Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015

Transkript

1 Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november

2 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser og problemstilling med statsstøtteregler 4. Frokost 5. Dialog vedrørende håndtering af anlæg ejet af Energinet.dk 6. Evaluering af indkøb i sommermånederne og rammer for indkøb i vintermånederne 7. Eventuelt 2

3 Systembærende egenskaber i dag og i fremtiden 3

4 I Markedsmodel 2.0 er der identificeret en tre trins model til vurdering af, om systemydelser er egnet til markedsgørelse eller eventuel anden afregning 4

6 Analyse af behov for systembærende egenskaber Asger Grønlund Arnklit Systemanalyse 6

7 Agenda 1. Systemydelser: Reserver og systembærende egenskaber 2. Hvilke egenskaber har Energinet.dk brug for og hvorfor? 3. Behov (Sommerudbuddet 2015) 4. Eksempel på behov for systembærende egenskaber 5. Udviklingen frem mod Foreløbige indikationer for 2020 analyse 7

8 Systemydelser Systemydelser er den brede betegnelse for ydelser, som sikrer elnettets funktionalitet, og som Energinet.dk betaler for. Reserver er produktionskapacitet, der kan aktiveres, hvis behovet opstår. Ved aktivering leverer reserverne energi, som kan transporteres langt uden væsentlige tab. Systembærende egenskaber leveres af anlæg i drift, men kan ikke transporteres langt. En systembærende enhed i Nordjylland kan levere stærke systembærende egenskaber i Nordjylland, men svage egenskaber i Sønderjylland. Energinet.dk indkøber ikke systembærende egenskaber, men kraftværker i drift (eller driftsklar). 8

9 Systembærende egenskaber Hvilke systembærende egenskaber har Energinet.dk brug for? - Kortslutningseffekt og dynamisk spændingsregulering - Sikre stabil drift af LCC udlandsforbindelser - Forhindre udfald af utilladelige mængder produktion (>700 MW) - Forhindre utilladelige spændingsspring ifm. koblinger. Hvilke systembærende enheder kan levere disse ydelser? - Kraftværker - Synkronkompensatorer (SCer, fx Fraugde/Ensted) - VSC-konvertere (SK4) Energinet.dk køber systembærende enheder i drift eller driftsklare. 9

10 Behov (Sommerudbuddet 2015) Grundlæggende behov: 3 enheder i drift. Hvorfor så 4 i drift og to driftsklare? Ved kraftig vind skaber gamle vindmøller (opsat før 2008) behov for en ekstra enhed i drift i Nordjylland. Høj vindproduktion kan forudses, så det øgede behov kan dækkes af en driftsklar enhed. Total: 4 i drift 2 driftsklare Indkøb: 2 driftsklare ESV/NJV/SSV N-1 sikkerhed: Systemet skal kunne håndtere enhver fejl og inden for 15 minutter være klart til at håndtere enhver ny fejl. Hvilke konsekvenser har det? ENDK * : SK4 + FGD = 2 i drift Indkøb: 2 i drift * Ingen begrænsning * Ensted SC dog som driftsklar * og 2 mindre SCer i VHA/TJE 10

11 Behov: N-1 regnestykke Dag 1 N-0 i tilfælde af ved høj vindproduktion: SK4, FGD, Idrift1 *, Idrift2, Idrift3, Idrift4 behøver kun at være driftsklar => Kortslutning? OK! N-1 kravet betyder, at der skal købes 2 reserveenheder, 1 enhed i drift og 1 driftsklar N-1: SK4 havarerer, Idrift3 skal erstatte inden for 15 minutter, Idrift4 skal bringes i drift SK4, FGD, Idrift1 *, Idrift2, Idrift3, Idrift4 =>Kortslutning? OK! IKKE OK! Dag 2, fortsat høj vindproduktion (Ny planlægningssituation) N-0: FGD, Idrift1 *, Idrift2, Idrift3, Idrift4 skal være i drift => Kortslutning? OK! N-1: FGD havarerer, Idrift4 erstatter inden for 15 minutter FGD, Idrift1 *, Idrift2, Idrift3, Idrift4 => Kortslutning? OK! IKKE OK! * Indkøbt som driftsklart, men aktiveret på grund af stærk vind 11

12 Dynamisk spændingsregulering (1) Eksempel på spændingsprofil under normal drift Kraftværker sikrer, at spændingsprofilen holdes optimal (1 p.u.) over hele systemet (stærk forsimplet tegnet) i normaldrift. Produktion (decentral KV og vindmøller) i punkterne A og B kører som planlagt A => Kortslutning! B 12

13 Dynamisk spændingsregulering (2) Eksempel på spændingsprofil under kortslutning Spændingsdyk til 0,00 p.u. i fejlstedet og generelt reduceret spænding Decentral produktion og vindmøller (uden FRT) falder ud i punkterne A og B A B Tab af MW produktion. Uacceptabelt Kraftværksenhedernes placering gør det umuligt for dem at opretholde et højt nok spændingsniveau under fejlen. 13

14 Dynamisk spændingsregulering (3) Eksempel på spændingsprofil under normal drift med synkonkompensator tilsluttet indsat i B. Kraftværker sikrer, at spændingsprofilen opretholdes omkring 1,00 p.u. over hele systemet (stærk forsimplet tegnet) i normaldrift. Produktion i punkterne A og B kører som normalt A => Kortslutning! B 14

15 Dynamisk spændingsregulering (4) Eksempel på spændingsprofil under kortslutning med synkonkompensator tilsluttet indsat i B. Synkronkompensatoren redder vindmøllerne (uden FRT) i B. Decentral produktion i A og B falder ud, men kun vindmøllerne (uden FRT) i A falder nu. A B Overlever Synkronkompensator forstærker systemet En synkronkompensator indsat optimalt sikrer acceptabelt tab af produktion. Tab af 600 MW produktion. Acceptabelt Placeringen af de systembærende enheder er ekstremt vigtig! 15

16 Udviklingen frem mod 2020 Kabellægning af 150 kv samt øget formaskning 150 kv og 400 kv nettet spreder spændingsdyk yderligere ved fejl. De nuværende systembærende enheder er ikke optimalt placeret og gavnes ikke af udviklingen. 16

17 2020 analyser På baggrund af de forventede netændringer, har Energinet.dk iværksat analyser af behovet for systembærende egenskaber i DK1 i Analyser af behovet i DK2 kommer efterfølgende. Foreløbige indikationer: - Netudviklingen betyder, at problemstillingen i 2020 er en anden end i dag. - Det er stadig de gamle vindmøller, der skaber problemerne, men nu er det et andet fænomen, der er problemet. - Når de gamle vindmøller er væk, drives behovet af LLC udlandsforbindelserne. 17

19 3. Dialog omkring udbudsbetingelser og statsstøtteregler Indenfor EU s statsstøtteret er der et stigende fokus på energiområdet, og medlemsstaterne er forpligtigede til at sikre opfyldelse af EU s statsstøtteregler for at undgå, at støtteordninger forvrider det indre marked for el. Udgangspunktet i EU-retten er, at statsstøtte ikke er tilladt, dog med en række undtagelser. Medlemsstaterne er derfor forpligtigede til at sikre, at offentlige indkøb overholder en række betingelser for at undgå forvridninger og at de forskellige former for statsstøtte er lovlig i forhold til EU-retten. Energinet.dk s indkøb af ydelser til at sikre forsyningssikkerheden skal derfor opfylde disse kriterier, når indkøbene er lovbaserede og Energinet.dk agerer på vegne af den danske stat. 19

20 3. Dialog omkring udbudsbetingelser og statsstøtteregler Eksempler på statsstøtte med indvirkning på det indre marked for el: - Grundbeløb (og treledstarif) til decentrale kraftvarmeværker - PSO-støtte til vindenergi og biogas - Strategiske reserver Energinet.dk agerer på vegne af den danske stat når der indkøbes systembærende egenskaber til sikring af forsyningssikkerheden og indkøbet vil derfor fremadrettet skulle opfylde EU s statsstøtteregler. Indkøbet af systembærende egenskaber skal indrettes efter reglerne om kompensation til public service -virksomhed, hvilket vil medføre ændringer i udbudsbetingelserne. Ændringerne vil fokusere på at opsætte regler for at undgå situationer med overkompensation. 20

21 3. Dialog omkring udbudsbetingelser og statsstøtteregler Hvad er overkompensation? Overkompensation er betalinger for ydelser, som ligger væsentlig over, hvad markedsprisen ville være i en situation med reel konkurrence. En eventuel kompensation uden reel konkurrence kan indeholde forrentning af kapital og en rimelig fortjeneste. En overkompensation vil medføre krav fra Kommissionen om tilbagebetaling af støtte, hvorved leverandøren vil blive holdt ansvarlig for tilbagebetalingen. Konkret skal det sikres, at der ikke udbetales støtte, der overstiger de faktiske omkostninger ved leverancen udtrykt ved en markedspris fra et konkurrenceudsat udbud. 21

22 3. Dialog omkring udbudsbetingelser og statsstøtteregler Ændringen i udbudsbetingelserne vil derfor bestå i: - Definition af situationer, hvor der ikke er reel konkurrence. Dvs. monopol- og residualmonopolsituationer. - Regler om dokumentation af omkostninger i situationer uden mulighed for konkurrenceudsat udbud. Dette kunne være i form af en benchmark-vurdering eller anvendelse af en tredjepart til at lave uvildige undersøgelser. Det er efterfølgende Energinet.dks hensigt at indkøbet skal anmeldes til Kommissionen med henvisning til gruppefritagelsesafgørelsen efter reglerne om public service støtte. 22

23 3. Dialog omkring udbudsbetingelser og statsstøtteregler Energinet.dk vil tage initiativ til en række bilaterale møder med markedets aktører. Tidsplan: Nov. Nov./Dec. Januar April -> Workshop Bilaterale møder Workshop: Fremlæggelse af model til diskussion Evt. metodegodkendelses proces Behovet for en metodegodkendelse hos Energitilsynet vil skulle afklares i løbet af processen. 23

26 5. Dialog vedrørende anlæg ejet af Energinet.dk I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber. Energinet.dk vil derfor opfordre til dialog omkring håndteringen af Energinet.dks anlæg i forhold til indkøbet af systembærende egenskaber. Energinet.dks udgangspunkt er, at anlæggene bliver inkluderet i månedsudbuddet med offentliggjorte omkostninger. Dette vil sikre transparens, understøtte konkurrencen og lige og åben adgang til markederne. Derudover vil det også medvirke til en samfundsøkonomisk efficient lastfordeling mellem de forskellige enheder til fremskaffelse af de nødvendige ydelser. 26

27 5. Perspektiver til den europæiske regulering Synkronkompensatorer er defineret i Network coden Transmission System Operation. Fra NC TSO artikel 2 stk. 33: 33. transmission system element means any component of the transmission system such as a single circuit, a single transformer, a single phase-shifting transformer, or a voltage compensation installation. Kraftværker er defineret i Network coden Rules for Generators artikel 2 stk. 6: 6 power generating facility means a facility that converts primary energy into electrical energy and which consists of one or more power generating modules connected to a network at one or more connection points; 27

28 5. Dialog vedrørende anlæg ejet af Energinet.dk Synkronkompensatorer Der kan tænkes en række forskellige scenarier for bestemmelse af Energinet.dks omkostninger til driften af synkronkompensatorer. 1. Aktiveringsomkostninger 2. Aktiveringsomkostninger og faste omkostninger 3. Organisering i selvstændigt Energinet.dk selskab 4. Andre forslag? Energinet.dks tilgang til modellen for indmelding af anlæg er, at modellen skal sikre en samfundsøkonomisk efficient lastfordeling og sikre konkurrencen. 28

29 5. Dialog vedrørende anlæg ejet af Energinet.dk VSC-anlæg VSC-anlæg er en HVDC-konverter tilknyttet en udlandsforbindelse. Skagerrak-4-forbindelsen og den kommende COBRA-forbindelse er af VSC-typen. Der kan overvejes flere modeller for håndteringen af Energinet.dks VSC-anlæg: 1. Ingen omkostninger, da anlæggene er aktive af andre årsager end systembærende egenskaber 2. Nettabbet ved levering (minimal 0) 3. Nettabet plus faste omkostninger (hvis muligt) 4. Andre forslag? 29

30 5. Dialog vedrørende anlæg ejet af Energinet.dk Tidsplan: Nov. Nov./Dec. Februar Marts April -> Workshop Bilaterale møder Workshop: Høring Fremlæggelse af model til diskussion Metodegodken -delsesproces Energinet.dk vil søge en dialog med aktører på bilaterale møder, evt. sammenfaldende med dialogen omkring statsstøtteproblematikken. Det er Energinet.dks forventning, at ændringen vil kræve en metodegodkendelse. 30

32 6. Evaluering af sommerudbud og rammer for vinterudbuddet 32

33 6. Evaluering af sommerudbud og rammer for vinterudbuddet Energinet.dk har i sommeren 2015 indkøbt: Vestdanmark: Uge Kategori 1 Kategori 2 Kategori Østdanmark: Uge Kategori 1 Kategori

34 6. Evaluering af sommerudbud og rammer for vinterudbuddet Energinet.dks evaluering af sommerindkøbet er, at indkøbet medvirkede til en hensigtsmæssig afvikling af driften af elsystemet igennem sommermånederne. Enkelte beordringer blev foretaget pga. havarier. Spørgsmål: Opfyldte sommerindkøbet markedets forventninger? 34

35 Rammer for indkøb i vintermånederne Som nævnt tidligere vil Energinet.dks indkøb af systembærende egenskaber i EU-retten blive betragtet som statsstøtte. For at indkøbet kan være lovlig statsstøtte er der i gruppefritagelsen for public service krav om, at indkøbet kun omhandler en vare/tjeneste, som markedet ikke allerede leverer pga. markedssvigt. Dette medfører, at indkøbet kun kan foretages i de perioder, hvor der er tvivl om, at markedet leverer de nødvendige systembærende egenskaber. Energinet.dks tilgang til indkøbet er, at det foretages på forhånd for at undgå beordringer, når der er vished om, at markedet ikke leverer de nødvendige ydelser. 35

36 Rammer for beordring Energinet.dk har udarbejdet en ny administrativ forskrift: Forskrift om administrative procedurer for driftsmæssig håndtering af elproduktionsanlæg tilsluttet transmissionsnettet Forskriften beskriver de økonomiske konsekvenser af beordringer i henhold til Elforsyningslovens 27c stk. 4. Forskriften er offentliggjort på Energinet.dks hjemmeside. Spørgsmål kan rettes til: gee@energinet.dk 36

37 6. Gennemførelse af sommerudbud PBU Tidsplan for sommerudbud 2016 Nov. Marts Ultimo april Maj -> Workshop Udbudsbetingelser offentliggøres Udbud afsluttes 37

38 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser og problemstilling med statsstøtteregler 4. Frokost 5. Dialog vedrørende håndtering af anlæg ejet af Energinet.dk 6. Evaluering af indkøb i sommermånederne og rammer for indkøb i vintermånederne 7. Næste skridt 38

39 8. Næste skridt Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr.-> Behov 2020 Workshop Behov DK1 ca. tidsestimat Aktivering og ejerskab Workshop Workshop:Fremlæggelse af model til diskussion Høring Metodegodkendelsesproces Udbudsbetingelser og statsstøtteregler Workshop Workshop: Fremlæggelse af model til diskussion Evt. metodegodkendelsesproces Sommer udbud Workshop Udbudsbetingelser offentliggøres Udbud afsluttes 39