannali naleqqutsinneruara sulis - sallunga nunami attuumassuteqarfiginerujussuarisatsinni oqaluttuarisaanermullu atatillugu ataatsimoorfiginerujussuusatsinni. Taamaattumik takorloorpara Kalaallit Nunaannut suliniarlunga qinnuteqarniarlunga. Aammami soqutiginarmat nunap taassuma nunarsuarmi inissisimanini aallaavigalugu pingaaruteqariartuinnartuunera, Birgitte nassuiaavoq. Suliffissat pillugit pasisitsiniaalluni nittarsaassinermi assigiinngitsut 23-it peqataaput nassuiaallutik Kalaallit Nunaanni suliffiusinnaasut aammalu sulineq aqqutigalugu ingerlasinnaanermut periarfissaasut pillugit. Aammalu ingerlanneqarpoq space workshop-imik taallugu aaqqissuussaq. Tassani ilinniagaqartut kissaatiminnik isummersuutiminnillu saqqummiussuisinnaatinneqarput assut oqallissutaalluartunik. Angerlaritsi, akisussaaqataalerlusi kivitseqataallusilu Ataatsimoorluni sammisaqartitsinissamut aallarniutitut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq, Nivi Olsen, illoqarfinni tikitani tamani aallarniuteqarluni oqaaseqartartuuvoq. Misigissusilimmik GE GE AURORA

18 Qallunaat Nunaanni Ilinniagaqartut Kattuffiannit, Avalak-imit, aggersut qiimmassimaaqaat, taakkulu nunaarutigaat GE-mik suleqateqarneq. Humøret var højt hos de studerendes organisation i Danmark, Avalak, der er glade for samarbejdet med Grønlands Erhverv. GE tiguartinnartumillu toqqaannartumik ilinniagaqartut saaffigivai qutsavigalugit ilinniarnissamut piumassutsimik takutitsinerannik eqqaamaqqullugu oqarfigalugit tamaviaarneq tassunga killinnavianngimmat immaqali aatsaat aallartivissalluni ilinniarnerit naammassippata. Inuussutissarsiornermimmi suliaqarneq inuuneq naallugu ilinniarfiuvoq, minnerunngitsumillu nunami uagut nunatsitut ukiuni tulliuttuni ineriartorfiutigisussaasumi. Piginnaanerisasimi aatsaat taamak atorfissaqartitsigilerpagut, Nivi Olsen saaffiginnilluni oqariartuuteqarpoq. IIlissi guultiutigaassi. Angerlarlusi akisussaaqataalerlusi kivitseqataagitsi. Eqqaamasiulli kalaaliuneq immineq piukkunnarsaataanngimmat. Amerlasummit isumaqartarput, suliffinnut pitsaasunut, kalaalliuneq immineq salliutitsissutaassasoq, kisianni taamaanngilaq taamaassananilu. Pingaarnerpaarmi tassaavoq piginnaasaqarnikkut piukkunnassuseq aammalu suliffeqarfiit piumasarisaannut napertuuttumik piumassuseqarneq. Taamalli oqariarlunga naqissusinngitsoorumanngilara, kissaatigeqisattut nunatsinni ineriartortitseqataajartorlusi uterussi inuiaqatigiittut uummammit pisumik tikilluaqquneqassagassi. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup ingerlanneqartup aallartinnermiit naammassinninnerup tungaanut peqataanerata takutipppaa ilinniartitaaneq ilinniagaqarnerlu qanoq pingartinneqartigisut, malunnarluinnarporlu kaammattuilluni tunuliaqusiineq ilinniagaqartunit iluarisimaarneqartoq. Paasisitsiniaalluni nittarsaassinerit ilinniagaqartunit nuannarineqarput Namminersorlutik Oqartussani HR-fuldmægtig, Michelle Kielman Hansen, Ataatsimoorluni sammisaqartitsinernik piareersaasuuvoq. Naggataarutaasumik København-imi oqallinnermi taassuma ilinniagaqartut toqqarlugit aperivai, suliffissat periarfissallu pillugit angalatitsinerit suli pisariaqartinneqarnersut. Akissullu nipituumik angerneruvoq. Soorlu peqataasup ima oqaatigigaa: Ingerlanneqartummi periarfissanik pitsaasunik paasisaqalersitsiinnanngillat aammali nuannersuuvoq allanut sammisunik ilinniagaqartunik naapitsinissamut periarfissiimmata taamallu attaveqalersitsillutik. Taamaattumik aappi, pineqartutut aaqqissuussineq ingerlaqqittariaqarpoq. Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen 18 AURORA

19 Med jobkaravane rundt i Danmark Indsatsen for at udvikle kontakten til de grønlandske studerende i Danmark og motivere dem til at vende hjem efter endt uddannelse er vigtig for Grønlands Erhverv De grønlandske jobmesser blev for første gang gennemført i de fire største danske studiebyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det viste sig at være en god ide, for derved blev det lettere for de studerende at deltage, og samtidig kunne tilstrømningen fordeles bedre end tidligere år, hvor kun København og Aarhus lagde lokaler til jobmesserne. Karavanen startede i Aalborg fredag den 6. november og sluttede fire dage efter i København. Næsten 200 grønlandske studerende var tilmeldt, og et blik på deltagerlisten afslørede hurtigt, at stort set alle har valgt uddannelser, der er meget brug for i Grønland. Fra diverse akademiske uddannelser over maskinmestre og bygningskonstruktører til piloter, sygeplejersker, VVS-installatører og IT-supportere. Interessen for GE s stand var stor, da mange ønskede at orientere sig bredt om jobmuligheder i erhvervslivet. Det primære sigte med jobmesserne er naturligvis de grønlandske studerende, men en del af tiden var der offentlig adgang, så mange andre fandt vej til arrangementerne. Blandt andet mennesker med interessante karrierer, men med det tilfælles, at de ønsker at lære Grønland nærmere at kende. Selv om jobmulighederne i Danmark generelt er gode i disse år, er interessen for Grønland usvækket, og mange drømmer om at bo og arbejde i landet i kortere eller længere perioder. Ja, måske resten af livet Et eksempel var Birgitte Bjerge Poulsen, der med en baggrund som socialrådgiver nu studerer eskimologi og arktiske studier. Jeg har bl.a. arbejdet i Etiopien for Danida, men nu føler jeg det mere rigtigt at arbejde i et land, som vi har en langt nærmere tilknytning til og fælles historie med. Derfor overvejer jeg meget at søge til Grønland. Også set i lyset af, at landet får stigende geopolitisk betydning, fortalte hun. København-imi Kalaallit Illuanni inissaaleqinarpoq, tassanimi aggiasut amerlanerpaajupput, kisianni inissaaleqineq saqqummiussiartortunit aggiasunillu nuannersumik tiguneqarpoq. Pladsforholdene var trange i Det Grønlandske Hus i København, hvor tilstrømningen var størst, men det tog ikke humøret fra hverken udstillere eller gæster. GE AURORA

20 Udover selve jobmesserne, hvor 23 udstillere informerede om job- og karrieremuligheder i Grønland, indeholdt programmet en såkaldt open space workshop. Her kunne de de studerende byde ind med ønsker og ideer, og det førte til mange interessante debatter. Kom hjem, tag ansvar og løft med Som optakt til disse workshops holdt naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, et oplæg i alle byer. Personligt og nærværende talte hun direkte til de studerende, som hun takkede for deres vilje til at uddanne sig og mindede om, at kampen ikke slutter, men måske først for alvor begynder, når studierne er overstået. At leve op til erhvervslivets skiftende krav er en livslang proces. Ikke mindst i et land med en så dynamisk udvikling, som Grønland gennemlever nu og i de kommende år. Vi har mere end nogensinde brug for jer og jeres kompetencer, appellerede Nivi Olsen. I er vores guldklumper. Kom hjem, tag ansvar og løft med. Men husk, at det ikke er en kvalifikation i sig selv at være grønlænder. Mange tror, at man har en fortrinsstilling til de gode job, når man har en grønlandsk baggrund, men sådan er det ikke, og skal heller ikke være det. Det handler først og fremmest om kompetencer, og om viljen til at leve op til de krav, der bliver stillet i virksomhederne. Men når det er sagt, kan jeg ikke understrege nok, at vi som samfund vil ønske jer hjertelig velkomne, når I forhåbentlig vender hjem for at bidrage til at udvikle vores land. At den politisk ansvarlige for uddannelse deltog fra start til slut i alle fire jobmesser er et klart signal om, hvor højt man prioriterer uddannelsesområdet, og det var tydeligt, at de studerende satte pris på opbakningen. Jobmesserne er populære hos de studerende HR-fuldmægtig i Grønlands Selvstyre, Michelle Kielman Hansen, stod for tilrettelægningen af workshop-forløbene. Under den afsluttende debat i København spurgte hun direkte de studerende, om der fortsat er brug for jobmesser i Danmark. Svaret var entydigt, nemlig et rungende ja! Som en udtrykte det: Ikke alene er det en god måde at blive opdateret om jobog karrieremuligheder på. Det er også fedt at møde medstuderende fra andre studieretninger, og på den måde opbygge nye netværk. Selvfølgelig skal jobmesserne fortsætte. Af Finn Jørn Jakobsen Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq Nivi Olsen Nordjyske Medier-mit Aalborg-imi ingerlanneqartumik malinnaasumit apersorneqarpoq. Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen blev interviewet af Nordjyske Medier, der dækkede jobmessen i Aalborg. GE 20 AURORA