Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
|
|
- Alexander Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke for den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er dog ikke et tal man kan slå op i Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik, men er en beregnet størrelse, som er forbundet med stor usikkerhed. Der er stor forskel på Finansministeriets og vismændenes opgørelse af strukturel saldo selv når man i udgangspunktet anvender den samme beregningsmetode. Vismændene skønner, at der er overskud på den strukturelle saldo, mens Finansministeriet skønner der er smalhals og underskud. af cheføkonom Erik Bjørsted & chefanalytiker Jens Sand Kirk 23. maj 2016 Analysens hovedkonklusioner Den strukturelle saldo er udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser. Det er dog ikke et tal man kan slå op, men en beregnet størrelse. Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i, at man renser den faktiske saldo for konjunkturernes påvirkning, og efterfølgende også renser for særlige poster på den offentlige saldo, som fx Nordsøolien, PAL-skatten, selskabsskatten, registreringsafgiften, nettorenteindtægter mm. Skønnene for den strukturelle saldo revideres ofte, og revisionerne er vanskelige at redegøre for i detaljen. Vismændene udarbejder to skøn for den strukturelle saldo. Et skøn efter deres egen metode og et efter budgetlovens metode, men med deres eget bud på konjunkturernes betydning. Resultatarene er vidt forskellige. Med budgetlovens metode er der ifølge Vismændene et strukturelt overskud på de offentlige finanser, men der ifølge Finansministeriet er et strukturelt underskud. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. Set i lyset af, hvor meget målet betyder for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der behov for en større analyse, åbenhed og diskussion af forskellene og de usikkerheder, der tegner sig. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Strukturel saldo: Elastik i metermål Den strukturelle saldo er det vigtigste måltal i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er dog ikke et entydigt og sikkert tal, men er en beregnet størrelse, som har til formål at belyse den underliggende stilling på den offentlige saldo, når der renses for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Hvis en regering fører en uansvarlig økonomisk politik, hvor man eksempelvis giver ufinansierede skattelettelser og samtidig lader det offentlige forbrug vokse for kraftigt, hænger de offentlige budgetter ikke sammen, men hvis tiderne er ekstraordinært gode eller man har ekstraordinært store olieindtægter, kan det være vanskeligt at se, at budgetterne skulle være usunde. Derfor er det nødvendigt med et mål for den underliggende stilling på de offentlige budgetter. I Danmark beregner Finansministeriet og de økonomiske vismænd skøn for den strukturelle saldo. Sammenligninger og følsomhedsanalyser viser, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningen af den strukturelle saldo og er et tal, hvor man kan ikke sætte to streger under facit. Den strukturelle saldo er i dag et af de vigtigste tal i danske økonomiske politik både på både kort og mellemlang sigt på trods af, at det ikke er en observerbar størrelse, og at den kun beregnes af få institutioner. I dag er det Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo, som danner grundlag for den førte økonomiske politik. (Se bilag 1 for en beskrivelse af, hvordan man beregner den strukturelle saldo). I Budgetlovens 4 står der ligefrem Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo. Det er derfor vigtigt at få kendskab til beregningen af den strukturelle saldo, samt ikke mindst at forstå præmisserne for beregningen, så de kan diskuteres. Finanspagt og budgetlov: Et beregnet tal med første decimal styrer den økonomiske politik Den strukturelle saldo beregnes og angives med et tal på første decimal trods usikkerhed. EU tillader et strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP. I Finanspagten er der tilføjet, at efterlevelsen af budgetbalancereglen baseres på Finansministeriets beregninger for den strukturelle saldo og ikke EUkommissionens. Det er ikke uvæsentligt eftersom der kan være meget stor forskel på vurderingen af den strukturelle saldo. I Danmark udmøntes finanspagtens krav om budgetbalance i Budgetloven, som Folketinget vedtog i Budgetloven fastslår, at det årlige strukturelle underskud maksimalt må udgøre ½ pct. af BNP, og at der skal gennemføres foranstaltninger, der nedbringer underskuddet, hvis der skønnes et signifikant større strukturelt underskud. Budgetloven fra 2014 skal sikre, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med de udstukne målsætninger. I det lys er der indført en række sanktionsmekanismer i Budgetloven for kommuner, regioner og staten, hvis de faktiske udgifter overstiger udgiftsloftet. 2
3 Finansministeriets vurdering af den strukturelle saldo Finansministeriet udgiver tre gange om året Økonomiske Redegørelse (ØR), hvor der samtidig også gives et skøn for den strukturelle saldo. Disse skøn er gengivet i tabel 1 for årene 2012 til Som det fremgår af tabel 1 sker der i løbet af året revisioner af skønnene. For 2015 skønnede man i maj 2015, at den strukturelle saldo var på -0,6 pct. af BNP, men i august 2015 blev den strukturelle saldo nedjusteret til -0,9 pct. af BNP, svarende til en nedjustering på rundt regnet 6 mia. kr. Underskuddet på 0,9 pct. af BNP er en klar overskridelse af kravet om et maksimalt underskud på ½ pct. af BNP, og oplægget til finansloven bød på store offentlige besparelser på uddannelse, forskning mm. Ofte kan noget af revisionerne forklares med om den førte finanspolitik har været mere eller mindre lempelig. 1 Revisionerne er dog ikke altid lige logiske. Omkring Økonomiske Redegørelse -august 2015 tegnede der sig fx et billede af det offentlige forbrug ville blive mindre end budgetteret, ligesom udgifterne til overførselsindkomster tegnede til at blive lavere end ventet. Samlet var der på helt centrale kerneposter en forbedring på godt 5 mia. kr. Alligevel blev den strukturelle saldo kraftigt nedjusteret. 2 Som konsekvens blev der efterfølgende aftalt store offentlige besparelser på trods af, at det offentlige i udgangspunktet havde brugt mindre end budgetteret. Tabel 1. Vurdering af den strukturelle saldi i Økonomiske Redegørelse ØR \ ÅR For året 2015 dec-15-0,7 aug-15-0,9 maj-15-0,6 For året 2014 dec-14-0,5 aug-14-0,8 maj-14-0,7 For året 2013 dec-13-0,2 aug-13-0,2 maj-13-0,2 For året 2012 dec-12-1,0 aug-12-1,1 maj-12-0,8 Kilde: AE pba. Finansministeriet 1 Se Finansredegørelse Se AE-analysen: 3
4 Med den metode man har valgt i Finansministeriet, har man ikke detaljerede oplysninger om hver enkelt post på den strukturelle saldo. Det gør det vanskeligt at holde rede på årsagerne til revisionerne og ændringerne af den strukturelle saldo over tid. Andre institutioners opgørelse af den strukturelle saldo Der er forskel i måden, hvorpå Finansministeriet, vismændene og andre institutioner udregner den strukturelle saldo. De forskellige metoder og tilgange giver anledning til forskellige resultatar. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Forskellige bud på den strukturelle saldo Pct. af BNP Ændring FM, opdateret 2020-forløb, september ,6-1 -0,4-0,9-0,9-3,6 0,6 DØR, budgetlovens metode, efteråret ,3-0,7 0,7 0,6 0,3-3 1,4 DØR, egen metode, efteråret ,3-1,2-0,5-1,1-0,9-2,5 0,7 EU, efteråret ,2 0,6-2,3 OECD, efteråret ,1-1,5 0,6 2,0-1,5-4,6 2,1 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Det Økonomiske Råd (DØR), EU-kommissionen og OECD. Alle institutionerne er enige om, at der skete en markant forværring af den strukturelle saldo fra 2007 til 2010, men skønnet for forværringen spænder bredt (fra 2½ pct. til 4,6 pct. af BNP). Alle er også enige om, at der fra (i forlængelse af den såkaldte genopretningspakke ) skete en forbedring af den strukturelle saldo, men forbedringen spænder fra alt mellem 0,6 pct. til 2,1 pct. Finansministeriet tager udgangspunkt i den faktiske saldo og renser den derefter for konjunkturernes påvirkning og særlige forhold. Vismændene derimod tager stilling til hver enkelt post på det offentlige budget og fastlægger et strukturelt niveau for hver enkelt udgifts- og indtægtspost. I modsætning til Finansministeriets metode, har man dermed styr på hver enkelt post i den strukturelle saldo. De to metoder giver ikke anledning til det samme resultat. Vismændene laver dog også et skøn for den strukturelle saldo efter samme metode, som Finansministeriet (budgetloven), men med deres eget bud på den faktiske saldo og konjunkturernes betydning (konjunkturgabet) samt deres deres eget bud på de særlige posters betydning (Nordsøindtægter, PALskat, selskabsskat mm) (se evt. bilag 1). Men også her afviger vismændenes bud på den strukturelle saldo temmelig meget endda. Vismændene skønner med Finansministeriets metode, at der har været overskud på den strukturelle saldo i 2013, 2014 og 2015, mens Finansministeriet skønner der er underskud. Finansministeriets kasseeftersyn viste fx et underskud på den strukturelle saldo på 0,9 pct. i 2015, mens vismændene med Finansministeriets metode skønnede at der var et lille overskud på 0,3 pct. af BNP. Også fremadrettet er der stor forskel mellem de to opgørelser. Det fremgår af figur 1, som viser den strukturelle saldo fra Finansministeriets opdaterede 2020-foløb fra september 2015 og vismændenes strukturelle saldo fra efteråret
5 I vismændenes opgørelse er der pæne overskud omkring ½ pct. af BNP, mens der i Finansministeriets opgørelse er underskud og først er balance på den strukturelle saldo i Der er en verden til forskel mellem de to scenarier. Hvis vismændenes opgørelse er den rigtige, er der i skrivende stund plads til at hjælpe det haltende økonomiske opsving på vej ved at øge den offentlige efterspørgsel, mens der ifølge Finansministeriet er smalhals og ikke plads til finanspolitiske lempelser. Figur 1. Vismændenes og Finansministeriets strukturelle saldo med budgetlovens metode Pct. af BNP Pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 FM, 2020-opdateret (september 2015) DØR opgjort efter budgetlovens metode Anm.: Den vandrette streg angiver den kritiske ½-pct.-grænse. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten efteråret 2015 og Finansministeriets opdateret 2020-forløb, september Det angives, at forskellen mellem de to størrelser især skyldes, at vismændene har en mere positiv vurdering af den strukturelle beskæftigelse og strukturelt BNP. Det er opsigtsvækkende, at der kan være så stor uenighed mellem Finansministeriet og den finanspolitiske vagthund. Den markante forskel til Finansministeriets strukturelle saldo understreger den store usikkerhed, der ligger i opgørelsen en størrelse der alligevel styres efter med 2 streger under. At der kan være så stor forskel på så centralt et mål, kalder på yderligere analyse og forklaring. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Finansministeriets strukturelle saldo ikke længere viser en forbedring på 1½ pct. af BNP fra , men kun 0,6 pct. af BNP (jf. tabel 2). Det har ellers været en økonomisk jernlov, at den strukturelle saldo som følge af EU-henstillingen og den deraf følgende Genopretningspakke blev forbedret med 1½ pct. af BNP. Hvad der er årsag til en forbedring i perioden der nu er mia. kr. mindre står hen i det uvisse. Det er imidlertid en afgørende årsag til den forskel der tegner sig i figur 1, jf. at Vismændenes opgørelse til sammenligning viser en forbedring af den strukturelle saldo på 1,4 pct. af BNP fra
6 Der kan ikke sættes to steger under facit Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. I lyset af hvor meget målet betyder for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der behov for en større analyse, åbenhed og diskussion af de forskelle og de usikkerheder, der tegner sig. AE har tidligere foreslået, at der nedsættes et udvalg på området med et bredt udsnit af eksperter fra både ministerier, Det Økonomiske Råd, universitetsverden og lignende. De skal søge konsensus om den bedste metode og tilgang, og skal den løbende vurdere den strukturelle saldo i lyset af nye informationer og tiltag. Ændringer skal dokumenteres, der skal argumenteres for hvorfor der er ændret, og så der skal være adgang til modelapparatet. Beregningen af den strukturelle saldo er ikke bare en uskyldig regneøvelse. Det er et tal den økonomiske politik indrettes efter, så der strammes og fx fyres offentligt ansatte, hvis man er på kant med niveauet for den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er vigtigt mål både i økonomisk og politisk forstand. Det er et bedre mål end den faktiske offentlige saldo til at opgøre de offentlige finansers sundhedstilstand i et givent år. Og det er et mål som man ikke kommer uden om i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er med budgetloven nu en fast del af den nationale lovgivning. Det er problematisk, at den strukturelle saldo fortolkes så håndfast og præcist, som tilfældet er i dag. Og det er ikke uproblematisk, at man baserer sin planlægning på et tilfældigt valgt år, som for tiden er 2020, hvor der skal være balance på den strukturelle saldo. Og det er ikke uproblematisk, at der ikke er større enighed om metodevalget. Der kan ikke sættes to streger under resultatet. 6
7 Bilag. Hvordan beregnes den strukturelle saldo? Den strukturelle saldo er en beregnet, hypotetisk størrelse, som har til formål at belyse den underliggende stilling på den offentlige saldo, når der renses for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Efter budgetlovens metode beregnes den strukturelle saldo, B*, ved at rense den faktiske saldo, B, for konjunktursituationen ved hjælp af et konjunkturgap, GAP, gange en samlet budgetelasticitet, e. Konjunkturgappet er en sammenvejning af output gap og beskæftigelsesgap, og måler groft sagt, hvor langt økonomien er fra sin normale tilstand. Hvis tiderne er gode er konjunkturgappet positivt, mens det er negativt i dårlige tider. Budgetelasticiteten angiver, hvor meget budgetterne påvirkes som følge af konjunkturudsvingene. I Finansministeriet regner man med en budgetelasticitet på ca. 0,75. Derudover korrigeres for en række særlige poster, S, hvor der særskilt fastlægges et strukturelt niveau, S*. Det drejer sig bl.a om nordsøindtægterne, pensionsafkastskat, selskabsskat, nettorenteindtægter og registreringsafgift. Endelig korrigerer man også for særlige engangsforhold, som fx fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen eller udbetalingen af SP-opsparingen. B* = B e GAP (S S*) Skønnet for den strukturelle saldo er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden går især på opgørelsen af strukturelle niveauer, som strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP, men også de strukturelle Nordsøindtægter mfl., er meget vanskelige at fastlægge. Derudover har det betydning hvilken budgetelasticitet man anvender. 7
Behov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereStrukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016
Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereEU-note E 7 Offentligt
2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereBeregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode
Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016
Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereNye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger
Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs merePensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten
Læs mereAE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013
AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereAE s kommentarer til DØR s forårsrapport
Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mere