Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d

Transkript

1 Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d

2 mistede jobs fra Folkeskole: (9,8%) Almen gymnasial: (1,7%) Erhvervsgymnasial: (3%) Erhvervsuddannelse: (4,7%) Korte videregående: (2,0%) Mellemlange videregående: 801 (0,2%) Lange videregående: flere kom i arbejde Nuet..

3 Man skal passe på ikke at fremskrive nutiden som fremtidens historie Går vi tilbage i tiden, og ser på de fremskrivninger, der blev foretaget dengang, så kom ikke ret meget til at passe Nutiden kan kun være et afsæt for at sige noget usikkert om fremtiden... og fremtiden

4 Man skal ikke have tillid til andre statistikker end dem, man selv har manipuleret "Det en fejl at kigge for langt ud i fremtiden. Kun ét led i skæbnens kæde kan håndteres ad gangen Forbehold om statistik og fremtid

5 Arbejdsmarkedet kan ikke ses isoleret fra fx vare- og tjenestemarkederne eller finansmarkederne På hver af de tre markeder kan der i princippet opstå en en (u)balancer/(u)ligevægt, der ikke harmonerer med hinanden Så det er vigtigt i fremtiden, at få markederne til at marchere i takt og det er ikke nogen let øvelse Økonomien består af mange markeder

6 Dem der er i arbejde, forsøger dem der ikke er i arbejde Tidligere skete forsørgelsen typisk gennem familien. Nu sker det over skatterne Men der har alle dage været en demografisk forsørgerbyrde Det grundlæggende

7 Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Mange delarbejdsmarkeder Uligevægt mellem udbud og efterspørgsel (arbejdsløshed/arbejdskraftsmangel) Arbejdsmarkedet

8 Den der vil have et forsørgelsesgrundlag UDBYDER sin arbejdskraft DET SAMLEDE UDBUD PÅVIRKES BL.A: AF: Befolkningens størrelse og aldersfordeling Erhvervsfrekvensen Arbejdstidens længde (år på arbejdsmarkedet) Prisen/lønnen på arbejdskraften Udbud af arbejdskraft

9 Den der vil have udført et stykke arbejde EFTERSPØGER arbejdskraft DEN SAMLEDE EFTERSPØRGSEL PÅVIRKES BL.A: AF: Befolkningens indkomst- og formueforhold Arbejdskraftens kvalifikationer Eksporten Den teknologiske udvikling (produkt/proces) Arbejdstidens længde (år på arbejdsmarkedet) Prisen/lønnen på arbejdskraften Efterspørgsel efter arbejdskraft

10 Alle prognoser peger i retning af en let stigende befolkningsudvikling, men med betydelig flere ældre og væsentlig færre i den erhvervsaktive alder Især inden for den offentlige (pleje-) sektor vil denne tendens være markant Dette peger isoleret set på en fremtidig betydelig arbejdskraftsmangel og et lige så betydeligt ældre forsørgelsesproblem Modifikation: Velfærdsteknologier og ældres større selvhjulpenhed (raske i højere alder og selvopsparende) Befolkningens størrelse og fordeling

11 Danmark er kendt for at have en af verdens højeste erhvervsfrekvenser især for kvinder I dag er erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommer kun lidt over halvdelen af majoritetsbefolkningens. Især halter kvinderne efter Meget peger tyder, at erhvervsfrekvensen for indvandrerene er på vej op (dog ikke under krisen) og hvis denne udvikling fortsættes, eller ligefrem forstærkes, vil det give et kraftigt opadgående skub i det fremtidige udbud af arbejdskraft Erhvervsfrekvensen

12 Når tilbagetrækningen pga. alderssammenhængen er større end tilgangen af arbejdskraft, vil der alt andet lige komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden med mindre at vi arbejder længere eller er længere tid på arbejdsmarkedet Det er i den sammenhæng, at vi skal forstå forslagene om afskaffelse af efterlønnen eller 12 minutter mere om dagen. Begge forslag sigter på at øge arbejdsudbuddet. Hvor stor effekten dog bliver, er usikker: Arbejdsløshed, merarbejde og deltidsarbejde forplumrer slutresultatet Arbejdstidens længde - Udbud

13 Når lønnen (alt andet lige) stiger: - så øges arbejdskraftsudbuddet (substitutionseffekten) - så mindskes arbejdskraftsudbuddet (indkomsteffekten) Ved alt andet lige forstås, at priser og skatter holdes konstante. Dvs. at lønnen stiger når skatterne falder, og lønnen falder, når priserne stiger. Her er det meget svært ja, umuligt at spå om fremtiden. Historisk set stiger lønningerne realt, men er indkomsteffekten større end substitutionseffekten??? Prisen/lønnen på arbejdskraften - Udbud

14 Efterspørgsel efter arbejdskraft stiger, når befolkningens indkomst- og formueforhold (realt) stiger. Historisk har det været tilfældet utrolig mange år tilbage. Og intet peger på at denne udvikling ikke skulle fortsætte. Især kan man se, at de ældres indkomstforhold er begyndt at nærme sig de erhvervsaktives indkomstforhold. Det medfører et fremtidigt forbrugsmønster, som resten af befolkningens og dermed en stigende efterspørgsel efter varer og tjenester, og dermed efterspørgsel efter arbejdskraft Befolkningens indkomstog formueforhold

15 Alt peger på, at der vil være en stigende efterspørgsel efter kvalificeret og uddannet arbejdskraft, mens efterspørgslen efter uuddannede arbejdskraft vil falde Årsagen er at vi til eget forbrug, vil efterspørge indenlandske højteknologiske varer og tjenester, mens vi vil importere standardprodukter fra udlandet Ligeledes vil udlandet efterspørge højteknologiske og designede varer og tjenester, de såkaldte up-marketprodukter Arbejdskraftens kvalifikationer

16 Dansk eksport er videnstung både på vare og tjenestesiden omsætningen udgør omkring halvdelen af vores BNP. Det betyder, at eksporterhvervene vil efterspørge højt specialiserede medarbejdere I de senere år er det især været tjenestehandlen, der har været voksende. Det betyder i høj grad stor efterspørgsel efter mobil og uddannet arbejdskraft Eksporten

17 Man skelner ofte mellem produkt og procesteknologi. Begge dele kaldes også innovation. Produktteknologi skaber historisk set stigende efterspørgsel efter arbejdskraft (fx turisme) Procesteknologi skaber historisk set en faldende efterspørgsel efter arbejdskraft (fx konfektion) Hvis produktteknologien bevæger sig hurtigere end procesteknologien skaber det øget efterspørgsel efter arbejdskraft (ofte uddannede). Er procesteknologien stærkest skubbes der arbejdskraft (ofte uuddannede) ud af arbejdsmarkedet. Den teknologiske udvikling

18 Hvis arbejdstiden udvides enten gennem længere arbejdsuge eller længere tid på arbejdsmarkedet (fjernelse af efterløn eller senere tilbagetrækningspensionsalder) vil behovet for ny arbejdskraft mindskes. Hvis alle i fremtiden er i arbejde, vil det føre til et mindre opadgående pres på lønningerne, og dermed øge konkurrenceevnen Hvis alle ikke er i arbejde, vil det øge arbejdsløsheden Arbejdstidens længde - efterspørgsel

19 Hvis lønnen alt andet lige - stiger, så falder efterspøgslen efter arbejdskraft. Noget især højtuddannet arbejdskraft er ret efterspørgselselastisk Men alt andet lige er sjældent lige. Hvis prisniveauet generelt stiger trækker det historisk set lønnen op. Dette kan modvirkes af produktivitetsstigninger Hvis skatterne stiger, trækker det lønnen op. Det kan modvirkes af skatteomlægninger fra løn til formuegoder Prisen/lønnen på arbejdskraften - Efterspørgsel

20 Der er et arbejdsmarked, der er fagligt adskilt. Der er opadgående (uddannede) fag, og der er nedadgående (ofte uuddannede) fag Fælles for begge fagtyper er dog, at de ikke er livsvarige, hvilket stiller store krav til løbende efteruddannelse Der er et arbejdsmarked, der er geografisk adskilt. Meget peger på, at de kommende arbejdspladser centreres omkring storbyerne, mens udkantsområderne udtyndes Vær opmærksom på de mange arbejdsmarkeder

21 Der er stort set bred enighed hos alle forskere og analyseinstitutter om, at ovennævnte elementer indgår i bestemmelsen af det fremtidige arbejdsmarked Uenigheden opstår, når regnemaskinen findes frem, og de forskellige effekter skal kvantificeres og hvilken tidshorisont, der skal arbejdes med Nogle lægger stor vægt på økonomiens udbudsside, andre er mere fokuseret på efterspørgselssiden Nogle fokuserer på de direkte effekter, andre tager en række crowding-out-effekter ind i deres overvejelser Konsensus og forskelle

22 Der vil blive brug for en udvidelse af arbejdsstyrken - flere skal blive længere tid på arbejdsmarkedet - erhvervsfrekvensen skal især udvides for indvandrerne - løn må ikke overskride produktivitetsudviklingen Der vil blive brug for mere uddannet arbejdskraft - erhvervsuddannelse til de fleste af en ungdomsårgang - efteruddannelse og omskoling hele livet Der vil hele tiden blive brug for ny innovation Hvor samles trådene?

23 LO og AER s forsøg på en arbejdsmarkedsfremskrivning

24 En høj kompensationsgrad i dagpengesystemet Gode muligheder for efteruddannelse for alle i beskæftigelse Gode muligheder for videreuddannelse ved arbejdsløshed LO s politikanbefalinger

25 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse Styrke efter- og videreuddannelses-indsatsen for de der allerede er i arbejde Øge den faglige og geografiske mobilitet Gøre erhvervsuddannelserne attraktive Oprette erhvervsrettede videregående uddannelser LO s anbefalinger til at modgå fremtidige ubalancer

26 Blandt personer i 30 erne er kvinder overrepræsenteret i områderne omkring København, mens mænd er overrepræsenterede i områder som Vestjylland, Nordjylland, Østsjælland og Lolland. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil forskellene være endnu tydeligere om 20 år, hvor kvinder vil udgøre en stigende andel i Nordsjælland og mænd en stigende andel i Vestjylland Unge kvinder gennemfører i højere grad en uddannelse, end unge mænd gør. Med de nuværende tendenser står 14 pct. af pigerne uden en uddannelse ud over folkeskolen, mens 19 pct. af drengene står uden uddannelse ud over folkeskolen I fremtiden vil der blive en øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og en faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Dette rammer i høj grad mændene, da de oftest står uden uddannelse ud over folkeskolen. AER s advarsel