Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Transkript

1

2 2

3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid? Hvad laver I i frikvarteret? 3

4 Spis og dans Dansede du længst tid, da du spiste chokolade eller agurk? 4

5 Madpakkehånden 1. Hvordan ser din yndlingsmadpakke ud? 2. Tegn din egen madpakkehånd. 5

6 Y-tallerkenen Lav din egen y-tallerken 6

7 7

8 Hvilke forskellige frugter og grønsager kender I? Hvor mange stykker frugt og grønsager bør man spise hver dag? Hvordan kan I spise masser af frugt og grønsager hver dag? 8

9 Blindsmagning 1. Tag bind for øjnene. 2. Smag på forskellige frugter og grønsager. 3. Hvad er det, du smager? 9

10 Gættekassen 1. Beskriv den grønsag eller frugt du ser for hele klassen. Du må ikke sige dens navn! 2. Kan klassen gætte, hvilken grønsag eller frugt du kigger på? 10

11 Mål frugt og grønt 1. Vej frugt og grønsager på vægten 3 slags frugt og 3 slags grønt. 2. Ram 400 gram (mellem gram). 3. Fortæl de andre om jeres tallerken. 11

12 Smæk kostfibre 1. Jeres lærer deler jer i hold. 2. Når læreren har vendt et grønsagskort, skal den forreste elev fra hver række løbe op til grov - og fin - plancherne og smække med fluesmækkeren på den planche, der passer til den nævnte grønsag. 3. Det hold, der rammer den rigtige planche først, får et point. 12

13 Smæk kostfibre - Grønsagskort Knoldselleri Rosenkål Gulerødder Bønner Blomkål Broccoli 13

14 Smæk kostfibre - Grønsagskort Aubergine Rødbede Pastinak Jordskok Porre Hvidkål 14

15 Smæk kostfibre - Grønsagskort Løg Ærter Majs Agurk Tomat Hovedsalat 15

16 Smæk kostfibre - Grønsagskort Peberfrugt Squash Drueagurk Icebergsalat Champignon Bønnespirer 16

17 Smæk kostfibre - Grønsagskort Bladselleri Spinat Radiser Cherrytomater Rucolasalat Krølsalat 17

18 Grov 18

19 Fin 19

20 Smæk kostfibre (fortsat) Grønsagskort med svar Knoldselleri = grov Rosenkål = grov Gulerod = grov Bønner = grov Blomkål = grov Broccoli = grov Aubergine = grov Rødbede = grov Pastinak = grov Jordskok = grov Porre = grov Hvidkål = grov Løg = grov Ært = grov Majs = grov Agurk = fin Tomat = fin Hovedsalat = fin Peberfrugt = fin Squash = fin Drueagurk = fin Icebergsalat = fin Champignon = fin Bønnespire = fin Bladselleri = fin Spinat = fin Radise = fin Cherrytomat = fin Rucola-salat = fin Krølsalat = fin 20

21 Tegneserie 1. Vælg en grønsag eller frugt 2. Beskriv, hvordan den smager Er den sød, sur, salt, bitter eller med umami-smag? 3. Beskriv, hvordan konsistensen er hvordan føles den, når du bider i den? Er den hård, saftig, blød, knasende eller noget helt andet? 4. Lav din tegneserie på næste dias husk at give den en titel. Frugten eller grønsagen skal være hovedperson. 21

22 Min tegneserie:

23 Gulerod: smag og konsistens 1. Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er rå. 2. Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er kogt. 3. Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er stegt. 4. Hvilken tilberedning kan I bedst lide? 5. Kan man tilberede andre grønsager på samme måder? 6. Se opskrifter på de næste slides. 23

24 Gulerod: rå I skal bruge: (4 personer) 2 gulerødder 1 rivejern 1 skrællekniv 1 spækbræt 1 skål 1 ske Sådan gør du: 1. Skræl gulerødderne. 2. Sæt rivejernet på spækbrættet. Riv gulerødderne på rivejernet. 3. Kom de revne gulerødder i skålen og sæt en ske i skålen. 24

25 Gulerod: kogt I skal bruge: (4 personer) 2 gulerødder 1 skrællekniv 1 urtekniv 1 spækbræt 1 gryde + låg Sådan gør du: 1. Skræl gulerødderne. 2. Skær hver gulerod over på midten. 3. Kom gulerødderne i gryden. 4. Hæld vand i gryden gulerødderne skal lige være dækket af vand. 5. Tænd for blusset på højeste varme og sæt låg på gryden. 6. Når vandet koger - skru ned på middel varme. 7. Kog gulerødderne i 10 min. 8. Hæld vandet fra gulerødderne. 25

26 Gulerod: stegt I skal bruge: (4 personer) 2 gulerødder 1 spsk. raps olie 1 skrællekniv 1 urtekniv 1 spækbræt 1 pande 1 paletkniv Sådan gør du: 1. Skræl gulerødderne. 2. Skær hver gulerod over på midten og derefter hvert stykke i 4 stave. 3. Kom olien på panden. 4. Tænd blusset på højeste varme. 5. Når olien er varm skru ned på middel varme. 6. Kom gulerodsstavene på panden. 7. Steg gulerodsstavene i ca. 10 min. Vend dem jævnligt med paletkniven, så de bliver stegt på alle sider. 26

27 27

28 Hvilke fisk kender I? Hvilken mad med fisk kender I? Hvor tit bør man spise fisk? 28

29 Tegn din yndlingsfisk 1. Tegn din yndlingsfisk. 2. Tegn en ret, hvor din yndlingsfisk er i. 29

30 Fisk 30

31 Fisk (fortsat) 31

32 Kend fisk 1. Vælg en fisk I vil arbejde med. 2. Tegn din fisk på midten af et A4 ark. 3. Læs om fisken på: Føde Sæson Tilberedning Levested 4. Tegn streger ud fra fisken, hvor du skriver informationerne, som du har fundet 5. Fremlæg jeres planche for klassen 32

33 Fisk hele ugen - madplan Eksempel på madplan Måltid Fisk Fiskeret Frokost Makrel Makrel i tomat på rugbrød Min egen madplan Måltid Fisk Fiskeret 33

34 34

35 Hvad tror I, fuldkorn er? Hvilke fuldkornsprodukter har I smagt? Er det sundt at spise havregryn? Hvorfor/hvorfor ikke? 35

36 Kend dit mel Se og mærk på forskellige meltyper 36

37 Smag og mærk 1. Smag og mærk de forskellige brød. 2. Hvilket brød har fuldkornslogoet? 37

38 Puslespil 1. Saml puslespillet 2. Hvad forestiller puslespillet? 38

39 39

40 40

41 Fuldkorn Se og forstå hvor meget mel der er i de forskellige brødtyper. 41

42 Fuldkornsboller I skal bruge 50 g gær 1 tsk. groft salt 3 dl vand 360 g fuldkornshvedemel 1 ¼ dl kærnemælk 300 g hvedemel Pensl med vand og drys med 2-3 spsk. sesamfrø 42

43 Fuldkornsboller (fortsat) 1. Udrør gæren i lunkent vand og tilsæt de øvrige ingredienser. 2. Ælt dejen til den er smidig, evt. i en røremaskine med dejkrog. 3. Stil dejen til hævning et lunt sted tildækket i ca. 20 min. 4. Drys lidt mel på bordet. 5. Tag dejen ud af skålen og ælt dejen på bordet. 7. Tænd ovnen på 200 grader. 1. Lad dem hæve i ca. 20 min. Læg et rent viskestykke over dem. 9. Pensl bollerne med vand og drys med sesamfrø. 9. Bag bollerne ved 200 grader i min. midt i ovnen. 6. Form 10 lidt flade boller. 43

44 44

45 Hvilke typer kød kender I? Hvilke typer kødpålæg kender I? Hvad vil det sige, når kød er magert? 45

46 På jagt 1. Gå på jagt efter forskelligt kødpålæg. 2. Hvis det har Nøglehullet på sig, så læg det der, hvor Nøglehullet er i klassen. 46

47 47

48 Smag og kend kød 1. Smag på de forskellige madder 2. Hvordan kan man få magert kød med på madpakken? 3. Hvorfor overhovedet spise kød? 48

49 Madpakkehånden kødfingeren Kom med ideer til, hvilket kød man kan have med i madpakken, hvis man IKKE kan vælge forskellige former for pålæg. 49

50 50

51 Hvad er mejeriprodukter? Hvilke mejeriprodukter kender I? Hvad betyder magre mejeriprodukter? Hvorfor skal vi helst spise magre mejeriprodukter? 51

52 Smag på mælk 1. Smag på de fire glas med mælk. 2. Hvilken mælk, tror du, der er i glassene? 52

53 Smag på de forskellige mejeriprodukter 53

54 Lav din egen dip Opskrift på dip I skal bruge (4 personer) ½ dl friske krydderurter eller 1-2 tsk. tørret krydderi 1 dl skyr 4 gulerødder Sådan gør I 1. Skyl de friske krydderurter og hak dem. 2. Hæld skyr op i en skål, tilsæt krydderurterne og rør rundt. 3. Stil dippen på køl. 4. Skræl gulerødderne og skær dem i stave. 54

55 55

56 Kender I noget mad, hvor der er meget fedt i? Hvorfor er det mon vigtigt for os at få fedt? Hvorfor må vi ikke få for meget fedt? Er noget fedt mon sundere end andet? 56

57 Kend fedtet I skal lave to små plancher med udklip fra reklamer, som viser i hvilke madvarer, der er et højt indhold af mættet og umættet fedt. Mættet fedt Fx fede kødprodukter, fuldfede oste, fede mejeriprodukter og smør Umættet fedt Fx planteolier, avokado, nødder, laks, makrel og sild 57

58 Smag på det gode fedt 1. Smag på de forskellige fødevarer, som jeres lærer har med. 2. Hvorfor skal vi overhovedet have fedt? 58

59 Hjørner 1. Lyt til spørgsmålet. 2. Svar på spørgsmålet ved at stille jer i det hjørne, der passer til jeres svar. 59

60 Forskellige fedtstoffer/fødevarer med fedt i Hjørner (fortsat) Avokado Smør Olivenolie Laks Fløde Sødmælk Mandler Oksekød 60

61 Vendespil hvor kommer fedtet fra? Olivenolie Fløde Valnødde olie Skinke Smør Majsolie Fiskeolie Oksekød Mælk Rapsolie Bacon 61

62 Vendespil hvor kommer fedtet fra? (fortsat) 62

63 Spis mindre mættet fedt hvordan? 1. Skriv i jeres eget felt de måder, hvorpå I tænker, at man kan spare på det mættede fedt. 2. Fremlæg hver især jeres punkter for gruppen. 3. Bliv enige om tre gode måder at spare på det mættede fedt skriv dem i det midterste felt på arket: Mødes på midten. 63

64 Spis mindre fedt hvordan? (fortsat) Mødes på midten Hvordan kan man spare på fedtet? 64

65 65

66 Hvad er salt egentlig for noget? Hvilken mad kender I, som smager salt? Tror I, vi spiser for meget eller for lidt salt? 66

67 Bliv klog på salt 1. Se tv-spottet om salt: > Kampagner > Kampagnefilm - Spar på saltet 2. Hvilke varer er der meget salt i? 3. Hvad kan man gøre for ikke at få for meget salt? 67

68 Smæk salt 1. Jeres lærer siger navnet på en fødevare. 2. Smæk med fluesmækker på enten Lidt/uden salt eller Meget salt. 68

69 Smæk salt (fortsat) Fødevarer inkl. svar: Bacon Svar: Meget salt Pulversovse Svar: Meget salt Skinke Svar: Meget salt Oliven Svar: Meget salt Spegepølse Svar: Meget salt Sojasovs Svar: Meget salt Chips Svar: Meget salt Pizza Svar: Meget salt Pølser Svar: Meget salt Brød Svar: Meget salt Supper Svar: Meget salt Pastasovs Svar: Meget salt Ost Svar: Meget salt Kødpålæg Svar: Meget salt Bouillonterning Svar: Meget salt 69

70 Smæk salt (fortsat) Fødevarer inkl. svar (fortsat) Æble Svar: Uden/lidt salt Blomkål Svar: Uden/lidt salt Mandarin Svar: Uden/lidt salt Agurk Svar: Uden/lidt salt Tomat Svar: Uden/lidt salt Mælk Svar: Uden/lidt salt Yoghurt Svar: Uden/lidt salt Pizza med Nøglehullet Svar: Uden/lidt salt Brød med Nøglehullet Svar: Uden/lidt salt Supper med Nøglehullet Svar: Uden/lidt salt Citron Svar: Uden/lidt salt Ost med Nøglehullet Svar: Uden/lidt salt 70

71 MEGET SALT 71

72 UDEN/ LIDT SALT 72

73 Salt se og smag 1. Hvor meget er 3,9 gram salt? 2. Smag på fetaost og peanuts - hvordan smager det? 73

74 Giv smag uden salt 1. Lav de to dip på næste dias og smag på dem. 2. Behøver vi overhovedet salt? 74

75 Dip med salt og peber I skal bruge (4 personer) Sådan gør I 1 dl skyr ½ tsk. peber ¼ tsk. salt 1 agurk 1. Kom skyren i en skål. 2. Tilsæt salt og peber. 3. Stil dippen på køl. 4. Vask agurken og skær den i stave. 75

76 Dip med krydderurter og citron I skal bruge (4 personer) 1 dl skyr ½ dl friske krydderurter ½ tsk. citronsaft 1 agurk Sådan gør I 1. Skyl de friske krydderurter og hak dem. 2. Hæld skyr op i en skål, tilsæt krydderurterne og rør rundt. 3. Tilsæt citron rør rundt. 4. Stil dippen på køl. 5. Vask agurken og skær den i stave. 76

77 77

78 Hvilken mad kender I, hvor der er meget sukker i? Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker? Hvornår mener I, det er i orden at spise slik, kager og drikke sodavand? Hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? 78

79 Sukkerknalder Sukkerknalder Kig på plakaten 1. Hvor mange sukkerknalder er der i to gifler? 2. Hvor mange sukkerknalder er der i to flødeboller? 3. Hvor mange sukkerknalder er der i et bæger frugtyoghurt? 4. Hvor mange sukkerknalder er der i en lille pose slik? 79

80 Sukker på en uge Tegn eller skriv hver gang du spiser søde sager. Max sukker pr. dag 3-6 år = 14 sukkerknalder/30 gram 7-10 år = 21 sukkerknalder/45 gram 80

81 Sukker på en uge (fortsat) Dag Mandag Hvad har jeg spist af søde sager Tirsdag Onsdag Torsdag 81

82 Sukker på en uge (fortsat) Dag Hvad har jeg spist af søde sager fredag Lørdag Søndag 82

83 Sund slikkepind I skal lave jeres egen sunde slikkepind 83

84 Nødder og tørret frugt 1. Smag på de forskellige nødder. Hvilke nødder kan du bedst lide? 2. Smag på de forskellige tørrede frugter. Hvilke frugter kan du bedst lide? 84

85 Lav smoothie Fremstil en smoothie ud fra opskriften på næste dias. Hvis I vil lave smoothien derhjemme, kan I bytte frugten ud med andre frugter kun fantasien sætter grænser! NB: Hvis I bruger frosne bær, så husk at koge dem et minut, så I er sikre på at undgå virus. 85

86 Smoothie Det skal du bruge Ca. ½ kg friske og rensede bær (evt. frosne bær) ½ banan 1 dl yoghurt naturel max 0,5% fedt 1 dl appelsinjuice 2 spsk. citronsaft 8 isterninger Sådan gør du 1. Rens bærerne godt og skræl bananen og kom dem i blenderen (hvis bærerne er frosne, skal de have et let opkog i en gryde, inden de kommes i blenderen.) 2. Kom yoghurt, appelsinjuice og isterninger i en blender. 3. Blend godt til det har en god konsistens. 4. Smag til med citronsaften. 5. Server i glas med sugerør og frugtpynt. 86

87 87

88 Hvad kan I godt lide at drikke? Hvad drikker I mest? Hvorfor er det vigtigt at drikke vand? 88

89 Det drikker jeg i løbet af en dag (skriv eller tegn) Morgen 1. Frikvarter Frokost 2. Frikvarter Eftermiddag Aften 89

90 Vand med smag 1. Hvordan kan du få vand til at smage af noget, uden energiindholdet øges betydeligt? 2. Kom med ca. 5 ideer til, hvad man kan tilsætte vandet? 90

91 Lav iste og citronvand Iste Du skal bruge 1 liter vand Hvid, grøn eller rød te Isterninger Evt. et par stilke citronmelisse og lidt friske bær Sådan gør du Lav teen og stil den på køl. Inden servering kommes lidt citronmelisse, friske bær og isterninger i teen. Citronvand Du skal bruge 1 liter vand 1 økologisk citron Isterninger Sådan gør du Vask citronen og skær den i skiver eller små både (fjern stenene). Hæld koldt vand i en kande og tilsæt citroner og isterninger. 91

92 92

93 93

94 94

95 Læs mere om de officielle kostråd på altomkost.dk Her kan du også hente plakaterne og folderen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken DK 2600 Glostrup Tel Copyright Fødevarestyrelsen Juni udgave Design: Mannov Foto: Iben Kaufmann, Thinkstock, Colourbox Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med: Pia Maja Rosenlund Christine Bendix Konsulenter for fødevarestyrelsen Folkeskolelærere med bachelor i hjemkundskab