ROSENBLADET. På bytur med en shopaholic. Motivation. februar 2015

Transkript

1 ROSENBLADET februar 2015 På bytur med en shopaholic Karen fortæller om en af hendes store udfordringer i hverdagen, og hvordan hun bekæmper den Motivation Når det handler om at motivere sig selv, så ved søren en ting eller to læs også om strategi 2015, grupper, bennys kunst rosenhusets aktiviteter og meget andet...

2 en slags nytårstale Der er så meget man kunne være optaget af i en leder, her i årets første Rosenblad. Det der lige nu fylder mest i mine tanker, som bladredaktør, er uden tvivl debatten om ytringsfriheden. Vi lever i et demokrati, hvilket åbenbart ifølge grundloven, giver os ret til at sige og skrive, hvad der passer os. Selv i Rosenbladet gør vi os jævnligt tanker om dette, diskuterer og tilpasser vores artikler, ud fra etiske overvejelser, fordi vi ikke ønsker at støde nogen. Og er det ikke sådan det skal være? At vi kan sige hvad der passer os, men at vi indimellem bør overveje, om vi skal lade være for at vise hensyn til andres følelser? Et andet tema, her i starten af 2015 kunne være sundhed. Alle blade trykker madopskrifter og ideer til motion, i stor stil, til alle os stakler, der IGEN har taget for meget på imellem jul og nytår. Jeg blev glad, da jeg et sted læste, sundhedsbegrebet udvides. Man har nemlig fundet ud af, at det slet ikke er sundt, hvis man overtræner sin krop, og at mennesker der konstant går på kur og taber sig (for så at tage det på igen) lever SIDE 2 kortere tid, end dem der har en mere stabil vægt, også selvom de er overvægtige. Sundhed har i mange år kun handlet om kost og motion. Udvidelsen af sundhedsbegrebet består i helt andre værdier. F.x. er det vigtigt for vores sundhed, at vi har det godt psykisk. Noget af det der er vigtigt for vores psykiske velbefindende er, ifølge det jeg opsnappede, at indgå i fællesskaber, sammen med andre mennesker, at have medbestemmelse, og simpelthen at SPISE sammen med andre. Herregud... Nu har vi i årevis troet, at det var, det vi spiste, der var afgørende, men ligeså vigtigt for vores sundhed er det, at vi har nogle at gøre det sammen med. I Rosenhuset har vi fællesskaber. Vi mødes både i grupper og mere uformelt, vi spiser sammen, vi holder husmøder og sikrer at alle der ønsker det, kan komme til orde, på demokratisk vis. Ingen tvivl om at vi skal have meget mere af det her i 2015, ganske enkelt fordi det er sundt. Velkommen år 2015! Birgitte

3 ROSENBLADET februar INDHOLD i rosenbladet En slags nytårstale - Månedens leder Nyt i Rosenhuset Husmøde - Februar Husmøde - December Strategi Birgitte Bennys kunst - Karen Aktiviteter i Rosenhuset Motivation - Søren Cardio eller styrke - Søren Grupper - Birgitte Tid: - Birthe På bytur med en shoaholic - Karen En lille tanke - Allan M. Kolonihavepartner søges - Karen Bagsiden UDKOMMER: 3. februar 2015 UDGIVET AF: Socialpsykiatrisk Center Slagelse, Rosenhuset, Bredegade 10, 4200 Slagelse, tlf.: Rosenbladets Redaktion: Slagelse: Karen, Søren, Leon, Jørgen, Birgitte, Pernille Korsør: Tina Skælskør: Birthe rosenbladetscs@gmail.com Torsdag i Rosenhuset SIDE 3

4 mød værktøjet f.i.t. Skrevet af Mette I SCS er en del medarbejdere i gang med at blive uddannet til at benytte et nyt værktøj kaldet FIT (Feedback Informed Treatment), der skal sikre maksimal borgerinddragelse i samarbejdet mellem medarbejder og borger. I Rosenhuset er der f.x. 5 medarbejdere, der er ved at blive uddannet, hvilket kan betyde, at vi kan være ude af huset en gang i mellem. Flere borgere vil sikkert stifte bekendtskab med værktøjet, da medarbejderne allerede er begyndt at anvende det, når de har samtaler med borgerne, der er bevilliget 85 støtte. Flere borgere vil fremadrettet blive mødt af to skemaer. Det første skema kaldes ORS (Outcome Rating Scale), og det skal man forholde sig til i starten af hvert møde. Skemaet forsøger at indfange en persons oplevelse af den forgangne uge ud fra fire områder. Scoringerne fra hvert møde indplaceres i en graf, som med tiden viser en kurve, der er med til at indikere, om der finder positiv udvikling sted eller ej. Det andet skema kaldes SRS (Session Rating Scale), og er det skema, der afslutter mødet. Her skal der scores ud fra 4 områder, men udelukkende i relation til det samarbejde, der lige har været mellem personale og borger ved mødet. Det er dialogerne omkring scoringerne, der er det primære og disse er med til at sikre bedst mulig samarbejde. SIDE 4

5 ROSENBLADET februar 2015 mia er ny elev i rosenhuset Mandag d. 12 januar 2015 startede jeg som ny SSA-elev her i Rosenhuset. Jeg skal være her helt frem til den 26. april, og det glæder jeg mig meget til. Det bliver spændende og sjovt at skulle være en del af det gode fællesskab, der er i Rosenhuset, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære jer alle sammen at kende, og at I lærer mig at kende. Tak, for at jeg er blevet taget så godt imod, både af borgere og personale. /Mia undervisning i samfundsorientering Som vi meddelte i Rosenbladet fra december, så er der kommet ændringer i undervisningen med Jonna. Dog har Jonna nu meddelt, at der er et nyt frivilligt undervisningstilbud i Rosenhuset. Onsdage mellem og er SIDE 5 der et frivviligt undervisningstilbud i samfundsorientering. Det kræver, at du er villig til at læse en artikel fra en avis til hver gang. Hvis du er interesseret, kan du henvende dig til personalet i Rosenhuset.

6 husmøde 1. februar 2015 Til stede: Allan M, Henrik, Karen, Søren, Stine, Birgitte Mette. Ordstyrer: Mette Referent: Brigitte På grund af grupperne, kan vi ikke bibeholde torsdag som mødedag. Det er endnu ikke lykkedes at finde en anden dag, så vi har valgt at holde møde idag, søndag. 1. Referat fra sidst gennemgås Angående affaldssortering. Sidst aftalte vi at der skulle laves skilte der sættes op ved skraldespandene, så enhver kan se SIDE 6

7 ROSENBLADET februar 2015 hvilken skrald der skal smides i hvilken skraldespand. Handyfolket tager sig af det. 2. Fitness Søren efterlyser og savner Fitnesscenter som vi i 2014 havde rigtig godt gang. Det er vores koordinator der forhandlerne priser med fitness centre, men det vides ikke om det overhovedet starter op igen. 3. Yoga Der er kommet gang i yogaen igen. Det er hver fredag kl på Vester Skole. Håndklæde og drikkedunk medbringes. 4. Hvordan er det at komme i Rosenhuset? Nogen savner stadig det gamle værested. Dengang var der mere personale og de var mindre stressede. Dengang var der folk ansat til at lave mad og kaffe. Det var tider... Andre synes at det er fint at komme her, og er meget glade for det. 5. Husmøde Kan man træffe beslutninger til husmødet, når vi er få mødt op? Vi er nødt til at gøre det, selvom der ikke er så mange. Vi skal huske at annoncere i god tid, hvornår der er husmøde, når nu det ikke er på en fast dag. Det foreslås, at dem der sætter et punkt på dagsordenen, skriver deres navn, så man ved hvem der har skrevet punktet på. 6. Evaluering af borgeråbent imellem jul og nytår. Det gik fint, men der var ikke den store tilslutning. Borgeråbent til januartræffet gik til gengæld rigtig fint og der kom mange. 7. Orientering. Personalet orienterede lidt om de nye grupper der netop er startet op. referat fra husmødet i december kan læses på næste side SIDE 7

8 ROSENBLADET februar 2015 og evt også om fredagen, når der alligevel handles ind til brunch. 4. Sortering af skrald Der er forskellige regler for affaldssortering. Kunne det være muligt, at der bliver lavet et opslag, der f.x. hænger henne ved skraldespandene, så det tydeligt fremgår, hvilken spand man skal ramme! Vi må lave et system, hvor vi samler affald der f.x. skal smides i container. Glas og aviser og metal. AFTALE: Har vi glas, og metal, skylles det under vandhanen og sættes under køkkenvask i en pose. Seddel med arbejdsopgaver til mandag og onsdag udvides, så der for eftertiden er en opgave, der hedder affaldssortering af glas, dåser og aviser, som afleveres i containere ved NETTO. Karen forsøger at finde den seddel vi bruger og tilføjer den nye arbejdsopgave. Bjørn vil gerne sammen med feks Kenneth finde ud af at lave opslag omhandlende HVILKET AF- FALD DER SKAL I HVILKE SK- RALDESPANDE. 5. Siggi har ferie ind i de nye år. Hvis der er nogen der vil gøre rent her i løbet af ferien, kan de få et gratis måltid mad. Det kører som frivilligt arbejde med bonus. 6. Orientering fra borgerne og orientering fra personalet. 7. Planlægning af Borgeråbent Karen Karen Søren Lukket Lukket. 8. Evt Bjørn foreslår at vi laver organiserede gåture i det nye år, feks forskellige distancer f.x. 5 og 10 km. dato for næste husmøde kan ses på opslagstavlen i rosenhuset SIDE 9

9 strategi 2015 Skrevet af Birgitte SIDE 10

10 ROSENBLADET februar 2015 Siden 2010 har vi i Socialpsykiatrisk Center Slagelse (SCS) arbejdet målrettet og strategisk hen imod 2015, og vi har haft en formuleret strategi, hvis mål skulle nås inden Derfor har både medarbejdere og ledelse lagt et hårdt stykke arbejde i at nå disse mål. Vi haft et udviklende fokus både i vores medarbejdersamarbejde og i vores kerneydelse i forhold til borgerne i de forskellige tilbud. Men hvad er en strategi egentlig? Strategien er populært sagt den langsigtede plan, hvor virksomheden orienterer sig mod et fælles fremtidigt mål. Det er målet ude i horisonten, der danner rammen omkring medarbejdernes, ledelsens og bestyrelsens arbejde. Det er i virksomhedens strategi, at de store mål bliver sat. Strategien er altså et fikspunkt for alle, der er en del af virksomhedens fremtidige udvikling. Hvad er formålet med en strategi? Hvis vi fortsætter med den populære definition med strategien som en plan, så er formålet med strategien overordnet set, at skabe et overblik over, hvor virksomheden skal hen i fremtiden. Strategien skal svare på spørgsmål: Hvad vil vi gerne være?. Det spørgsmål skal vi kende svaret på fordi, det:...gør det muligt at fokusere ressourcerne mod et fælles mål sætter retning på alles handlinger i virksomheden... Kilde: Alt om ledelse STRATEGI 2015 Noget af det væsentligste, som vores strategi i Socialpsykiatrisk Center omhandler er: DE 5 TÆNKNINGER De 5 Tænkninger er måden vi tænker på. Det er de fikspunkter vi har haft fokus på de sidste 5 år, og som vi har forsøgt at arbejdet ud fra. DE 5 TÆNKNINGER ER: 1. Recoverystøtte 2. Mindsteindgreb 3. Netværk 4. Medborgerskab og borgerinddragelse 5. Fysisk aktivitet I de kommende Rosenblade, vil vi kigge lidt nærmere på hver enkelte tænkning, for at undersøge HVAD de indeholder. SIDE 11

11 bennys kunst Benny er kommet i Rosenhuset i et lille års tid, og jeg kan tydeligt huske, da han kom de første par gange. Da fortalte medarbejderne, at han havde sagt at han bare ville benytte huset til at male i kunstlokalet om fredagen. Det er godt nok blevet til meget mere kan man vidst roligt sige. Han har nemlig været med i den første kunstgruppe, vi har haft i Rosenhusets kunstkælder om onsdagen med den kyndige kunstner og lærer Aina. Hun guider i maleteknikker og vejleder kunstnerne med farvevalg eller, hvad de nu selv synes, de har brug for vejledning til. SIDE 12

12 ROSENBLADET februar 2015 Jeg har altid kigget på de billeder, der blev produceret i huset og set, hvor hyggeligt de havde det, når de malede. Selv var jeg da også med en periode, og fandt det egentlig rigtig hyggeligt og interessant at male. Især i en periode, hvor der var en elev i Rosenhuset, der var god til at fortælle mig, hvordan jeg fik afsluttet mine billeder. Jeg så dengang også Bennys billeder og bemærkede, at han var begejstret for farver og var meget stabil til at møde op til den faste kunstdag. Her nogle måneder senere er jeg inviteret ned i selveste atelieret, hvor kuglerne altså støbes, tankerne tænkes og de flotte billeder bliver til. For Benny har faktisk vist mig sin videre produktion fra perioden med undervisning, og det var ikke så lidt, der var sket der. For det første er han kommet op på en størrelse lærred, hvor han virkelig kunne være. Det var store flader med akryl, hvor der blev fyret en ikke så sparsom mængde farveglæde, farvekunnen, farveforståelse og mod af. Det er helt tydeligt, at hans kunsteriske formåen og talent kom meget mere frem og til sin ret. Jeg blev mere og mere begejstret for hvert billede, der kom op af den meget fyldte store papkasse, han viste mig. Derfor er det også med en hvis ære/ærefrygt, at jeg går ned af trapperne og ind i kunstlokalet. Man mærker straks på stemningen, at her foregår noget - dette er ikke bare en almindelig glad onsdag eftermiddag, med snak og så videre. Det er som om, at der er noget på spil og i spil på en og samme tid. Og det er ikke en sport, et spil, en konkurrence eller en opskrift på noget. Nej, det er noget vigtigt og også noget personerne, der er i gang med pensler og maling, er meget knyttet til. Det er nærmest som om, at de billeder, de er i gang med at male, er noget de har utrolig kært, nærmest som nyfødte babyer det hele. Jeg spørger ind til billederne, processerne og teknikkerne og svarene er meget positive og glade, og der svares og forklares begejstret. Jeg spørger Benny, om han kan mærke en personlig forskel og udvikling. Hans optagethed af billederne taler for sig selv, og han fortæller, at han er blevet gladere og, at han nu har noget vigtigt at gå op i udover arbejde og familie. Det giver ham rigtig meget persoligt at male. Det hele ender med at jeg får en aftale om et interview i stand, så vi kan komme lidt tættere på Benny og hans kunst. Læs interviewet i næste udgave af Rosenbladet, som kommer i marts. SIDE 13

13 motivation Skrevet af Søren Det er sikkert individuelt, hvilke bevæggrunde man har til at motionere. Målene kan også være meget forskellige. Nogle motionerer måske for at tabe sig, andre har måske stort velvære og glæde ved at bevæge sig, og atter andre træner mod en konkurrence eller en kombination af flere ting. Ifølge DGI bliver kvinder og mænd motiveret af forskellige ting. Groft sagt motiveres mænd af belønning, og kvinder af fællesskab og forpligtelser. Det er i høj grad et spørgsmål om at blive målt og vejet, hvis du som mand gerne vil være bedre til at komme ud og træne. For kvinder handler det om at forpligtige sig i træningsfællesskaber. I SCS har vi flere motionstilbud blandt andet Walk & Talk, som Ellen og Birgitte står for. Walk & talk handler netop ikke om at blive målt og vejet, man måler mere dagens tur i tid frem for distance. Fokus er på oplevelserne undervejs, og det er måske ikke tilfældigt, at det er 2 kvinder, der leder det. For igen at citere fra DGI`s blad Udspil : Mænds hjerner arbejder efter belønning. Forskning har vist, at når en mand bliver bedt om at SIDE 16

14 ROSENBLADET februar 2015 løse en bestemt opgave, arbejder den del af mandens hjerne der skal løse opgaven meget kraftigt. Der er simpelthen meget blodstrømning til den del af hjernen, fortæller Ann E. Knudsen og forsætter Det er derfor at mænd godt kan lide at motionere alene og kan lide at motionere ud fra ting der kan måles og vejes (som distance, tid og kcal og kan jeg gøre det hurtigere næste gang). Kvinders hjerner arbejder derimod på en helt anden måde. Ved løsning af samme opgave som mændene, arbejder langt flere centre af kvindehjernen for at løse opgaven. En kvindehjerne tænker meget mere i sammenhænge. Hvorfor skal jeg træne hvad er det godt for? For hvis skyld træner jeg? Kvinder bliver motiveret af at være forpligtet til at træne over for andre end sig selv, og de motiveres af at snakke om træningen. Jeg har også kigget i bladet Løberen der fortæller om de forskellige typer løbere. Nogle bliver motiveret af følelsen af velvære, og det gør det lettere at genoptage sin træning efter en skade, da man bare stræber efter at få dannet nogle endorfiner. Andre motiveres af konkurrencen. De vil være de bedste, det er ikke altid hensigtsmæssigt, da det kan gøre det svært at træne teknisk, hvis ens fokus hele tiden er på resultatet. Det må også gøre det svært at opretholde træningen, hvis man ikke er den bedste. Jeg er nok overvejende den første type, jeg får virkelig velvære af at bevæge mig, og at jeg måler og vejer alting, kan jeg undskylde med mit køn. Den eneste disciplin jeg ikke måler på andet end tid er varmvandssvømning, så den kan være et frirum til eksperimenterende udfoldelse. Ligesom kvinder motiveres jeg også meget af fællesskabet. Da vi havde fitness-gruppe i Rosenhusregi, følte jeg mig forpligtet til at møde op. Samtidig profiterede jeg af, at vi interesserede os for hinandens træning. Det gælder om at finde en sport man kan lide, og hvis du ikke er til at måle og veje, så kig mod naturen. Noget der også er oppe i tiden er nøgenløb det vil sige man løber uden GPS, uden at tage tid og uden musik, du løber bare og registrerer, hvordan du har det. Hvis du er mand, kan du undervejs løfte nogle store sten eller grene og lignende. Da du ikke ved, hvad de vejer, kan du ikke direkte måle resultatet, men du kan mærke, at du har brugt kroppen. Som sagt motiverer det mig at registrere mine resultater, og man behøver ikke gøre det hver gang SIDE 17

15 men måske på månedsbasis. Hvis du dyrker en sportsgren der ikke måles og vejes, kan du evt. bare bruge badevægten eller måle din livvidde. Det vil virke motiverende at se forbedringer, og hvis du mod forventning ikke har forbedret dig træner du enten ikke hårdt nok eller spiser for meget. En anden ting der kan motivere er at have et mål. Det kan være at svømme en vis distance eller deltage i en march eller et motionsløb. Uanset hvad du vælger er der noget på alle niveauer. Noget der også kan motivere er at fortælle sine mål på de sociale medier. Man får opbakning og anerkendelse fra f.eks. Facebookvenner, og det kan gøre, at man kommer op af sofaen og bibeholder sin træning, selv når det bliver hårdt. Du kan også bruge en træningsapp. Som f.eks. danske Endomondo. Den registrerer så din træning, og du kan have venner à la Facebook, hvor I følger hinandens træning. Der findes utallige sundhedsmagasiner, trods det ikke behøver være den store videnskab at bevæge sig, men det virker meget ansporende at læse om andres resultater og nye øvelser eller træningsformer. Jeg abonnerer selv på Aktiv Træning, og det motiverer mig virkelig i skadeperioder til at komme i gang igen. Derudover fortæller de om alternativ træning, du kan dyrke i skadeperioden. For skader vil du næsten uundgåeligt få, hvis du træner ambitiøst, og du kan ikke læse dig til at undgå dem. Men du skal altid lytte til kroppen. Hvis du er i tvivl så hold en ekstra hviledag. SIDE 18

16 ROSENBLADET februar 2015 cardio eller styrke Cardio eller styrke Jeg vil min krop dyrke Ren narcissisme Eller gal fanatisme Det intellektuelle Skal også gælde Mens musklerne vokser Jeg med nyhederne bokser At være litterat Forbrænder ikke kulhydrat For at det hele styrke Man må sit geni dyrke I tykke bøger Jeg viden søger Måske fremmedsprog trækker Ak jeg tungen brækker E lig MC i anden Jeg får sved på panden Mon jeg kan recitere digte Uden fysikken at svigte Søren SIDE 19

17 grupper Skrevet af Birgitte Nu er vi kommet godt igang med 2015, og det betyder forandring for mange af os er nemlig blevet startskudet til nye tider, hvor mange af dem der hidtil har modtaget støtte efter servicelovens 85, som individuel støtte, nu skal modtage støtte i grupper. For at skabe fleksibilitet og bredde, er det besluttet at lave grupper på tværs af de tre støttebaser, der ligger i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør, og det er ganske nyt for os alle. Der er nu startet 6 grupper op, og det forventes, at der kommer flere til. Hør mere om de forskellige grupper i værestederne, hvor du også kan følge med i de nye grupper, der forventes at komme undervejs. SIDE 20

18 ROSENBLADET februar 2015 Tid: Jeg er ikke klar til at møde dagen i morgen. Hallo derude Kan vi ikke lige stoppe uret og lade alt i stå? Nej Sådan fungerer livet ikke. Man skal kæmpe og holde fast. Holde fast i dig. Holde fast i jer. Holde fast i mig selv. Dagen kom og jeg gik i stå. Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke. For hvis skyld skulle jeg besvære mig? For din skyld? For jeres skyld? For min egen skyld? Jeg er lige glad med dig. Jeg er lige glad med jer. Jeg er også lige glad med mig selv. Jeg satte min tid i stå og jeres ure tikkede stadig i følge loven. Jeg trodsede loven og loven trodsede mig. Jeg tog mig tid, masser af tid. Den tid jeg satte i stå, kom til at vare i evigheder. Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke. Ville stoppe mit ur for bestandigt. Det blev mit kyniske mål. Men, Jeg kunne ikke, Jeg ville ikke, Jeg turde ikke. Birthe SIDE 21

19 på bytur med en shopaholic Skrevet af Karen Hvor er det svært, alt det med at spare op og bare lade pengene stå på kontoen. For de klør så forfærdelig i lommen, så man ikke kan lade dem være der! Det har jeg syntes i rigtig mange år, og jeg ved da, at der er andre, der har det lige sådan mere eller mindre. Og der er da også forskel på, om man ligefrem malker sin konto hver den sidste i måneden, når pengene kommer ind på kontoen, eller at man lige shopper igennem en enkelt dag i ny og næ, og så er det det. Jeg selv, må jeg nok erkende, hører til den første kategori, og det er slet ikke godt eller sjovt eller noget i den retning. Det er simpelthen meget ødelæggende for ens økonomi og liv som sådan. Alt dette har jeg vidst i rigtig lang SIDE 22

20 ROSENBLADET februar 2015 tid. Men en ting jeg ikke vidste eller var bevidst om var, at ens økonomi er afsindig afgørende for, hvordan man har det. Det er utroligt vigtigt, at man tænker over hvad man bruger sine penge til. Det er også vigtigt, at man ikke bare bruger penge på alting, men at man er sparsommelig. Og jo mindre indtægt jo vigtigere. Dette har taget lang tid at indse og er stadig en ny tanke for mig. Men i disse dage og i denne måned skal det være nok! Jeg vil spare, og jeg vil spare op, så jeg kan komme på en ordentlig sommerferie og ikke bruge rup og stup. Nej. Nok er nok! Nye boller på suppen tak! Derfor havde jeg det også lidt uvant, og jeg følte lidt, at jeg udfordrede min egen skæbne, da jeg på min cykel med kortet i tasken nærmede mig det famøce Vestsjællands Centret, for jeg ved ikke hvilken gang i formiddags. Jeg havde skrevet en huskeseddel, meget nøjagtigt, og det var ikke mere en 4 eller 5 ærinder, jeg skulle der og i byen. Jeg stod af og gik ind og hen til det 1. ærinde. Det var i 3 butikken, som var rykket til Fona. Jeg gik op og fik ordnet mit ærinde, men på vej ud kom lige i synet på mig den første prøvelse!: Den samlede Klovn serie lå der til 350kr! Jeg kiggede, tænke på at jeg ikke skal bruge penge... MEN så kom løsningen!: mon ikke den findes på NetFlix? Det blev det afgørende stød mod fristelsen, og jeg var fri, og havde klaret den første prøvelse. Jeg skulle nogle ærinder i Kvickly, og der var ikke så meget, jeg blev fristet af der, med meget overlagt, stor bevidsthed og kodylgodt foreberedt var jeg nemlig kommet forbi den værste fristelse, nemlig tøjafdelingen. Og så gik resten nogenlunde roligt for sig. Nu manglede jeg blot et ærinde. En guitar-holder til at sætte op på væggen. Der er to musikinstrumentbutikker i Slagelse, og jeg sigtede efter den ene, da den anden ikke har så god betjening. Den var desværre lukket den dag. Ved siden af ligger en kunstbutik og jeg gik derind. For at få noget ud af turen og se på andre varer, end jeg er plejer. Odds ne for at købe noget derinde var relativt små, forstået på den måde, at jeg mest er vane køber. Det vil sige, at jeg køber, der hvor jeg har købt meget før. Herinde havde jeg været 2 gange før uden at købe noget derinde. Til gengæld havde jeg en god portion penge på kortet, så jeg kunne et ubevogtet eller ubevidst øjeblik have købt for alle pengene. Men det gik, og jeg SIDE 23

21 fik rigtig meget ud af at gå og tænke på, hvad der ville være pænt eller godt at købe og investere i en gang evt., hvis det skulle være. Jeg gik ud af butikken med pengene fortsat i behold. Så langt så godt. MEN... Jeg befandt mig stadig i byen. Et godt stykke fra min cykel. Jeg skulle forbi mange butikker. Og jeg havde ikke soldet endnu. Jeg vil nok sige, at det var nu slaget mellem mig og kortet skulle slås. Jeg kom forbi mange lækre tilbud. Lækre støvler...lækre undertrøjer og den allerværste nemlig Noa Noa, der havde 50% på noget udenfor butikken. Der var en cardigan...lige min størrelse...en tanktop...også lige min størrelse og to langærmede t-shirts også min størrelse... Jeg så på varerne, var jeg helt overbevist om, at slog jeg ikke til nu, ja, så ville jeg aldrig få et lignende tilbud! Jeg ville simpelthen være grå og kedelig for altid!!! Jeg ville ikke få den lækre cardigan som jeg der stod drømte så meget om. Jeg skulle nærmest bruge vold for at løsrive mig!!!!! En afgørende tanke, jeg husker, jeg havde, var den at købte jeg det, ville jeg være 600 kr fattigere, jeg satte al kraft ind og tanken om de 600 kr, hjalp mig videre! Det kan godt være at det er 50%, men det er stadig en meget dyr fonøjelse. Nu når jeg er hjemme i varmen tænker jeg en tanke jeg missede i min kamp mod Noa Noa-tøjet. Jeg tænkte, at jeg aldrig ville få et lignende tilbud! Det var jo helt hen i vejret! Noa Noa holder nogenlunde ofte udsalg på den måde. Tænk, at mit hovedargument, det grundlæggende gode ved, at jeg skulle købe det, var så forløget og hult. Her trygt bag PC en opdager jeg, at jeg har fået opøvet nogle klichéudtryk at bruge som argumenter på min indkøbstur. F.x. at slå til mens du kan være med, hvornår får jeg mon et ligntilbud??? Det vil ændre og styrke din garderobe, og du vil få et nemmere liv, for du har bedre, og mere anvendeligt tøj...(??) På den måde kan man snakke for sin syge moster og bilde sig selv rigtig mange usandheder ind. Og så kommer man hjem med noget, man alligevel har hængende i skabet i forvejen. Eller noget man har fået ekstremt billigt, men ikke kan bruge. Og sådan kan det lykkedes at få ens rastløshed nogenlunde væk, imens man turnerer rundt i de forskellige butikker OG BRUGER TREKVART DAG PÅ DET. Der er noget utrolig dumt ved vores SIDE 24

22 ROSENBLADET februar 2015 forbrugssamfund, som det er nu i dagens Danmark. Det der er dumt og meget ulogisk skruet sammen er, at man kan bruge rigtig lang tid på at købe alle mulige ting, dimser, kreationer, nyttige og mere eller mindre uundværlige og vigtige ting. Men man bruger så meget tid på det, at det også er svært at finde ro og kunne at koble fra, til at være sig selv, og til at bruge alle disse mange ting man har investeret i. Nå, men tilbage til mig og mine tanker, som jeg sidder der ved min PC og skriver denne artikel. Det går nemlig også op for mig, at jeg nok altid vil skulle kæmpe med min købeafhængighed og altid skal have en kamp og dialog i hovedet, når jeg render rundt og kigger på butikker. Det går også op for mig at jeg skal have rigtig meget indhold i mit liv, for at have et liv og, at det er meget afgørende at klare kampene, men jo flere der ender ud til min fordel alias masterkortet, desto bedre vil det gå mig. Jeg træder ind i lejligheden med mine indkøb og føler en befrielse. En anderledes måde at komme hjem på. Stadig penge på lommen. Ikke tonsvis af uplanlagte indkøb. Tøj købt som man skal til at tænke på, hvordan jeg kan bruge. SIDE 25

23 en lille tanke Forestil dig en banegård, du ser dig selv stå på perronen. Du har et par slidte, udtrådte gummisko på, sorte joggingbukser med knæ og hængerøv, en slidt nusset jakke. Dit ansigt er tillukket, det er hævet omkring øjnene. Disse øjne er fjerne, udeltagende, tomme og vagtsomme. Dit hår er uplejet og øverst er en kasket der absolut ikke er klædelig. Du venter på et tog, folk iler forbi og går et par skridt uden om dig, føler sig ikke helt tryg ved dig, og du føler dig hele tiden på vagt for et eller andet. Kig så 20 meter til højre og lidt bagud, der står du igen. Dit hår er velplejet og velklippet, dine øjne er kønne, klare, opmærksomme og venlige. Dit ansigt udstråler glæde og forventning, det urene er væ. Du er iklædt en nydelig jakke og klædelige bukser. Du vil ikke være i tvivl om, at du er iført et par velholdte sko. Folk iler forbi dig, du ser roligt igen, de stikker dig et lille smil, eller et nik. Du hilser igen. Du nyder fællesskabet på perronen, alle skal et eller andet sted hen. Du er forventningsfuld. Pludselig standser en person op foran dig, Undskyld, kan du fortælle mig, fra hvilket spor kører toget til friheden? Du smiler igen, Jeg skal med samme tog, så vi kan følges. I vender jer og går bort fra ham som først beskrevet. Efter lidt tid vender du dig og ser tilbage på ham. Se rigtigt på ham. Han drejer hovedet og ser på dig, du ser at der kommer liv i hans øjne. Du ser hans læber former ordene: God rejse, og held og lykke med dit liv. Du smiler til ham, så vender du dig og går bort, mens du fornemmer, hvordan han udviskes og forsvinder. Du ved at han nu har fået fred, for du bestemmer selv, hvor rejsen går hjem. //En x-misbruger Denne lille historie har Allan M. fundet og sendt til os. SIDE 26

24 ROSENBLADET februar 2015 Trænger du til frisk luft, høj himmel over dig, mange lækre grøntsager, frugter og blomster med hjem til dig og en masse kolonihavearbejde? Så er det muligvis dig, jeg leder efter. Jeg søger efter en person (mand eller kvinde), der gerne vil dele både arbejdet og udgifterne, men også fornøjelserne ved en kolonihave. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at købe en kolonihave ovre i Østervang i Slagelse, men jeg vil ikke være alene om det. Jeg kan fortælle at, jeg bor lige overfor. Du kan bo hvor som helst, blot du lever op til de forventninger, som vi finder ud af sammen og som vi selvfølgelig skal tale meget grundigt igennem inden vi begynder. Jeg kunne godt tænke mig, at haven lå højt oppe, så man ikke får så meget vand fra regn også videre, og også at den ikke er alt for stor. Lidt om mig Jeg benytter værestedet i Slagelse, Rosenhuset, rigtig meget. Jeg har et arbejde på 15 timer om ugen. Går til blokfløjte, guitar, maling og bladudvalg i min fritid. Derudover hjælper jeg også med lektier til folkeskolebørn på biblioteket hver torsdag. Du må endelig ikke holde tilbage med spørgsmål eller lignende. Min mailadresse er karenhoffmeyer@live.dk. Hvis du gerne vil tale i telefon med mig, kan du henvende dig til personalet i værestederne, så kan de formidle kontakten. Jeg håber rigtig meget på at finde et macht, da jeg har ønsket mig en kolonihave i rigtig lang tid. Venlig have Hilsen Karen Johanne Hoffmeyer SIDE 27

25 bagsiden Adresse Rosenhuset Bredegade Slagelse TLF: Åben Rådgivning Torsdage Foregår i Rosenhuset på 1. sal i PsykInfos lokaler. Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Søndag kun søndage i ulige uger Borgeråbent Lørdag vidste du, at du kan få rosenbladet tilsendt på mail? Er du en af dem, som gerne vil modtage Rosenbladet direkte i din mailbox, så send os en mail på rosenbladetscs@gmail.com deadline for indlevering af materiale til næste nummer: 18. februar 2015