Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?"

Transkript

1 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 214. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 6½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 6 år. Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 6- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse. Analysens hovedkonklusioner: Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 6 år til hhv. 6½ og 61 år fortsætter med at arbejde, efter de fylder 6 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen. Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 6 år til de når deres nye efterlønsalder. Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 6 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 6 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 6+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse. Kontakt: Michael Drescher mid@dst.dk Jesper Grunnet-Lauridsen jgl@dst.dk

2 Reform af tilbagetrækningssystemet Aftale om højere efterlønsalder I 211 indgik den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalderen, der blev besluttet med Velfærdsaftalen i 26, bliver gennemført fem år tidligere end oprindeligt planlagt, ligesom efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. 1 Med reformen bliver efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 214 indtil den i 223 er 64 år. Efterlønsperioden bliver samtidig gradvist forkortet fra fem til tre år i perioden 218 til 223. Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 219 til 222, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 222. Samlet betyder det, at man i 223 kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år. Tabel 1. Efterløns- og folkepensionsalder samt år med efterløn for forskellige årgange Født Efterlønsalder Folkepensionsalder År med efterløn Til halvår ½ 65½ 5 2. halvår halvår ½ 66½ 5 2. halvår halvår ½ 67 4½ 2. halvår 1956 til 2. halvår halvår ½ 67 3½ 2. halvår 1959 til 2. halvår til til til eller senere ½ 7½ 3 1 Efterløns- og folkepensionsalderen fastsættes i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre. Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Der kan være en risiko for, at nogle grupper (fx ufaglærte og faglærte), som har haft et langt arbejdsliv bag sig, er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde efter de fylder 6 år. Og netop blandt ufaglærte og faglærte er der relativt mange, der hidtil har valgt at gå på efterløn som 6- eller 61-årige. 2 Hvis man kigger på andelen af 6- og 61-årige efterlønsmodtagere i forhold til det samlede antal forsikrede (medlemmer) i de enkelte a-kasser, er der eksempelvis relativt mange på efterløn i 3F og FOA, som navnlig har ufaglærte og faglærte medlemmer. 3F og FOA er nogle af de a- kasser med flest medlemmer. I fx 3F var det godt 34 pct. af medlemmerne på 6 år, som var efterlønsmodtagere i 213. Og blandt de 61-årige medlemmer var ca. 43 pct. på efterløn. 3F, Fødevareforbundet (NNF) og FOA har således nogle de højeste andele af 6- og 61-årige på efterløn, mens a-kasserne for Civiløkonomer (CA), Akademikerne og Magistre har de laveste andel på efterløn, jf. figur 1 på næste side. Dette skal dog også ses i sammenhæng med, at andelen af medlemmer på efterløn generelt er højere i førstnævnte a-kasser. 1 Du kan læse mere om hovedlinjerne i tilbagetrækningsreformen i bilag 1. 2 I forbindelse med at aftalen om reformen blev offentliggjort, udtalte daværende LO-formand, Harald Børsting, blandt andet, at Indgrebet rammer de mennesker, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, der har tæret på krop og kræfter. Og Harald Børsting fortsatte Det er ikke tilfældigt, at det først og fremmest er rengøringsassistenter, sosu ere og slagteriarbejdere, der går på efterløn som 6-årige og derfor bruger fem års efterløn. Hvis de kunne nøjes med tre års efterløn, så ville de vente. Men det gør de ikke, og det er der en god grund til. Kilde: LO Efterlønsforringelser rammer ekstremt hårdt og uretfærdigt, maj

3 Figur 1 Andel 6- og 61-årige efterlønsmodtagere i forhold til forsikrede i de enkelte a-kasser, som er hhv. 6 eller 61 år. 213 Faglig Fælles a-kasse (3F) Fødevareforbundet (NNF) Fag og Arbejde (FOA) Byggefagenes a-kasse Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Socialpædagoger (SLA) Metalarbejdere Kristelig a-kasse Funktionærer og Servicefag Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Min akasse Frie Funktionærer (FFA) Teknikere Det Faglige Hus A-kasse Journalistik, Kommunikation og Sprog Lærere (DLF-A) Selvstændige (DANA) El-faget Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Business Ledere Civiløkonomer (CA) Akademikernes Magistre (MA) 6 år 61 år Eftersom efterlønsalderen forhøjes gradvis fra 214, er det nu muligt at analysere, hvordan forhøjelsen af efterlønsalderen påvirker beskæftigelsen og antallet af personer på offentlig forsørgelse. Denne analyse undersøger de foreløbige virkninger af forhøjelsen af efterlønsalderen, hvor følgende spørgsmål undersøges: Hvordan er udviklingen i beskæftigelsen blandt de personer, som berøres af reformen? Hvordan er udviklingen i antallet af offentligt forsørgede blandt de personer, som berøres af reformen? Modtager flere personer sygedagpenge som følge af reformen? Effekt på beskæftigelsen Flere ufaglærte og faglærte arbejder som 6-årige Personer, der er født før 1954, er ikke berørt af den højere efterlønsalder, jf. tabel 1 ovenfor. Det betyder, at eksempelvis personer født i 1953 fortsat kunne gå på efterløn som 6-årige. Personer født i 1. halvår 1954 kunne derimod først gå på efterløn som 6½-årige, mens personer født i 2. halvår 1954 først kunne gå på efterløn som 61-årige. Figur 2 viser, hvor stor en andel af ufaglærte og faglærte født i 1953 og 1954 samt 1. halvår 1955, som var lønmodtagere. 3 Der kigges kun på personer, der er medlem af en a-kasse som 59-årige, da a-kassemedlemskab er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, for at være berettiget til efterløn, jf. boks 1. Det ses af figuren, at for personer født i 1953 ligger lønmodtagerandelen 3 Der anvendes data fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, hvor der pt. er data frem til 4. kvt For personer født efter 1954 betyder det, at det maksimalt er muligt at følge personerne frem til de er 61½ år afhængig af, hvornår personerne er født. Personer født i 1. halvår 1954 kan således følges frem til de er 61½ år, mens personer født i 2. halvår 1954 og 1. halvår 1955 kan følges til de er hhv. 61 og 6½ år. 3

4 nogenlunde stabilt omkring 8-85 pct. frem til de fylder 6 år og når deres efterlønsalder. Herefter falder lønmodtagerandelen med over 15 procentpoint. Et lignende billede ses også for personer født i 1. halvår Dog falder deres lønmodtagerandel først, når personerne fylder 6½ år, hvilket er deres efterlønsalder. Personer født i 2. halvår 1954 når efterlønsalderen som 61-årige, og deres lønmodtagerbeskæftigelse er stort set uændret, fra de fylder 6 år, til de fylder 61 år, men lidt lavere end da personerne var 58 og 59 år. Også personer født i 1. halvår 1955, som når efterlønsalderen som 61½-årige, er fortsat med at arbejde i nogenlunde samme omfang, efter de fyldte 6 år. For personer født i 1954 eller 1. halvår 1955 har den højere efterlønsalder således betydet, at flere ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 6 år. 4 Figur 2 Andel lønmodtagere blandt ufaglærte og faglærte (lønmodtagerandel) fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder halvår halvår halvår halvår halvår Anm.: Figuren omfatter kun personer medlem af en a-kasse som 59-årige, da a-kassemedlemskab er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, for at være berettiget til efterløn. Det skal bemærkes, at mere end 65 pct. af de ufaglærte og faglærte født i 1. halvår 1954 fortsætter med at arbejde som lønmodtagere som 6½-61-årige, dvs. efter efterlønsalderen på 6½ år. Blandt personer født før 1954 var også over 65 pct. i arbejde som lønmodtager et halvt år efter efterlønsalderen på 6 år. Den højere lønmodtagerbeskæftigelse for personer født i 1. halvår 1954 som 6½-61-årige i forhold til personer født før 1954 afspejler således ikke, at de i større omfang er i beskæftigelse et halvt år efter deres efterlønsalder, men derimod at deres tilbagetrækning sker på et senere tidspunkt. Boks 1. Personer i analysen Analysen er afgrænset til personer, der er medlem af en a-kasse som 59-årige, da man skal være medlem af en a- kasse for at være berettiget til efterløn. 5 For at være berettiget til efterløn gælder derudover en række andre betingelser, såsom at man skal have indbetalt efterlønsbidrag i en årrække. Disse andre betingelser indgår ikke i afgrænsningen, da Danmarks Statistik ikke har registeroplysninger om hvor lang tid personerne har indbetalt efterlønsbidrag. En del af personerne, der indgår i analysen, er således ikke berettiget til efterløn. Den del af analysen, der belyser udviklingen i beskæftigelsen, omfatter kun beskæftigelse som lønmodtager, idet der ikke findes aktuelle beskæftigelsesoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på individniveau. Ufaglærte er i denne analyse defineret som personer, der har enten grundskole eller en gymnasial uddannelse som 4 Ufaglærte og faglærte betragtes i analysen som en samlet gruppe som følge af, at uddannelsesoplysningerne for de årgange, som analyseres, kan være behæftet med usikkerhed, jf. bilag 3. Hvis man på trods af denne usikkerhed kigger på beskæftigelsen særskilt for hhv. ufaglærte og faglærte, gælder det dog, at beskæftigelsen for både ufaglærte og faglærte er nogenlunde uændret fra de fylder 6 år og frem til de når deres nye efterlønsalder. 5 Andelen af personer, som er forsikret i en a-kasse, ændrer sig langsomt. Ændringer heri vurderes derfor kun i meget begrænset omfang at kunne påvirke resultaterne. 4

5 den højeste fuldførte uddannelse. Faglærte svarer til personer med en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. I bilag 2 er udviklingen i den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid for ufaglærte og faglærte lønmodtagere vist. Og her fremgår det, at den gennemsnitlige betalte arbejdstid for personer født i 1954 og 1. halvår 1955 er stort set uændret efter, at de fylder 6 år og frem til deres nye efterlønsalder, i forhold til da personerne var 58 år og 59 år. Dog falder den betalte arbejdstid en anelse for personer født i 1. halvår 1954, når personerne er mellem 6 og 6½ år, dvs. i den alder, hvor de tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det. Både flere mænd og kvinder arbejder som 6+årige Den højere efterlønsalder berører både mænd og kvinder. Mens tilbagetrækningsmønstret er forskelligt mellem mænd og kvinder, er påvirkningen af den højere efterlønsalder ens. For mænd er andelen i lønmodtagerbeskæftigelse stort set uændret, indtil personerne når deres nye efterlønsalder, mens andelen af kvinder i beskæftigelse falder en anelse frem mod efterlønsalderen. Dette fald ses dog også for de årgange, som ikke berøres af den højere efterlønsalder. Faldet vurderes således ikke at skyldes den højere efterlønsalder, men kan derimod skyldes andre forhold, såsom at nogle kvinder vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Figur 3 Andel lønmodtagere blandt ufaglærte og faglærte (lønmodtagerandel) fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder samt køn 95 9 Mænd 1. halvår 1953 Kvinder 95 9 Mænd 1. halvår 1954 Kvinder Mænd Kvinder 2. halvår Anm.: Samme anmærkning som i figur Mænd Kvinder 1. halvår Ufaglærte og faglærte kvinder er i lidt større omfang i lønmodtagerbeskæftigelse end mænd, indtil de når efterlønsalderen. Men herefter falder lønmodtagerandelen væsentligt mere for kvinder end for mænd. Den lavere lønmodtagerandel for mænd før efterlønsalderen skal ses i 5

6 sammenhæng med, at flere mænd end kvinder er selvstændige og dermed ikke indgår i lønmodtagerbeskæftigelsen. Andelen af kvinder i lønmodtagerbeskæftigelse falder fra omkring 85 pct. umiddelbart før deres efterlønsalder til ca pct. et halvt år efter efterlønsalderen. Blandt mænd falder andelen i lønmodtagerbeskæftigelse fra ca. 8 pct. til 65-7 pct. i samme periode. Efter efterlønsalderen er det således mænd, som i højere grad end kvinder er i lønmodtagerbeskæftigelse. Også flere personer med en videregående uddannelse arbejder som 6-årige Tendensen med, at flere personer arbejder som 6-årige, ses også blandt personer med en videregående uddannelse. For personer med en videregående uddannelse født i 1. halvår 1954 er andelen i lønmodtagerbeskæftigelse stort set uændret på lidt under 9 pct. frem til efterlønsalderen på 6½ år, og herefter falder andelen i lønmodtagerbeskæftigelse med omkring procentpoint over ganske få måneder. Blandt personer født i 2. halvår 1954 og 1. halvår 1955 er lønmodtagerbeskæftigelsen som 6+årige også nogenlunde uændret, dog er andelen i lønmodtagerbeskæftigelse en anelse lavere, end da personerne var 58 og 59 år, jf. figur 4. Figur 4 Andel lønmodtagere blandt personer med en videregående uddannelse (lønmodtagerandel) fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder Anm.: Samme anmærkning som i figur halvår halvår halvår halvår halvår Boks 2. Skøn over hvor meget beskæftigelsen øges som følge af den højere efterlønsalder Den højere efterlønsalder skønnes at have betydet, at lønmodtagerbeskæftigelsen for 6-årige er steget med omkring 5. personer, mens antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet i nogenlunde samme omfang. Den højere beskæftigelse fordeler sig på omkring 4.3 flere ufaglærte og faglærte i beskæftigelse og omkring 1.2 flere beskæftigede med en videregående uddannelse. Skønnet er udregnet ved at sammenligne lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig forsørgelse for 6-årige født i 2. halvår 1954 med tilsvarende tal for 6-årige født i 2. halvår Førstnævnte gruppe kunne ikke gå på efterløn som 6-årige, mens sidstnævnte gruppe havde den hidtidige efterlønsalder på 6 år. Der er korrigeret for, at konjunkturerne var mere gunstige for 1954-årgangen end for 1953-årgangen. Denne korrektion er foretaget ud fra forskellen i lønmodtagerandel og andel på offentlig forsørgelse som 59-årige for de to årgange. Effekt på offentlig forsørgelse Uændret andel ufaglærte og faglærte på offentlig forsørgelse I det følgende undersøges det, om den højere efterlønsalder betyder, at flere personer overgår til offentlig forsørgelse før og efter deres nye efterlønsalder. Offentlig forsørgelse dækker over 6

7 en række offentlige ydelser såsom førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, efterløn og sygedagpenge. Figur 5 viser andelen af ufaglærte og faglærte på offentlig forsørgelse blandt personer født i Dette svarer groft sagt til spejlbilledet af figur 2. Igen kigges der kun på personer, der er medlem af en a-kasse som 59-årige. Som det fremgår af figuren, ligger andelen af ufaglærte og faglærte på offentlig forsørgelse nogenlunde stabilt på omkring pct., til personerne fylder 6 år. For personer født i 1953, der når efterlønsalderen som 6-årige, stiger andelen på offentlig forsørgelse som en naturlig konsekvens af, at nogle personer går på efterløn. Blandt personer født efter 1953 er andelen på offentlig forsørgelse også uændret, efter at de fylder 6 år. For personer født i 1. halvår 1954 stiger andelen på offentlige ydelser naturligt i forbindelse med, at personerne fylder 6½ år, hvilket er deres nye efterlønsalder. Stigningen svarer til den stigning, som kunne ses for personer født før 1954, da de fyldte 6 år. Det samme gælder også for niveauet, dvs. andelen på offentlig forsørgelse. Et halvt år efter at personer født i 1. halvår 1954 nåede efterlønsalderen på 6½ år, var andelen på offentlig forsørgelse på knap 3 pct., hvilket også var det niveau, som andelen på offentlig forsørgelse var, et halvt år efter at personerne født før 1954 kunne gå på efterløn som 6-årige. Der er således ikke tegn på, at flere ufaglærte og faglærte i den alder, hvor de tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det, overgår til offentlig forsørgelse som følge af den højere efterlønsalder, hvilket var en af bekymringerne da tilbagetrækningsaftalen blev aftalt. Figur 5 Andel offentligt forsørgede blandt ufaglærte og faglærte fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder 1. halvår halvår halvår halvår halvår Anm.: Samme anmærkning som i figur 2. Boks 3. Samkøring af to statistikker I denne analyse anvendes data fra statistikkerne Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) og Offentligt forsørgede (OFF). Nogle personer optræder på samme tid i begge statistikker. Det kan fx være efterlønsmodtagere, som også arbejder, eller personer, som modtager sygedagpenge fra beskæftigelse. I disse tilfælde foretages en prioritering, hvor oplysninger fra BFL som udgangspunkt prioriteres højere end oplysninger fra OFF. Denne prioritering tager udgangspunkt i internationale retningslinjer, hvor beskæftigelse eksempelvis prioriteres højere end at være uden for arbejdsstyrken. I OFF anvendes den primære ydelse i måneden. Hvis en person er registreret som både lønmodtager og offentligt forsørget, vil personen således som udgangspunkt blive betragtet som beskæftiget. Den eneste undtagelse til dette er, hvis personen har modtaget dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse i mere end 12 timer i løbet af en måned. I dette tilfælde bliver personen betragtet som offentligt forsørget. Ovenstående prioritering betyder, at både antallet af beskæftigede og særligt offentligt forsørgede nedskrives i forhold til opgørelserne i primærstatistikkerne. 7

8 Stort set uændret andel mænd og kvinder på offentlig forsørgelse Hvis man kigger på ufaglærte og faglærte, som er offentligt forsørget, fordelt på køn, er andelen (ligesom med andelen i lønmodtagerbeskæftigelse) stort set uændret for mænd, indtil de når efterlønsalderen. Andelen af kvinder på offentlig forsørgelse stiger en anelse frem mod efterlønsalderen, men denne stigning ses både for årgange, som er og ikke er berørt af den højere efterlønsalder. Når personerne når efterlønsalderen, stiger andelen af offentligt forsørgede mere for kvinder i forhold til mænd, hvilket afspejler, at kvinder i højere grad er på efterløn end mænd. For personer født i fx 1. halvår 1954 stiger andelen af offentligt forsørgede kvinder fra godt pct., når kvinderne er 6½ år, til knap 4 pct., når kvinderne er 61½ år. I samme periode stiger andelen af mænd på offentlig forsørgelse fra ca. pct. til 25 pct., jf. figur 6 Figur 6 Andel offentligt forsørgede blandt ufaglærte og faglærte fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder samt køn Mænd 1. halvår 1953 Kvinder Mænd 1. halvår 1954 Kvinder Mænd 2. halvår 1954 Kvinder Mænd 1. halvår 1955 Kvinder Anm.: Samme anmærkning som i figur Uændret andel af personer med videregående uddannelse på offentlig forsørgelse Også for personer med en videregående uddannelse født efter 1953 er andelen på offentlig forsørgelse, efter de fyldte 6 år, stort set uændret i forhold til da personerne var 58 eller 59 år. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at antallet af offentlig forsørgede øges i den periode, hvor personerne tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen. 8

9 Figur 7 Andel offentligt forsørgede blandt personer med en videregående uddannelse fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder 1. halvår halvår halvår halvår halvår Anm.: Samme anmærkning som i figur 2. Modtager flere sygedagpenge? Som resultaterne ovenfor viser, er andelen på offentlig forsørgelse stort set uændret, efter at de personer, som er påvirket af den højere efterlønsalder, fylder 6 år og frem til deres nye efterlønsalder. Den uændrede andel på offentlig forsørgelse kan imidlertid dække over forskydninger inden for gruppen af offentlig forsørgede. Er det eksempelvis sådan, at flere personer modtager sygedagpenge i den alder, hvor de tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det?. Sygedagpenge kan være det første tegn på, at nogle personer kan have svært ved at fortsætte med at arbejde på grund af eksempelvis nedslidning. 6 Figur 8 viser andelen af ufaglærte og faglærte på sygedagpenge blandt de årgange, som er berørt af den højere efterlønsalder. Og som det fremgår af figuren, ligger andelen på sygedagpenge nogenlunde stabilt omkring 5 pct. indtil personerne, når deres nye efterlønsalder. For personer født i 1. halvår 1954 falder andelen på sygedagpenge dog umiddelbart før deres nye efterlønsalder på 6½ år. Det samme gælder også for personer født i 2. halvår Her falder andelen på sygedagpenge nogle få måneder før efterlønsalderen på 61 år. Den lavere andel på sygedagpenge, når personerne når deres nye efterlønsalder, skal ses i sammenhæng med, at andelen i lønmodtagerbeskæftigelse også er lavere her. Der er således færre personer i beskæftigelse, og hermed også færre personer, der kan modtage sygedagpenge fra beskæftigelse. Der er således ikke tegn på, at den højere efterlønsalder har medført en stigning i andelen på sygedagpenge. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at sygedagpenge overvejende dækker det lange sygefravær over 3 dage, og omfatter som udgangspunkt ikke kortere sygefraværsperioder. 6 Som et alternativ til sygedagpenge kunne det også analyseres hvor mange personer, der overgår til fleksjob eller førtidspension. Når der her fokuseres på sygedagpenge, skyldes det, at efterlønsalderen for de årgange, som analyseres, øges fra 6 år og op til 61½ år afhængigt af årgangen (1. halvår 1954, 2. halvår 1954 eller 1. halvår 1955). Hvis nogle personer er for nedslidte til at arbejde, vil de i mange tilfælde ikke kunne have nået at få tilkendt et fleksjob eller førtidspension fra de bliver 6 år til de når deres nye efterlønsalder. I den forbindelse kan også nævnes, at en analyse af dagpengereformen fra 2 viser, at andelen, der overgår til sygedagpenge var ca. 1 procentpoint højere for ledige med en toårig dagpengeperiode sammenlignet med ledige med en fireårig dagpengeperiode. Når dagpengeperioden forkortes, kan der således ses en større overgang til sygedagpenge (Kilde: Evaluering af dagpengereformen: Beskæftigelseseffekter ved halveringen af dagpengeperioden af Mikkel Nørlem Hermansen offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskift, 215). 9

10 Figur 8 Andel på sygedagpenge blandt ufaglærte og faglærte fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder halvår halvår halvår Anm.: Samme anmærkning som i figur 2. Andelen af personer på sygedagpenge er her opgjort uanset om personen er i lønmodtagerbeskæftigelse på samme tid, jf. prioriteringen i boks 3. At andelen på sygedagpenge er lavere, når personerne når efterlønsalderen, ses også for personer født i 1953, hvilket ikke er vist i figuren. 7 Ligesom blandt de ufaglærte og faglærte ligger andelen af personer med en videregående uddannelse på sygedagpenge også nogenlunde stabilt, indtil de når efterlønsalderen i dette tilfælde omkring 3-4 pct. For personer født i hhv. 1. og 2. halvår 1954 falder andelen på sygedagpenge også umiddelbart før de når deres nye efterlønsalder, jf. figur 9. For personer med en videregående uddannelse lader det således heller ikke til, at den højere efterlønsalder har betydet flere sygedagpengemodtagere. Figur 9 Andel på sygedagpenge blandt personer med en videregående uddannelse fordelt på fødselsårgange og alder i år og måneder 1. halvår halvår halvår Anm.: Samme anmærkning som i figur 8. Diskussion af resultaterne Resultaterne i denne analyse viser, at den højere efterlønsalder har været med til at øge beskæftigelsen blandt 6+årige. Dette er i overensstemmelse med resultater fra Velfærdskommissionen, hvor erfaringer fra Danmark og andre lande viser, at seniorers erhvervsdeltagelse stiger, når mulighederne for tidlig tilbagetrækning indskrænkes eller afskaffes, fx ved en forhøjelse af pensionsalderen. Omvendt gælder det også, at seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet falder, når tilbagetræknings- 7 Den lavere andel på sygedagpenge skyldes således ikke en ny udvikling som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen.

11 ordningerne forbedres. Dette ses både, når nye ordninger indføres, og når adgangen til eksisterende ordninger udvides. 8 Det skal bemærkes, at resultaterne i denne analyse kun viser virkningerne af den højere efterlønsalder for de analyserede årgange, dvs. personer født i 1. halvår 1954 til 1. halvår Efterlønsalderen forhøjes således gradvist fra 214, indtil den i 223 er 64 år. Indtil videre er det kun nogle få årgange, som er berørt af den højere efterlønsalder. I analysen undersøges kun virkningerne af den højere efterlønsalder. Tilbagetrækningsreformen fra 211 indeholdt også andre initiativer (jf. bilag 1), som kan have påvirket tilknytningen til arbejdsmarkedet og hermed også effekten af den højere efterlønsalder. Flere af disse initiativer, såsom at modregningen i efterlønnen for pensionsformuer skærpes, er dog ikke trådt i kraft endnu og kan derfor ikke påvirke resultaterne. Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Siden foråret 213 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 9. personer svarende til en stigning på 3,5 pct. En del af den højere beskæftigelse blandt de årgange, som er berørt af den højere efterlønsalder, kan således også skyldes de forbedrede konjunkturer og hermed ikke kun effekten af den højere efterlønsalder. Konjunkturerne har dog ikke udviklet sig så hurtigt de seneste år, at de i nævneværdigt omfang kan have påvirket beskæftigelsesgraden for de analyserede årgange i forhold til de store effekter på beskæftigelsen, der ses af at forhøje efterlønsalderen. I den forbindelse skal det også bemærkes, at lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 6-årige med en stigning på ca. 2 pct. er steget langt mere end gennemsnittet. 8 Kilde: Velfærdskommissionen "Analyserapport Fremtidens velfærd sådan gør andre lande", marts

12 Bilag 1. Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning som den daværende VK-regering indgik sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 211 er følgende 9 : Fremrykning af Velfærdsaftalen Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år: Efterlønsalderen vil være 62 år i 217. Folkepensionsalderen vil være 67 år i 222. Levetidsindekseringen aftalt i Velfærdsaftalen fastholdes. En tre-årig efterlønsordning Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 218 til 223. Efterlønsalderen vil være 63 år i 22 og 64 år fra 223. Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden. Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue. Muligheden for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år fastholdes. Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen i 212. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen. Gunstige vilkår ved udmelding Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene skattefrit ved udmelding af efterlønsordningen i 212. Seniorførtidspension Indførelse af en seniorførtidspension for nedslidte. Seniorførtidspension er ikke som efterløn betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse. Kommunerne skal afgøre ansøgning om seniorførtidspension inden for højest 6 måneder. 9 Kilde: Finansministeriet Oversigt over faktaark fra d. 13. maj

13 Bilag 2. Udvikling i gennemsnitlig arbejdstid I dette bilag beskrives kort udviklingen i den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid for ufaglærte og faglærte lønmodtagere. For personer født i 1953, som ikke er påvirket af den højere efterlønsalder, ligger den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid omkring 1 timer indtil de når efterlønsalderen på 6 år. Arbejder man fuld tid, svarer det til 16,33 timer om måneden. Herefter falder den gennemsnitlige arbejdstid til at være lidt over 145 betalte timer, når personerne er mellem 6 og 62 år. Den lavere gennemsnitlige arbejdstid hænger blandt andet sammen med, at nogle personer arbejder samtidigt med, at de modtager efterløn, hvilket trækker den gennemsnitlige arbejdstid ned. For personer, som er født i 1. halvår 1954, er den gennemsnitlige betalte arbejdstid også nogenlunde uændret indtil de bliver 6 år. Deres arbejdstid falder en anelse (med ca. 1½ time), når personerne er 6-6½ år. Personerne arbejder således i gennemsnit lidt mindre i den periode, hvor de tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det. Efter personerne når den nye efterlønsalder på 6½ år, ligger arbejdstiden stabilt lidt over 145 timer. At den gennemsnitlige betalte arbejdstid falder i den periode, hvor de berørte personer tidligere kunne gå på efterløn, men ikke længere kan det, ses ikke for personer født i 2. halvår Her er den gennemsnitlige betalte arbejdstid som 6-årige stort set uændret i forhold til da personerne var 58 år eller 59 år. For personer født i 1. halvår 1955 er den gennemsnitlige arbejdstid som 6-6½-årige også stort set uændret i forhold til de forudgående år. Figur Den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid for ufaglærte og faglærte lønmodtagere fordelt på fødselsårgange og alder 16 Timer 1. halvår halvår halvår halvår halvår ½år 58½-59år 59-59½år 59½-6år 6-6½år 6½-61år 61-61½år 61½-62år Anm.: Samme anmærkning som i figur 2. Nogle personer arbejder samtidigt med, at de modtager efterløn. Blandt personer født i 1. halvår 1954, som har en efterlønsalder på 6½ år, var der eksempelvis personer, der var på efterløn og arbejdede som lønmodtagere på samme tid. For disse personer lå den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid omkring 7 timer som 6½-61-årige, hvilket dog falder til lidt over 55 timer, når personerne er i alderen 61 til 61½ år, dvs. op til et år efter deres efterlønsalder. Et lignede fald i arbejdstiden ses også for personer født i 1953, men dette fald skete et halvt år tidligere, som følge af at personerne nåede efterlønsalderen som 6-årige. Også her faldt den gennemsnitlige betalte arbejdstid fra at være omkring 7 timer om måneden til at være 55-6 timer, da personerne var 6½-61 år, jf. figur 11. Den gennemsnitlige betalte arbejdstid for personer født i 1. halvår 1954, der er påvirket af den højere efterlønsalder, følger således nogenlunde samme udvikling og niveau som for personer født i

14 Figur 11 Den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid for ufaglærte og faglærte, som arbejder samtidigt med at de er på efterløn, fordelt på fødselsårgange og alder Timer 1. halvår halvår halvår ½år 6½-61år 61-61½år 61½-62år Anm.: Samme anmærkning som i figur 2. 14

15 Bilag 3. Ufaglærte og faglærte betragtes som en samlet gruppe I denne analyse undersøges det, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt ufaglærte og faglærte samt personer med en videregående uddannelse. Ufaglærte og faglærte betragtes som en samlet gruppe som følge af, at uddannelsesoplysningerne for de årgange, som analyseres i denne analyse, kan være behæftet med usikkerhed. Hvis man kigger på andelen i befolkningen, som er ufaglærte, er der således en pukkel af ufaglærte blandt personer mellem 58 og 62 år i 214. Blandt samme aldersgruppe er der omvendt en mindre andel faglærte i forhold til aldersgrupperne under 58 år og over 62 år, jf. figur 12. Det er netop disse aldersgrupper, som betragtes i denne analyse. Figur 12 Andel ufaglærte og faglærte i befolkningen fordelt på alder Ufaglærte Faglærte år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år 67 år 68 år 69 år Anm.: Ufaglærte er her defineret som personer med grundskole eller en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Faglærte svarer til personer med en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesoplysninger er fra 1. oktober 214 for befolkningen pr. 1. januar 215. Denne udvikling hænger formentligt sammen med, at oplysningerne om højst fuldført uddannelse primært stammer fra Danmarks Statistiks elevregister, hvor der findes data tilbage til begyndelsen af 197 erne, men hvor registreringerne ikke var fuldt dækkende de første år. Derudover stammer oplysningerne fra Danmarks Statistiks kvalifikationsregister, som blandt andet er baseret på Folke- og boligtællingen fra 197 med selvrapporterede uddannelsesoplysninger, hvorfor der er knyttet nogen usikkerhed til disse oplysninger. Personer, som var mellem 58 og 62 år i 214, var i 197 mellem 14 og 18 år, hvilket er en periode, hvor mange får en uddannelse. Hvis de fik en uddannelse i starten af 197 erne og efterfølgende ikke har fået en ny uddannelse, er det usikkert om dette er registreret. Dette kan formentligt forklare, hvorfor andelen af ufaglærte er højere og andelen af faglærte er lavere blandt personer mellem 58 og 62 år sammenlignet med aldersgrupperne under 58 år og over 62 år. Betragtes ufaglærte og faglærte under ét, ligger andelen nogenlunde stabilt på tværs af aldre. Det samme gælder også for personer med en videregående uddannelse, jf. figur 13. Af den grund betragtes ufaglærte og faglærte under ét i denne analyse, hvilket også er tilfældet for personer med videregående uddannelse (kort videregående, mellemlang, bachelor, lang videregående uddannelse og ph.d). Fordelingen mellem ufaglærte og faglærte samt personer med en videregående uddannelse kan dog fortsat være påvirket af den manglende registrering af uddannelsesoplysninger i starten af 197 erne. Hvis en person med en grundskole eller gymnasial uddannelse (dvs. ufaglært uddannelse) opnår en videregående uddannelse i starten af 197 erne, som ikke er blevet registreret, og efterfølgende ikke får en ny uddannelse, vil personen således fortsat være registreret som ufaglært. 15

16 Eftersom andelen af ufaglærte og faglærte samt personer med en videregående uddannelse ligger nogenlunde stabilt på tværs af aldre, vurderes dette dog kun i begrænset omfang at påvirke resultaterne i denne analyse for ufaglærte og faglærte hhv. personer med en videregående uddannelse. I den forbindelse skal det også bemærkes, at der i denne analyse betragtes personer født i 1953 til 1955, som var 15 til 17 år i 197. Derfor er der blandt disse formentligt kun få personer, der har fået en videregående uddannelse i starten af 197 erne, hvor der var en manglende registrering af uddannelsesoplysninger. Figur 13 Andel personer i befolkningen fordelt på højest fuldførte uddannelse og alder Ufaglærte og faglærte Vidr. uddannelse Uoplyst år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år 67 år 68 år 69 år Anm.: Samme anmærkning som i figur 12. Danmarks Statistik 16

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden er faldet med 550 fra maj 2014-15. Det svarer til et fald på 7,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland er dog ikke steget nævneværdigt fra marts

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 NOTAT 24. januar 2012 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 SFR Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2011. Indbetalinger

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 12. september 2013 Michel Klos Over 27.100 har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 87.352-8,3 4,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere 37.534-22,4

Dagpengemodtagere 3) 87.352-8,3 4,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere 37.534-22,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele Landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele Landet Bruttoledige

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Næstved kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Næstved kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Glostrup kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Glostrup kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Roskilde, fordelt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Ringsted, fordelt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Herlev, fordelt

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. MARTS... 3 TABELLER... 4 1. ANTAL AFREGNEDE

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Københavns Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Københavns Kommune

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Ledigheden i Aarhus Kommune, september 2016 Det samlede antal bruttoledige i Aarhus Kommune er i september 2016 på 7.222 fuldtidsledige, hvilket er en

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.431-8,9 5,0 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 416 16,9

Dagpengemodtagere 3) 1.431-8,9 5,0 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 416 16,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Roskilde Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Roskilde Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-3,1 7,5 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 289-3,3

Dagpengemodtagere 3) 846-3,1 7,5 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 289-3,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 536-3,6 4,2 4,0 Kontanthjælpsmodtagere 200-14,5

Dagpengemodtagere 3) 536-3,6 4,2 4,0 Kontanthjælpsmodtagere 200-14,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Furesø Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Furesø Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juli 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Analyse: 20.000 danskere ville årligt have mistet deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform allerede var implementeret

Analyse: 20.000 danskere ville årligt have mistet deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform allerede var implementeret 10. juni 2011 Analyse: 20.000 danskere ville årligt have mistet deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform allerede var implementeret Analyseoverblik Den 1. juli 2012 træder regeringens dagpengereform

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 647-10,0 4,3 3,9 Kontanthjælpsmodtagere 448 32,5

Dagpengemodtagere 3) 647-10,0 4,3 3,9 Kontanthjælpsmodtagere 448 32,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 844 6,2 6,8 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 302 11,4

Dagpengemodtagere 3) 844 6,2 6,8 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 302 11,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Holbæk Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Holbæk Kommune Bruttoledige

Læs mere

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Høje-Taastrup Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere