De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

Transkript

1 Værestedsstrategi

2 Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset, Haderslev og Kolibrien, Vojens...4 Værested med driftsaftale...5 Cafe Parasollen, Haderslev...5 Samspil mellem de forskellige væresteder...5 Værestedernes målgruppe...5 Strategi...6 Strategiens fundament...6 Strategiens indsatsområder...7 Rehabilitering...7 Tilgængelighed...7 Kontaktskabelse...8 Borger til borger...8 Omsorg og sundhed...8 Samarbejde på tværs, koordinerende helhedsorientering...8 Fra strategi til praksis...9 Side 2

3 Indledning Haderslev Kommune oprettede i 1993 sit første værested. Dette er siden blevet til 4 kommunale væresteder. Derudover har Haderslev et værested, der siden 1992 har været drevet af KFUM s sociale arbejde. De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Haderslev Kommunes væresteder er etableret efter Servicelovens 104, der pålægger kommunerne at tilbyde aktivitets- og samværstilbud: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller livsvilkår. Haderslev Kommune har i forbindelse med projektet Styrket indsats på værestederne sat fokus på værestedernes rolle og indsatser med det overordnede formål, at flere socialt udsatte borgere genvinder, udvikler eller vedligeholder deres funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Værestedsstrategien skal hjælpe med at opfylde det overordnede formål, samt med at sætte retning og sikre en videre udvikling på værestedsområdet. Væresteder i Haderslev Kommune Et værested fungerer som et samlingssted for borgere. Værestedet er et frivilligt tilbud, som borgeren kan opsøge på egen hånd. Gennem værestedets aktiviteter og tilbud kan der skabes samvær og netværk. Borgerens kontakt med værestedet muliggør værestedets funktion som koordinator, brobygger og samlingspunkt for borgeren. Sociale væresteder Borgercafeen, Haderslev Borgercafeen er det ældste kommunale værested. Målgruppen er primært kendetegnet ved svært belastede borgere med sociale, misbrugs og psykiske problemer. Borgercafeen har et meget loyalt publikum, der som regel ikke kan komme andre steder. Der er cafedrift på stedet med varm mad og frokost hver dag. Cafedriften er en kontinuerlig aktivitet, der holdes i gang med hjælp fra ansatte i fleksjob, jobtræning samt et antal frivillige. På stedet er der også mulighed for at vaske tøj samt i en snæver vending et bad. Herudover er der et aktivitetsrum Aktiviteten, som er beliggende i tilknytning til cafeen, men med særskilt indgang. Her er der løbende aktiviteter, herunder brugerstyrede aktiviteter og arrangementer. Der er ligeledes løbende deltagelse i aktiviteter udenfor huset. Der er ansat en teamkoordinator for Borgercafeen. Side 3

4 Regnbuen, Vojens Regnbuen er, som Borgercafeen, for borgere, der er svært belastede med sociale, misbrugsog psykiske problemer. Målgruppen er dog bredere og rummer således også en gruppe af mennesker med ensomhedsproblemer, behov for samvær og netværk. Her er dagligt varm mad samt cafedrift, der opretholdes via ansatte i fleksjob, samt personer i jobtræning, samfundstjeneste og lignende samt et antal frivillige. Der er blandt andet tradition for, at frivillige arrangere og afholder juleaften på Regnbuen. Herudover foregår der aktiviteter i cafeen og ud af huset i form af oplevelsesorienterede tiltag som udflugter og fællesaktiviteter. Der er tradition for at yde rådgivning, social støtte, samt opsøgende støtte i form af Støttekontaktperson-indsats til at støtte socialt og socialpsykiatrisk. Socialt ansvar Der er på de sociale væresteder en lang række af ansættelser på særlige vilkår, flexjob, microflexjob, skånejob, arbejdspraktikker m.v. for borgere, der ellers ville have svært ved at få beskæftigelse/ansættelse. Lederen af de sociale væresteder og støttekontaktpersonerne (SKP opsøgende og kontaktskabende medarbejdere jf. servicelovens 99) har kontor og udgangspunkt på Regnbuen. Væresteder for sindslidende Værestederne for sindslidende er bemandet med pædagogisk uddannet personale. Værestederne indgår som en særlig indsats for borgere med psykiske vanskeligheder og sindslidelse i en grad, at de ikke kan profitere af øvrige værestedstilbud, og som har behov for målrettet støtte i forhold til de psykiske vanskeligheder. Der er særlig fokus på at støtte behandling og borgerens recovery proces gennem en coachende og koordinerende tilgang. Brugerhuset, Haderslev og Kolibrien, Vojens Brugerhusets og Kolibriens målgruppe er borgere med en psykisk sygdom. Langt de flest aktiviteter foregår i husene, men der er også aktiviteter ud af huset. Der er fællesspisning og forskellige aktiviteter af social karakter samt værksteder, musik rum, tv-stue m.m. Der ydes socialpædagogisk støtte i form af vejledning og støttende samtaler. Desuden udvikles selvhjælpsgrupper og holdbaserede aktiviteter. Der er et tæt samarbejde mellem de to væresteder med fælles arrangementer. Værestederne har desuden samdrift tirsdage og torsdage samt forskellige åbningstider, så borgerne har mulighed for at benytte det af værestederne har åbent. Der er i begge værestederne et fællesskab med bostøtte-medarbejdere, idet disse har deres daglige base i tilknytning til værestederne. Herudover har SIND Cafe i Brugerhuset om torsdagen og benytter lokalerne til aktiviteter. Side 4

5 Værested med driftsaftale Cafe Parasollen, Haderslev Cafe Parasollen er tilknyttet KFUM s sociale arbejde. Gæsterne her er en bred gruppe med problemer som ensomhed, misbrug, handicaps samt psykiske problemer. Der er et roligt miljø, samt en overvægt af gæster, der ikke er i aktivt misbrug. Parasollen har dagligt varm mad, samt løbende aktiviteter som filmaften, strikkeklub, udflugter, ferieture, sang og musik m.m. Herudover rummer Cafe Parasollen et arbejdsmarkedsprojekt, en socialøkonomisk virksomhed, samt frivillig gældsrådgivning. Cafe Parasollen har et stort antal frivillige, der støtter op om at holde åbent også i weekenden. En stor del af de frivillige er også selv udsatte i en eller anden grad. Samspil mellem de forskellige væresteder Der er en del pendling mellem værestederne. Har borgeren en rolig periode uden misbrug, skifter borgeren måske Borgercafeen ud med Cafe Parasollen. Borgeren kan godt være bruger af et socialpsykiatrisk værested, mens borgeren om aften spiser sin mad eller deltager i et arrangement på et af de andre væresteder. Det har også afspejlet sig i de aktiviteter, der planlægges. Eksempelvis har de psykiatriske væresteder skåret ned på udflugter, fordi det er en stor del af de andre væresteders aktiviteter, og borgerne benytter disse. Det er en styrke, og en del af strategien, at kunne bruge denne brede i værestedernes tilbud, som en del af borgerens rehabilitering og fastholde kontakten til den udsatte borger i en fælles indsats. Værestedernes målgruppe Som det fremgår af ovenstående har værestederne en styrke i deres forskellighed, både i borgergruppe og tilbud, men også som et tilbud til de samme borgere i forskellige situationer og livsforløb. Der er også en del fællesfaktorer for de borgere, tilbuddet skal være til. Nogle af disse fællesfaktorer følgende: Misbrugsproblemer eller tidligere misbrugere Psykiske problemer Hjemløshed Socialt isolerede med ringe eller intet netværk Lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Risiko for at havne i en socialt vanskelig situation, hjemløshed eller tab af netværk. Målgruppen er typisk ikke alene ramt af et af ovenstående problemer, men har en kombination af dem. Der er derfor ikke en entydig afgrænsning af borgergruppen, men der sker en individuel vurdering af borgerens situation. Dette sker ud fra princippet om, at der typisk ikke skal afvises borgere, men det kan vise sig gennem kontakt, at værestedernes tilbud ikke er relevante for borgeren, i givet fald henvises borgeren til et andet tilbud, hvis det er relevant. Der kan også være borgere, som er så hårdt ramt af ovenstående problemer, at tilbuddet på værestedet aktuelt ikke er relevant, men at borgeren er bedre hjulpet af andre tilbud i en periode, alternativ at værestedets tilbud suppleres med et egentligt behandlingstilbud. Side 5

6 Værestederne tager udgangspunkt i WHO s definition af mental sundhed, hvor mental sundhed defineres, som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed rummer dermed to dimensioner: Oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Funktionsdimension: At kunne klare dagligdagens gøremål, som eksempelvis at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Der er hermed lagt vægt på mental sundhed, som et positivt begreb, der rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det er også centralt, at mental sundhed ses som en tilstand, der i en vis forstand går på tværs af sygdom. Det er således muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel raske som syge. Mentale helbredsproblemer anvendes som en fælles betegnelse for de mere udbredte psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser. Strategi Det øgede fokus på en styrket indsats på værestederne betyder, at værestedernes fremadrettet i højere grad skal arbejde på flere dimensioner for, at flere socialt udsatte borgere genvinder, udvikler eller vedligeholder deres funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Værestedsstrategien bygger på en vision, der lyder: Værestederne er et fristed og et udviklingsrum, hvor der er plads til og accept af borgernes forskelligheder. Strategiens fundament Værestederne er fundamentet i strategien. Værestederne spiller en central rolle i den samlede indsats for socialt udsatte borgere, hvor der arbejdes målrettet med at forbedre borgerens personlige færdigheder og livsvilkår. Værestederne skal både varetage en traditionel rolle, hvor der fokuseres på menneskelig kontakt og omsorg, men værestederne skal også varetage konkrete opgaver i forhold til at understøtte borgerens individuelle mål og udviklingsplaner. Værestederne skal dermed ikke være et endemål for den enkelte borger, men et skridt på vejen til, at borgeren kan udvikle sig til at mestre eget liv. Værestederne skal være med til at skabe og understøtte borgerens udvikling. Værestederne er arenaen for såvel understøttende og udviklende aktiviteter, som det er udgangspunkt for mødet mellem borgeren og relevante fagfolk om borgerens rehabiliteringsplan. Værestedsstrategiens omdrejningspunkt er at bevare værestederne som et fristed, men samtidigt at starte en udviklingsproces, hvor værestedernes omsorgsprægede aktiviteter udvides og udvikles til også at være mødested for den helhedsorienterede koordinerede og tværfaglige opfølgning på borgerens plan i forhold til inklusion og medborgerskab. Udviklingsprocessen indebærer, at arbejdet på værestederne, i højere grad end før, har fokus på at inddrage et udviklingsperspektiv hos borgeren i det ellers traditionelt set omsorgsbaserede arbejde. Side 6

7 Der skal stadig være plads til borgernes forskellighed, hvorfor der arbejdes med et differentieret værestedstilbud, som det allerede er tilfældet i dag. Arbejdet med værestedsstrategien sker ud fra en vision om, at værestedet er et fristed og et vækstrum, hvor der er plads til og accept af brugerne forskelligheder. Det betyder konkret, at der arbejdes med at skabe det gode værested. Det gode værested er karakteriseret ved at være et sted, hvor: Der er plads til forskellighed Der er rummelighed Man kan være sig selv Man bliver mødt i øjenhøjde med et smil Der er en ordentlig omgangstone Man kan komme på rette fod igen Man kan få et indhold tilbage i livet igen Man kan danne sociale relationer Man bliver inddraget i hverdagen og har indflydelse på udviklingen Man får nye muligheder Man kan udvikle sig Man tager medansvar som bruger af værestedet Strategien understøttes af følgende tiltag: Fremskudt sagsbehandling Fremskudt misbrugsbehandling Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus Styrkelse af det opsøgende og kontaktskabende arbejde (SKP-ordning jf. Servicelovens 99) Strategiens indsatsområder Rehabilitering Strategien skal fremme og støtte en tilgang på værestederne, der tager afsæt i rehabliliteringsbegrebet med udgangspunkt i det overordnede formål, at flere socialt udsatte borgere genvinder, udvikler eller vedligeholder deres funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Arbejdet med rehabilitering sker ud fra følgende grundprincipper: Støtte og udvikle borgerens individuelle mål for et hverdagsliv, der fungerer bedst muligt, socialt økonomisk og sundhedsmæssigt Støtte borgeren i en tilknytning til arbejdsmarkedet Støtte borgeren i at deltage i aktiviteter med et progressionsfokus Støtte borgeren i at deltage i tilbud udenfor værestederne Borgeren er en ligeværdig samarbejdspartner En koordineret indsats med individuel og fleksibel tilrettelæggelse Fokus på at mål og indsatser varierer fra borger til borger Processen er individuel og fleksibel Målet er, at borgeren bliver mest mulig selvforvaltende og selvhjulpet i eget liv Tilgængelighed Værestederne er et åbent tilbud om støtte, hvor borgeren kan komme direkte fra gaden med sine problemer. Der er en fleksibel visitering på stedet. Det stiller krav til værestedernes Side 7

8 rummelighed. Værestederne er for mange den eneste og sidste sociale positive kontakt. Derfor skal værestederne være et tilbud, der er let tilgængeligt, men også være en let indgang til kontakt med kommunens øvrige tilbud. Værestederne er brobygger til de forskellige socialeog behandlingstilbud. Samtidig er det et tilbud, der kan henvises til fra samarbejdspartnerne, hvis der er behov for et socialt tilbud. Kontaktskabelse For mange borgere opleves værestedet som den trygge base. Det er udgangspunktet for at skabe en positiv kontakt til borgere, der enten ikke har ønsket, eller har dårlige erfaringer med den traditionelle offentlige hjælp. Gennem kontaktskabelsen og en oplevelse af inddragelse kan værestederne være med til at gøre borgeren aktiv omkring og ansvarlig for eget liv, med den støtte der er brug for hertil og gennem inddragelse af borgerens egne ressourcer. For de borgere hvor det kan være svært at opsøge værestedet sker kontaktskabelsen via en opsøgende indsats fra Støtte-/kontaktpersonerne. Borger til borger Værestederne er ikke alene et tilbud om støtte, men også et tilbud om at være støttende deltager i civilsamfundet. Værestederne er et tilbud om fællesskab, som giver muligheder for at være ressourceperson for andre, selvom borgeren på nogle områder er udsat, kan borgeren godt på andre punkter være en ressourceperson. Dette skal anvendes aktivt til borger til borger-relationer, således at udsatte borgere hjælper andre borgere med problemer, eksempelvis gennem brugerstyrede holdbaserede aktiviteter. Omsorg og sundhed For nogle borgere er værestederne også et fristed, hvor der er ro, omsorg og socialt netværk. Det er således ikke et krav om, at det er udvikling, der er målet. Omsorg og menneskelig kontakt kan være et mål alene for at sikre, at borgeren ikke bliver dårligere, socialt og sundhedsmæssigt, samt fastholde bolig og sociale relationer. Sundhed skal have et stærkt fokus på værestederne, både den fysiske og psykiske sundhed. Dette fokus sker blandt andet gennem rygestopkurser, aktiviteter med fysiske aktivitet, livsstilshold, snak om kost og sund levevis. Desuden forsøger værestederne at skabe et rart miljø med aktiviteter, som alle med behov for social netværk kan deltage i, fra fysisk aktivitet til spil, dans, motion, hobbyaktiviteter og ikke mindst samvær om mad og kaffe. Samarbejde på tværs, koordinerende helhedsorientering En forudsætning for at kunne arbejde med det overordnede mål er at styrke netværket og samarbejdet mellem de relevante aktører omkring borgeren. Derfor skal borgeren være i centrum, hvilket vil sige, at: Borgeren oplever, at samarbejdet er meningsfuldt Processen er koordineret Samarbejdet løbende tilpasses, så mål og tidsrammer er opdaterede og realistiske for borgeren Det betyder også, at der skal ske en koordinering omkring borgeren, hvilket betyder, at: Det er tydeligt, hvem der er ansvarlig for processen og koordineringen Der er tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, så de samlede ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt Der på ledelsesplan samarbejdes på tværs af afdelinger og sektorer for at sikre den mest optimale opgaveløsning Side 8

9 Der udvikles et kendskab til hinandens kompetencer, organisering og arbejdsgrundlag, politisk, lovgivning m.v. på tværs af afdelinger og sektorer Fra strategi til praksis Værestedsstrategien er en del af Haderslev Kommunes arbejde med projektet Styrket indsats på værestederne. Strategien behandles og implementeres gennem projektet. Implementeringsarbejdet forankres hos Implementeringsteamet. Side 9