trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi
|
|
- Malene Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Rusmiddelproblemer i et familieperspektiv Alle kan være med til at forebygge alkoholproblemer Af Birgit Trembacz Denne artikels hovedsigte er at videregive nogle af mine erfaringer med behandling, formidling og uddannelse indenfor alkohol- og familiebehandlingsområdet. Artiklens hovedpointe er, at hvis man som fagperson udvider sit fokus til at gælde hele familien, når der er et alkoholproblem, vil indsatsen også få et forebyggende sigte i forhold til dels de børn, der senere hen selv vil risikere at få alkoholproblemer og/eller psykiske problemer, dels de pårørende der kan udvikle psykiske problemer. Sidst, og lige så vigtigt, er der meget der peger på, at hjælpen til den der har alkoholproblemet bliver mere effektiv, når familien inddrages. Jeg har igennem de sidste 17 år behandlet mennesker med alkoholproblemer og har fra starten af haft fokus på familiemedlemmerne herunder børnene og de unge. Jeg har udviklet og gennemført flere familiebehandlingsprojekter med fokus på teori- og metodeudvikling. De seneste seks-syv år har mit primære arbejdsområde været supervision samt uddannelse af familieterapeuter, gruppeterapeuter samt børne-ungegruppeterapeuter og jeg har holdt mange foredrag og workshops landet over for professionelle fra alle områder indenfor social- og sundhedssektoren. Deltagerne har været alkoholbehandlere, samt socialrådgivere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, praktiserende læger og lærere. Integreret systemisk teori som basis for forståelse af et alkoholproblem (note 8,9,10,11) Jeg mener, at der er tale om et alkoholproblem, når en person bruger alkohol på en måde, så det går ud over de opgaver og funktioner, som skal gøres i familien, og når de indbyrdes følelsesmæssige relationer belastes af alkoholforbruget. Et problematisk forbrug af alkohol vil ofte være kombineret med brug af andre rusmidler såsom hash og stemningsændrende medicin. I det følgende har jeg valgt at bruge udtrykket alkoholproblemer vel vidende, at der kan være tale om et forbrug af forskellige former for rusmidler. Min måde at forstå familier og ændring på tager udgangspunkt i integreret systemisk teori (note 9) og kan kort sagt udtrykkes på følgende vis: Man kan forestille sig familien som en mobile. Alle elementer er forbundne med hinanden via træpinde og snore. Mobilens ligevægt bliver udfordret via udefrakommende krav eller kriser og indefra kommende udviklingskrav og kriser. Mobilen bevarer en vis stabilitet ved, at de enkelte elementer kan justere sig i forhold til hinanden med ligevægtsskabende bevægelser. Mobilen vil, efterhånden som livet skrider frem, tilpasse sig og finde ligevægt på stadig nye niveauer. Snorene og træpindene, som forbinder de enkelte deltagere i systemet kan udtrykke den måde, som familien er organiseret på. Her kan man tale om struktur, hierarki, subsystemer, grænser etc. (strukturel teori; note 6). Men man kan også forestille sig, at snorene og pindene er det sprog og de historier, de enkelte familiemedlemmer har om sig selv, hinanden og familien (konstruktivistisk teori; note 4,13). Mobilen er del af større systemer (den udvidede familie, nærmiljø, kultur etc.) og man kan spørge sig selv om, hvilken rolle de samfundsmæssige og kulturelle betingelser (socialkonstruktionistisk teori; note 4) spiller for den tænkning samt sproget og de historier, familiemedlemmerne får i forhold til deres problem? Vibekegade København Ø Tel ( ) trembacz.@tdcadsl.dk
2 2 Jeg forstår et alkoholproblem som en slags systemuheld, som ingen har ensidig skyld for er opstået. Men når problemet først er der, er alle med til at vedligeholde det. De enkelte deltagere reagerer og tilpasser sig på forskellig vis, og ofte til skade for det enkelte familiemedlem selv. Dette er også, hvad nogle kalder for medafhængighed. Et begreb, der viser hen til, hvordan familiemedlemmers, men også professionelles reaktioner kan være med til at vedligeholde alkoholproblemet. Forstået på den måde, at den der har alkoholproblemet ikke mærker de reelle konsekvenser af sit problem, fordi de værste følger bliver afbødet af familiemedlemmer, kollegaer, venner og/eller professionelle. Når det kan være nødvendigt for en person at mærke følgerne af hans/hendes adfærd/problem, er det fordi motivation for ændring (note 7) først opstår, blandt andet når der opleves en diskrepans en uoverensstemmelse mellem det billede personen har af sig selv/sit liv og de faktiske omstændigheder. Hvis de faktiske omstændigheder bliver sløret, fordi andre ikke taler om problemet, afbøder de værste følger og så videre, vanskeliggøres erkendelsesprocessen og ønsket om ændring af situationen forhales. For eksempel kan en ægtefælle holde op med at være social og udadvendt for at blive hjemme og forsøge at hindre ægtefællen med alkoholproblemet i at drikke. Men jo mere den der har alkoholproblemet føler sig kontrolleret og overvåget, jo mere irritation, dårlig samvittighed og trodsighed jo mere alkoholforbrug jo mere får partneren brug for at holde øje med og kontrollere den drikkende partner og jo mere Et barn kan undlade at fortælle derhjemme, at det bliver mobbet i skolen. For ikke at belaste familien yderligere holder barnet egne følelser og behov i baggrunden. Jo mere barnet tilsidesætter egne behov, jo mindre oplagt bliver det for den drikkende forælder, at der er brug for ham/hende og jo mindre parathed vil der være til at gøre noget ved problemet jo mere vil der kunne blive drukket jo mindre plads er der til barnets behov og jo mere vil barnet undertrykke disse osv. En sagsbehandler, terapeut, lærer, pædagog, praktiserende læge samt kollegaer og venner kan ligeledes blive en vigtig del af den proces, der vedligeholder problemet, hvis de lader som om, der ikke er noget alkoholproblem og/eller ikke handler på åbenlyse tegn på mistrivsel hos børn, unge og andre pårørende. Herved kan en vigtig feedback fra omverden ikke komme til at udfordre det lukkede familiesystem. De onde cirkler, der fastlåser problemet, udvides til også at gælde i det professionelle system. Hvis skyld er det? Med ovenstående eksempler på cirkulære årsagsforhold nærmer jeg mig nogle meget centrale temaer i systemer med alkoholproblemer. Mange såvel familiemedlemmer som professionelle er optaget af: hvorfor drikker jeg? Hvorfor drikker han/hun? Er det min skyld? Hvis bare jeg/vi finder årsagen og får ryddet den af vejen, så Denne optagethed af at finde årsagen (og placere skylden) udfordrer jeg altid ved at udtrykke for eksempel overfor et barn det er aldrig nogen sinde et barns skyld, at en voksen drikker Et barn vil aldrig kunne få en voksen til at lade være med at drikke, hvis den voksne vil drikke. Overfor professionelle samt familiemedlemmer pointerer jeg ofte, at Det er nyttesløst at udrede årsagen, fordi årsagerne altid er mangfoldige og sammenvævede og som oftest også er sammenblandede med konsekvenserne af alkoholforbruget : Drikker Jeppe fordi Nelle skælder ud, eller?
3 3 Overfor den ensidige årsag - virkningsopfattelse kan jeg også anvende metaforen Det brændende hus : Forestil jer et brændende hus det nytter ikke noget at gå ind og se på, hvad der er galt med sikringssystemet, mens ilden raser. Først skal ilden slukkes, derefter og måske resten af livet, skal man kigge på sikringssystemet. Altså drikkeriet skal først stoppes og/eller komme under kontrol, Dernæst kan det så blive nødvendigt at kigge på sikringssystemet. Forstået på den måde, at den enkelte og familien skal blive bedre til at finde ud af at leve livet på en måde, så alkoholproblemet ikke er nødvendigt. Med hensyn til hvor ansvar for ændring skal placeres, har jeg den holdning, at ingen har ensidigt ansvar for, at problemet er opstået, og at alle er fanget i nogle ulykkelige og uhensigtsmæssige mønstre. Alle skal være med i en ændringsproces, hvor den der har alkoholproblemet har ansvar for at gøre noget ved alkoholproblemet nu og her og fremover. Men resten af familien (eventuelt også de involverede professionelle) har ansvar for at ændre nogle af de tilpasningsmekanismer, de har udviklet undervejs, og som sandsynligvis også har været med til at fastholde problemet. For eksempel kan en ægtefælle have udviklet en høj grad af ansvar og kontrol, mens drikkeriet foregik. Hvis ikke ægtefællen kan tilbagegive noget af ansvaret og styringen, vil det blive meget svært for den, der har haft et alkoholproblem at komme tilbage og få en tilfredsstillende plads i familien. Ligeså kan en teenager have lært at tage ansvar og beslutninger for sig selv på en måde, så det bliver meget svært for en forælder at komme tilbage og skulle rådgive, vejlede eventuelt sætte nogle grænser for teenageren. Jeg finder det nødvendigt at brede ændringsønsket ud til alle involverede parter ud fra antagelsen om, at hvis alle elementer i mobilen fortsætter med at være fastlåste i en skæv ligevægt, er det til skade for den enkelte og for systemet som helhed. Antageligvis vil systemet kun fortsat kunne bestå, hvis der er et menneske med et alkoholproblem eller med et andet problem. Derfor vil ændringer flere steder i systemet øge sandsynligheden for, at alle får det bedre og at alkoholproblemet vil kunne forsvinde/blive mindre. At alle skal have det bedre er en vigtig pointe. Hvis de pårørende ændrer sig, for at få den der drikker til at lade være med at drikke, er der ikke tale om grundlæggende ændringer af systemet, hvor nogle tager for lidt og andre tager for meget ansvar for drikkeriet. Derfor inspirerer jeg altid de pårørende inklusiv børn og unge til at skifte fokus: Hvad er godt for dig? Hvilke ønsker? grænser har du? Jeg har også ofte oplevet, at når en pårørende har besluttet sig for at gå i terapi, ja så går der ikke lang tid, før den med alkoholproblemet dukker op, og ønsker at gøre noget ved sit problem. Hvordan og hvem der skal starte ændringsprocessen, er lige meget. Ifølge systemisk tænkning vil ændringer et sted i systemet nødvendigvis medføre, at andre i systemet bliver nødt til at ændre sig. En historie fra det næsten virkelige liv Man kan forestille sig mobilen, som er blevet trukket skæv for eksempel af en mor, der har udviklet et alkoholproblem. Moren har lange perioder, hvor hun er sygemeldt fra sit job. Hun tør ikke bevæge sig ud i verden, har tendens til depressioner og lider af søvnproblemer. Arbejdspladsen har givet en mundtlig advarsel i forhold til de tilbagevendende sygeperioder. Man har også lagt mærke til, at hun bliver meget hurtigt beruset - og pinlig -, når der er julefrokoster og jubilæer. Den praktiserende læge har endvidere ordineret antidepressiv medicin og sovepiller til hende. Den antidepressive medicin er hun aldrig kommet i gang med, og sovepillerne er hun begyndt at bruge lidt ekstra mange af i de perioder, hun forsøger at nedtrappe sit alkoholforbrug.
4 4 I de perioder hvor hun ikke drikker, skammer hun sig over, at svigte sin familie. Hun føler sig som en dårlig mor, og i de perioder, hvor hun ikke drikker, forsøger hun på alle mulige måder at råde bod på, at hun svigter dem, når hun drikker. Oplevelsen af at svigte er ubærlig, og hun forsøger at fortrænge alle tanker herom. Derfor undgår hun fuldstændig at tale om sit alkoholproblem. Manden har udviklet visse kontrol- og styringsmekanismer og sørger for eksempel for, at konen ikke har kontanter ej heller hævekort. Han er holdt op med at have kontakt med den større familie og er holdt op med at spille badminton med de gamle venner. Han har stresssymptomer, søvnproblemer samt sviden og brænden i maven. Den praktiserende læge, som er hele familiens, har ikke spurgt ind til de familiære forhold, men har sendt ham til somatisk udredning på hospitalet. Den 15-årige teenagedatter er blevet fars fortrolige, lægger ører til morens selvbebrejdelser, når hun er beruset, men forsøger også at få faren til at søge skilsmisse. Datteren har endvidere overtaget mange opdrage- og omsorgsfunktioner i forhold til de to yngre søskende. Datteren er meget ambitiøs og dygtig i skolen, men er også begyndt at småsnitte sig i armene, hvilket gymnastiklæreren har lagt mærke til og sagt videre til klasselæreren, som dog ikke har fået talt med pigen endnu. Den 10-årige lillebror synes, det er synd for moren, og forsøger at trøste hende. Han er hele tiden i opposition til storesøsteren og bliver tit voldsomt vred både på faren og storesøsteren. Han føler sig udenfor i skolen, og her er man bekymret over drengens isolation samt pludselige og voldsomme raserianfald. Ved sidste forældresamtale, hvor kun faren deltog, forsøgte man at finde nogle mulige forklaringer på sønnens problemer, men faren stillede sig uforstående overfor problemet. Faren har ikke overskud til at tage sig af sønnen. Storesøster gør det så godt hun kan, men har ikke den nødvendige viden og de nødvendige kvalifikationer til at kunne give ham det, han har brug for (hvilket ret beset heller ikke skulle være hendes opgave). I skolen har man undret sig over, at moren aldrig er med til forældresamtalerne, og at der er mange varierende forklaringer herpå. Den yngste datter på fire år er en meget stille pige, der virker indelukket og forknyt i børnehaven. Pædagogerne er bekymrede for pigens psykiske og sociale udvikling, og har et par gange oplevet, at moren lugtede af spiritus, når hun kom og hentede datteren. Det har man dog forbigået i stilhed, fordi det kan jo være, hun bare har drukket en fredagsøl sammen med kollegaerne, og det skal man jo ikke blande sig i. Faren og de to ældste børn skammer sig over, at deres familie har dette problem, så man holder det skjult for omverden. Man taler heller ikke om det indbyrdes. I familien bruger man omskrivninger. Når moren er beruset omtales det som, at mor er syg eller mor er træt. Derfor har den yngste heller intet sprog for, hvad der er galt derhjemme. Det er en velkendt hemmelighed blandt den udvidede familie, at der er et alkoholproblem, men alle er i vildrede og fornemmer, at den ramte familie vil klare det selv. Det kan den bare ikke sådan lige. Alle har tilpasset sig, alle lider og alle er med til at problemet kan bestå. Mobilen bevarer en eller anden form for skæv balancering, som er til skade for den enkeltes udvikling og for familien som helhed. Det er vigtigt, at der kommer nogle input udefra, så den fastlåste skæve mobile kan blive forstyrret.
5 5 Hvis man tager udgangspunkt i den strukturelle teori, kan man se, at familiens organisering er blevet uhensigtsmæssig for den enkelte og for familien som helhed. Der er omvending af hierarkiet, hvor den ældste datter har fået forældrefunktioner og moren er nederst i hierarkiet. Forældresubsystemet og søskendesubsystemet fungerer ikke godt. Mellem familiens medlemmer og mellem familien og omverden er der hermetisk lukkede rammer, som hindrer de nødvendige feedbackprocesser, hvis familien skal få mulighed for at ændre sig. Med en konstruktivistisk og socialkonstruktionistisk vinkel kan man have fokus på den måde, hvorpå de enkelte familiemedlemmer tænker om sig selv og deres alkoholproblem. Man kan se på de begrænsende historier, der er i familien og i den omgivende kontekst. Man kan også spørge sig selv om, hvorfra for eksempel denne skamfuldhed i forhold til problemet stammer fra? Hvor meget er individuelt betinget og hvor meget stammer fra de implicitte kulturelt betingede normer og dermed også andre menneskers holdning til problemet? Selv om det er mange år siden, vi formelt set tog afstand fra en moralsk opfattelse af alkoholproblemet og vendte os mod en mere bio-psyko-social opfattelse (note 8), er det mit hovedindtryk, at den moralske opfattelse stadig lever i bedste velgående, og at den måske er den allerstørste hindring for, at mennesker og familier med alkoholproblemer kan få hjælp, før det er gået gruelig galt. Hvordan bryde de onde cirkler? Lige som alle er med til at vedligeholde problemet, kan alle også være med til, at der kan starte en slags omvendt dominoeffekt i disse familier. Denne antagelse udspringer fra systemisk teori, men er også blevet bekræftet igen og igen via mine erfaringer med arbejdet med familier. Fordi jeg mener, at vi alle kan være med til at inspirere til ændringer, har jeg været nysgerrig på, hvad der får mennesker til at ønske ændring. Derfor har jeg spurgt hver og en, som har været i behandling om, hvad det var, der fik ham/hende/dem til at erkende problemet og søge hjælp. Svarene peger alle i samme retning. Hvad enten det er et af de involverede familiemedlemmer, nære eller fjerne familiemedlemmer, kollegaer, professionelle (lærere, pædagoger, praktiserende læger m.fl.), eller venner. Hvis bare én begynder at udfordre en eller flere af de fastlåsende onde cirkler åbnes mulighed for ændring. Hvilke onde cirkler er det så, der skal udfordres? Jeg har allerede nævnt en del, men skal her opsummere de væsentligste: Det er skamfuldt og flovt jeg/vi må bevare problemet som en hemmelighed, ingen taler om det det bliver mere og mere skamfuldt Det er svært og lidelsesfuldt jeg lader min vrede og frustration komme til udtryk i skolen det bliver sværere og sværere Alt er uberegneligt og kaotisk jeg må tage ansvar, have styr på det hele og kontrollere mine omgivelser og mig selv men situationen bliver mere og mere uholdbar Det er uoverskueligt og belastende min krop siger fra det bliver endnu mere uoverskueligt og belastende
6 6 I ovenstående tænkte, men også meget realistiske, case er der utrolig mange mennesker såvel fra familie, venskabskreds og job som fra det sociale system, der kunne være med til at bryde den vigtigste onde cirkel - tavsheden. De berørte familiemedlemmer kunne begynde at tale om problemet, som det, det er et alkoholproblem. Faren kunne give tilladelse til, at børnene talte med nogen udenfor familien. Familiemedlemmer fra den udvidede familie, kollegaerne, chefen kunne begynde at tale om problemet. Lærere og pædagoger kunne blive mere opmærksomme på, at et alkoholproblem kan ligge bag den adfærd barnet/den unge udviser. De praktiserende læger kunne blive bedre til at se bag om de symptomer, der præsenteres for dem og bringe alkoholforbruget på banen. Der kan være mange grunde til, at det er så svært at bryde tavsheden. Et alkoholproblem er stadig tabubelagt og betragtes som moralsk forkasteligt af mange. Det moralske syn ligger stadig implicit i vores måde at forstå problemet på. En anden hindring kan være de professionelles eget alkoholforbrug. Drikker vi nogen gange mere end godt er og kan derfor have svært ved at forholde os til andres alkoholforbrug? Eller har vi personlige erfaringer fra egen familie/eget netværk, som vi måske ikke er afklaret i forhold til, og/eller som vi har meget dårlige erfaringer med? Eller holder vi privatlivets fred i hævd på en måde, så vi tænker, at det er folks egen sag? Eller er vi bange for at blive mødt med vrede og afvisning? Eller kan vi måske være bange for ikke at være tilstrækkelig kompetente til at kunne tale med barnet, med familien, hvis der bliver åbnet op for problemet? Eller ved vi ikke, hvem der skal hjælpe barnet/familien, hvis vi får afdækket problemet? Fra mine mange kurser rundt omkring i landet, har jeg bedt hvert eneste hold om at nævne det (vel at mærke kun hvis de havde lyst ), hvis de havde erfaringer med alkoholproblemer på nært hold (familie, venner, nære kollegaer). Det har vist sig, at mellem 70 og 95% af alle deltagerne havde sådanne erfaringer! Jeg er klar over, at der ikke er tale om et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, men tankevækkende er det immervæk. For resten blev deltagerne meget forbavsede, men også tilfredse med at opdage, at de ikke var alene om at have disse erfaringer! Så jeg vil tillade mig at mene, at tabuet er vidt udbredt. Så med udgangspunkt i mine erfaringer er tabuet den første og væsentligste hindring for at bryde tavsheden. Og min påstand er, at tabuet primært opstår, fordi mange stadig mener, at et alkoholproblem opstår på grund af svag viljestyrke, egocentrisme, slap moral, dysfunktionelle familiemønstre etc. Eksternalisende tænkning (note 9,13) En måde, hvorpå man kan udfordre den moralske opfattelse og samtidig være med til at minimere skamfølelser og øge handlekraft hos de involverede parter, er ved at have en såkaldt eksternaliserende tænkning (note 9,13) i forhold til alkoholproblemet det er problemet, der er problemet og ikke personen, der er problemet. I forhold til den der har alkoholproblemet, vil det kunne resultere i en holdning, der kommer til udtryk i følgende udsagn: Enhver forælder ønsker det bedste for sit barn, men alkoholproblemet kommer til at forstyrre den gode hensigt. Alkoholproblemet går bag om ryggen på det enkelte menneske og kan sætte viljestyrken og den sunde fornuft ud af kraft. Alkoholproblemets indflydelse i personens liv kan være meget omfattende på et personligt, fysisk og socialt plan.
7 7 Den anden side af denne måde at adskille problem og person er, at man også fokuser på de undtagelser, de situationer, de perioder, hvor det er personen, der har styret problemet og ikke omvendt. Hermed får personen øje på og dermed styrket sine egne ressourcer og handlemuligheder, hvilket er nødvendigt, når alkoholproblemet skal tackles fremover. I forhold til børn og unge vil den eksternaliserende tænkning også mindske skamfølelser samt hjælpe dem til at få adskilt nogle ellers meget modsætningsfyldte og sammenfiltrede følelser. Børnenes store loyalitet vil endvidere blive nuanceret således, at loyaliteten ikke kommer til at omfatte alkoholmonstret. Eksempler på spørgsmål, der fremmer den eksternaliserende tænkning i forhold til børn og unge kan være: Interviewer: Det er som om, der kommer en anden personlighed frem, når ens mor drikker. Noget helt andet end det, man normalt kender sin mor for. Hvad kunne man kalde den mærkelige størrelse, der dukker op? Kan du finde et billede eller et øgenavn? Barnet vil her ofte have brug for god tid til at finde det, for ham/hende rigtige navn Barn/ung: Humørrøven! Interviewer: Okay Hvad forbinder du med Humørrøven? Hvordan har du det, når Humørrøven er der? Hvad gør du, når det er Humørrøven, der er derhjemme? I forhold til børn og unge fokuserer jeg ikke på, hvilken indflydelse de har på Humørrøven. Hermed kan fremkaldes skyldfølelser hos barnet, som ikke skal have ansvar for, om mor drikker eller ej. I stedet og med henblik på at finde positive identifikationsmuligheder, mildne barnets/den unges skamfølelser samt løsne barnet fra loyalitetskonflikten undersøges, hvordan den mor, der ikke drikker, er: Når Humørrøven ikke er der, så er mor sød og skæg, og er interesseret i mig. Så leger vi sammen, går i biografen og besøger familie. Min mor fortæller sjove historier og er god til at lave desserter. Det bliver meget lettere for barnet/den unge at åbne op for hemmeligheden, når man har øje for, at der også er en god mor, som altså af og til følges med Humørrøven. Det bliver også meget lettere at udtrykke vrede i forhold til Humørrøven, og det bliver befriende at kunne udtrykke sorg og savn i forhold til moren. Overfor voksne pårørende vil denne eksternaliserende tænkning også afhjælpe skamfølelser, adskille og differentiere modsatrettede og sammenfiltrede følelser samt medvirke til en øget klarhed over, hvad man vil være med til, og hvor ens grænser er for, hvad man vil udsætte sine børn og sig selv for. Man vil endvidere sammen med sin partner kunne få en oplevelse af at have en fælles fjende, man skal samarbejde om at gøre op med. Denne eksternaliserende tænkning er endvidere glimrende til at sætte fokus på de ressourcer, der er i familien. At få øje på disse er en nødvendig forudsætning for at kunne rejse sig igen. Hvis blot én i systemet starter en åbnende og respektfuld proces, og hvis der er nogle omkring familien, som kan
8 8 hjælpe med at få øje på ressourcerne hos den enkelte og i familien ja så øges mulighederne for, at der bliver startet nogle selvforstærkende gode cirkler. Der er i mit sind ingen tvivl om, at der findes rigtig mange ressourcer i disse familier, og at der ganske ofte dukker nogle meget spændende, kreative, kærlige, humoristiske og seje personer frem, når først alkoholproblemet er forsvundet. Her skal indføjes, at en del litteratur også fremhæver hvilke ressourcer og kompetencer børn og unge dels har, men også kan udvikle på trods af svære opvækstvilkår (note 1,2,3). Her pointeres dog også, at børnene og de unge har brug for f.eks. en kompenserende voksen. De tre K.er På spørgsmålet om, hvad der havde fået mine klienter til at se problemet i øjnene og ønske at gøre noget ved det, pegede alle svarene som tidligere nævnt i samme retning: Der var nogen, der brød tavshedens tyranni og satte ord på det forbudte. Men det er tilsyneladende ikke ligegyldigt, hvordan det blev gjort. Det kunne se ud til, at noget af det, der kendetegner holdningen hos de mennesker, som får mulighed for at gøre en forskel, der gør en forskel for familier med alkoholproblemer, er følgende: Holdningen er præget af forståelse, respekt, menneskelighed kald det kærlighed det første K. Man skal kunne sætte ord på alkoholproblemet uden omskrivninger et alkoholproblem, at drikke mere end godt er, forbruget løber løbsk, etc. problemet konfronteres - det andet K. Der skal også være en præcisering af drikkeriets konsekvenser og/eller de konsekvenser der vil være, hvis problemet fortsætter uforandret - det tredje K. Vi har alle et ansvar for at bearbejde egne erfaringer og holdninger, så vi kan udvise respekt og mod i forhold til de mange familier, der har brug for vores input. En del af disse familier vil selv kunne klare den videre proces uden nævneværdig indsats fra de professionelle. Nogle vil dog have brug for at få kigget på sikringssystemet sammen med professionelle rådgivere og behandlere. Heraf vil nogle have brug for social og økonomisk støtte. I forhold hertil er det mit håb, at den integrerede systemiske tænkning og familieperspektivet fortsat vil få en større udbredelse i det sociale system og i sundhedssystemet. Det er min påstand, at vores indsats hermed vil kunne få en mere forebyggende karakter. Dels i forhold til kommende generationers alkoholproblemer samt psykosociale problemer. Dels overfor pårørendes psykiske og psykosomatiske problemer. Og endelig vil flere blive hjulpet af med deres alkoholproblem. Det er muligt at finde artikler, boganmeldelser, kursusbeskrivelser, uddannelsesprogrammer etc. på min hjemmeside:
9 9 Litteratur 1. Christensen E. Børn i familier med alkoholproblemer. København, Sundhedsstyrelsen, Christensen E. Når mor eller far drikker. Interview med børn og forældre med alkoholmisbrug København,Socialforskningsinstituttet, Furman Ben Der er aldri for sent å få en lykkelig barndom, Pædagogisk Forum, Oslo Hårtveit H. Familien plus én; indføring i familiterapi, Klim, Lundby, Geir Historier og terapi, Tano Aschehoug, Minuchin C. Livets dans, Wahlstrøm& Widstrand, Trembacz B. & Benzen K. Den motiverende samtale i lægepraksis. Lægen nr. 4, april Trembacz B. & J. Hansen Alkohol og afhængighed, en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel. Gentofte, Videnscenter om alkohol. 9. Trembacz B. Familier med alkoholmonstre, Forståelse respekt forandring. Psykologisk Forlag, Trembacz B. Hjælp min familie har et alkoholmonster; Alles lidelse, ingens skyld. Psykologisk Forlag, Trembacz B. Det grønne alkoholmonster, Psykologisk Forlag, Trembacz B. Børn og unge er også pårørende STOF White M. Externalization of the Problem Dulwich Centre Newsletter, Øvreeide H. At tale med børn, Reitzel 2000
BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE
STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereHvorfor, hvornår og hvordan?
Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereUdvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme
Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mere2. led BFR: team psyk eller soa
Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs mereUndervisning om Alkoholproblemer i familien
Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereStøtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.
pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereNår én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere