Dansk realkredit er billig

Transkript

1 København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet over for markant højere kapitalkrav, og det rammer også danske realkreditinstitutter. Dansk realkredit er imidlertid stadig billig, og sammenlignet med udlandet får danske boligejere og virksomheder markant billigere lån. Dansk realkredit kritiseres for stigende bidragssatser. Men man er nødt til at forholde sig til alle de kapitalkrav, som realkreditten er blevet pålagt. Og der er stadig nye krav på vej. Dansk realkredit er dog fortsat billig. Realkreditten har sikret boligejere og virksomheder lån både under og efter krisen. De samlede omkostninger til realkreditlån er faldet. Vi er billigere end i udlandet. Realkreditten stabiliserer dansk økonomi Realkreditten har vist sit værd gennem finanskrisen. Siden september 2008 har realkreditinstitutterne øget deres udlån til danske virksomheder med 195 mia. kr. Bankernes udlån til virksomhederne er faldet med 217 mia. kr. i den tilsvarende periode, jf. figur 1. Figur 1. Udlån til virksomheder

2 Realkredittens store betydning for danske virksomheder ses tydeligt i figur 2. Realkreditlån udgør i omegnen af 71 pct. af den samlede långivning til virksomhederne, og for langt de fleste brancher udgør realkreditfinansiering over 50 pct. af det samlede udlån. Figur 2. Andel af samlet udlån til udvalgte brancher Tilsvarende har realkreditten stor betydning for danske boligejere. Siden september 2008 har realkreditinstitutterne øget deres udlån til danskerne med 206 mia. kr. Bankernes udlån til danskerne er faldet med 80 mia. kr. i samme periode, jf. figur 3. I dag udgør realkreditlån 77 pct. af den samlede långivning til danskerne. Figur 3. Udlån til husholdninger 2

3 De samlede finansieringsomkostninger er faldet Renterne på realkreditlån er faldet markant. Siden september 2008 er den gennemsnitlige realkreditrente (inkl. bidrag) faldet markant - både for virksomheder og boligejere. Med andre ord er realkreditlån blevet markant billigere. Faldet dækker over, at renterne på realkreditobligationer er faldet markant, mens bidragssatsen til realkreditinstituttet er steget, jf. figur 4. Stigende kapitalkrav har været en væsentlig årsag til stigningerne i bidragssatserne. Figur 4. Realkreditinstitutternes renter og bidrag på lån til husholdninger, pct. Kilde: Nationalbanken De seneste års bidragsstigninger skal desuden ses i lyset af, at bidragssatserne lå mere eller mindre konstant fra , og at stigningerne kommer i halen på en af de største finansielle kriser, der har medført markante højere kapitalkrav og større tab. Historisk set er bidragssatserne både steget og faldet. I perioden fra 1990 til 1993 steg den gennemsnitlige bidragssats for private fra 0,3 pct. til 0,65 pct. Herefter faldt den gennemsnitlige bidragssats til godt 0,5 pct. i 1995, hvorefter den lå på et uændret niveau frem til Fra begyndelsen af 2008 og frem til september 2015 er den gennemsnitlige bidragssats for private steget fra 0,5 pct. til 0,83 pct. Stigningen i bidragssatsen dækker over forskelle mellem de forskellige lånetyper. Det er især afdragsfrihed og korte variabelt forrentede lån, der er blevet dyrere at tilbyde som følge af en højere risiko og dermed højere kapitalkrav. Desuden er der fra bl.a. Nationalbanken og Finanstilsynets side et pres på at mindske udbredelsen af disse lån. Det er seneste kommet til udtryk i den såkaldte "Tilsynsdiamant", hvor Finanstilsynet har opstillet nogle grænser for udbredelsen af bl.a. afdragsfrihed og korte variabelt forrentede lån. 3

4 Der er således kommet en prisdifferentiering mellem lånetyperne, så dem med de mest kapitalkrævende lån, også betaler mere. Det betyder, at låntagere med et afdragsfrit 1-årigt rentetilpasningslån har oplevet den største stigning, mens låntagere med et fastforrentet lån med afdrag næsten ikke har oplevet nogen stigning, jf. tabel 1. I gennemsnit er omkostningen til bidragssats og kursskæring siden 2007 steget med godt 560 kr. om måneden for et afdragsfrit 1-årigt rentetilpasningslån på 1 mio.kr. For et fastforrentet lån med afdrag er stigningen godt 100 kr. om måneden. Tabel 1. Bidrag og kursskæring på forskellige lånetyper Realkredittens marginal er mindre end i Sverige Den seneste tid har højere bidragssatser på realkreditlån været til debat, men de højere kapitalkrav rammer alle kreditinstitutter i Europa. I Sverige har det svenske finanstilsyn udregnet en rentemarginal, der kan sammenlignes med realkredittens bidragssats. Opgørelsen viser, at rentemarginalen på svenske boliglån er steget mere end bidragssatsen på danske realkreditlån og er 0,72 pct. point højere, jf. figur 5. 4

5 Figur 5. Marginaler på nye svenske boliglån til husholdninger og bidragssatser på nye realkreditlån til husholdninger i Danmark, pct. Kilder: Nationalbanken og Finansinspektionen. Vi er billigere end i udlandet Man finder næppe noget land, hvor boligejere og virksomheder får lige så billige realkreditlån som i Danmark. Eksempelvis har borgere og virksomheder i eurolandene det seneste år i gennemsnit betalt henholdsvis 2,17 pct. og 2,05 pct. i rente på nye lån med op til et års rentebinding. Til sammenligning har danske boligejere og virksomheder betalt henholdsvis 1,15 pct. og 1,04 pct. inklusiv bidrag på nye realkreditlån med op til et års rentebinding. Et gennemsnitligt realkreditlån med variabel rente til en dansk boligejer er på ca.1 mio. kr., og der ville løbe yderligere godt kr. på regningen om året, hvis boligejerne skulle betale samme rente som i eurolandene. Tilsvarende ville der løbe knap kr. mere på regningen for virksomheder med et typisk variabelt lån på 4,6 mio. kr. Samlet set kunne regningen blive høj, hvis danske boligejere og virksomheder skulle betale samme rente som i euroområdet. Der er fx realkreditlån med kort rentebinding til danske boligejere og virksomheder for 732 mia. kr., og det ville give en ekstraregning på ca. 7,4 mia. kr., hvis danske boligejere og virksomheder skulle betale samme rente som i euroområdet. 5