Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
|
|
- Susanne Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i bl.a. erhvervsfremmeprojekter. Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksomheders beskæftigelse, omsætning, eksport, værdiskabelse mv. Ud over monitorering kan værktøjet bruges til at effektvurdere projekter. Effektvurderingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomheder, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig bedre end kontrolgruppen (fx målt på jobskabelse), indikerer dette, at projektet har haft positive effekter. Nærværende effektvurdering fokuserer ikke på enkeltprojekter, men betragter udviklingen blandt deltagervirksomhederne i grupperinger af strukturfondsprojekter kategoriseret efter Vækstforum Midtjyllands syv regionale indsatsområder. Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Side 1/34
2 Med henblik på at tage bedre højde for den tidsmæssige forskydning mellem virksomhedernes projektdeltagelse og indtrædelsen af effekterne, udelades alle projekter der er igangsat efter Dvs. at kun projekter der er startet i 2007, 2008, 2009 og 2010 indgår i effektvurderingen. Som følge af denne ændring indgår der færre projekter og deltagervirksomheder i indeværende effektvurdering i forhold til sidste års (2013) effektvurdering af de regionale indsatsområder. I det følgende tages der kun højde for hvornår projektet er startet, og ikke hvornår virksomhederne er startet i projektet. Effektvurderingen af de regionale indsatsområder måler udviklingen i effektvariablene over tre forskellige tidsperioder, 2. halvår halvår 2011, 2. halvår halvår 2012 og 2. halvår halvår 2013 (pt. seneste data for virksomhedernes beskæftigelse, omsætning, mv.). I modsætning til tidligere effektvurderinger baseres indeværende effektvurdering på den samme gruppe af deltager- og kontrolvirksomheder i vurderingen af alle tre perioder. Herved er det muligt at sammenligne den estimerede effekt der er opnået efter 1 år, med effekten der er opnået efter 2 år og efter 3 år. I de tidligere effektvurderinger var det ikke muligt at sammenligne størrelsen på de estimerede effekter på tværs af år. Side 2/34
3 Side 3/34
4 Der indgår både offentlige virksomheder og dubletter blandt deltagerne i ovenstående figur. I perioden 2007 til september 2014 har 91 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret virksomheder. Det er ikke alle strukturfondsprojekter der indrapporterer deltagere. I alt er der igangsat 129 strukturfondsprojekter i Region Midtjylland fra 2007 til Side 4/34
5 Side 5/34
6 De 69 strukturfondsprojekter der er igangsat fra 2007 til 2010 har tilsammen modtaget ca. 298 mio. kr. i EU-midler. EU-midlerne medfinansierer op til 50 pct. af et strukturfondsprojekts samlede udgifter. Det samlede budget for de 69 projekter er således på mindst 596 mio. kr. Det største indsatsområde målt på EU-tilskud (opgjort for perioden 2007 til 2010) er Innovation og forretningsudvikling (ca. 33 pct. af de samlede tilsagn). Indsatsområdet Fødevarer har modtaget under 5 pct. af de samlede tilsagn. Målt på antallet af projekter er indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling størst, mens indsatsområderne Fødevarer og Velfærdsinnovation er mindst. Side 6/34
7 Alle strukturfondsprojekter indrapporterer hvert halve år til Erhvervsstyrelsen, hvilke konkrete virksomheder projektet vurderer at have effekt på. Vurderingen af, hvilke virksomheder projektet har effekt på, foretages af det enkelte projekts tovholder, projektdeltagere mv. De 69 igangsat fra 2007 til 2010 har tilsammen indrapporteret knap virksomheder. Frasorteres dubletter (virksomheder der har deltaget mere end en gang i det samme projekt), offentlige virksomheder, samt inaktive virksomheder efterlader det i alt private virksomheder, som projekterne angiver at have effekt på. Hvis en virksomhed har deltaget i mere end ét indsatsområde, er virksomheden talt med flere gange der kan altså være dubletter på tværs af indsatsområder, men ikke inden for samme indsatsområde. Det betyder, at det ikke er muligt at aggregere deltagere og effekter på tværs af indsatsområderne. Side 7/34
8 Figuren viser fordelingen af virksomheder efter hvor mange indsatsområder virksomheden (opgjort på p-nr.) har deltaget i. Figuren omfatter alle private virksomheder, jf. slide 7. Ingen af deltagervirksomhederne har deltaget i mere end fire forskellige indsatsområder. Der er 2 virksomheder der har deltaget i fire forskellige indsatsområder, 33 virksomheder har deltaget i tre forskellige indsatsområder, mens 389 virksomheder har deltaget i to forskellige indsatsområder. Side 8/34
9 Monitoreringen og effektvurderingen af deltagerne i indsatsområdet Iværksætteri foretages med en tilpasset version af effektvurderingsværktøjet, hvor der tages hensyn til iværksættervirksomhedernes særlige karakteristika (den såkaldte iværksættermetode ). Det betyder at der indgår helt unge og helt små virksomheder (startet i 2008, 2009 og 1. halvår 2010) blandt deltagerne i dette indsatsområde. I de øvrige indsatsområder er de helt unge og helt små virksomheder frasorteret deltagerpopulationen, da virksomhedernes historiske vækst (fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2010) bruges i konstruktionen af kontrolgruppen, ligesom det kræves, at deltagervirksomhederne betragtes som aktive af Danmarks Statistik i hele perioden (2. halvår 2008 til 2. halvår 2013). Side 9/34
10 Ovenstående figur er baseret på den gruppe af deltagervirksomheder der indgår i selve effektvurderingen. Der er frasorteret 242 store virksomheder (virksomheder med mere end 100 fuldtidsbeskæftige), mens 383 virksomheder frasorteres, da der ikke kan findes et match til dem i kontrolgruppen. Endelig frasorteres 3 virksomheder på grund af ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ). Der frasorteres 259 deltagervirksomheder pga. manglende match i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Det skal blandt andet ses i lyset af det store antal deltagervirksomheder i dette indsatsområde. På de følgende slides medtages både de store virksomheder og deltagervirksomheder der frasorteres pga. teknikaliteter (manglende match og outliers ). Figuren omfatter i alt deltagervirksomheder med en samlet beskæftigelse på godt fuldtidsansatte (2. halvår 2010). Indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling er markant større end de øvrige indsatsområder målt på både antallet af deltagervirksomheder og antal beskæftigede. Side 10/34
11 NB: Figurerne på de følgende fem dias omfatter de deltagervirksomheder. De virksomheder er fordelt som følger: Energi og miljø: 97 Fødevarer: 65 Velfærdsinnovation: 128 Turisme: 50 Innovation og forretningsudvikling: 728 Iværksætteri: 318 Uddannelse og kompetenceudvikling: NB: I ovenstående fordeling, og på de følgende slides, kan den samme virksomhed indgå mere end en gang på tværs af indsatsområder. Side 11/34
12 Virksomhederne fordelt på geografi (baseret på p-nummer). Kommuner der hver for sig omfatter mindre end 1 pct. af deltagervirksomhederne er samlet i kategorien Øvrige kommuner. Godt 20 pct. af de deltagende virksomheder kommer fra Aarhus Kommune. Andelen af deltagere fra Aarhus Kommune i forhold til det samlede deltagerantal i indsatsområdet er særlig høj i Velfærdsinnovation (ca. 34 pct.) og Iværksætteri (ca. 31 pct.). Der deltager virksomheder fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland. På tværs af de syv indsatsområder er der ingen kommuner uden for Region Midtjylland der omfatter mere end 1 pct. af deltagervirksomhederne. I indsatsområdet Energi og miljø kommer godt 6 pct. af deltagerne fra Københavns Kommune, mens godt 14 pct. kommer fra Thisted Kommune. Side 12/34
13 I indsatsområderne Turisme (98 pct.), Iværksætteri (97 pct.) og Uddannelse og kompetenceudvikling (96 pct.) kommer næsten alle deltagere fra Region Midtjylland. I indsatsområdet Velfærdsinnovation kommer 20 pct. af deltagerne fra Region Hovedstaden. Der har deltaget flest virksomheder med adresse uden for Region Midtjylland i indsatsområdet Energi og miljø (40 pct.). NB: Region Hovedstaden er opgjort inkl. Bornholm. Side 13/34
14 Søjler i røde/orange nuancer er deltagervirksomheder etableret i 2000 eller tidligere. Søjler i grå nuancer er deltagervirksomheder etableret efter Afgrænsningen af deltagerpopulationen i indsatsområdet Iværksætteri afviger fra afgrænsningen af deltagerpopulationen i de øvrige indsatsområder, idet de helt nye virksomheder (der er startet i 2009 og 2010) medtages i dette indsatsområde (indsatsområdet effektvurderes med iværksættermetoden ). I de øvrige indsatsområder frasorteres deltagervirksomheder, som er etableret efter 2. halvår 2008, idet deres udvikling ikke kan følges i hele perioden fra 2. halvår halvår Inden for alle syv indsatsområder består virksomhedsdeltagerne af et mix af unge og ældre virksomheder. Andelen af unge virksomheder (virksomheder der er startet efter 2004) er størst i indsatsområdet Iværksætteri. Hvis der ses bort fra de helt unge virksomheder (der er startet i 2009 og 2010), der kun medtages i dette indsatsområde, er andelen af unge virksomheder fortsat betydeligt højere i Iværksætteri end i de øvrige indsatsområder. I indsatsområderne Turisme, Uddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og forretningsudvikling og Energi og miljø er ca. 60 pct. af deltagervirksomhederne etableret i 2000 eller tidligere. Side 14/34
15 På tværs af de syv indsatsområder deltager der flest virksomheder fra brancherne Handel og transport mv. (godt 30 pct.) og Industri (28 pct.)(med forbehold for at nogle deltagere indgår mere end en gang i figuren). I indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling er ca. 45 pct. af deltagerne industrivirksomheder. I indsatsområdet Velfærdsinnovation kommer knap 30 pct. af deltagerne fra branchen Information og kommunikation. Side 15/34
16 På tværs af alle syv indsatsområder har ca. hver tredje virksomhed under 5 fuldtidsansatte og knap 90 pct. har under 50 fuldtidsansatte. Ca. 5 pct. af virksomhederne har mere end 100 fuldtidsansatte, og ca. 2 pct. af deltagerne har mere end 250 fuldtidsansatte. I indsatsområdet Iværksætteri har ca. 20 pct. af deltagerne under en fuldtidsansat. Det afspejler blandt andet, at indsatsområdet effektvurderes med iværksættermetoden, og at de helt nye og de helt små virksomheder derfor er medtages i effektvurderingsgrundlaget i dette indsatsområde. I indsatsområdet Turisme har ingen af deltagervirksomhederne mere end 100 ansatte. Side 16/34
17 Opgørelsen af virksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse og omsætning er baseret på effektvurderingspopulationen, dvs. at store virksomheder er frasorteret, virksomheder uden match er frasorteret, og virksomheder med ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ) er frasorteret. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er vokset inden for alle indsatsområder. Virksomhederne i indsatsområdet Iværksætteri har oplevet den største fremgang i den samlede beskæftigelse, mens den samlede beskæftigelse kun er vokset svagt i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Side 17/34
18 Beskæftigelsen(forrige dias) på det enkelte arbejdssted (p-nummer) kan findes i Danmarks Statistik registre. Det kan omsætning derimod ikke altid. Danmarks Statistik kender kun omsætningen nøjagtigt på CVR-nummer-niveau, og som nævnt kan et CVR-nummer dække over flere p-numre (arbejdssteder). I de tilfælde, hvor en virksomhed rummer flere arbejdssteder (p-numre), er virksomhedens omsætning fordelt på de enkelte arbejdssteder ud fra en nøgle, som tager udgangspunkt i arbejdsstedets andel af hele virksomhedens beskæftigelse. Udviklingen i omsætningen skal tolkes med forbehold for dette usikkerhedsmoment. Omsætningen er vokset i seks af de syv indsatsområder. Den samlede omsætning i indsatsområdet Iværksætteri er vokset med godt 60 pct. fra 2. halvår 2010 til 2. halvår I indsatsområdet Turisme er omsætningen faldet med knap 20 pct. I de øvrige indsatområder er den samlede omsætning vokset med pct. fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Side 18/34
19 Side 19/34
20 Effektmålingen sker på helt samme måde som tidligere har været anvendt til effektvurderingen af de regionale erhvervsstrategier i efteråret Effektvurderingen sker altså ved at sammenligne andelen af succes er i deltagergruppen med andelen af succes er i referencegruppen og undersøge, om der er statistisk signifikant forskel på andelen af succes er i de to grupper. Beskrivelsen af metoden (indirekte standardisering) kan findes her: Indsatsområdet Iværksætteri effektvurderes med den såkaldte iværksættermetode, hvor de helt nye og helt små virksomheder medtages i effektvurderingsgrundlaget. Samtidig udelades korrektionen for virksomhedernes historiske vækst i udvælgelsen af kontrolgruppen, idet den historiske udviklingen ikke kan måles i nye virksomheder (iværksættere). Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne helt eller delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i strukturfondsprojekterne. Resultaterne skal ligeledes tolkes med forbehold for selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes projektdeltagelse ikke er tilfældig, men afhænger af udvælgelseskriterier, enten i form af projektet screening af potentielle deltagere, eller ved at bestemte virksomheder aktivt vælger projektdeltagelse til. I det første tilfælde opstår selektionsproblemet ved at projektet udvælger virksomheder der kan opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. I det andet tilfælde vælger virksomheder at deltage i projektet ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse. Alle projekter inden for samme indsatsområde betragtes som ét projekt. Der tages ikke højde for forskelle i de enkelte projekters indhold og evt. variationer i, hvornår effekter kan forventes at indtræffe. Derfor er effektvurderingen meget grovkornet og skal tages med flere forbehold end normalt. Umiddelbart er det dog svært at sige, om aggregeringen af flere projekter vil tendere at overvurdere eller underestimere effekterne. Effektvurderingen siger således heller intet om, hvorvidt nogle projekter har virket bedre end andre; det vil kræve, at projekterne vurderes enkeltvist. NB: Nogle virksomheder har deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Det betyder, at den effekt på beskæftigelse og omsætning, der observeres i det enkelte indsatsområde helt eller delvist kan være opnået som følge af projektdeltagelse i et andet indsatsområde. I det tilfælde hvor den samme virksomhed deltager i mere end et projekt (i to eller flere forskellige indsatsområder) medtages effekten af projektdeltagelse altså i alle de indsatsområder hvor virksomheden har deltaget. Det betyder samtidig at effekterne ikke kan aggregeres på tværs af indsatsområder. Side 20/34
21 Figuren viser for hvert af Midtjyllands syv indsatsområder andelen af succes er (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst i perioden 2. halvår halvår 2011) i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Eksempelvis oplevede 63 pct. af deltagerne i Energi og miljø en positiv vækst i beskæftigelsen fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011, mens det samme kun var tilfældet i 44 pct. af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner de deltagende virksomheder (på lokalisering, størrelse, branche, alder og historisk udvikling) (kontrolgruppen). Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes statistiske tilfældigheder. Det kan man teste statistisk. I indsatsområdet Energi og miljø er p-værdien meget tæt på 0 (jf. figuren), hvilket betyder, at man kan afvise, at forskellen på deltager- og referencegruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes tilfældigheder. Således indikerer testresultaterne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på de deltagende virksomheders beskæftigelsesudvikling inden for indsatsområdet Energi og miljø. Andelen af virksomheder, der oplevede positiv vækst i beskæftigelsen, er ligeledes signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i indsatsområdet Iværksætteri (p-værdi mindre en 5 pct.). Dette indsatsområde effektvurderes med iværksættermetoden og der tages derfor ikke højde for den historiske udvikling i effektvariablen ved dannelsen af kontrolgruppen. Det kan potentielt tilføre yderligere usikkerhed til vurderingen, og resultatet skal fortolkes med forbehold for dette ekstra usikkerhedsmoment. I seks ud af de syv midtjyske indsatsområder er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen (p-værdi mindre end 0,05). I indsatsområdet Turisme er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen større i kontrolgruppen end i deltagergruppen. Effektvurderingen indikerer umiddelbart, at vækstforums indsats ikke har bidraget til stigende beskæftigelse i indsatsområdet Turisme. I indsatsområdet Velfærdsinnovation er p-værdien også under signifikansniveauet, men den målte p-værdi på 0,04 er noget større end i de øvrige indsatsområder (med undtagelse af Turisme). Side 21/34
22 Figuren viser for hvert af de syv midtjyske indsatsområder andelen af succes er (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst i perioden 2. halvår halvår 2012) i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Efter to år findes positive beskæftigelseseffekter i fem af Vækstforum Midtjyllands syv indsatsområder. I indsatsområderne Turisme og Velfærdsinnovation er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2012 tæt på ens i deltagergruppen og i kontrolgruppen. Side 22/34
23 Figuren viser for hvert af Midtjyllands syv indsatsområder andelen af succes er (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst i perioden 2. halvår halvår 2013) i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Effektvurderingen af den 3-årige effektvurderingsperiode indikerer, ligesom resultaterne på den forrige slide, positive beskæftigelseseffekter i fem af de syv indsatsområder. NB: Forskelle i resultaterne for de tre effektvurderingshorisonter skal tolkes varsomt. Nogle typer af indsatser vil virke meget hurtigt, mens andre typer af indsatser først vil virke på længere sigt. Samtidig fokuserer effektvurderingen på projekter der er igangsat i perioden 2007 til Nogle af disse projekter vil formentlig først være fuldt ud implementeret et eller to år efter de er igangsat. Side 23/34
24 Effektmålingen består, jf. forrige dias, teknisk i at sammenligne andelen af succes er (virksomheder med positiv beskæftigelsesudvikling) i deltagergruppen med andelen af succes er i referencegruppen. De målte effekter kan med betydelige forbehold (se nedenfor) omsættes til de absolutte tal, som er vist i figuren. På denne og de følgende fire slides, vises den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes beskæftigelse, sammen med den kontrafaktiske beskæftigelsesudvikling, og den estimerede jobskabelse, for de indsatsområder hvor effektvurderingen indikerer positive beskæftigelseseffekter. Den røde tidsserie i figuren viser den faktiske beskæftigelsesudvikling i deltagervirksomhederne fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Den orange tidsserie viser den såkaldt kontrafaktiske udvikling, dvs. hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen. Den orange tidsserie er således effektvurderingens estimat på, hvordan beskæftigelsesudviklingen ville have været i deltagervirksomhederne, hvis de ikke havde deltaget i strukturfondsindsatsen. Forskellen på den faktiske beskæftigelsesudvikling og udviklingen i kontrolgruppen (den kontrafaktiske udvikling) kan tolkes som et estimat på effekten af strukturfondsindsatsen. Effektvurderingen indikerer således, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne i indsatsområdet Energi og miljø er vokset med ca. 70 fuldtidsstillinger i 2. halvår 2011 i forhold til hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. Den estimerede jobskabelse stiger til ca. 200 fuldtidsstillinger i 2. halvår 2012 og 2. halvår De estimerede effekter af de tre effektvurderinger (baseret på forskellige tidshorisonter) skal hver især tolkes som et udtryk for den samlede effekt på beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år (i forhold til 2. halvår 2010). Dvs. at de beregnede effekter ikke kan aggregeres på tværs af de tre effektvurderinger. Den estimerede jobskabelse i indsatsområdet Turisme beregnes ikke, da det ifølge effektvurderingen ikke kan afvises, at andelen af succes er er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Den estimerede jobskabelse i indsatsområdet Velfærdsteknologi beregnes ikke, da der kun findes positive beskæftigelseseffekter efter 1 år (2. halvår 2011), mens det ikke kan afvises, at andelen af virksomheder med positiv beskæftigelsesudvikling er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen efter to år (2. halvår 2012) og tre år (2. halvår 2013). Beskæftigelseseffekten fremstår derfor forholdsvis usikker. Side 24/34
25 Effektvurderingen af indsatsområdet Fødevarer indikerer ligeledes en positiv beskæftigelseseffekt. Beskæftigelsen i 2. halvår 2011 og i 2. halvår 2013 er ca. 100 fuldtidsstillinger højere end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen (den kontrafaktiske udvikling), mens den estimerede jobskabelse i 2. halvår 2012 findes til ca. 70 fuldtidsstillinger. Side 25/34
26 Effektvurderingen indikerer, at beskæftigelsen i 2. halvår 2011 er ca. 350 fuldtidsstillinger højere, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i den midtjyske indsats (den kontrafaktiske udvikling). Den estimerede jobskabelse stiger til ca. 900 fuldtidsstillinger i 2. halvår 2012 og til ca fuldtidsstillinger i 2. halvår Side 26/34
27 Effektvurderingen af indsatsområdet Iværksætteri er foretaget med Iværksættermetoden, hvor de helt små og helt nye deltagervirksomheder medtages i effektvurderingsgrundlaget. Det betyder, at der ikke tages højde for den historiske udvikling i beskæftigelsen, når deltagervirksomhederne sammenlignes med kontrolgruppen (den kontrafaktiske udvikling). Effektvurderingen af indsatsområdet Iværksætteri skal fortolkes med dette ekstra forbehold. Effektvurderingen indikerer, at beskæftigelsen i 2. halvår 2011 er ca. 70 fuldtidsstillinger højere, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen (den kontrafaktiske udvikling). Den estimerede jobskabelse stiger til ca. 170 fuldtidsstillinger i 2. halvår 2012 og til ca. 300 fuldtidsstillinger i 2. halvår Side 27/34
28 Effektvurderingen af indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling foretages med den normale effektvurderingsmetode, hvor de helt nye og helt små virksomheder frasorteres, således virksomhedernes historiske udvikling i beskæftigelsen (fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2010) kan indgå i konstruktionen af kontrolgruppen. Effektvurderingen indikerer, at beskæftigelsen i 2. halvår 2011 er ca fuldtidsstillinger højere, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen (den kontrafaktiske udvikling). Den estimerede jobskabelse stiger til ca fuldtidsstillinger i 2. halvår 2012 og yderligere til fuldtidsstillinger i 2. halvår Den estimerede jobskabelse skal tolkes som et udtryk for den samlede effekt på beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år (i forhold til 2. halvår 2010). De beregnede effekter kan ikke aggregeres på tværs af de tre effektvurderinger. Side 28/34
29 Tabellen viser den estimerede jobskabelse for de midtjyske indsatsområder, hvor der findes en signifikant forskel på andelen af succes er i deltagergruppen og kontrolgruppen efter 3 år (og evt. efter 1 og 2 år). De tre første kolonner angiver den estimerede effekt på beskæftigelsen i deltagervirksomhederne. Den første kolonne angiver den estimerede jobskabelse efter 1 år (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011). Den anden kolonne angiver den estimerede jobskabelse i løbet af 2 år (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2012) og den tredje kolonne angiver den estimerede jobskabelse i løbet af 3 år (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2013). De estimerede beskæftigelseseffekter kan ikke adderes på tværs af indsatsområderne, idet den samme virksomhed kan indgå i effektvurderingsgrundlaget for mere end et indsatsområde. Kolonne fire angiver antallet af projekter i de enkelte indsatsområder. Tabellen omfatter kun de projekter der er igangsat i perioden 2007 til Den femte kolonne i tabellen angiver det samlede budget i mio. kr. i de 61 projekter fordelt på indsatsområde. I beregningen af det samlede budget er det forudsat at EU-tilsagnet udgør halvdelen af det samlede budget i hvert indsatsområde. Den sidste kolonne angiver prisen pr. skabt job baseret på den estimerede jobskabelse efter 3 år. Prisen pr. skabt job er beregnet ved at sætte det samlede projektbudget i forhold til den estimerede jobskabelse. I afgrænsningen af projekterne er der kun taget højde for projekternes starttidspunkt, og ikke hvornår projekterne er afsluttet. Nogle projekter kan derfor have betydelige effekter i både 2011, 2012 og Beregningen af prisen pr. skabt job er derfor baseret på den estimerede beskæftigelseseffekt for hele perioden (2. halvår 2010 til 2. halvår 2013). Beregningerne over, hvad det i gennemsnit har kostet at skabe et job, skal tages med de vigtige forbehold og usikkerheder, som er nævnt vedr. effektmålingen på de forrige dias. Forskellene fra indsatsområde til indsatsområde på gennemsnitsprisen på at skabe et fuldtidsjob kan således delvist afspejle disse forbehold og usikkerheder. Prisvariationerne på jobskabelse i kan også afspejle følgende: Forskelle på hvornår projekterne er igangsat (muligvis også projekternes fremdrift) Forskelle på hvor hurtigt beskæftigelseseffekterne indtræffer Forskelle på beskæftigelseseffekternes størrelse i forhold til andre mulige effekter af indsatsen (nogle projekter kan fx have mere fokus på at styrke produktivitet end på jobskabelse) Prisen pr. skabt job varierer noget på tværs af de fem indsatsområder. I Fødevarer og Iværksætteri har det kostet ca at skabe et fuldtidsjob. I indsatsområderne Energi og miljø og Innovation og forretningsudvikling har det kostet ca kr. pr. skabt job. I indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling estimeres prisen pr. skabt job til kr. Side 29/34
30 Beregningerne af omsætningseffekterne efter 1 år (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011) foretages teknisk på helt samme måde som beskæftigelseseffekterne på de forrige dias. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i indsatsområderne Fødevarer, Innovation og forretningsudvikling og Uddannelse og kompetenceudvikling. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er også større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i indsatsområderne Energi og miljø, Velfærdsinnovation, Turisme og Iværksætteri. Det kan dog ikke afvises, at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder. Side 30/34
31 Når effektvurderingshorisonten øges til 2 år findes en statistisk signifikant (på et 5 pct. signifikansniveau) effekt på omsætningen i deltagervirksomhederne i indsatsområderne Energi og miljø, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri og Uddannelse og kompetenceudvikling. I indsatsområdet Fødevarer var forskellen på andelen af succes er i deltagergruppen og kontrolgruppen statistisk signifikant efter 1 år, jf. forrige slide. Efter 2 år er forskellen ikke længere signifikant, om end p-værdien kun er svagt over det valgte signifikansniveau på 5 pct. Der findes fortsat ingen signifikante forskelle på andelen af succes er i de to grupper i indsatsområderne Velfærdsinnovation og Turisme. Side 31/34
32 Ligesom resultatet af den 1-årige og den 2-årige effektvurderingsperiode, indikerer effektvurderingen af den 3-årige effektvurderingsperiode (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2013) positive effekter på omsætningen i indsatsområderne Innovation og forretningsudvikling og Uddannelse og kompetenceudvikling. Målingen på den 3-årige effektvurderingsperiode indikerer ligeledes positive omsætningseffekter i indsatsområdet Fødevarer. Det svarer til resultatet fra effektvurderingen af den 1-årige periode, jf. slide 30, mens der ikke blev fundet signifikante omsætningseffekter i effektvurderingen af den 2-årige periode, jf. forrige slide. I indsatsområderne Velfærdsinnovation og Turisme findes fortsat ingen tegn på omsætningseffekter. Side 32/34
33 Den første kolonne angiver antallet af deltagervirksomheder opgjort på baggrund af effektvurderingspopulationen, dvs. de deltagervirksomheder, som udgør grundlaget for den endelige effektvurdering. I anden kolonne vises det samlede budget på tværs af de 61 projekter, der er igangsat af Vækstforum Midtjylland i perioden I kolonne tre og fire gengives resultaterne fra effektvurderingen af beskæftigelsen og omsætningen. Et plus indikerer at andelen af succes er er signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen (målt efter 3 år). Et nul ( 0 ) angiver, at der ikke er statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med positiv vækst i effektvariablen i de to grupper. Den estimerede jobskabelse er opsummeret i kolonne fem. I den sidste kolonne er det samlede projektbudget sat i forhold til den estimerede jobskabelse efter 3 år, jf. slide 29. Side 33/34
34 Side 34/34
Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-213 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Energi og miljø...5 3. Fødevarer...13
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder
23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter
Læs mereMonitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder
9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra
Læs mereMonitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i
24. november 2016 Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 17 virksomhedsrettede projekter, som Bornholms vækstforum har igangsat
Læs mereSyddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond
Læs mereSyddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereEffektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond
Effektmåling 2018 -- / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i
22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat
Læs mereRegisterbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann
Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereEffekter af den regionale vækstindsats
Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling
Læs mereVækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen
, Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler
Læs mereBILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg
BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem
Læs mereKort om effekter af. vækstforum investeringer
Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats
06. november 2017 /Brikam Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats 2007-2013 Resumé: Effektmålingen omfatter alle virksomhedsrettede social- og regionalfondsprojekter
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice
2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereVækstoptimisme på tærsklen til 2011
7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereVækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,
Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereHver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte
Jysk Analyse 15. september 2009 Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte Erhvervskonjunkturer. Mere end hver anden mindre virksomhed i Region Midtjylland forventer færre ansatte.
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mereInnovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland
Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland Analyse af virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland i 2007-2013 Februar 2015
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereSociale programvirksomheder har ansat flere udsatte
ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mereRigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016
Rigets tilstand Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Fokus på vækst og udvikling i hele Danmark 1000 kr. ale variationer i BNP pr. indbygger al bruttonationalprodukt pr. indbygger (1000 kr.),
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereIT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG
Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereVækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereFØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005
28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereBilag 2. Data til evaluering af strukturfondsindsatsen
Bilag 2 Data til evaluering af strukturfondsindsatsen 2007-2013 1. Indledning Siden 1. januar 2007 har de seks regionale vækstfora igangsat et stort antal projekter, som sigter på at styrke de regionale
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereNy vækst uden nye jobs
19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereEffektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst
Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé... 2 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst... 4 3. Fakta om deltagervirksomheder... 8 4. Effektvurdering...13
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereFigur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019
13. september 219 Sag 218-17922 Bilag 3.1.4: Projektportefølje Som input og baggrund for bestyrelsens første drøftelse om udmøntninger efter 219 beskriver nærværende notat kort nogle vigtige fakta om den
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereBaggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling
Baggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling Kompetencerådets møde 5.2.2016 v./ Merete Giehm-Reese, Kompetenceteam, RM www.regionmidtjylland.dk Vores baggrund for at arbejde med VEU Først og
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereRessourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling
Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereDe almene beboeres anciennitet 2016
TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereRegion Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.
Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi
Læs mereForsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14
TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 1. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet oktober
VækstRegnskab NØGLETAL PER 1. KVARTAL 2015 Udarbejdet oktober 2015 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mere/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014
/ Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mere