Grøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005"

Transkript

1 Grøn Viden Fosfor i dansk landbrugsjord Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen

2 For at sikre afgrødernes vækst må jorden have et passende indhold af plantetilgængeligt fosfor. Dette indhold bør vedligeholdes via jævnlig gødskning med fosforholdige gødningsprodukter, da størsteparten af det fosfor, afgrøden optager, stammer fra jordens puljer, og kun omkring 15% stammer fra den nyligt tilførte gødning. På jorde med lav P status er det nødvendigt at tilføre mere fosfor, end afgrøden fjerner, for at opbygge jordens puljer og derigennem sikre frugtbarheden på længere sigt. Fosfor var et begrænsende næringsstof på mange danske landbrugsarealer indtil ca. 1970erne. Indtil da var der derfor et agronomisk funderet behov for at tilføre mere fosfor end der blev fjernet med afgrøderne. De sidste årtier har afgrødernes vækst på langt hovedparten af det danske landbrugsareal ikke været begrænset af jordens fosforstatus. Alligevel tilføres der på landsplan stadigvæk mere fosfor til jorden, end der fraføres med afgrøderne, primært som følge af et overskud af fosfor i husdyrintensive områder. Derfor sker der i store dele af Danmark stadigvæk en opbygning af landbrugsjordens fosforpuljer, og mange jorde har et relativt stort total-indhold af fosfor og forholdsvis høje fosfortal. I Vandmiljøplan 3 lægges op til en reduktion af landbrugets fosforoverskud og en reduktion i tabet af fosfor fra landbrugsarealer. I den forbindelse kan en egentlig reduktion af fosforindholdet i dyrkede jorde også blive nødvendig, specielt på arealer, hvorfra risikoen for fosfortab til et sårbart vandmiljø er stor. Årsagen til, at den nye vandmiljøplan fokuserer på landbrugets fosforforbrug, er netop, at tabet af fosfor fra det dyrkede areal bidrager væsentligt til en manglende opfyldelse af regionplanernes miljømål i mange søer og fjorde. Af hensyn til vandmiljøet er det derfor nødvendigt at udvikle og anvende dyrkningsmetoder, der reducerer fosfortabet, selvom tabet er ubetydeligt set ud fra landmandens gødningsforbrug. Når landbrugets fosforforbrug skal reduceres, opstår der et stort behov for at vide, hvordan jordens fosforstatus udvikler sig fremover, hvis overskudstilførslen reduceres, elimineres eller bliver negativ. Formålet med denne Grøn Viden er derfor at sammenstille den viden, vi har om udviklingen i jordens fosforstatus under forskellige gødskningsog dyrkningsforhold. Opløst fosfor Tilgængeligt fosfor Svært tilgængeligt fosfor Figur 1. Jordens uorganiske fosfor (efter K. Mengel and E.A. Kirby, 1982 Principles of Plant Nutrition publiceret af International Potash Institute, Worblaufen-Bern, Schweiz). Plantetilgængelighed, fosfortal og rådgivning om fosforgødskning Fosfor forekommer naturligt i jord, vand, dyr og planter. Det er et essentielt næringsstof for alle levende organismer og spiller derfor produktions- og sundhedsmæssigt en vigtig rolle for både planter og dyr. Naturligt forekommende fosfor er meget reaktivt og bindes

3 3 let til jorden. Derfor er kun en mindre del af jordens totale indhold af fosfor umiddelbart tilgængeligt for planterne. Planterne optager uorganisk fosfor fra jordvæsken. Fosfor opløst i jordvæsken er i ligevægt med det fosfor, der er bundet til jorden. Når opløst fosfor fjernes fra jordvæsken, forskydes disse ligevægte, og noget af det fosfor, der er bundet i jorden, vil opløses (figur 1). I dyrkede danske mineraljorde er omkring halvdelen af jordens totalfosforindhold bundet i jordens organiske materiale. Umiddelbart synes omsætningen og betydningen af denne pulje at være meget beskeden for afgrødernes fosforforsyning på jorde, der har været Handelsgødning Uorganisk fosfor i primære mineraler Andre former for uorganisk fosfor Bortførsler med afgrøden Fosfor i jordvæsken Tab dyrket længe, og hvor jordens indhold af organisk materiale er nogenlunde konstant. Den mikrobielle aktivitet i jorden kan have stor betydning for fosforomsætningen i jorden og dermed også for afgrødernes fosforforsyning (figur 2), specielt i dyrkningssystemer, hvor der tilføres meget organisk materiale og organisk bundet fosfor. Mikroorganismerne skal omsætte det organiske fosfor, før afgrøden kan optage det. Det er dog ofte meget svært at påvise, hvordan og hvornår den mikrobiologiske omsætning påvirker planternes fosforforsyning, da det er meget vanskeligt at måle, hvor meget fosfor der optages i og frigives fra mikroorganismerne indenfor en given tidsperiode. Organisk gødning Let omsætteligt organisk fosfor Mikrobielt fosfor Svært omsætteligt organisk fosfor Figur 2. Fosforomsætning i dyrket jord. (efter E. Frossard et al., 2000, Processes Governing Phosphorus Availability Journal of Environmental Quality, vol. 29, p ) Når jordens fosforstatus skal vurderes med henblik på plantetilgængelighed vælger man derfor typisk at vurdere tilgængeligheden af jordens uorganiske fosfor. I dansk landbrugsjord er fosforstatus siden 1987 blevet bestemt som jordens fosfortal (fosfor ekstraheret med 0.5 M natriumbikarbonatopløsning). Fosfortallet er en forholdsvis billig og simpel analysemetode, en såkaldt rutinemetode. Tallet giver en rettesnor for, hvor meget fosfor jorden kan stille til rådighed for afgrøden i vækstsæsonen, såfremt andre vækstfaktorer er optimale. Fosfortallet i en mark måles rutinemæssigt i de øverste 25 cm af jorden, typisk hvert 5-7 år. Til en jordprøve udtages med et jordspyd, 16 stik fordelt over den mark eller delmark, som ønskes karakteriseret. Underjordens fosforstatus måles traditionelt ikke. Fosfortallet opgives i en enhed på mg P pr. 100 g jord, og omregnet til kg fosfor pr. ha svarer 1 enhed til cirka 25 kg fosfor pr. ha. Med fosfortalsmetoden ekstraheres omkring 11% af jordens totale P indhold på en sandet jord (JB1) og omkring 5% på en JB7 jord (gennemsnit beregnet ud fra analyser af pløjelaget i 25 cm dybde i prøver fra KVADRATNETTET i 1997). Det fosfor, som ikke måles med metoden, svarer teoretisk til de

4 bagerste dele af trekantsgrafikken i figur 1, hvor fosfor er bundet på former, som ikke er umiddelbart plantetilgængelige. Når afgrøden udsulter den plantetilgængelige pulje, vil ligevægten mellem det svært tilgængelige og det tilgængelige fosfor betinge, at fosfor fra den svært tilgængelige pulje mobiliseres. Fosfortallet kan sandsynligvis også bruges til at vurdere jordens fosformætningsgrad. Dansk Landbrugs anbefalinger Langvarig fosforgødskning - effekter på udbytter og jordens fosfortilstand. Fosforgødskningesforsøget ved Rønhave. Høst september Tabel 1. Anbefalinger om fosforgødskning ud fra jordens fosfortal. Fosfortal Niveau Anbefaling Under 1 Meget lavt Tilførsel af større mængder fosfor for at hæve fosfortallet suppleret med årlig tilførsel af fosfor i handels- eller husdyrgødning 1-2 Lavt Tilførsel af 20-40% mere fosfor end afgrøden fjerner 2-4 Middel Tilførsel af, hvad der i gennemsnit svarer til det planterne fjerner. I følsomme afgrøder (majs, roer, kartofler) lidt mere. 4-6 Højt Tilførsel af 25-50% af afgrøden fjernet *) Over 6 Meget højt På kort sigt ikke behov for tilførsel af fosfor. *) *) Fosfortallet vil falde med årene, og når fosfortallet er under 4,0 skal alt det fosfor, som planterne fjerner, erstattes. vedrørende fosforgødskning i forhold til jordens fosfortal er sammenfattet i tabel 1. Følges denne gødskningsstrategi, sikrer den, at jorde, der agronomisk betragtet har en unødvendig høj P status, tilføres mindre fosfor end der fjernes, således at jordens P status langsomt vil falde, indtil den når ned til en passende status (fosfortal mellem 2 og 4). På jorde med passende P status vil denne blive vedligeholdt ved at gødske med lige så meget P, som der fjernes; og de jorde, der måtte have - eller med tiden får - en lav P status, vil kunne opgødskes. Fosforoverskud, men faldende fosfortal - hvorfor? Det akkumulerede fosforoverskud for det samlede dyrkede areal i Danmark det seneste århundrede er beregnet til at være ca tons P, hvilket svarer til, at der er ophobet ca. 1,4 tons fosfor pr. ha. Hvordan ophobningen er fordelt over århundredet kan ses i figur 3. Dansk landbrug indsamler årligt oplysninger om de jordbundsanalyser, som landmændene får lavet på deres marker. De årlige gennemsnit af de målte fosfortal for hele Danmark fremgår af figur 4. Figuren antyder, at det gennemsnitlige fosfortal har været stagnerende eller let faldende fra begyndelsen af 1990erne. I samme periode er der blevet tilført fosfor i overskud til landbrugsjorden, men størrelsen af overskuddet har været faldende (figur 3). Der er sandsynligvis flere delforklaringer, som kan have spillet ind på det umiddelbare

5 5 Figur 3. Fosforoverskuddet i dansk landbrug gennem det seneste århundrede (efter Dalgaard T, Kyllingsbæk A & Stenak M., Agroøkohistorien og det agrare landskab fosfor pr. ha med afgrøden fra en mark, der ikke gødes med fosfor, ændres fosfortallet således langt mindre end 1 enhed. Hvor meget fosfortallet falder, vil afhænge af, hvor højt fosfortallet er som udgangspunkt, af jordtypen og af afgrødernes fraførsel af fosfor. Lange tidsserier på forskellige jordtyper med forskellige fosfortal er nødvendige for at fastlægge den præcise udvikling i fosfortallet under forskellige gødskningsscenarier, men der findes kun et begrænset antal danske datasæt, der i nogen grad kan anvendes til sådanne analyser. Fosfortal (mg P/100 g jord) A nt al a nal y s e r Engelske erfaringer har vist, at for en given jordtype, der ikke gødskes med fosfor, kan faldet i fosfortallet beskrives med en eksponentielt aftagende kurve (figur 5 og 6). Det betyder, at faldet er betydeligt større, når jorden har et højt fosfortal som udgangspunkt. I de engelske forsøg var halveringstiden for fosfortallet 8-10 år Figur 4. Fosfortallets udvikling på landsplan opgjort ud fra landmændenes rutineanalyser af fosfortallet fra 1987 til Søjlerne angiver hvor mange analyser, der ligger bag hvert årsgennemsnit (efter Pedersen, C.Å., Oversigt over landsforsøgene 2004, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl). modsætningsforhold mellem det observerede fald i fosfortal og den beregnede overskudstilførsel af fosfor. En række af disse er nævnt i boks 1, og to af de vigtigste bliver diskuteret nærmere i det følgende. Tidslige ændringer af fosfortallet Når fosforgødskning helt udelades vil fosfortallet falde fra år til år, men det vil falde langsomt, fordi fosfor bundet i andre puljer vil blive mobiliseret (figur 1). Fjernes der 25 kg Engelske erfaringer giver også et fingerpeg om, hvordan fosfortallet vil opføre sig ved moderat gødskning (svarende til, hvad der potentielt kan fjernes fra en sådan jord med den givne afgrødefølge) på en given jordtype, hvor der via tidligere gødskning er etableret høje, moderate og lave fosfortal: Når jorden som udgangspunkt havde høje fosfortal, faldt fosfortallet

6 6 Forhold, der kan have påvirket udviklingen i fosfortal 1. Ændringer i analysernes repræsentativitet forårsaget af faldende analyseantal, ændringer i markstørrelse, reduceret analysehyppighed på marker med høj P status, speciel strategi for prøveudtagning i forbindelse med præcisionsjordbrug (mange prøver fra samme mark, der ikke blandes til en fællesprøve), samt forøgelse af pløjedybden, hvorved underjord bliver blandet ind i prøveudtagningslaget. 2. Systematiske ændringer af tidspunkt for gødningstilførsel og tidspunkt for prøveudtagning vil kunne påvirke fosfortallet, da fosfortallet varierer med årstiderne (alt andet lige, vil fosfortallet være højere ved forårsudtagning sammenlignet med en efterårsudtagning) og stige umiddelbart efter gødningstilførsel. Jordprøveudtagning foretages derfor ideelt før gødningstilførsel og på samme tid på året hver gang, hvis resultaterne skal sammenlignes over tid. Tidspunktet for tilførsel af specielt husdyrgødning har ændret sig til hyppigere forårsudbringning, og andelen af jordprøver, der udtages om foråret, har formodentlig været stigende i perioden, men det er uvist, i hvilket omfang dette har påvirket udviklingen af fosfortallet. 3. Systematiske ændringer i analysernes kvalitet. Analysemetoden er velbeskrevet og analyserne er udført ved autoriserede laboratorier, hvilket har bidraget til at sikre en høj standard og sammenlignelighed i resultaterne mellem laboratorierne og fra år til år. Metoder til bestemmelse af den lettilgængelige fosfor er imidlertid meget følsomme overfor både prøveforbehandling, ekstraktionstid, -temperatur og voldsomheden af den udrystning, der foretages. Små systematiske ændringer i sådanne faktorer vil kunne forårsage små ændringer i analyseresultatet, som vil være svære at få øje på det enkelte år, men som vil kunne manifestere sig i lange tidsserier. 4. Øget grad af ligevægt mellem fosforpuljer i jorden. Lades en jord uberørt, vil der med tiden opstå en ligevægtssituation mellem jordens fosforpuljer. Ligevægtene forstyrres ved gentagne tilførsler af store mængder letopløseligt P. Det er derfor muligt, at de stadig mindre fosforoverskud som tilføres, forårsager mindre forstyrrelser, således at jorden kommer tættere på en ligevægtssituation, og dermed også tættere på et ligevægts fosfortal. 5. Forskellig påvirkning af fosfortallet fra husdyr- og handelsgødning. Effekten af fosfor i husdyrgødning og letopløseligt handelsgødning på fosfortallet anses for at være ens, men denne antagelse bygger på et spinkelt datagrundlag. Mængden af handelsgødning er faldet siden begyndelsen af 1990 erne, medens mængden af husdyrgødningsfosfor har været forholdsvis konstant. En evt. nedsat følsomhed i fosfortallet overfor husdyrgødning vil derfor virke stagnerende på fosfortallet. 6. Større allokering af fosfor til underjorden. Undersøgelser i KVADRATNETTET har vist, at det fosforoverskud, som tilføres jorden, ophobes i såvel pløjelaget som underjorden. Det fosfor, som allokeres til underjorden, vil ikke indgå i analysen af fosfortallet. Andelen af fosfor, der allokeres til underjorden, er muligvis stigende i moderne landbrug. 7. Øget omfordeling og tab af jord ved jordbearbejdning og erosion. Tab af overjord på erosionspåvirkede marker vil reducere pløjelagets tykkelse, og en stadig større andel af underjorden, som typisk indeholder mindre fosfor, vil med tiden indgå i jordprøven. Den omfordeling af overjord, som finder sted ved jordbearbejdning på skrånende arealer, vil påvirke jordprøven på lignende vis: Visse steder i marken vil muldlaget fortykkes, medens stigende andele af underjord vil indgå i jordprøven de steder i marken, hvorfra der fjernes jord. Undersøgelser har vist, at jordbearbejdning kan fjerne knap 10 kg P pr ha årligt fra visse dele af en skrånende mark, samtidig med at en tilsvarende mængde fosfor begraves andetsteds på marken.

7 7 6 SAXMUNDHAM forsøgene ingen P gødskning 6 SAXMUNDHAM forsøgene godet med 18 kg P/ha/år til 1978 og med 26 kg P/ha/år fra 1978 og fremefter tilførtes derfor i overskud til jorden. Fosfortal (mg P/100 g jord) Fosfortal (mg P/100 g jord) I 1975 blev der ved den daværende Rønhave Forsøgsstation anlagt et fosforgødskningsforsøg med fire behandlinger. Behandlingerne var: Ingen fosforgødskning, 15 kg P /ha/år, 30 kg P/ha/år og 75kg P/ha hvert femte år. Fosfor blev givet som superfosfat. Andre næringsstoffer blev tilført efter behov. Fosfortal (mg P/100 g jord) Figur 5. Udviklingen i fosfortallet på en engelsk lerjord (Saxmundham) i omdrift, hvor der ikke blev gødet med fosfor fra 1969 og fremefter, (efter Johnston, A.E., Lane, P., Mattingly, G.E.G., Poulton, P.R., Hewitt, M.V Effects of soil and fertilizer P on yields of potatoes, sugar beet, barley and winter wheat on a sandy clay loam soil at Saxmundham, Suffolk. J. Agr. Sci., Cambridge 106: ) År Figur 6. De kurver, der kunne beskrive faldet for de individuelle udgangssituationer, der også ligger til grund for figur 5, kan forskydes vandret, så de alle falder på den samme eksponentielle henfaldskurve (efter Johnston, A.E.; Poulton, P.R., Lane, P Modelling the long-term residual effects of phosphorus residues in soil. J. Sci. Food Agr., 37(1): 8-8.) Figur 7. Udviklingen i bikarbonatekstraherbart fosfor på en engelsk lerjord (Saxmundham) i omdrift, (data fra kilden i figur 5). forholdsvis hurtigt de første år, hvorefter faldet langsomt ebbede ud, i takt med at jordens fosfor nåede til en form for ligevægtssituation (figur 7). Jo højere fosfortallet var som udgangspunkt, des større var faldet i begyndelsen. Ved moderate fosfortal synes ligevægtene mellem fosfor i forskellige puljer allerede at være indtrådt, og fosfortallet var forholdsvis stabilt i forsøgsperioden (14 år). Når jorden havde et meget lavt fosfortal som udgangspunkt, steg fosfortallet derimod langsomt. Det skyldtes, at udbyttet og dermed fosforfjernelsen på disse jorde var lavere som følge af de lave fosfortal, og fosfor Udviklingen i fosfortallet i forsøget i Rønhave fremgår af figur 8. Forsøget er ikke velegnet til en nærmere analyse af fosfortallets udvikling i den samlede forsøgsperiode, fordi der er sket en betydelig overslæbning af jord mellem parcellerne, som ikke har været permanent adskilt. Fra 1997 og frem til 2001 var afgrøden kløvergræs, og i denne periode var overslæbningen mellem forsøgsparcellerne derfor elimineret. Da kløvergræsafgrøden samtidig fjerner forholdsvis meget fosfor, er alle behandlinger tilført mindre P, end der fjernes med afgrøden (figur 8) i de fire år med kløvergræs, hvilket har resulteret i et tydeligt fald i fosfortallet i alle behandlinger (figur 8). Ompløjning af kløvergræsmarken forud for vinterhvede i 2001 bremser faldet i fosfortallet i de tre fosforgødede behandlinger og får ligefrem fosfortallet til at

8 8 Kg P/ha t tørstof/ha Udbytte Fosfor fjernet med afgrøden 0 kg P/ha/år 15 kg P/ha/år 30 kg P/ha/år 75 kg P/ha/5.år stige i den behandling, der ikke modtager fosforgødning. Dette kan til dels skyldes, at der igen sker overslæbning, men formentlig er der også tale om, at fosfor bundet i plantemateriale fra kløvergræsmarken bliver frigivet i forbindelse med ompløjningen. Som det også fremgår af figur 8 er målinger af fosfortal under markforhold behæftet med stor usikkerhed, hvilket giver sig udslag i stor spredning i målingerne indenfor en behandling det enkelte år og mellem to på hinanden følgende år. mg P/100 g jord Fosfortal Figur 8. Fosfortallets udvikling, fosfor fjernet med afgrøderne og udbytte i fosforgødskningforsøget i Rønhave Figur 9. Udviklingen i fosfortal i seks marker fra systemforskningsarealet ved Forskningscenter Foulum. I systemforskningsarealerne ved Forskningscenter Foulum, som blev anlagt i slutningen af 1980 erne, kan udviklingen i fosfortal også relateres til nettotilførslen af fosfor. I dette forsøg er der ikke problemer med overslæbning, da arealerne er meget store. I forsøgsperioden blev arealerne gennemsnitligt tilført 8 kg P/ha/år mere med gødningen, end der blev fjernet med afgrøderne. I samme periode faldt fosfortallet gennemsnitligt med 0,06 enheder om året, når faldet blev beskrevet med en ret linie (figur 9). Desværre er forsøgsperioden forholdsvis kort og variationen mellem de målte fosfortal meget stor. Derfor er det vanskeligt umiddelbart at tilpasse ikke lineære kurver i stil med dem, der blev anvendt i de engelske forsøg, til fosfortallets udvikling i dette forsøg.

9 9 Fosfor i underjorden Jord betragtes typisk som et statisk medie, hvortil fosfor bindes effektivt. Derfor har man hidtil forventet, at det gødningsfosfor, som ikke umiddelbart blev optaget af planterne, forblev i pløjelaget på dyrkede jorde. Dette er dog langtfra altid tilfældet. Ofte findes en betragtelig andel af det tilførte fosforoverskud i jordlagene under pløjelaget. Der er formentlig flere mekanismer i spil, som kan lede fosforet længere ned i jorden. Dyb jordbearbejdning er en oplagt mekanisme. Det samme er jordbearbejdningserosion, hvor overjorden fra et sted med tiden begraver overjorden et andet sted. Det er vist, at fosfor Figur 11. Stigningen i jordens indhold af totalfosfor i perioden 1986 til 1997 i 0-25 og cm dybde. Data fra undersøgelser i KVADRATNETTET. tilført med husdyrgødning kan forplante sig til større dybder end handelsgødningsfosfor. Også livet i jorden (regnorme, planter og andet) har betydning for opblandingen af jorden i rodzonen. Det samme har vejrforhold: Overskudsnedbør kan føre til nedslemning af jord i porer og sprækker, sprækker kan dannes ved tørke, og der sker en opblanding som følge af frost/tø 30P 75/5P 10P 15P 75/5 0P Fosforgødskning forsøges ved Rønhave september 2000, hvor afgrøden var en hvidkløver-græs blanding. 0P: Ingen fosforgødskning siden P: 15 kg/ha fosfor årligt siden P: 30 kg/ha fosfor årligt siden /5: 75 kg. fosfor hvert 5. år siden 1975.

10 10 12). Akkumuleringen ses, men vel at mærke kun i den behandling, der har fået både kalk og fosfor og derfor dyrkningsmæssigt har en rimelig tilstand. I de to ukalkede behandlinger er jorden så sur, at afgrøden mistrives og dør efter få ugers vækst. Figuren demonstrerer, at disse ekstreme dyrkningsforanstaltninger har påvirket akkumuleringen af fosfor i underjorden. Hvilke forskelle der måtte være mellem mere realistiske dyrkningsforanstaltninger under danske forhold, har vi p.t. næsten ingen viden om. Figur 10. Punkter i Kvadratnettet som er analyseret for fosfor. fluktuationer. En meget stor del af det fosfor, der trænger længere ned i jordprofilet flyttes, medens det er bundet til jordens partikler - også de helt små partikler, som benævnes kolloider. Måling af fosforindholdet i de to øverste jordlag i KVADRATNET- TET i henholdsvis 1986 og 1997 (figur. 10) demonstrerer klart, at gødningsfosfor tilført i overskud akkumuleres i såvel pløjelag som i det underliggende jordlag (figur 11). I et markforsøg ved St. Jyndevad Forsøgsstation, som blev anlagt i 1944 med fosforgødningsbehandlingerne 0 fosfor (ikke gødet med fosfor i forsøgsperioden) og +fosfor (gødet med 156 kg fosfor pr. ha ved forsøgets anlæggelse og derefter 15,6 kg P/ha/år) og kalkbehandlingerne er 0 kalk (ikke kalket i hele forsøgsperioden) eller + kalk (kalket til et tilstræbt reaktionstal på 7,2), ses der også en akkumulering af fosfor i underjorden (figur Det fosfor, som er akkumuleret under dyrkningslaget, er ikke nødvendigvis tabt. Så længe det er i rodzonen, vil afgrøderne stadig kunne udnytte det i et eller andet omfang, og undersøgelser har vist, at op til 30 % af det fosfor, en afgrøde optager, kan stamme fra underjorden. Erkendelsen af, at underjorden på mange danske landbrugsjorde kan spille en betydelig rolle for afgrødernes fosforforsyning bør udnyttes, og udforskes bedre i fremtiden. Bygplanter fra forsøget ved St. Jydevad. (Behandlingerne +P+kalk og 0P, 0kalk )

11 11 Dybde (cm) fosfor, + kalk + fosfor, 0 kalk 0 fosfor, + kalk 0 fosfor, 0 kalk + fosfor, + kalk fosfor, 0 kalk 0 fosfor, + kalk 0 fosfor, 0 kalk Total fosfor (mg P/kg) Figur 12. Indholdet af totalfosfor i to jordlag i i et markforsøg ved St. Jyndevad med vekselvirkning mellem kalkning og fosforgødskning. Konklusion Fosfortallet ændrer sig langt mindre, end nettotilførslen af fosfor til landbrugsjord betinger, fordi der sker en omlejring mellem let- og sværttilgængelige fosforpuljer i jorden. Udviklingen i fosfortallet over tid påvirkes af fosfortilførslen, og specielt ved høje fosfortal kan fosfortallet falde over tid på trods af overskudstilførsel af fosfor. Ved moderate fosfortal (mellem 3 og 4) og med en fosfortilførsel, der erstatter det fosfor, afgrøden fjerner, kan fosfortallet være svagt faldende, og ud fra en agronomisk betragtning vil dette på sigt muligvis udløse et behov for at øge fosfortilførslen. Fosforindholdet er ikke kun steget i pløjelaget, men også i underjorden på grund af forskellige transportprocesser som jordbehandling, transport gennem sprækker og makroporer. Fosforindholdet i underjorden kan betyde mere for afgrødens fosforforsyning end hidtil antaget.

12 12 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Erkendtlighed Udarbejdelsen af denne Grøn Viden er finansieret via Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning i samarbejde med Dansk Landbrug, Landscentret og Fødevareministeriets forskningsprogram under Vandmiljøplan III. Forfatterne takker IACR Rothamsted, UK, for tilladelse til at reproducere deres figurer. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen og Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X - Markbrug Forfattere: Gitte Rubæk og Goswin Heckrath Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Leif Knudsen Dansk Landbrug, Landscentret Forsidefoto: Udtagning af jordprøver med All Terrain Vehicle (ATV) udstyr. ATV en er monteret med en automatisk jordprøveudtager, stregkodelæser og GPS-modtager. (Foto Jørgen Evald Jensen, LandboNord)

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Fosfor det er noget vi mangler

Fosfor det er noget vi mangler Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET

REDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET REDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere