Velkommen til introdag om at arbejde med budget i MED
|
|
- Susanne Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til introdag om at arbejde med budget i MED
2 Aktuel Budgetlægningstemperatur De økonomiske rammer for budgetlægningen Budgetintro FTF og OAO maj 2012
3 Fra EU til institutionsbudget Ny dagsorden for den økonomiske politik: EU-Krav til offentlig gæld og underskud Dansk mål: Balance i 2020 Budgetintro FTF og OAO maj 2012
4 Grebet er blevet strammet om kommunerne Sanktioner hvis: Skatten hæves Budgetterne ikke følger aftale (betinget bloktilskud) Budgetterne ikke holdes(regnskabssanktion) Budgetintro FTF og OAO maj 2012
5 Budgetloven Sanktioner vedr. budget og regnskab fastholdes Skattesanktion ikke i budgetlov Regioner får også sanktioner Budgetintro FTF og OAO maj 2012
6 Tidslinie for sanktionslovgivningen Juni 2010 Okt Maj 2012 Nov.-dec Eventuel sanktion modregnes i bloktilskud Regnskab Sanktion vedr. regnskab udregnes Eventuel mindre udbetaling af bloktilskud, hvis sanktion vedr. budget Kommunerne vedtager budget for Sanktion vedr. budget udregnes Kommuneaftale: rammen for serviceudgifter aftales Budgetintro FTF og OAO maj 2012
7 KØF: Instrumenter til økonomistyring 1 Serviceniveauet må sænkes Der skal ske ændringer i strukturer, både på serviceområderne og i administrationen Arbejdstiden skal udnyttes bedre, hvilket betyder alt fra reduktion af kaffepauser til øget undervisningstid for lærere Øget digitalisering og selvbetjening Innovation i serviceydelserne, så de effektiviseres Budgetintro FTF og OAO maj 2012
8 KØF: Instrumenter til økonomistyring 2 Omstillinger på specialområdet Stordrift på tværs af kommunegrænser Effektivisere indkøbssamarbejde Offentligt privat samarbejde og udbud Øget brugerbetaling Budgetintro FTF og OAO maj 2012
9 Overblik over budgetprocessen Processen generelt Udvalgte temaer Budgetintro FTF og OAO maj 2012
10 Formålet med budgettet At bevilge penge Bevillingsniveau (fagudvalg)? Budgetform (total lønsum)? Tillægsbevillinger (genåbning)? At informere (via bemærkninger) Generelle Specielle/specifikke
11 Eksempel 1: Sparekatalog, hjemmepleje A: Udmøntning af indførelse af håndholdte systemer i hjemmeplejen: Spareramme 2,6 mio. B: Besparelsen vil medføre opsigelse af Da besparelsen skal have effekt fra 1.januar skal der ageres med opsigelser senest pr. juli
12 Eksempel 2: Budget, specielle bemærkninger, dagtilbud A: forudsat, at organisations- og strukturændringer skal medføre reduktioner på følgende beløb: 2009: 1 mio. kr : 4 mio. kr. B: Forældrenes forventninger til de kommunale pasningstilbud er i stadig vækst efterspørgslen efter vuggestuepladser vil stige samtidig med, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere dagplejere
13 Eksempel 3: Budgetforlig, indkøb Budgetforslag: Reduktion på 5,4% i forhold til den almindelige prisfremskrivningen. Budgetforliget: forudsætningen er, at der indgås obligatoriske aftaler gældende for hele organisationen, en række området er holdt udenfor (takstfinansierede områder), indkøb som led i det pædagogiske arbejde fortsat vil ske decentralt og endvidere ønsker forligspartierne at følge op på, at de forventede besparelser ved fælles indkøbsaftaler faktisk opnås.
14 Årshjul? Hvordan ser det ud hos jer? Dette års milepæle?
15 Vedtagelse 1. behandling? Tidsplan? Opfølgning? Budgetseminar? Fagudvalg? Budgetudkast? Forudsætninger? Fremskrivning? Budgetintro FTF og OAO maj 2012
16 1. kvartal Det tekniske budget Budgetstatus i år Finanslov med D.U.T. udgifter P/l-stigning og indtægtsgrundlag
17 2. kvartal Økonomiaftalen Hvad betyder økonomiaftalen: 1) Afklaring af udgangspunktet? Underskud? Halvårsregnskab? 2) Indtægter Skatteloft? Brugerbetaling? 3) Udgiftsrammer? Både drifts- og anlægsramme? 4) Målstyring? Styring, opgavemål, projekter, effektivisering m.m.
18 3. Kvartal Budgetforhandlinger Årets temaer i jeres kommune? Budgetseminar, opfølgning m.m.? Budget lokalt i kommune, i regionen og centralt? MED s muligheder?
19 4. kvartal Budget - Vedtagelse og opfølgning Budget-status - efter 15. oktober? Finanslovsforhandlinger nye krav? Implementering i lokale styrings- og aftalemodel? Opfølgning og drøftelse lokalt?
20 Temaer i Budgetarbejdet 1. Budgetfremskrivning? 2. Spare- og effektiviseringsprojekter? 3. Budgetopfølgning? 4. Tværgående puljer? 5. Ledelse, struktur og økonomi Budgetintro FTF og OAO maj 2012
21 1. Budgetfremskrivning? 1. Pris- og lønfremskrivninger? 2. Ændring i udgiftsbehov (befolknings-udviklingen m.v.)? 3. Egen omprioritering (politiske mål)?
22 Budgetoversigt besparelser? 14 Sundhedsudvalget, kr. netto (Hjemmepleje) Vedtaget budget (2012) Lovændringer: XXX + Befolkningsregulering: XXX + Andre ændringer: Øget udgiftspres XXX Ibrugtagning m.m. XXX Besparelser Pris- og lønregulering I alt
23 Budgetoversigt prioritering? 14 Sundhedsudvalget, kr. netto (Hjemmepleje) Vedtaget budget (2012) Lovændringer: XXX + Befolkningsregulering: XXX - 3% s effektivisering Prisregulering (?) (op?)prioritering I alt
24 Mere om Ny løn og lønmidler 1) Nye midler til lokal løndannelse? (OK-ramme) 2) Personaleændringer, funktionsophør og andre lønændringer (tilbageløb). 3) Effektiviseringer, vakancer MINUS vikarudgifter, overarbejdsbetaling, feriegodtgørelse m.m Budgetintro FTF og OAO maj 2012
25 2. Besparelsesprojekter? Besparelser, nedskæringer, reduktioner, omlægninger, tilpasninger, udfordringer. Besparelsesprojekter kan bl.a. være: Strukturændringer, fx Centerdannelse på dagsinstitutionsområdet, Virksomhed. Udviklingsprojekter, fx Længst muligt i eget hjem, Fokuseret administration. Ændret styring, fx Indkøbsaftaler. Budgetintro FTF og OAO maj 2012
26 3. Budgetopfølgning Konkretisering af rammebesparelser Udmøntning af budgetforslag Budgetresultater: Kvartalsopfølgning, halvårsregnskab, forventet regnskab??? Overførsel af midler Budgetintro FTF og OAO maj 2012
27 4. Tværgående puljer? Barselspuljer Sygefravær/vikar Aftrædelse/omstilling Kompetenceudvikling MED-organisationen/H-MED Budgetintro FTF og OAO maj 2012
28 5. Ledelse, struktur og økonomi? Tre forskellige modeller: 1. Traditionel budgetstyring: mange centrale bindinger 2. Decentralisering: mange lokale friheder (fx personale-sammensætning og opsparing) 3. Sammenhæng i mål, aktivitet og rammer (fx kontrakt ell. virksomhedsaftale) => i praksis et mix! Budgetintro FTF og OAO maj 2012
29 Eet eksempel på en styringsmodel
30 Et andet eksempel
31 Gruppedrøftelse kl Gruppen udveksler erfaringer fra arbejdet på budgetområdet i MED: Hvem bestemmer hvad: Borgmester, byråd, fagudvalg, forvaltningschef/direktion, områdechef, institutionsleder? Hvornår starter jeres budgetproces, og hvornår kommer MED de facto ind? Hvornår burde MED komme ind i processen for at få optimal indflydelse? Hvordan foregår mødet mellem H-MED og det politiske niveau? Kan du videregive et godt råd til din gruppe fra eget arbejde med indflydelse på budgettet? Andre spørgsmål I finder relevante.
32 Nulvækst Minus vækst Nul vækst +4,5 mia. +5 mia Budget Regnskab Grebet strammes om kommunerne Sanktioner hvis: Skatten hæves Budgetterne ikke følger aftale Budgetterne ikke holdes Tidslinie for sanktionslovgivningen Juni 2010 Okt Maj 2012 Nov.-dec Eventuel sanktion modregnes i bloktilskud Regnskab Sanktion vedr. regnskab udregnes Eventuel mindre udbetaling af bloktilskud, hvis sanktion vedr. budget Kommunerne vedtager budget for Sanktion vedr. budget udregnes Kommuneaftale: rammen for serviceudgifter aftales
33 Hvor er det kommunale selvstyre? Det blev til økonomistyring Kommunale instrumenter i økonomistyring Serviceniveauet må sænkes Der skal ske ændringer i strukturer, både på serviceområderne og i administrationen Arbejdstiden skal udnyttes bedre, hvilket betyder alt fra reduktion af kaffepauser til øget undervisningstid for lærere Øget digitalisering og selvbetjening Innovation i serviceydelserne, så de effektiviseres Kommunale instrumenter i økonomistyring Omstillinger på specialområdet Stordrift på tværs af kommunegrænser Effektivisere indkøbssamarbejde Offentligt privat samarbejde og udbud Øget brugerbetaling
34 Et budget og et årshjul? Budget? De forventede indtægter og udgifter Formålet med budgettet At bevilge penge Bevillingsniveau (fagudvalg)? Budgetform (total lønsum)? Tillægsbevillinger (genåbning)? At informere (via bemærkninger) Generelle Specielle/specifikke 1
35 Eksempel 1 (dagtilbud) (specielle bemærkninger) A: forudsat, at organisations- og strukturændringer skal medføre reduktioner på følgende beløb: 2009: 1 mio. kr : 4 mio. kr. B: Forældrenes forventninger til de kommunale pasningstilbud er i stadig vækst efterspørgslen efter vuggestuepladser vil stige samtidig med, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere dagplejere Eksempel 2 (hjemmepleje) (Socialudvalgets bidrag) A: Udmøntning af indførelse af håndholdte systemer i hjemmeplejen: Spareramme 2,6 mio. B: Besparelsen vil medføre opsigelse af Da besparelsen skal have effekt fra 1.januar skal der ageres med opsigelser senest pr. juli Eksempel 3 (indkøb) Budgetforslag: Reduktion på 5,4% i forhold til den almindelige prisfremskrivningen. Budgetforliget: forudsætningen er, at der indgås obligatoriske aftaler gældende for hele organisationen, en række området er holdt udenfor (takstfinansierede områder), indkøb som led i det pædagogiske arbejde fortsat vil ske decentralt og endvidere ønsker forligspartierne at følge op på, at de forventede besparelser ved fælles indkøbsaftaler faktisk opnås. 2
36 Årshjul? Hvordan ser det ud hos jer? Dette års milepæle? 1. kvartal Det tekniske budget Lokale budgetter ruller ud Finanslov med D.U.T. udgifter P/l-stigning og indtægtsgrundlag Regionale kontaktudvalg samarbejde om sundhed, social og trafik 2. kvartal Økonomiaftalen Hvad betyder økonomiaftalen for os: 1) Afklaring af udgangspunktet? Underskud i 2010? Halvårsregnskab 2011? 2) Indtægter Skatteloft? brugerbetaling? 3) Udgiftsrammer? Både drifts- og anlægsramme? 4) Målstyring? Styring, opgavemål, projekter, effektivisering m.m. 3
37 3. Kvartal Budgetforhandlinger Årets temaer - hos jer? Rammeaftale på socialområdet Borgmestermøder, opfølgning m.m.? Budgetspil lokalt og centralt? 4. kvartal Budgetvedtagelsen Budget-status efter 15. oktober? Finanslovsforhandlinger nye krav? Nye forudsætninger - Ny p/l-regulering? Udrulning af rammebesparelser? 1. behandling? Vedtagelse OG OPFØLG? Tidsplan? Temaer? Budgetseminar? Fagudvalg? Budgetudkast? Forudsætninger? Fremskrivning? 4
38 Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer Aftalen har 3 niveauer De 4 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget 1899 Forhandlingsretten Løn Arbejdstid Ferie MED-aftalen Arbejdsretten TR-systemet Ledelsesretten MED-systemet Ledelsesrettens domæne minus personsager normeringer Sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer Arbejdets organisering Trivsel, stress, arbejdsmiljø osv. 1
39 Ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet i henhold til bestemmelserne i MED-aftalen Procedureretningslinjer Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold samt proceduren for større omstillingsprojekter Information og drøftelse Det bærende element i MEDaftalen 2
40 Der er gensidig informationspligt Det er grundlaget for medindflydelsen og medbestemmelsen På alle niveauer Når ledelsen træffer sin beslutning skal Medarbejdernes synspunkter kunne indgå i beslutningsgrundlaget Information og drøftelse Hvor alvorligt er det Materielgården skal udliciteres Vi skal have ny afdelingsstruktur Kommunikationsstrategi For hele kommunen Hvor meget tid tager det 3
41 Information Information skal ske om den seneste og den forventede udvikling Informationen skal gives på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en drøftelse Der skal informeres om alt, der medfører ændringer i medarbejdernes arbejde Drøftelse Der skal føres drøftelser (forhandlinger), når der er tale om betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse eller, hvis ansættelsesforholdene og beskæftigelsen er truet Information og drøftelse Information: b-siden har altid ret til at udtale sig til en beslutning, der falder ind under informationsforpligtelsen Drøftelse: der skal være en forhandling i udvalget, forhandlingsresultatet skal indgå i beslutningsgrundlaget 4
42 Drøftelse med det politiske niveau Bør ske så tidligt, at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget Man skal ikke være cand. polit. Bed om at få udleveret noter til budgettet Bed om at få noter, som beskriver budgettets konsekvenser for arbejds- personaleog arbejdsmiljømæssige forhold Ny bestemmelse efter OK `08 I forbindelse med budgetlægningen skal ledelsen redegøre for sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde 5
43 Sammenhæng mellem ressourcer og opgaver Ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er MEDsystemet Og MED-systemet bestemmer over MED-systemet Budgettet har altid en konsekvens på arbejdsplads niveau Procedureretningslinjen vedr. drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold bør dække hele processen og alle niveauer Den skal følges op af procedureretningslinjen vedr. omstilling 6
44 På rette niveau det er ufravigeligt at reglen om, at medindflydelse og medbestemmelse skal udøves inden for ledelsens kompetenceområde På rette niveau der skal være et sammenhængende system dette system skal matche og afspejle ledelsesstrukturen der skal kunne delegeres kompetence i MED-systemet, på tilsvarende vis som i ledelsessystemet Oppe fra og ned da kompetencen hos alle ledere i kommunen principielt er delegeret fra det øverste niveau (Borgmesteren), er MEDsystemet, som det er beskrevet i rammeaftalen også tænkt oppefra og ned. 7
45 Samspillet mellem MED- niveauerne 1. Tag altid udgangspunkt i ledelsesstrukturen og ledelseskompetencen 2. Kommunikationen går i første omgang oppefra og ned 3. Hvis man ikke selv kan løse sine problemer går det nedefra og op Dagens udfordring i MED 8
46 9
47
48 Økonomistyring? 1. Det økonomiske råderum? 2. Pris-, løn- og udgiftsudviklingen? Kommunens indtægter Skatteindtægter ca. 70% -> selvbudgettering ell. statsgaranti? Øvrige indtægter: Statstilskud og udligning Brugerbetaling Salg af byggegrunde, varer mv. Likviditet, lån Udgifts-udvikling? 1. Pris- og lønfremskrivninger? 2. Ændring i udgiftsbehov (befolknings-udviklingen m.v.)? 3. Egen omprioritering (politiske mål)? 1
49 Budgetoversigt besparelser? 14 Sundhedsudvalget, kr. netto (Hjemmepleje) Vedtaget budget (2011) Lovændringer: XXX + Befolkningsregulering: XXX + Andre ændringer: Øget udgiftspres XXX Ibrugtagning m.m. XXX Besparelser Prisregulering I alt Budgetoversigt prioritering? 14 Sundhedsudvalget, kr. netto (Hjemmepleje) Vedtaget budget (2011) Lovændringer: XXX + Befolkningsregulering: XXX - 3% s effektivisering Prisregulering Prioritering I alt Den kommunale pris- og lønudvikling Løn 3,35 0,34 2,00 Brændsel 11,37 3,19 1,43 Øvrige varer og 0,39 0,95 1,43 anskaffelser Entreprenør- og 0,99 1,99 1,99 håndværk Øvrige tjenesteydelser 2,27 1,98 1,98 Tilskud til kollektiv trafik 4,65 2,31 2,31 Priser i alt 2,35 1,85 1,85 Løn og priser i alt, nye 3,0 0,8 2,0 skøn Løn og priser i alt 3,0 1,8 2,0 Gamle skøn G.1-1 i BV2011 Kilde: juni
50 Det økonomiske råderum I A: Ændringer i Løn-rammen 1) Nye midler til lokal løndannelse? (OK-ramme) 2) Personaleændringer, funktionsophør og andre lønændringer (tilbageløb). 3) Effektiviseringer, vakancer MINUS vikarudgifter, overarbejdsbetaling, feriegodtgørelse m.m. OG reststigning (råderum) Det økonomiske råderum II B: Ændringer i totalrammen 1) Ændringer i belægningsprocent for sociale institutioner m.fl. 2) Ændringer i belastningsgrad for plejecentre m.fl. 3) Nye krav ( DUT -krav og kommunale krav) 4) Nye budget- og takstprincipper? Budgetstyring? Tre forskellige modeller: 1. Traditionel budgetstyring: mange centrale bindinger 2. Decentralisering: mange lokale friheder (fx personalesammensætning og opsparing) 3. Sammenhæng ml mål og rammer (fx kontrakt ell. virksomhedsaftale) => i praksis et mix! 3
51 Diskussion 1. Hvordan er pris- og løn indregnet? Hele KL s stigning eller kun delvist? 2. Hvor og hvornår er der ekstra udgifter? Børn og unge, social, ældre, skoler..? 3. Hvem bestemmer hvad? Borgmester, fag-forvaltning, område, institution? 4
52 Mia. kr. Kommunal effektiviseringsindsats Effektiviseringsindsats efter kommunalreform 3 2,5 2 1,5 1 0, Budget 2011 År Effektiviseringsindsats Effektiviseringer på velfærdsområderne Fordeling af gevinster i Øvrige Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration Fordeling af gevinster i Øvrige Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration
53 Mia. kr. Effektiviseringer på velfærdsområderne Fordeling af gevinster i ,7 0,3 0,2 0,3 0,2 0,1 0,4 Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration Øvrige Hovedområde Strukturtilpasninger Lavere sygefravær 3% Mere effektivt indkøb 11 % Andet 17% Bedre tilrettelæggelse 13 % Outsourcing/udlicitering 3 % Statslig afbureaukratisering 4 % Digitalisering 5 % Øvrige strukturtilpasninger 9 % Skolestrukturtilpasninger 7 % Dagtilbuds strukturtilpasninger 6 % Strukturtilpasninger på ældreområdet 7 % Administrative strukturtilpasninger 15 %
54 Budgetintroduktionsdage Inspirationsnotater for MED-hovedudvalgene Indeholder følgende vejledninger: 2a Indflydelse på et budget 2b Procedureretningslinje for budget 2c Hvad er et budt? 2d Budgettjekliste 12 Inspiration vedr. sparekrav i en krisetid Februar 2011
55
56 Indflydelse på budgettet - vejledning om budgetlægning i kommunerne (FTF & OAO) Inspirationsnotat nr. 2a til arbejdet i MED-Hovedudvalg, 2. udgave 13. december 2010 Anbefalinger Få aftalt de pligtige retningslinier for budgetbehandling ( 8 stk. 3). Brug retten til at mødes med den politiske ledelse om budgettet ( 9 stk. 3). Aftal også et årligt møde med den politiske ledelse om spørgsmål, som ikke er om økonomi. MED-rammeaftalen om budgetbehandling Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MEDrammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til nogle særlige krav: Der er pligt til at fastlægge retningslinjer i kommunens MED-Hovedudvalg om procedurer for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder hvornår og på hvilket grundlag drøftelsen skal finde sted ( 8). Kommunens MED-Hovedudvalg skal mødes normalt en gang om året med den politiske ledelse for at drøfte budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Denne drøftelse skal ske på et så tidligt tidspunkt i bud-getbehandlingen, at medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutninger ( 9). Information og drøftelse Når det drejer sig om behandlingen af budgettet er det særligt vigtigt, at det sker på et grundlag, som lever op til kravene til information. Læs mere om informationspligt i inspirationsnotat nr. 1. Det betyder fx, at man ikke kan fremlægge et budgetmateriale til behandling på et møde, men må sørge for, at materialet er tilgængelig i god tid inden mødet. Det betyder også, at der ofte vil være brug for materiale, der er målrettet behandlingen i MED-udvalgene. Ofte vil kommunens budgetmateriale, der er udarbejdet til brug i forvaltningerne, ikke være tilstrrækkeligt. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på budgetterne? Kommunen vedtager hvert år i oktober måned næste års budget. Her beslutter man i realiteten, hvor mange penge, der skal bruges på ældrepleje, børnepasning, administration, teknik og service m.v. samt alle de andre kommunale opgaver. Langt den største udgift i de kommunale budgetter er lønudgifter. Budgetterne er derfor helt afgørende for de vilkår, de ansatte arbejder under og i sidste ende for kvaliteten af opgaverne. Budgetterne er omdrejningspunktet i den kommunale opgavevaretagelse det er her, kommunalbestyrelsen beslutter, om opgaverne opprioriteres eller nedprioriteres, og om der skal oprettes nye stillinger eller skæres ned. Hvordan får man indflydelse på budgetterne? MED-hovedudvalget skal aftale retningslinjer for behandlingen af budgettet. Se inspirationsnotat nr. 2b om retningslinjer. Det kan være en god ide efter hvert års budgetarbejde at overveje, om der er behov for at ændre på procedureretningslinjen. Budgetterne er lang tid undervejs. Normalt starter arbejdet med at forberede budgetterne allerede 9-10 måneder, inden de bliver besluttet i oktober. Der er mange muligheder for at få indflydelse på budgetterne. Allerede i foråret vil der være igangsat et arbejde med
57 input til budgettet på de enkelte sektor- og opgaveområder. Her kan man reagere og stille spørgsmål og komme med forslag. Budgethjulet Budgethjulet illustrerer budgetlægningen hen over året i et typisk forløb. Spørgsmål og krav som bør rettes til ledelsen undervejs 1) Vedrørende de første drøftelser af budgettet Tidsplan (budgetprocedure)(1) skal udleveres til MED-Hovedudvalget, når den behandles politisk, hvilket typisk sker i januar måned. I den forbindelse kan man overveje følgende: Er der afsat tid i planen til reel medindflydelse? Hvornår er Økonomiudvalgets første drøftelse af balancen (2) - dvs. spørgsmålet om, hvorvidt der er indtægter nok til at dække de forventede udgifter i næste års budget? Er der udarbejdet relevante papirer i forbindelse med drøftelsen om balancen? Disse bedes udleveret. Er der i den forbindelse udarbejdet notater, som handler om større problemer i kommunens overordnede økonomi, fx om forholdet mellem indtægter og udgifter?
58 Er der udarbejdet en budgetvejledning(3) fra økonomidirektøren til den øvrige ledelse i forbindelse med, at budgetbehandlingen i organisationen igangsættes? Hvornår udmelder Økonomiudvalget de første udkast til rammer(4) for det kommende budgetår for de enkelte områder? Er der udarbejdet relevante papirer i forbindelse med drøftelsen af de første udkast til rammer? Disse bedes udleveret. 2) Vedrørende effektiviseringer, besparelser og produktivitet i budgettet Er der udarbejdet særlige budgetanalyser (5) på nogen områder og hvilke? Dvs. har administrationen udarbejdet analyser, som har til formål at undersøge mulighederne for besparelser på særlige områder. Disse bedes udleveret og/eller kommenteret i forbindelse med et temamøde. Er der foretaget produktivitetsanalyser/benchmarkanalyser(6)? hvis ja hvad viser de i store træk? Vil de få nogle konsekvenser for antallet af institutioner/enheder og antallet af ansatte? Er der indregnet nogen forudsætninger om produktivitet i budgetudkastet og hvor meget, eksempelvis antagelser om, at et område skal producere mere, uden at der gives ekstra bevillinger? Hvad sker der, hvis denne produktivitet ikke opnås kan det gå ud over normeringer? Er der indregnet nogen effektiviseringer i budgetudkastet - altså konkrete reduktioner af budgettet og hvor og hvor meget? Hvad er begrundelsen? Hvad skal disse effektiviseringer finansiere? Er der brugt den officielle pris- og lønfremskrivning(7) til beregning af rammerne for de enkelte områder, eller er den lavere (dvs. en slags skjult besparelse)? Er der taget højde for forskelle i personalesammensætningen ved beregningen af rammerne? Er der oprettet puljer til brug for nye tiltag hvilke tiltag? Hvornår inddrages stående udvalg eller nedsatte arbejdsgrupper? 3) Vedrørende MED-udvalg og høring Drøftelserne af det konkrete budget i MED-systemet bør begynde i område-med-udvalgene. Hvornår drøfter Økonomiudvalget det budgetforslag, som skal fremlægges for kommunalbestyrelsen? Det materiale, som fremlægges for politikerne i kommunalbestyrelsen, bør også gå MED-Hovedudvalget og med noter rettet specielt til MED-Hovedudvalget, som beskriver budgetforslagets konsekvenser for arbejdsog personaleforhold! Hovedudvalget bør på den baggrund fremsende sine bemærkninger skriftligt til kommunalbestyrelsen. Som minimum bør MED-Hovedudvalget udtale sig til 1. behandlingen af budgetforslaget. Hvornår afholdes der budgetseminar i det politiske system?(8) MED-Hovedudvalgets møde med repræsentanterne fra det politiske system bør ske på budgetseminaret eller umiddelbart forinden således, at materialet til budgetseminariet er kendt for såvel MED-Hovedudvalget som for politikerne. Til mødet bør udarbejdes noter til budgetmaterialet, som beskriver budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Disse noter bør indeholde et skøn for, hvor meget udgifterne stiger/falder på de store områder i forhold til året før og et skøn for, hvad det svarer til i stillinger. Man kan i den forbindelse udpege særlige områder, som man ønsker beskrevet. (Hvis der kun angives millionbeløb på driftsbudgettet, kan man som tommelfingerre-gel regne med, at 1 mio. kr. svarer til 3 stillinger.) 4) Vedrørende økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL Regeringens økonomiforhandlinger(9) med KL afsluttes i midten af juni. Man kan spørge ind til, hvor meget (eller hvor lidt) disse forhandlinger har forbedret kommunens økonomi? Regner kommunen med, at budgettet er realistisk set i lyset af økonomiforhandlingernes resultat eller forventes det, at det overskrides med fare for, at regeringen trækker overskridelsen hjem til staten? Hvad vil kommunen gøre, hvis budgettet overskrides? Fodnoter 1. Kommunerne skal tidligt på året udarbejde en tidsplan for budgetarbejdet. 2. Forholdet mellem udgifter og indtægter i kommunen.
59 3. Kommunerne udarbejder typisk tidligt på foråret en vejledning til, hvordan budgettet skal opstilles. Den indeholder oftest ikke konkrete tal, men principper og budgetregler. 4. Rammer er det overordnede beløb, som de enkelte sektorområder skal holde sig inden for. 5. Kommunernes administrationer udarbejder ofte i løbet af året forskellige notater, som handler om, hvordan økonomien på specifikke områder kan effektiviseres, især på områder hvor økonomien stiger kraftigt. 6. Benchmarkanalyser/produktivitetsanalyser: Kommunernes administrationer udarbejder nogle gange undersøgelser, som sammenligner udgiftsforskellen mellem forskellige institutioner for at se, om nogle af de dyrere institutioner kan gøres billigere, hvis de tager ved lære af de billige. 7. Pris- og lønfremskrivning: KL udmelder hvert forår en officiel procentsats for pris- og lønfremskrivning. Hvis denne ikke bruges lokalt, kan det være udtryk for en skjult besparelse. 8. Budgetseminar: Kommunalbestyrelsen afholder typisk to budgetseminarer, hvor de diskuterer arbejdet med budgetterne. Administrationen forklarer her politikerne baggrunden for budgetarbejdet og forudsæt-ningerne. 9. Økonomiforhandlinger: Regeringen forhandler hvert år med KL om det næste års budget. Her lægges de overordnede rammer for det kommende års økonomi i kommunerne.
60 Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje om procedure for budgetbehandling er derfor særlig vigtig. 8 stk. 3 Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Anbefalinger Retningslinjer om procedure for budgetbehandling kan bygges op omkring forløbet i den kommunale budgetbehandling (budgetårshjulet), så tidsplanen bliver kendt. Retningslinjerne kan planlægge budgetbehandlingen i de forskellige sektorer og niveauer. Indgå evt. retningslinjer på sektorniveau m.v. MED-Hovedudvalget skal kunne fremsætte forslag til budget for MEDområdet. Brug retten til at mødes med den politiske ledelse om budgettet. Brug retten til at få beskrevet konsekvenser for arbejds- og personaleforhold af budgettet i henhold til Aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, 5. Eksempel på en procedureretningslinje for MED-systemets deltagelse i udarbejdelse af kommunens budget Formål Formålet med denne retningslinje er at inddrage medarbejderne og give dem indflydelse på tilblivelsen af budgettet på alle niveauer i MED-systemet samt at få inddraget erfaringer fra den daglige praksis i budgetbeslutningsprocesserne. Medinddragelsen skal give mulighed for at påvirke konsekvenserne af budgettet på arbejds- og personaleniveau samt sikre, at medarbejdernes kommentarer og erfaringer bliver viderebragt til det politiske niveau, så de kan indgå i grundlaget for alle de beslutninger, der bliver truffet.
61 Retningslinjen tager afsæt i den aktuelle budgetprocedure for kommunen. Retningslinjen tilpasses derfor proceduren i det aktuelle år, således at formålet fortsat tilgodeses. Rammer for budgetbehandlingen, herunder fastsættelse af en tids- og aktivitetsplan Hvert år udarbejdes inden 31. januar en tids- og aktivitetsplan (et årshjul), som giver overblik over forløbet gennem resten af året. En tids- og aktivitetsplan for hvert MED-niveau skal sikre medinddragelse, hvis der i oplægge til budgettet er foreslået, at der skal ske budgetændringer af væsentlig betydning for det pågældende niveau. Generelt gælder, at budgetlægning og budgetændringer i løbet af året, som vurderes til at have betydning for arbejds- og personalemæssige forhold, skal drøftes i MED-systemet på alle relevante niveauer, sådan at medarbejdernes synspunkter kan indgå i beslutningsgrundlaget. I den forbindelse påhviler det ledelsen at redegøre for hvilke personalegrupper, der vil blive påvirket af forslagene, herunder hvilke af disse personalegrupper, der eventuelt ikke normalt er repræsenteret i det relevante MED-udvalg. Med drøftelse menes, at der skal være tale om en egentlig forhandling, hvor parterne forsøger at opnå enighed om spørgsmålet. Kan man ikke opnå enighed, kan medarbejderrepræsentanterne udarbejde et selvstændigt høringssvar til det aktuelle oplæg. Hovedudvalget drøfter budgetproceduren for det aktuelle år forinden fastlæggelsen samt eventuelle ændringer i denne i løbet af året med henblik på at sikre overensstemmelse mellem kommunens budgetprocedure og denne retningslinje for inddragelse. Hovedudvalget fastlægger herefter en tids- og aktivitetsplan for sin deltagelse i den aktuelle budgetprocedure. Fastlæggelsen af budgetproceduren og ændringer i denne skal tilsvarende drøftes på alle de øvrige niveauer i MED for tilsvarende at fastsætte tids- og aktivitetsplan for deltagelsen i budgetproceduren på det pågældende niveau. Minimumskrav til aktuelle tids- og aktivitetsplaner Uanset det aktuelle års tids- og aktivitetsplan skal denne som minimum indeholde følgende aktiviteter og møder: En møde- og kalenderplan med præcise tidsfrister, der sikrer, at oplæg, forslag og andet materiale fremlægges i så god tid inden møderne, så medarbejderrepræsentanterne har tid og mulighed for at konsultere deres bagland. Medmindre der er helt særlige årsager til at fravige det, skal oplæg fremsendes senest 14 dage før møderne. Hovedudvalget drøfter økonomiudvalgets forslag til det samlede budgetforslag inden byrådets førstebehandling af dette. Hvis der forventes væsentlige ændringer, der berører medarbejdernes forhold i budgetforslaget mellem 1. og 2. behandling, skal disse drøftes i Hovedudvalget. 2
62 MED-udvalgene på fagudvalgs- og forvaltningsniveau inddrages i drøftelserne af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold på det tidspunkt, hvor ledelsen på det pågældende niveau behandler budgettet, og inden det præsenteres for fagudvalgene. Der skal ske inddragelse på institutionsniveau, således at medarbejdernes bemærkninger og evt. forslag til budgettet for arbejds- og personaleforhold på arbejdspladsniveauer kan vedlægges den videre behandling af budgettet. Bemærkninger fra fagudvalgs-, forvaltnings- eller institutionsniveau indsendes desuden skriftligt til Hovedudvalget. Hvis medarbejderne ikke ønsker at afgive bemærkninger eller forslag til budgettet, skal dette ligeledes fremgå skriftligt. Hovedudvalget deltager i byrådets budgetseminar/ evt. flere. Hvis der til dette tidspunkt er fremkommet skriftlige bemærkninger/forslag fra medarbejderne til budgettet, indgår disse i drøftelserne. Ledelsen skal til budgettet udarbejde noter til alle budgetforslag, som har konsekvens for arbejds- og personaleforhold. Ligeledes skal der på alle niveauer redegøres fra ledelsens side for alle de konsekvenser, som de enkelte dele i budgettet måtte have for arbejds- og personalemæssige forhold, herunder for hvilke personalegrupper, der vil blive berørt af ændringerne, jf. stk. 2. Hovedudvalget fremsætter forslag til eget budget til Borgmesterkontoret. Sikkerhedsudvalgene fremsætter forslag til investeringer i henhold til APV til forvaltningerne Det endeligt vedtagne budget distribueres i hovedtal til Hovedudvalget og MED-udvalgene på fagudvalgs og forvaltningsniveau til orientering. Udmøntningen af budgettet på alle niveauer af kommunen skal følges af MED-systemet gennem information og eventuel drøftelse i henhold til retningslinier for behandling af omstilling m.v. Budgetændringer og tilpasninger i løbet af året skal ligeledes behandles i MED-systemet. Særligt skal det relevante MED-udvalg drøfte eventuelle konsekvenser for medarbejderne. Evaluering og ændring Ændringer i denne procedureretningslinje for budgetbehandling drøftes i hovedudvalget samt på alle øvrige niveauer i MED-systemet med henblik på aftale om ny procedure i hovedudvalget. Retningslinjen er gældende indtil parterne er enige om ændringer heraf, jf. MEDrammeaftalens 8, stk.8. (Dato og underskrifter) 3
63 Eksempel på en tidsplan for budgetbehandlingen for socialudvalgets område Nedenfor er et eksempel på en tids- og aktivitetsplan for drøftelse af budgettet i et MED-områdeudvalg. Eksemplet bygger bl.a. på erfaringer fra et amt. Gældende mødedage/tidsfrister Primo januar 4. februar Ide- og afklaringsfasen Udsendelse af budgetvejledning og øvrige retningslinjer til MED-områdeudvalget m.fl. Afdelingerne afleverer forslag til investeringsoversigt, mængdeændringer og andre særlige driftsmæssige forhold. 23. februar Udvalgets drøftelse af fokusområder. 1. marts Udsendelse af materiale til MED-områdeudvalgets 1. budgetmøde, herunder HovedMEDs foreløbige kommentarer 14. marts Institutionerne afleverer budgetmateriale til økonomikontoret. 15. marts MED-områdeudvalgets 1. budgetmøde skal drøfte: Direktørens notat til foreløbigt budgetoplæg inden for rammerne og om evt. større problematikker på området. Udvalgets foreløbige drøftelser af politikområderne. HovedMEDs foreløbige kommentarer til budgetoplæg Foreløbig status for institutionernes behandling af budgetmateriale, herunder bemærkninger fra Lokale MED/P-møder 30. marts 31. marts Udvalgets drøftelse af foreløbig økonomioversigt og eventuelle problemfelter. Orientering om direktørens udkast foreløbigt budgetoplæg og notat omkring eventuelle større problematikker på området. Direktøren afleverer foreløbigt budgetoplæg på rammerne samt notat om evt. større problematikker indenfor områderne. Kopi til MED-områdeudvalget med mulighed for skriftlige bemærkninger senest den 10 april. 12. april Direktionens indledende drøftelser med institutionerne. 27. april 27. april 10. maj Udvalgets drøftelse af fokusområder. Kopi af oplæg til MEDområdeudvalget inden mødet og senest den 20. april. Økonomiudvalget udmelder budgetrammer for 2007 i prisniveau. Kopi til MED-områdeudvalget sammen med oplæg til 2. budgetmøde. MED-områdeudvalgets 2. budgetmøde med drøftelse af: De generelle budgetrammer med fokus på ændringer i forhold 4
64 til aktuelle budget. Noter og oplæg om eventuelle konsekvenser for medarbejdergrupperne, herunder oversigt over, hvilke personalegrupper, der vil kunne blive berørt (afhængig af udmøntningen på institutionsniveau). Ledelsen informerer endvidere om forventningerne til det videre forløb og herunder om eventuelle udestående/uafklarede spørgsmål. Udvalgets indledende drøftelser/behandling på baggrund af rammeudmeldingen. Opfølgnings-materiale fra 2. budgetmøde 25. maj og 30. juni i MED-områdeudvalget fremsendes til udvalget sammen med øvrige dagsordensmateriale med kopi til HovedMEDudvalget. 22. juni 10. august 15. august 24. august Høringsfasen Økonomiudvalget vurderer eventuel ændring i finansieringsgrundlaget (regeringsaftalen) og herunder behov for rammeregulering (lov og cirkulæreprogrammet). Ledelsen fremsender umiddelbart efter mødet en redegørelse til MED-områdeudvalget via HovedMED-udvalget om eventuelle konsekvenser for medarbejderne. MED-områdeudvalget har mulighed for at bede om et ekstraordinært møde i henhold til forretningsordenen til drøftelse af denne redegørelse. Socialudvalget drøfter konsekvenserne af en eventuel ændret udmelding fra Økonomiudvalget og det foreløbige budgetoplæg, herunder eventuelle bemærkninger fra MEDområdeudvalget (eller øvrige MED-udvalg) MED-områdeudvalgets 3. budgetmøde med drøftelse af budgetoplægget inden udvalgets endelige behandling. Udvalgets endelige behandling af budgetforslaget. Eventuelle bemærkninger fra MED-områdeudvalget fremsendes til udvalget inden mødet og senest 2 dage før. Der kan opstå behov for ekstraordinære udvalgsmøder, ligesom institutionsledere og MED-områdeudvalg kan blive inddraget på andre tidspunkter afhængigt af de økonomiske forudsætninger, herunder ved ekstra møder i MEDområdeudvalget. 15. november Virkeliggørelsesfasen MED-områdeudvalgets 4. budgetmøde med drøftelse af opfølgning på budgettet. Materiale med ledelsens redegørelse af konsekvenserne for medarbejderne af det vedtagne budget, herunder redegørelse for eventuelle spørgsmål, der efterfølgende skal afklares på områdeniveau, fremsendes til MEDområdeudvalget senest den 1. november. 5
65
66 Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og udgifter (eksempelvis social service). Budgettet er et internt styringsredskab, men det har tillige en informationsmæssig opgave, idet kommunens borgere, ansatte og andre har mulighed for at se, hvordan politikerne med budgettet har prioriteret kommunens opgaver. Bevillinger og bevillingsniveau Det kommunale budget skal balancere. Det vil sige, at indtægter og udgifter skal være lige store. Når alle udgifter og indtægter er budgetteret, bringer skatteindtægterne årsbudgettet i balance. Budgettet udarbejdes for de kommende fire år, men der er kun taget stilling til det første års skatteudskrivning, ligesom drifts- og anlægsposterne kun er bevilget for det første år. Det vil sige, at det kun er for selve budgetåret, at budgettet er bindende. En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til Økonomiudvalget og de stående udvalg til at kunne afholde udgifter og indtægter. Der findes to typer af bevillinger, henholdsvis driftsbevillinger og anlægsbevillinger. Bevillingerne er samlet i bevillingsoversigten og i investeringsoversigten. Bevillingerne bygger på forudsætninger om udgifter, der skal afholdes i løbet af året. Disse forudsætninger beskrives dels gennem den funktionsopdelte kontoplan og personaleoversigten, dels gennem de generelle og specielle bemærkninger til budgettet. Forudsætningerne er desuden fastlagt gennem lovgivning, administrative cirkulærer og lokalt fastsatte bestemmelser. Bevillingsniveau Bevillingsmyndigheden i en kommune er Byrådet. Der må ikke igangsættes aktiviteter, som medfører udgifter eller indtægter, før Byrådet har vedtaget en bevilling. Bevillingsafgivelsen i forbindelse med budgettet er udtryk for Byrådets fordeling (prioritering) af ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder, og budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til udvalgene, forvaltningerne og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne.
67 Kommunerne kan vælge mellem et højt og et lavt bevillingsniveau. Et højt bevillingsniveau er udtryk for, at kommunalbestyrelsen har givet det enkelte fagudvalg mulighed for spillerum inden for det enkelte udvalgs område. Omvendt kan et lavt bevillingsniveau tolkes som kommunalbestyrelsens forsøg på at styre det enkelte udvalgsområdes økonomi. Kommunalbestyrelsen har for hvert enkelt udvalg mulighed for at fastlægge bevillingsniveauet. Hvis et udvalg i modsætning til andre udvalg har fået et lavt bevillingsniveau, taler man ofte om, at udvalget er sat under administration. Budget-bemærkninger Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med budgetvedtagelsen beslutte at tilknytte bemærkninger, der har direkte konsekvens for prioriteringerne inden for det enkelte udvalgsområde (jf. om forudsætninger ovenfor). Bemærkninger deles normalt op i to kategorier: Generelle og specielle. Generelle bemærkninger vedrører hvad man kan beskrive som eksterne faktorer. Det kan de overordnede rammer som Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL har indgået, demografiske faktorer samt forventet pris- og lønudvikling mm. Specifikke bemærkninger kan vedrøre kommunalpolitiske prioriteringer, såsom eksempelvis mål for ventetider mm., der kan have konsekvenser for det enkelte udvalgs opgaveområde. Kompetencefordeling I budgettet er udgifter og indtægter delt op efter, hvilket udvalg der har ansvaret for gennemførelse af opgaven. Under hvert udvalg er opgaverne desuden opdelt i opgavemæssige resultatområder. Kort opsummeret kan kompetencefordelingen beskrives som i et eksempel hentet fra Holstebro Kommune: Byrådet tildeler i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse hvert af fagudvalgene og Økonomiudvalget (som fagudvalg) økonomiske rammer (nettobevillinger). Bevillingskompetencen, herunder kompetencen til at ændre i bevillinger, er således placeret hos Byrådet. Økonomiudvalget påser på Byrådets vegne, at bevillingerne ikke overskrides. Økonomiudvalget kan foretage bevillingsændringer i tilfælde, hvor beløb fra én bevilling ønskes overført til en anden bevilling. Overførsler mellem udvalgsområder kræver dog samtidig samtykke fra begge berørte udvalg. Fagudvalgene er ansvarlige for overholdelse af nettobevillingerne og påser, at budgetbeløb på de enkelte politikområder ikke overskrides. Sager af økonomisk karakter, som via fagudvalget tilgår Økonomiudvalg/Byrådet, forelægges Økonomisk Afdeling (Budgetafdelingen) inden fremsendelse til fagudvalget. Budgetomplaceringer mellem et fagudvalgs politikområder men inden for samme nettobevilling skal godkendes af det pågældende udvalg. Kontoplan Det kommunale budget er bygget op omkring Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan, også kaldet den gule mappe. ( 2
68 En kontoplan Den autoriserede kontoplan er bygget op omkring 16 cifre. Det første ciffer betegnes hovedkonti, der er defineret ud fra 10 tal (0-9), hvortil der er knyttet en overskrift. 2. og 3. ciffer betegner hovedfunktionen, og 4 og 5 ciffer betegner den enkelte funktion. Eks.: Hovedkonto 5: Sociale opgaver og beskæftigelse.32 Hovedfunktion: Tilbud til ældre og handicappede.32 Funktion: Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede. Under denne funktion findes der en række andre cifre, hvor især 15 og 16 er relevante. Ciffer 15 angiver den enkelte institutions hovedarter, dvs. løn, køb af tjenesteydelser m.v. 16. ciffer er en yderligere specifikation af hovedarten. Nedenstående billede er et eksempel på, hvordan en kommunal bevilling kan se ud 1. Bevillingen er givet til social- og sundhedsudvalget, der så har udmøntet bevillingen på de enkelte konti. I ovenstående eksempel har kommunalbestyrelsen således bevilliget det enkelte udvalg kompetence til - i samarbejde med forvaltningen - at fastsætte de enkelte institutioners budget. I forlængelse heraf er det af stor betydning, hvilke frihedsgrader der overlades til de enkelte institutionsledere. Der er som oftest tale om to mulighed: 1 Eksemplet er hentet fra Holstebro Kommunes hjemmeside ( Det skal hertil bemærkes, at Holstebro Kommune har udarbejdet et godt og overskueligt materiale. Der er for de enkelte kommuner forskellige måder at fremstille budgetterne på, og det er derfor muligt, at andre kommuners materiale vil afvige fra det her gennemgåede. 3
69 o o Fuld frihed total-ramme-budget: Her er det inden for den enkelte institution op til lederen at flytte eventuelle midler mellem de enkelte konti, således at et eventuelt mindre forbrug af tjenestekøb kan overføres til lønningskontoen. Begrænset frihed lønsumsstyring: Inden for den enkelte konto kan der være mulighed for at flytte midler, men ikke mellem konti. 4
70 Ordbog til budgetarbejdet Tidsplan: Kommunerne skal tidligt på året udarbejde en tidsplan for budgetarbejdet. Budgetvejledning: Kommunerne udarbejder typisk tidligt på foråret en vejledning til, hvordan budgettet skal opstilles. Den indeholder oftest ikke konkrete tal, men principper og budgetregler. Balance: Forholdet mellem udgifter og indtægter i kommunen. Rammer: Overordnede beløb, som de enkelte sektorområder skal holde sig inden for. Budgetanalyser: Kommunernes administrationer udarbejder ofte i løbet af året forskellige notater, som handler om hvordan økonomien på specifikke områder kan effektiviseres. Især på områder hvor økonomien stiger kraftigt. Benchmarkanalyser/produktivitetsanalyser: Kommunernes administrationer udarbejder nogle gange undersøgelser, som sammenligner udgiftsforskellen mellem forskellige institutioner for at se, om nogle af de dyrere institutioner kan gøres billigere, hvis de tager ved lære af de billige. Budgetseminar: Kommunalbestyrelsen afholder typisk to budgetseminarer, hvor de diskuterer arbejdet med budgetterne. Administrationen forklarer her politikerne baggrunden for budgetarbejdet og forudsætningerne. Økonomiforhandlinger: Regeringen forhandler hvert år med KL om det næste års budget. Her lægges de overordnede rammer for det kommende års økonomi i kommunerne. 5
71
72 Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 3. udgave, oktober 2010 Budgetcheckliste Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik over, når MED-organisationen skal behandle budgetforslaget i kommuner og regioner. Alle emnerne kan have betydning for arbejdsforholdene og kan også indebære betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene på grund af ændringerne i budgettet. Til emnerne har vi formuleret en række spørgsmål. Spørgsmålene skal hjælpe til at få afklaret, om svaret på dem indebærer så betydelige ændringer, at de kommer ind under MED-aftalens bestemmelser om information og drøftelse. Bestemmelserne betyder, at ledelsen generelt har en forpligtelse til at give medarbejderrepræsentanterne information om alle forhold, som har eller kan få betydning for medarbejdernes arbejdsforhold. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse (jf. MED-aftalens 7). Læs mere i inspirationsnotaterne om Information og drøftelse og om Indflydelse på budgettet fra OAO og FTF. Emner: 1) Budgetfremskrivning 2) Den politiske prioritering 3) Spare- og effektiviseringsprojekter 4) Budgetopfølgning 5) Udgiftsbehovsudviklingen 6) Nye krav og nye opgaver 7) Tværgående puljer 8) MED-budget 9) Indtægtssiden 10) Ledelsesstruktur
73 Fremskrivning af budgettet Begrundelsen for at fremskrive priser og lønninger i budgettet er, at arbejdspladserne skal holdes skadesløse i forhold til de stigninger i omkostningerne, der forventes på varer, tjenesteydelser og løn i det kommende år. Hvis der ikke fremskrives tilstrækkeligt, vil den enkelte skole ikke kunne købe det samme antal skolebøger til næste år som i år. Og ved utilstrækkelig fremskrivning af lønnen vil der ikke kunne ansættes det samme antal medarbejdere til næste år. Priser En del kommuner bruger fremskrivning af priser som en mulighed for at spare. Det gør de ved at fremskrive priserne med mindre end det, Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet og beskrevet i sin budgetvejledning. Nogle kommuner fremskriver ikke eller fremskriver kun delvist, andre kommuner varierer fremskrivningen således, at nogle sektorer får fuld og andre ingen eller kun delvis prisfremskrivning. De enkelte kommuners måde at håndtere prisfremskrivningen på fremgår oftest af et af de indledende afsnit i bemærkningerne til kommunens budget. Her er forudsætningerne for budgetlægningen beskrevet. Lønomkostninger De fleste kommuner fremskriver lønningerne i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Det sikrer, at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes lønstigninger i det kommende år. Men der kan stadig være en skævdeling mellem arbejdspladser, så snart der er forskelle i lønstigningerne mellem de forskellige personalegrupper. Ved budgetlægningen kan der yderligere være en skævdeling som følge af den lokale lønfastsættelse. Hele lønnen er jo ikke fastsat centralt. Der er mulighed for lokale lønforhandlinger efter principperne om Ny Løn. Det sker typisk på kommuneniveau for de forskellige overenskomstgrupper. Samtidig styres de fleste kommuners samlede lønudgifter ved brug af lønsumsstyring. Her er ansvaret lagt ud til den enkelte institution eller det enkelte område. Ny Løn og lønmidler Alle frigjorte lønmidler indgår i det kommunale økonomiske råderum, og de kan i princippet anvendes til Ny Løn. Kommunen er underlagt en udmøntningsgaranti. Den indebærer, at kommunen i denne overenskomstperiode har pligt til at udmønte 1,25 % af den samlede lønsum i nye midler til lokal løndannelse for alle personalegrupper (dog ikke hus- og rengøringspersonale). Kommunerne skal senest 1. april 2010 have opfyldt dette krav. Herudover frigøres midler lokalt som følge af fx personaleomsætning, funktionsophør samt ophør af diverse tillæg. Det er de såkaldte tilbageløbsmidler. Når medarbejdere med fx høj anciennitet eller høje kvalifikationstillæg bliver erstattet af medarbejdere med lavere anciennitet, giver det flere midler til lokal løn- 2
Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?
Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og
Læs merefor behandling af budgettet
Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje
Læs mereKERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF
KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget
Læs mereKernen i MED. Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA
Kernen i MED Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA 1 De 3 aftale niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen 2 Fortolknings mulighederne Lokale procedureretningslinjer (aftaler)
Læs mereKERNEN i MED-systemet
KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer Septemberforliget 1899 Forhandlingsretten Løn Arbejdstid Ferie MED-aftalen
Læs mereBudgetindflydelse i MED. April 2017
Budgetindflydelse i MED April 2017 teks t Byrådet vedtager tidsplan for B18 Forvaltningen beslutter aktivitetsplan H-MED vedtager tidsplan for MED Hvad er en god budgetproces for os: Der bør kun være
Læs mereKernen i MED. Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO
Kernen i MED Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO 1 Der er basalt set to slags MEDudvalg! MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale
Læs mereHvad er et budget i regionerne?
Inspirationsnotat nr. 2cc til arbejdet i MED-Hovedudvalg 3. juli 2007 Hvad er et budget i regionerne? Hvad er et budget - kort fortalt? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter og udgifter.
Læs mereDREJEBOG FOR BUDGET 2017.
Syddjurs Kommune 5. januar 2016 DREJEBOG FOR BUDGET 2017. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de aftaler
Læs mereDirektionscenter. Lokal MED-aftale, Juni 2011. Lokal MED-aftale
Direktionscenter Lokal MED-aftale, Juni 2011 Lokal MED-aftale Juni 2014 1 Bilag 1a MED-udvalgenes sammensætning Direktionscentret Dato: 27. marts 2014 Journalnummer: Sagsbehandler: MED-udvalgenes
Læs mereVelkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk
Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg oao.dk 1 Kære MED-repræsentant Din opgave er at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsforhold.
Læs mereKommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store.
Ordforklaringer til de kommunale og regionale budgetter A Anlæg Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Anlæg er typisk en større engangsudgift af begrænset varighed
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for 2015-2018. Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018. Til: Byrådet m.fl.
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018 Til: Byrådet m.fl. Dato: 7. januar 2014 Sagsbeh.: AJ Journalnr.: 13/20800 Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen
Læs mereArbejdet i HovedMED - Kernen i MED
Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og
Læs mereNOTAT. Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen kan opdeles i 4 hovedaktiviteter:
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2016-2019 Til: Byrådet m.fl. Dato: 17. december 2014 Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 14/18683 Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen
Læs mereEn udfordring for MED-hovedudvalg 2016. Bent Gravesen
En udfordring for MED-hovedudvalg 2016 Bent Gravesen Hvad er omprioriteringsbidrag? At flytte penge fra borgernær service og direkte over i statskassen F.eks. færre hænder til vores børn i daginstitutioner
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ DRØFTELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM RESSOURCER OG OPGAVER PÅ ARBEJDSPLADSER OG I MEDUDVALG I RANDERS KOMMUNE
DIALOGVÆRKTØJ DRØFTELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM RESSOURCER OG OPGAVER PÅ ARBEJDSPLADSER OG I MEDUDVALG I RANDERS KOMMUNE Rammer for drøftelse af ressourcer og arbejdsmængde på arbejdspladsen Budget på MED
Læs mereREFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen
REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle
Læs mereInspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter.
September 2009 Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er det meget vigtigt at være opmærksom på overholdelse af MED retningslinjen for drøftelse
Læs mereTidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter)
Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter) Dato Indhold Ansvarlig Fredag, den 27. november 2015 Drøftelse af Magistratens evaluering af budget 2016-2019 i Økonomi- og Planlægningsgruppen
Læs mereArbejdet i HovedMED - Kernen i MED
Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2018 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og
Læs mereAftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune
Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune Afsnit 1. Formål 1 Denne aftale følger reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som er indgået
Læs mereForhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017
Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017 Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Lars Kehlet Nørskov, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger 1 MED-aftalen
Læs mereØKONOMISK POLITIK 2014 2018
ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs mereProces og rammer BUDGET
Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur
Læs mereKernen i MED - for regionerne
Kernen i MED - for regionerne September 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og 5))
Læs mereSamarbejde i regioner og kommuner
FORBUND Samarbejde i regioner og kommuner Information om dit arbejde i MED 2 FOA MED-HOVEDUDVALG Indhold Kære MED-repræsentant 3 Din udpegning 3 Din opgave 4 MED-aftalens formål 4 MED-systemets opbygning
Læs mereBrønderslev Kommune. Hovedudvalget. Referat
Brønderslev Kommune Hovedudvalget Referat Dato: Lokale: Tidspunkt: 11. september 2008 Mødelokale 120 - Rådhuset i Brønderslev kl. 12.00-14.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Godkendelse
Læs mereReferat fra Økonomiudvalgets møde den 16. januar 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus
Referat fra Økonomiudvalgets møde den 16. januar 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus Indholdsfortegnelse 1. Tilbud om bredbånd 3 2. Budget 2006 for sammenlægningsudvalget 4 3. Budgetprocedure for budget 2007
Læs mereFOKUS PÅ KL S POLITISK BESLUTNINGSKALENDER FOR SAMMENLÆGNINGSUDVALGET 2006 INSPIRATION TIL
FOKUS PÅ KL S POLITISK BESLUTNINGSKALENDER FOR SAMMENLÆGNINGSUDVALGET 2006 INSPIRATION TIL MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER I MIDLERTIDIGE TVÆRGÅENDE HOVEDSAMARBEDSUDVALG (MTSU) Indledning KTO s primære sigte
Læs mereUdvalget for Sundhed og Socialservice
REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 7. Ekstraordinær møde Mødedato: Mødevarighed: 08.30-10.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Ingerlise Thaysen Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden
Læs mereForslag til Budgetproces Tids- og aktivitetsplan for By- og Landskabsudvalget Budget 2017-20
Forslag til Budgetproces Tids- og aktivitetsplan for By- og Landskabsudvalget Budget 2017-20 Mandag, den 4. januar 2016 Torsdag, den 7. januar 2016 By- og Landskabsudvalget By- og Landskabsudvalget godkender
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereForhandling af lokale MED-aftaler
Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2018 Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Magnus Bryde, OAO Nina Hedegaard, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres
Læs mereBudgetindflydelse i MED. Marts 2018
Budgetindflydelse i MED Marts 2018 Dagens program Budgetprocessen i kommuner og regioner Milepæle og tidsplaner? Budgettet set i en sammenhæng Hvordan styrer man ressourcerne? Budgetgrundlaget (fundament
Læs mereKapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse
Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer: 1. Gensidig pligt til
Læs mereDet kommunale budgethjul
Det kommunale budgethjul Budgethjulet gennemgår, hvordan budgettet bliver til måned for måned. Det henvender sig primært til dig, der fungerer som tillidsvalgt på en arbejdsplads. Budgethjulet er et værktøj,
Læs mereMED aftale November 2010
November 2010 Indhold Forord.... 4 Formål... 5 Indhold... 6 Form og struktur... 10 Hovedudvalgets sammensætning...11 Arbejdsmiljø... 12 Tillidsvalgte... 14 Uddannelse... 16 Rammen... 16 Aftalens område...
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereRegnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:
Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling
Læs mereBudgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011
Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for
Læs mereBUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 25.8.2015 BUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING Budgetforslaget for 2016 og overslagsår er igen i år med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinjer. Budgetarbejdet
Læs mereVejledning om. procedureretningslinje for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje
Læs mereBilag B - Drejebog for inddragelse af MED-systemet
08-02-2019 Kirstine Røn Direkte: 7257 7483 Mail: krr@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-S00-59-18 Bilag B - Drejebog for inddragelse af MED-systemet Der vil i budgetlægningen for budget 2020-23 være et stort
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereAllerød Kommune. Referat. Hovedudvalget afholdt møde den 20. maj 2015. Afbud: Agnete Thomsen, Anne Bergmann, Michael Høybye, Vivi-Ann Petersen
Referat Allerød Kommune Personale Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Hovedudvalget afholdt møde den 20. maj 2015. Afbud: Agnete Thomsen, Anne
Læs mereBudget2019 i MED. Temadag for H-MED 13. juni 2018
Budget2019 i MED Temadag for H-MED 13. juni 2018 Dagens program De økonomiske rammer og ØA19 Chefkonsulent Anders Windinge, Økonomisk Sekretariat, KL Aktuelle fokuspunkter om kommunernes økonomi Lisbeth
Læs mere5.2 Formkrav til budgettet
Budget- og regnskabssystem for kommuner 5.2 - side 1 Dato: Oktober 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter
Læs mereKasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb
Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mere164. Demografimodel Budget 2012
Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget den 3. august 2011 kl. 09:00 i Mødelokale,1. sal, Ndr. Kajgade Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 164 Demografimodel Budget 2012 165 Endelige rammer for budget 2012
Læs mereTidsplan for budgetlægning
Tidsplan for budgetlægning 2016-2019 Januar 1 9/1 Økonomi, Budget og regnskab Udsendelse Økonomi udsender indkaldelse af bidrag fra Områderne til budgetoplæg (beskrivelse af politikområderne, kommunalbestyrelsens
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs mereLokalaftale for. Esbjerg Kommune. om medindflydelse og medbestemmelse. MED-systemet
1 Lokalaftale for Esbjerg Kommune om medindflydelse og medbestemmelse MED-systemet Februar 2012 2 Forord Lokalaftalen om MED-systemet har til formål at skabe grundlaget for en fortsat udvikling og styrkelse
Læs mereInformation og drøftelse
Inspirationsnotat nr. 1 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 16. maj 2007 Information og drøftelse Information og drøftelse (forhandling) i henhold til MED-rammeaftalen Nedenfor er en gennemgang af MED-aftalens
Læs mereReferat Hovedudvalget den 13. marts 2014
Hovedudvalget den 13. marts 2014 Medlemmer: Henrik Hartmann Jensen (F), Knud Nørgaard, Jan Lund-Andersen, Hanne Marie Madsen, Børge Lindegaard, Margit Kristensen (NF), Helle Nørgaard Pedersen, Dorthe Jønsson,
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs mere[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018
[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018 Indhold Budgetprocessen i 2018... 3 Fase 1: Forberedelse og budgetprocedure... 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces Nye ønsker og forslag
Læs mereNedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).
Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget
Læs mereArbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie
Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien
Læs mereAftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune
Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune Kapitel 1 Aftalens område, formål m.v. 1 Område Stk. 1. Aftalen gælder for alle ansatte i Rudersdal Kommune herunder selvejende dag- og døgninstitutioner,
Læs mereLO-repræsentant i MED-hovedudvalget
FORBUND LO-repræsentant i MED-hovedudvalget Information om dit arbejde i MED Indhold Kære MED-repræsentant 3 Din udpegning 3 Din opgave 4 MED-aftalens formål 4 MED-systemets opbygning 5 Procedureretningslinjer
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereOplæg til budgettering af løn i Langeland Kommune
Løn budgettering 2007 Notat fra arbejdsgruppen vedr. Ledelse og Budget. BILAG 3 Oplæg til budgettering af løn i Langeland Kommune INDLEDNING...2 PROCEDURE 2007...2 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER i 2006 vedr.
Læs mereBudgetprocedure
Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger
Læs mereDrifts- og udviklingsaftale 2015
Birkely Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Bo Smith Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereØkonomi- og Erhvervsudvalget Beslutningsprotokol
Økonomi- og Erhvervsudvalget Beslutningsprotokol 01-06-2015 08:30 D116 Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig) Godkendelse
Læs mereBudget Drejebog for inddragelse af MED-systemet
Budget 2019 - Drejebog for inddragelse af MED-systemet 02-03-2018 Kirstine Røn Direkte: 7257 7483 Mail: krr@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-S00-44-17 I lighed med tidligere år er der i budgetlægningen
Læs mereDette notat indeholder en kort beskrivelse af forslag til budgetprocedure herunder forslag til selve tids- og aktivitetsplanen.
Vedrørende: Budgetprocedure 2016-19 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 27-03-2015 Sendes til: Økonomiudvalget
Læs mereTILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE
Læs mereStatus på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.
ØKONOMIAFTALE 2015 Intro Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. juni 2015 Aftalen fastsætter rammerne for de kommende budgetforhandlinger Pba. en opgørelse af de
Læs mereI notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.
4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?
Læs mereNOTAT. Proces- og tidsplan for budget (Principper for økonomistyring bilag 3)
Proces- og tidsplan for budget 2015-2018 DATO 4. februar 2014 SAGS NR. (Principper for økonomistyring bilag 3) Dette notat beskriver principper, procedure og tidsplan for vedtagelsen af budget 2015-2018.
Læs mereREBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Fredag den 02-10-2009. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 9.
Mødedato:. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 9.00 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2010-2013 - Børn og Ungdom 752 2. Budget 2010-2013 - 2. behandling 756 3.
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene 2021 2023 Budgetproceduren 2020-2023 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den kommende budgetlægning. Økonomiudvalget
Læs mereInformation ind og ud af MED
Information ind og ud af MED Januar 2018 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Inger Winther Johannsen, Reflexio Formiddagens program Hvem repræsenterer du i MED? Gensidig
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereÅrshjul for budgetlægningen for 2018 i Ældre- og Handicapforvaltningen
Til Ældre- og Handicapudvalget Sagsnr./Dok.nr. 2016-071827 / 2016-071827-1 Økonomiafsnittet. Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 19 9310 Vodskov Init.: LOEK 01-02-2017 Årshjul for budgetlægningen
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereHøringssvar fra HK Klubben til Budget 2014.
Klub 7072 startet den 20. januar 1934 Høringssvar fra HK Klubben til Budget 2014. I 2. budgetopfølgning for 2013 beskrives, at der er indarbejdet en forventning til omstilling og innovation af kommunens
Læs merei praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets
Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis -en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Redaktion:
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord...2. Kapitel 1, område, form og struktur...3
MED-aftale 1.1.2007 Indholdsfortegnelse Forord...2 Kapitel 1, område, form og struktur...3 1 Område... 3 2 Formålet med aftalen... 3 3 Samarbejds- og sikkerhedsstrukturen... 3 4 Ledelsens kompetenceområde...
Læs mereKøreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister.
Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister Udarbejdet af: Torben Gregersen Dato: 25-08-2010 Sagsnummer.: 85.00.00-A00-1-10 Version
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereMED-aftale - Region Sjælland
MED-aftale - Region Sjælland - Endelig version, juni 2014 Forord Sammen skaber vi udvikling, nye muligheder og bedre sundhed Region Sjælland er til for dig Sådan lyder visionen for Region Sjælland. Regionsrådet
Læs mereProcedureretningslinjer
Procedureretningslinjer DATO 14-04-2011 SAGSNR. 326-2011-18747 SAGSANSVARLIG Rita Jeppesen HR og Personale HR og Personale I henhold til Kalundborg Kommunes lokale MED-aftale er der udarbejdet nedenstående
Læs merePrincipper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring
Principper for økonomistyring Del 1: Overordnede principper for økonomistyring Allerød Kommune August 2018 Indledning Allerød Kommune er med en bruttoomsætning på mere end 2 mia. kr. og mere end 1.800
Læs merePræsentation af budgetforslaget. v/direktør for Økonomi, Personale og Borgerservice Erik Hattens
Præsentation af budgetforslaget v/direktør for Økonomi, Personale og Borgerservice Erik Hattens Proces Forslaget til budget er udspil til, hvordan kommunens indtægter og udgifter overordnet skal fordeles
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereBudgetforlig. Budgetforlig vedr. budget 2015
Budgetforlig Budgetforlig vedr. budget 2015 Partierne Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har den 11. september 2015 indgået et budgetforlig for budget 2015 samt overslagsårene 2016, 17 og
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereRetningslinier i MED-udvalgene på det kommunale/regionale
Bilag 2 til TR-uds. nr. 026 af den 25. oktober 2013 oktober 2013 Retningslinier i MED-udvalgene på det kommunale/regionale område I MED-systemet har medarbejderne ret til medindflydelse og medbestemmelse.
Læs mereAdministrativ drejebog. Budget 2010-13
Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik
Læs mereForslag 7.1 (2012-2015)
Forslag 7.1 06.45.51 Fælles formål 34.820.000 kr. Reduktionsområde: Porto for udsendelse af kommunens breve Beskrivelse: I forbindelse med den øgede digitalisering forventes det, at en større del af kontakten
Læs mereLønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura
Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mere