DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

Transkript

1 DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug

2 Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort 5 Ressourceforbrug 6 Pesticider 6 Gødning 8 Vand 8 Energi 8 Affald 8 2

3 Natur- og Miljøpolitik Dansk Golf Unions naturog miljøpolitik Visionen: At være det land i Europa, der har bedst styr på naturog miljøvenlig etablering og drift af golfbaner Golf er en hurtigt voksende sport i Danmark med en stigning i medlemstallet på 6-8 procent årligt. Medlemstilgangen - på cirka 6-8 personer - betyder et øget pres på de eksisterende baner og tiltagende ønsker om nye baneanlæg. I år 26 var der 163 medlemsklubber i Dansk Golf Union. Dansk Golf Union vil med denne politik tydeliggøre, at udviklingen skal ske under hensyntagen til natur og miljø. Golfbaner skal planlægges med respekt for det eksisterende landskab og fremhæve eksisterende kvaliteter. Ved etablering af en golfbane skal der tages udgangspunkt i det eksisterende naturgrundlag, og driften skal være miljøneutral og sigte mod en forøgelse af naturindholdet på banen. En forøgelse af naturindholdet kan eksempelvis opnås ved store sammenhængende rougharealer, plantning af hjemmehørende træer og buske samt en miljøvenlig pleje af banen tilpasset stedets karakter. Via en fornuftig og velgennemtænkt planlægning kan der opnås store fordele for naturen og miljøet. Naturforbedrende tiltag på golfbanen vil gavne flora og fauna samt forøge det oplevelsesmæssige indhold. Golfbanen bliver hermed mere spændende at færdes på, både for golfspillerne og de andre besøgende. Golf er en miljøvenlig sport, hvor der udvises respekt for naturen. Dansk Golf Union vil arbejde for: Natur og miljø At påvirkningen af miljøet ved etablering og drift af golfbaner skal være så lav som muligt At højne golfbaners naturmæssige indhold på både eksisterende og nye golfbaner At udvide antallet af klubber med naturog miljøvenlig banepleje At udfase pesticider på alle golfanlæg i Danmark At alle klubber og baneanlæg udarbejder årlige grønne regnskaber At dokumentere de danske klubber og baneanlægs samlede ressourceforbrug og udarbejde nøgletal herfor At støtte forskning og udvikling af metoder og værktøjer til gennemførelse af naturog miljøvenlig etablering og pleje af golfbaner Sundhed og trivsel At vurdere golfsportens indflydelse på menneskers sundhed, helbred og livskvalitet livet igennem Planlægning At sikre golfsportens interesser bliver tilgodeset i den offentlige planlægning samt i natur-, miljø- og planlovgivningen At der bliver afsat arealer til anlæggelse af nye golfbaner, især i de bynære områder af hensyn til menneskers rekreative muligheder, sundhed og livskvalitet. Alt under hensyntagen til behov og efterspørgsel At sikre ikke-golfspilleres adgang til golfbaners rekreative områder Formidling At sørge for, at kendskab til naturog miljøforhold bliver en del af golfspillernes forståelse og basale kultur At styrke og udvikle samarbejdet med relevante aktører så som myndigheder, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, presse mv. At styrke golfsportens og klubbernes image, herunder at profilere naturog miljøarbejdet

4 Baggrund/Basisoplysninger Baggrund Fra 1. januar 26 må golfklubber, der er med i Dansk Golf Union, ikke længere anvende plantebeskyttelsesmidler, med mindre det sker i henhold til retningslinier, der er beskrevet i Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber af juni 25. Af denne aftale fremgår det, at golfklubberne årligt skal indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler, arealstørrelser m.m. evt. i form af et grønt regnskab. Nærværende Golfens Grønne Regnskab 26 viser resultat af klubbernes indberetning. Basisoplysninger 113 ud af 163 klubber er pr omfattet af ovennævnte pesticidaftale. 111 klubber har indberettet til DGU svarende til en svarprocent på 98 procent. Datamængden i indberetningerne har været forskellige, hvilket bl.a. fremgår af nedenstående: Klubbens beliggenhed er beskrevet i 6 procent af indberetningerne Miljøtilsyn og væsentlige godkendelser fremgår i henholdsvis 48 og 5 procent af indberetningerne En redegørelse fra golfklubbens ledelse indgår i 24 procent af indberetningerne Affaldshåndtering indgår i 33 procent, mens naturpleje og arbejdsmiljø indgår i henholdsvis 39 og 48 procent af indberetningerne Banens samlede størrelse er nævnt i samtlige indberetninger. Størrelsen på en gennemsnitlig golfbane er ca. 65 ha. (n=111) Indberetningerne viste, at den gennemsnitlige arealfordeling på en golfbane ser således ud: Gennemsnitlig arealfordeling: Rough m.m. 44% Parkering 1% Veje og stier 1% Bygninger 1% Greens 2% Forgreens 1% Teesteder 1% Træningsareal 5% Fairways 24% Som det fremgår, kan ca. 53 procent af en golfbanes areal henføres til arealer i spil i form af greens, forgreens, teesteder, fairways, semirough og træningsarealer, mens de resterende 47 procent er uden for spil i form af rough, parkering, bygninger samt veje og stier. Semirough 2%

5 5 Indberetningskort Klub der har indberettet Klub der ikke har indberettet

6 Ressourceforbrug Ressourceforbrug Golfsportens ressourceforbrug har tidligere været kortlagt i 1998 i relation til gødning og pesticider og i 22 alene i relation til forbruget af pesticider. Pesticider I 1998 viste DGU-undersøgelsen, at de danske golfklubber brugte,39 kg aktivt stof pr. ha, hvilket er beskrevet i publikationen Pesticidforbrug på de danske golfbaner. I 22 blev de danske golfklubber igen spurgt om deres pesticidforbrug, og her var resultatet,38 kg. aktivt stof pr. ha. Nærværende opgørelse viser følgende (n=111): - Golfklubbernes samlede forbrug i 26 er:,25 aktivt stof pr. ha. Udviklingen i pesticidforbruget pr. ha,45,4,35,3,25,2,15,1,5, 1998,39, ,25 År Nedenfor følger en række figurer, der beskriver pesticidanvendelsen yderligere: Pesticider i alt Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt Fordeling af pesticider pr. arealtype 183 Greens 24 % Teesteder 5 % Fra er der således sket en reduktion af forbruget på ca. 34 procent. Målet i pesticidaftalen er en reduktion på 75 procent ved udgangen af 28. Der er vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte års forbrug kan variere afhængig af eksempelvis vejrlig, specifikke skadedyrsangreb m.m. Fairways 71 % 6

7 Ressourceforbrug I det følgende ses nærmere på de typer af pesticider, der anvendes på forskellige arealtyper (n=97). Forbrug på Greens Det ses, at fungicider primært anvendes på greens og teesteder, mens herbiciderne hovedsageligt anvendes på fairways, men også på greens og teesteder. Insekticider anvendes på alle arealtyper. Forbrug på Fairway Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt Forbrug på Teesteder Samlet set ser fordelingen i kg aktivt stof således ud (n=97): Samlet forbrug Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt Herbicider greens Fungicider greens Insektcider greens Herbicider teesteder Fungicider teesteder Insektcider teesteder Herbicider fairway Fungicider fairway Insektcider fairway Herbicider (eks. parkering)

8 Ressourceforbrug Gødning I 1998 viste DGU-undersøgelsen, at de danske golfklubber anvendte kg kvælstof pr. ha og 9-1 kg fosfor pr. ha, hvilket er beskrevet i publikationen Gødningsforbrug på de danske golfbaner. Nærværende opgørelse viste følgende: Gødningsforbrug Kg/ha Kvælstof Fosfor Kalium Forbruget af kvælstof er faldet med ca. 58 procent til 17 kg N/ha, mens forbruget af fosfor er faldet til 2 kg P/ha eller et fald på ca. 76 procent for banen som helhed (n=111). Der anvendes desuden i gennemsnit ca.,7 kg jern/ha (n=67), og,2 kg mangan/ha (n=63) samt en mindre mængde kobber. Gødningsniveauet på greens fordeler sig således: Gødningsforbrug på greens Kg/ha Vanding Til banevanding anvendes der i gennemsnit ca. 9 m 3 vand om året (n= 79) Til brugsvand i klubhuset m.m. anvendes der i gennemsnit ca. 73 m 3 vand om året (n= 48) Der er imidlertid stor variation i klubbernes forbrug. Enkelte klubber anvender op til 3-4. m 3 vand om året, mens andre kun bruger 2-3 m 3. De store forskelle skyldes primært jordbundsforhold og, at enkelte klubber har fairway-vanding. De fleste klubber vander alene greens, forgreens og teesteder. Energi Det årlige energiforbrug for en golfklub ligger på omkring 73. kwh inklusiv klubhus og banedrift (n=57). Af det samlede energiforbrug tegner klubhuset sig for næsten 9 procent af forbruget. Afhængig af opvarmningsform forbruges i gennemsnit enten: 7.5 liter olie (n=31), 1.5 m 3 naturgas (n=1) eller 2.3 kwh fjernvarme (n=5). - Dieselforbruget er på ca. 9.4 liter om året (n=69) - Benzinforbruget er på ca. 1.7 liter om året (n=67) - Motorolie er på ca. 14 liter om året (n=53) og ca. 11 liter hydrolikolie (n=49) Affald En golfklub producere affald, der gennemsnitlig fordeler sig på følgende måde: 1 tons grønt affald (n=1) 8 tons blandet affald (n=23) 375 kg. papir og pap (n=16) 65 liter olie og kamikalieaffald (n=33) Kvælstof Fosfor Kalium Der kan være stor forskel på forbruget afhængig af græssort og praksis. 8

9 Dansk Golf Union Idrættens Hus, Brøndby Stadion 2, 265 Brøndby, Tel: , Web: Tekst og tilrettelægning: GOLFENS Torben GRØNNE Kastrup REGNSKAB Petersen 9