Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Transkript

1 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger for det lange sigt

2 Hovedpunkter i finanspolitikken Konjunktursituationen giver plads til gradvis finanspolitisk opstramning, som planlagt Centrale elementer i en 2020-plan Stram udgiftsstyring Udspil om udgiftslofter Reformer til at styrke holdbarhed og troværdighed Udspil om tilbagetrækningsreform Ophævelse af nominalprincippet Intet udspil Begyndende opstramning af finanspolitikken i 2011 er på sin plads Opsvinget er i gang trods bump på vejen Udsigt til vækst på 1½ til 2 pct. i de kommende år, trods den planlagte stramning af finanspolitikken Ledighed ikke steget nær så meget så frygtet, og tegn på at stigningen er stoppet Finanspolitikken meget ekspansiv i 2009 og 2010 Finanspolitikken holder hånden under BNP-niveauet i Beskæftigelsen i 2013 er personer højere end ved neutral finanspolitik i perioden Vigtig at sikre at der strammes lige så meget i højkonjunkturer som der lempes i lavkonjunkturer derfor er det rigtigt påbegynde konsolidering

3 Finanspolitikken holder fortsat hånden under økonomien pers Beskæftigelse (forår 2011) Alternativ med neutral finanspolitik Strukturel beskæftigelse Mangelfuld offentlig udgiftsstyring Det offentlige forbrug er steget mere end planlagt Offentligt forbrug oversteg det planlagte med 15 mia. kr. i Omvendt er offentlige investeringer ikke steget som planlagt Investeringsstigning på 30 pct. i planlagt kun 12 pct. realiseret Positivt med udspil om flerårige udgiftslofter Vigtigt med individuelle sanktioner mod kommunerne Behov for at kunne styre investeringerne bedre Flerårig, tværgående investeringsplan

4 Finansministeriets skøn over offentligt forbrug og investeringer Mia. kr Offentligt forbrug i Offentlige invest. i (h.akse) Mia. kr Dec08 Maj09 Aug09 Dec09 Maj10 Aug10 Dec10 NR 65 Kilde: Økonomisk Redegørelse december 2008 til december 2010 samt Nationalregnskabet april 2011 Dansk realkredit Dansk realkredit er et sundt og robust system, men Nye låneformer Rentetilpasningslån m/u afdrag Øger fleksibilitet: Billigere tilpasning af afdragsprofil og lavere rente for risikoneutrale låntagere Øger rentefølsomheden og gør, at boligmarkedet i højere grad bidrager til stabilisering under normale omstændigheder Men variabel rente og store refinansieringer øger risikoen ved valutakriser Udbredelse måske for stor Hvis staten forventes at gribe ind Hvis låntagere er kortsynede (og långiver er parat til at tilbyde lånene) Mulige indgreb Lavere lånegrænse for alle lån med variabel rente Krav om bedre information om risici ved lån med variabel rente Differentieret tinglysningsafgift

5 Tilbagetrækningaftale Fremrykning af stigning i pensionsalder og reduktion i efterlønsperiode fra 5 til 3 år Sikrer bedre overensstemmelse med stigning i levetiden siden 1995 Nærmest kommende generationer af pensionister stilles ikke væsentligt bedre end kommende generationer Vedtagne ændringer i pensionsaldre frem for udskydelse af beslutning til fremtidige folketingsflertal Reducerer finansieringsbyrden ved pensionssystemet Konklusion: Mere generationsmæssig fair og mere troværdig pensionspolitik end velfærdsaftalen Forventet pensionsperiode ved laveste offentlige pensionsalder År Tilbagetrækningsaftale, 3 års efterløn Konstant antal år på efterløn+folkepension Velfærdsaftale

6 Langsigtet holdbarhed baseret på eksisterende lovgivning og genopretningsaftale Udsigt til underskud, så langt øjet rækker Nuværende finanspolitik er uholdbar. Behov for stramning på ½ pct. af BNP Troværdighedsproblemer Manglende økonomisk troværdighed: Stor gældsopbygning risikerer at føre til højere rente og dermed gøre finanspolitikken uholdbar Manglende politisk troværdighed: Kun fremtidige generationer af pensionister vil få reduceret deres pensionsperiode. Velfærdsaftalen stiller derfor ekstra krav til fremtidens politikere og er generationsmæssig unfair Hvis tilbagetrækningsalderen ikke hæves som planlagt bliver finanspolitikken (mere) uholdbar Underskud på offentlig saldo Pct. af BNP

7 En kommende 2020-plan bør bygge på Klare mål og angivelse af instrumenter til at overholde målene Udgiftslofterne bidrager til overholdelse af udgiftsmål Klare instrumenter til at opnå holdbarhed på en troværdig måde Tilbagetrækningsaftalen lever op til dette krav ved (stort set) at sikre holdbarhed og tilnærme tilbagetrækningsalderen til den langsigtede sigtelinje dvs. det samme forventede antal år på efterløn og folkepension for nuværende og fremtidige generationer En hensigtsmæssig skattestruktur med en politisk bestemt afvejning mellem efficiens og fordeling Skattestoppets nominalprincip er uheldigt og kan ikke begrundes med hensynet til hverken efficiens eller fordeling Ophævelse af nominalprincip forbedrer holdbarhed med 1¼ pct. af BNP