Folkeskolereform 2014

Transkript

1 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings strategi: Indsatsområder der er nødvendige for at opfylde resultatmål Som forarbejde til STEP 2.2. Skolernes arbejde med implementering af folkeskolereform 2014: Udviklings- og handleplaner til konkretisering af lokale aktiviteter og eventuelt nye indsatsområder der kan føre til opfyldelse af resultatmål på skolen og i Lolland Kommune. I indgangen til step 2.2, kan der være behov for uddybende forklaring af indsatserne med henblik på udarbejdelse af aktiviteter på de enkelte skoler. Dette kan ske på lokale leder- og medarbejdermøder, dialogmøder med TR/AMR og MED-møder. Indhold: 1. Skoleledelse side 2 2. Økonomi side 3 3. Kompetenceudvikling side 4 4. Dokumentation side Skolens indhold side

2 1. Skoleledelse Vision nationale mål. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målsætning Lolland Kommune Skoleledelsen skal være forandringsagent i den kulturforandring, som udspringer af folkeskolereformen Med udgangspunkt i en central retning, skal der skabes ledelsesrum, hvor lokale potentialer og ressourcer kommer i spil Resultatmål Lolland Kommune Skoleledelsen rammesætter og styrker lærernes færdigheder og kompetencer i at motivere og engagere eleverne, således at de lærer så meget de kan - uanset social baggrund og i en kontekst, hvor de trives. Den decentrale skoleledelse understøtter gennem vejledning og sparring teamudviklingen på skolerne, således at medarbejdernes potentialer og ressourcer kvalificeres bedst muligt. Indsatsområde Lolland Kommune ud fra resultatmål Skoleledelsen skal i foråret 2014 gennemføre et praksisnært uddannelsesforløb med afsæt i Leadership pipeline, hvor retningen for skoleledelsesudviklingen har fokus på skoleledelsens kompetencer i forhold til at motivere og engagere eleverne. Skoleledelsen skal fra efterår gennemføre et længerevarende uddannelsesforløb i reform- og forandringsledelse. Der afholdes årlige teamudviklingssamtaler (TUS) med et særligt fokus på teamledelse. Forslag til lokale aktiviteter på skole/afd. niveau. 2

3 2. Økonomi Vision nationale mål. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målsætning Lolland Kommune Økonomitildelingen skal danne rammerne for at trivsel og læring for eleverne i Lolland er mindst på landsgennemsnittet. Resultatmål Lolland Kommune Folkeskolereformen får ikke konsekvens for normeringen i 2014/15 og de frigjorte ressourcer i SFO/juniorklub forbliver i skolen. Økonomitildelingen sker som en rammetildeling således at den økonomiske styring er lokalt forankret. Økonomitildelingen skal stå mål med befolkningsudviklingen og udviklingen i det socioøkonomiske indeks hvert år. Indsatsområde Lolland Kommune ud fra resultatmål Det faglige niveau pr. elev ligger på landsgennemsnittet, korrigeret ift. socialindeks senest i 2016/2017. Forslag til lokale aktiviteter på skole/afd. niveau. Økonomitildelingen skal medvirke til at vende den negative sociale arv. Ressourcerne fra de enkelte sektorer vedrørende udsatte familier anvendes i en samlet indsats. De udsatte familiers socioøkonomiske indeks er faldet ved skoleåret 2016/2017. De socioøkonomiske kriterier er grundlaget for økonomirammen til specialundervisning og inklusionspulje i skoleåret 2014/

4 3. Kompetenceudvikling Vision nationale mål. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målsætning Lolland Kommune Medarbejderne i folkeskolen opkvalificeres således at de: 1. tilrettelægger læring, hvor alle børn og unge i Lolland Kommune bliver så dygtige, de kan. 2. udvikler og anvender vidensdeling i tværprofessionelle miljøer. 3. kan navigere i sammenhænge, hvor det omgivende samfund har del i elevernes læring. Resultatmål Lolland Kommune 1. I 2017/18 undervises alle elever i dansk og matematik af undervisningsfagslærere 2. Andelen af Lærere der har undervisningskompetence* i de fag de underviser forøges med 2 % point årligt frem til *tidligere linjefag. 3. I 2014/15 har skolerne årligt mindst 5 jobswop og et fælles temamøde på tværs af professionerne. Outcome er bedre læsetest i indskoling og færre frafald på ungdomsuddannelser. 4. Senest januar 2015 har lederen sammen med medarbejderen udarbejdet kompetenceudviklingsplan på individniveau så målene i folkeskoleloven opfyldes Indsatsområde Lolland Kommune ud fra resultatmål 1. Gennem uddannelseskatalog ( ) udbydes linjefagsopkvalificering i dansk og matematik til medarbejdere 2. Der afdækkes undervisningskompetence og øvrige efteruddannelses- behov på afdelingerne januar Dette bruges i uddannelseskataloget Teamsamarbejde skal udvikles via aktionslæringskurser med fokus på læringsledelse. Fra praktik til pædagogik. Vejledere formidler forskningsbaserede viden og best practice gennem mindst 2 årlige orienteringsmøder med lærere og 2 årlige vejledermøder på tværs af skoler i et virtuelt møde. 4. Senest januar 2015 har lederen sammen med medarbejderen udarbejdet kompetenceudviklingsplan på individniveau så målene i folkeskoleloven opfyldes Forslag til lokale aktiviteter på skole/afd. niveau. 4

5 4. Dokumentation Vision nationale mål. Målsætning Lolland Kommune Resultatmål Lolland Kommune Indsatsområde Lolland Kommune ud fra resultatmål Forslag til lokale aktiviteter på skole/afd. niveau. KR 13/14 bliver en øvelse i set-up for KR 14/15 og bliver en delvis nulpunktsmåling. Arbejdsgruppen indkaldes til møde omkring KR af redaktionsgruppen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Evalueringspraksis danner grundlag for gennemsigtig dokumentation af udviklingen på elev- skole- og kommune niveau Kvalitetsrapportens rammer sikrer systemisk refleksion over målbare mål og kommunikeres i en borgervenlig version. Udviklingsmålene er gennemsigtige. Kriterierne for målopfyldelse tager udgangspunkt i nationale krav. 1. Kvalitetsrapporten afspejler, hvordan skolerne lever op til de tre nationale målsætninger, 5 kommunalpolitiske målsætninger, nationale resultatmål, lokale resultatmål og formålsparagraffen. 2. En redaktionsgruppe sikrer i løbet af året materiale, der vil være relevant at tage med i kvalitetsrapportens digitale resumé. Der samarbejdes med mediehold på skolerne, således at elevproduktioner indgår i materialet. Det digitale materiale skal give et retvisende billede af folkeskolen i Lolland Kommune, samtidig med, at det skal kunne bruges ifm markedsføring ligesom vi herigennem skal kunne nå ud til flest mulige borgere. Det skal vinkles ift. læring, udvikling, elevdemokrati, fællesskab, trivsel, skole- og hjemsamarbejde, forældreindflydelse og inddragelse af omverdenen mm. 3. Gennem et årshjul arbejdes der hele året med kvalitetsrapporten, idet trivselsundersøgelser, tests, filmklip mm. spredes udover skoleåret. Kvalitetsrapportens redaktionsgruppe er tovholdere. Kvalitetsrapporten formidles i tre udgaver: Den fulde kvalitetsrapport. 5

6 Det skriftlige resumé. Det digitale resumé med lyd og billeder. 4. For at den enkelte elev kan lære og udvikle sig optimalt vil vi vurdere trivsel, fællesskaber og elevdemokrati. Hver klasse / børnegruppe gennemfører en digital trivselsundersøgelse forud for forældremøde en gang årligt. Denne undersøgelse kan tilrettes den enkelte afdelings behov. Skolerne gennemfører den nationale digitale måling af tilfredshed ift fysisk og psykisk undervisningsmiljø. Elevernes trivsel og sociale kompetencer vurderes gennem elevplanen. Det enkelte team har mulighed for at supplere den digitale elevplan, så den matcher lokale eller aktuelle behov. Retningslinjerne for det overordnede arbejde med udviklingsmål ligger tilgængeligt på den enkelte afdelings hjemmeside. På elev-, forældre- og personaleintra 1 ligger arbejdet med udviklingsmål for den enkelte elev eller børnegruppe tilgængeligt for de relevante personer. 1 Når anden central platform er udviklet gælder aktiviteten ift dertil. 6

7 5. Skolens indhold Vision nationalt mål. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målsætning Lolland Kommune 1.Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag, sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Resultatmål Lolland Kommune 1.1. Skoleafdelinger skal i skoleåret 14/15 have anvendt nye og alsidige læringsmiljøer, som kan påvirke eleverne med nye perspektiver og igangsætte væsentlige og personlige refleksioner, som gør dem uddannelsesparate. 1.2 Mindst 80 % af eleverne skal i 2015/16 være gode til at læse og regne i de nationale test (nationalt mål) Indsatsområde Lolland Kommune ud fra resultatmål Læringsmiljø Indsats: Der udarbejdes læringsmål for det enkelte barn. Læringsmålet tager udgangspunkt i barnets kognitive potentialer, følelsesmæssige udvikling og sociale situation. Der skal arbejdes bredt med forskellige former for holddeling, således at der skabes betingelser for fortsat udvikling af inspirerede, udfordrende, meningsfulde, stærke, sociale og faglige læringsfællesskaber for ALLE børn og unge. Bevægelse indsats: For at understøtte målsætningen i forhold til at sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, samt at sikre aktiv deltagelse i sociale fællesskaber, ønskes fokus på følgende indsatser: bevægelse som en inspirerende, sammenhængende og implementereret del af læringen gennem hele skolens åbningstid etablering af fysiske rammer, som understøtter bevægelsens integrering i læringen videreudvikling af samarbejdet med Sektor Sundhed mhp. at inddrage elementerne i forebyggelsespakken omkring fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen) Indsats læsning: Læsning/skrivning som særlig indsats på alle klassetrin- Opdagende skrivning og læsning startes så tidligt som muligt med fokus på tidlige læseforudsætninger Læsning i fagene særlig indsats på alle klassetrin-en forpligtigelse for alle. 7 Forslag til lokale aktiviteter på skole/afd. niveau. Aktiviteter: Motionsbånd, samarbejde med foreninger, pæd. aktivitet m.m. Aktiviteter læsning: Læsning i fagene (årsplan). Læsebånd. Stjernestund / frilæsning hver dag.

8 It i undervisningen : Brug af digitale læringsformer- platforme for at skabe varierede og differentierede undervisningsformer, der styrker motivation og læring hos alle elever. Plan for Pædagogisk It vejleders undervisning på årgangene m.h.t. dansk. Vidensdeling og kollegial sparring. Ny indsats på sprogscreening i fremtidens dagtilbud 1.3 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. (nationalt mål) 1.4 Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test skal reduceres år for år (nationalt mål) 1.5 Flere børn skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik (nationalt mål) 1.6 Der skal i skoleåret 2014/15 sættes mål for at elevernes trivsel øges. Indsats matematik: Matematik som indsatsområde på alle klassetrin, med særligt blik på tidlig indsats og opfølgning. Få skabt et inspirerende og udfordrende læringsmiljø for alle elever. Få skabt rum for evaluering og refleksion. Efter- og videreuddannelse af personalet Aktiviteter matematik: Matematikbånd Se indsats ovenfor Se forslag til aktiviteter ovenfor Se indsats ovenfor Se forslag til aktiviteter ovenfor Se indsats ovenfor Se forslag til aktiviteter ovenfor Indsats: Skolens personale har ansvaret for elevernes inddragelse og trivsel -Eleverne inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. -Gennem anerkendende tilgang udfordres eleverne i zonen for nærmeste udvikling fagligt, socialt og personligt, så de bliver aktive deltagere i relevante børnefællesskaber. 8

9 2. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. 2.1 Skolen er forpligtet til at inddrage ekstern faglig ekspertise og kompetencer i undervisningen på alle klassetrin mindst 10 gange i 2014/15 til mindst 20 gange i 2016/ I udskolingen indgår for den enkelte elev yderligere 4 ugers ekstern undervisning om året i form af praktik eller kurser, således at eleverne kan opnå erfaringer og færdigheder der styrker deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennemføres forsøgsvis i 2014/15 med efterfølgende evaluering. Fra dokumentationsgruppen: Hver klasse / børnegruppe gennemfører en digital trivselsundersøgelse forud for forældremøde en gang årligt. Denne undersøgelse kan tilrettes den enkelte afdelings behov. Skolerne gennemfører den nationale digitale måling af tilfredshed ift fysisk og psykisk undervisningsmiljø En elev, skal i løbet af sit skoleforløb præsenteres for faglig ekstern ekspertise og kompetencer. Disse inddrages i undervisningen og 4 ugers ekstern undervisning i form af undervisning eller praktik, for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsats: Status overblik over eksisterende aktiviteter Forventningsafstemning med formelle og uformelle samarbejdspartnere Kompetence/input oversigt fra formelle og uformelle samarbejdspartnere Formelle: UU-vejledning, Ungdomsskole, Musikskolen Uformelle: forenings- og kulturliv, Billedskole, forældre og andre 9 Aktiviteter: 1. holde fast i at møde op hver dag. 2. gode praktiske aftaler med virksomheder. 3. støtteperson til den unge. 4. plan for enkelte elev Se indsats ovenfor Se forslag til aktiviteter ovenfor.

10 2.3 Skolen er forpligtet til at inddrage foreninger samt musik- og billeskoler i elevernes læring Foreningsliv - Lokalsamfund som læringsrum - Samarbejde mellem pædagogisk personale og foreninger, kunstnere mf. - Et fælles inspirationskatalog, som kan indeholde beskrivelse, kontaktpersoner, hvor mange elever, mm. (central ansvarlig redaktør) - Standardskabelon, som skal udfyldes af foreningerne (kan evt. indtænkes i foreningsportalen og skoleintra) Rammen: Der laves et centralt udfærdiget katalog se ad Indsats: Kataloget skal give de respektive teams overskuelighed ift. et samarbejdsmuligheder. Teamet har det fulde ansvar for tilrettelæggelse af undervisningen og den læring der skal finde sted. Det omkringliggende samfund er blot en platform. Læringsmålet skal beskrives og dokumenteres mhp. kvalificering og deling. Åben skole: Skolen tilrettelægger, i samarbejde med lokalsamfundet, aktiviteter for indskoling, mellemtrin og udskolingen der styrker elevernes sociale kompetencer og koncentrationsevne kreativt musiske kompetencer uddannelsesparathed kulturelle bevidsthed og kendskab til lokalsamfundet For at dette skal være muligt, igangsættes flg. overordnede indsatser: 1. Skolerne udarbejder i fællesskab et katalog over mulige samarbejder i Lolland kommune med Musikog billedskole, foreninger, virksomheder, ungdomsskole, ungdomsuddannelser og med 10

11 kulturelle institutioner på Lolland Falster. 2. Skolerne aftaler en fælles struktur for de 4 uger i udskolingen med inddragelse af ekstern undervisning, således at eleverne på tværs af skole kan vælge tilbud og opnå erfaringer og færdigheder der styrker deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. 3.1 Lolland Kommunes skolevæsen skal i skoleåret 14/15 definere en evalueringsog refleksionspraksis, som understøtter udarbejdelsen af kontrakter for individuelle læringsmål mellem den enkelte elev, lærere og forældre på alle årgange. 3.2 Med afsæt i en systematisk og systemisk evalueringspraksis på alle årgange, skal karakterne løftes til landsgennemsnittet inden for 3 år på den enkelte skole % af alle elever skal være inkluderet i almenundervisningen % af elever i ungdomsuddannelserne er fastholdt efter 9 måneder se indsats til ovenfor se indsats til ovenfor se indsats til ovenfor 34.1 se indsats til ovenfo Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem 4. Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende 4.1 Skoleafdelingen skal i skoleåret 2014/15 have oprettet afdelingsråd med Indsatser 3 niveauer: Niveau 1: Skolebestyrelsen udarbejder principper for forældresamarbejdet i 2014/15. 11

12 respekt for professionel viden og praksis. samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. 5. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv repræsentation fra alle klasser på afdelingen. 5.1 For at sikre elevdemokrati og elevinddragelse skal eleverne i 2014/15 være med i planlægningen og evalueringen af undervisningen. Niveau 2: Skoleafdelingen skal i skoleåret 14/15 sikre tæt kobling mellem forældrerepræsentantskab fra klasser/sfo og skolebestyrelsen Niveau 3: Forældrene i den enkelte klasse og medarbejderne etablerer gensidig forpligtende aftaler vedrørende børnenes skolegang. Se indsats ovenfor. 12