Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Transkript

1 Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr begge i Vester Lisbjerg herred, Århus Amt. (KUAS j.nr ) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie side 2 Administrative data side 2 Øvrige data side 2 Topografi, terræn og undergrund side 2 Målesystem side 3 Udgravningsmetode side 4 Undersøgelsens resultater side 4 Fremtidigt arbejde side 9 Lagliste side 10 Fundliste side 11 Tegningsliste side 11 Fotoliste side 11

2 Resumé I forbindelse med Eltra s etablering af en ny 400 kv højspændingsledning mellem Trige og Nordjyllandsværket blev der af Moesgård Museum foretaget prøvegravninger ved de 9 første elmasters sokkelområde fra Trige til Spørring å. Der blev ikke påtruffet levn fra hverken oldtid eller middelalder. Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med Eltra s etablering af en ny 400 kv højspændingsledning mellem Trige og Nordjyllandsværket blev der af Moesgård Museum foretaget prøvegravninger ved de 9 første elmasters sokkelområde fra Trige til Spørring å. Denne beretning dækker de undersøgelser der blev fortaget hermed i perioden til Administrative data Udgifterne til de arkæologiske undersøgelser påhviler ifølge museumsloven 26 stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, der i dette tilfælde er Eltra a.m.b.a., Fjordvejen 1-11, 7000 Fredericia. Al korrespondance er ført med Kristian Andersen fra bemeldte firma, mens den daglige kontakt er ført med linieassistent Launy Grau ligeledes fra dette firma. Budget er godkendt af Kulturarvsstyrrelsen ved Svend Nielsen. Alt til sagen hørende materiale befinder sig i Moesgård Museums Arkiv samt for oldsagernes vedkommende i Moesgård Museums Magasin under journalnr. FHM Den administrative sagsgang er foregået som følger: Allerede kontaktes de relevante museer af RAS angående højspændingsledningen, og det anbefales at de berørte museer forhandler med Eltra fremsender Eltra en orientering til museet fremsendes mere detaljerede materialer samt diverse planer, kort, tidsplaner og brochure beder Eltra museet om det er muligt at foretage udgravningerne i første halvdel af august fremsendes et budget på ,50 kr. til godkendelse i KUAS laves en fundanmeldelse og sagen får journalnr. FHM Fundanmeldelsen fremsendes samme dag til KUAS godkendes budgettet af Svend Nielsen, KUAS og sagen får KUAS journalnr sendes budgettet til bygherre med henblik på en godkendelse godkender bygherre budget sendes regningen på ,43 kr. til bygherre. Øvrige data Undersøgelser der blev i perioden til og blev udført af cand.mag. S. G. Nissen og cand.phil. L. K. Larsen, Moesgård Museum. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte område er ganske højt placeret med udsyn vidt omkring. Masterne er i syd placeret omkring kote 55 meter og fortsætter nordover over en bakke der når op omkring kote 75 meter for derefter at falde ned mod Spørring å til omkring kote 35 meter. Den nordligste mast er placeret noget syd for åen og er placeret omkring kote 62½ meter. Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Undergrunden består, som næsten overalt i det østjyske, af en stenet og gruset moræneler der hist og her fremtræder mere sandet.

3 Gravhøj Boplads fra jernalder Gravhøj Gravhøj Gravhøj Gravhøj Gravhøj og pløjespor Boplads fra jernalder Figur 1: Oversigtskort over området med placering af tidligere registrerede oldtidsfund. Røde stjerne er masternes placering. Målesystem Samtlige grøfter og anlæg er indmålt med GPS og siden digitaliseret af undertegnede. Masternes sokkelcentrum er ifølge bygherre placeret som følger i UTM zone 32 (ED50): Mast 1: / Mast 2: / Mast 3: / Mast 4: / Mast 5: /

4 Mast 6: / Mast 7: / Mast 8: / Mast 9: / Udgravningsmetode Budgettet er udarbejdet ud fra den antagelse at grøfterne skulle være 3 meter brede og graves med rendegraver. Ved hver mast skulle der graves 3 grøfter af 30 meter. Ved 7 af de 9 master blev sikkerhedsafstanden mellem de eksisterende elmaster og gravemaskinen for lille og en mindre gravemaskine måtte tages i anvendelse. Derfor er udgifterne til maskinhjælp blevet højere end beregnet, selvom der, for ikke at bruge unødigt megen tid med grøftegravningen, kun blev gravet 1½ meter brede grøfter. Herefter blev fremkomne anlæg opstreget og siden indmålt med GPS. Undersøgelsens resultater Der skal ikke lægges skjul på at resultaterne af undersøgelserne er noget magre. I det følgende vil de forskellige master bliver beskrevet enkeltvis i numerisk rækkefølge. Mast 1: Der blev ikke gravet ved denne mast pga. at området havde stået i skov og skønnedes ødelagt af dette. Desuden ville de mange træstubbe havde været en stor mundfuld for vores minigraver Mast 2: Der blev gravet 3 grøfter med minigraver og 1½ meter skovl. Pga. skelgrøfter og nysåede marker er grøfterne kun ca. halv længde. Der er omkring 30 cm muld og undergrunden består af sand og grus med en del sten. To fyldskifter blev registreret: A16 er et stolpelignende hul med en dybde på ca. 10 cm. Ingen fund. A17 er sandsynligvis et stenspor. A17 A16 Figur 2: Grøfterne ved mast 2.

5 Mast 3: Der blev gravet 3 grøfter med minigraver og 1½ meter skovl. Muldlaget andrager ikke mere end omkring 20 cm. Undergrunden består af lys brunt sand, grus og en del sten. Der blev påtruffet enkelte anlægsspor. A18 er en drængrøft. Denne må være den samme der fortsætter i A20. A19 er en lille 10 cm dyb nedgravning med brunt humøst lettere leret sand. Ingen fund. A20 er af samme størrelse med en anelse dybere (13 cm.). Der er vist tale om et stenspor. A20 A21 A19 A18 Figur 3: Grøfterne ved mast 3. Mast 4: Områder ligger ganske tæt op mod motorvejstraceet og af denne grund kunne kun de 2 grøfter graves. De er gravet med minigraver og 1½ meter skovl. Området er placeret nederst på en skråning og muldtykkelsen er forskellig fra grøft til grøft. Den længst mod øst har en muldtykkelse på o. 60 cm. mens den vestlige kun har o. 40 cm.. Undergrunden består af lyst brunt lettere leret sand med en del sten. A1 er vist et stenspor. A2 er recent og indeholder bl.a. moderne tagsten. A3 ligner et stolpehul, men indeholder moderne vinduesglas. Mast 5: Der er gravet 2 grøfter med minigraver og 1½ meter skovl. Den tredje kunne ikke graves da den ifald skulle placeres på en anden mark med fritgående dyr. Muldlaget er mellem 15 og 30 cm tykt. Undergrunden er ret afvekslende og består af sand og ler vekslende med sten. Der blev registreret flere anlæg. A7 og A10 er drængrøfter. A8 og A9 er bioturbationer. Tilbage er A4, A5 og A6. A4 viste sig efter at være blevet snittet formentligt at være spor efter traktose (se endv. T-1:1). A5 er en lille lav grube dog uden fund (se endv. T-1:2). A6 er recent.

6 A3 A2 A1 Figur 4: Grøfterne ved mast 4. A6 A5 A10 A8 A9 A4 A7 Figur 5: Grøfterne ved mast 5.

7 Mast 6: Her er der gravet 3 grøfter med minigraver og 1½ meter skovl. Muldlaget er mellem 20 og 25 cm og undergrunden består af flammet lyst brunt ler med spredte sten. Der er kun fremkommet få anlægsspor. A11 og A13 er drængrøfter. A12 formentligt et stenspor. A13 A12 A11 Figur 6: Grøfterne ved mast 6. Mast 7: Der er gravet 3 grøfter med rendegraver og 3 meter bredde grøfter. Undergrunden består af gult ler. Muldlaget er ca. 30 cm tykt. Ingen anlæg er registreret. Figur 7: Grøfterne ved mast 7. Mast 8: Der er gravet 3 grøfter med rendegravet og 3 meter bredde grøfter. Den ene grøft er kun delvist gravet pga. nedrammede pæle udsat af projektets landmåler. Det blev skønnet at vi hellere måtte lade dem stå. Undergrunden består af sand og leret sand. Muldlaget er mellem 30 og 55 cm tykt. Ingen anlæg er registreret. Der blev der ved denne mast opsamlet udgravningernes eneste fund, nemlig 4 flinteafslag fundet i muldlaget (X1).

8 Figur 8: Grøfterne ved mast 8. Mast 9: Der er garvet 3 grøfter med minigraver og 1½ meter skovl. Den ene grøft er kun delvist gravet for ikke at ødelægge adgangsvejen til marken. Muldlaget er mellem 20 og 30 cm tykt. Undergrunden består af brunt gruset ler med lommer af sten og grus. Der blev påtruffet 2 fænomener. A14 er en drængrøft og A15 en grøft til et elkabel. A15 A14 A15 A14 Figur 9: Grøfterne ved mast 9.

9 Fremtidige undersøgelser På baggrund af de magre resultater fra de ovenfor nævnte undersøgelser giver det fra museets side ikke anledning til yderligere arkæologiske udgravninger Moesgård Museum Cand.phil. Lars Krants Larsen

10 Lagliste A-nr. Mast T-nr. Beskrivelse A1 4 Ikke tegnet Gråbrunt humøst sand med lyse sandlommer. Sandsynligvis et stenspor. A2 4 Ikke tegnet Recent. A3 4 Ikke tegnet Rundt stolpeagtigt hul med humøst sand. Recent. A4 5 T-1:1 Aflang aftegning med brunt humøst undergrundslignende fyld. Vist nok traktose. A5 5 T-1:2 Lyst brunt svagt humøst lettere leret sand. A6 5 Ikke tegnet Muldagtigt fyld. Recent. A7 5 Ikke tegnet Ret bred nedgravning med blandet fyld bl.a. blåler. Formentligt nyere rende til dræn eller kloak. A8 5 Ikke tegnet Brunt humøst leret sand. Bioturbation. A9 5 Ikke tegnet Gråt lettere humøst leret sand. Bioturbation. A10 5 Ikke tegnet Dræn. A11 6 Ikke tegnet Dræn. A12 6 Ikke tegnet Stenspor. A13 6 Ikke tegnet Dræn. A14 9 Ikke tegnet Dræn. A15 9 Ikke tegnet Grøft til elkabel. A16 2 Ikke tegnet Stolpelignende hul med brunt humøst jord. Muligvis stenspor. A17 2 Ikke tegnet Som A16. A18 3 Ikke tegnet Dræn. A19 3 Ikke tegnet Brunt humøst lettere leret sand. A20 3 Ikke tegnet Samme lag som A18. A21 3 Ikke tegnet Lyst brunt fint sand. Vist et stenspor. Fundliste X-nr. Mast Beskrivelse X1 8 Flinteafslag opsamlet fra pløjelaget.

11 Tegningsliste T-nr. Mast Beskrivelse T-1:1 5 Sydprofil af snit gennem A4. T-1:2 5 Sydprofil af snit gennem A5. Fotoliste Film 1 Billednr. Mastnr. Beskrivelse Området set mod syd Detalje inde fra området. Set mod syd Detalje inde fra området. Set mod sydvest Oversigtsbillede set mod nordøst Oversigtsbillede set mod nordvest Oversigtsbillede set mod nordvest Oversigtsbillede set mod nord. Film 2 Billednr. Mastnr. Beskrivelse Oversigtsbillede set mod nord Oversigtsbillede set mod nord.