MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 2. marts 2010 Klokken: 18:00 20:00 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København Mødelokale 2 på 3. sal Møde nr. 2 Mødet slut kl. 19:50 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hovedudfordringer og kommunernes indsats 3 2. Videre proces for klimastrategien herunder 7 igangsættelse af analyser 3. Fornyet drøftelse af arbejdsfelter Oplæg til ekskursion til Skåne den 16. april Meddelelser Eventuelt 14 2

3 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 HOVEDUDFORDRINGER OG KOMMUNERNES INDSATS SAGSFREMSTILLING I henhold til arbejdsplanen, som blev drøftet på første møde i Miljø- og klimaudvalget den 11. februar, lægges op til en drøftelse af hovedudfordringer på klimaområdet i hovedstadsregionen. Regionsrådet vedtog den 18. august 2009, at regionen skal udarbejde en klimastrategi for hovedstadsregionen. Klimastrategien vil bestå af en vision, og skal udpege konkrete udfordringer og komme med forslag til konkrete initiativer indenfor de fastsatte indsatsområder: energi, transport, vand og ledningsnet, planlægning og byggeri, regionen og kommunerne som virksomhed samt beredskab. Til udarbejdelse af selve klimastrategien har Regionsrådet i forbindelse med Tillægsaftale til Budget 2009 afsat 5 mio. kr. Hertil kommer yderligere 10 mio. kr. til den efterfølgende implementering af klimastrategien. For at skabe et godt grundlag for at drøfte formål med og indhold i en klimastrategi for hovedstadsregionen, har administrationen fået udarbejdet en redegørelse på de overordnede kendte klimaudfordringer i hovedstadsregionen med bud på potentielle handlemuligheder med særligt fokus på hovedstadsregionen (vedlagt). Derudover har administrationen fået udarbejdet en kortlægning af kommunernes klimaindsats for at danne et overblik over indsatsen hidtil (vedlagt). Hovedudfordringer Ændrede klimaforhold gør det nødvendigt at fokusere på mulige forebyggende foranstaltninger og på effektive initiativer til reduktion af klimagasudledningen. Inden for el- og varmeområdet omfatter en klimaindsats energibesparelser og omlægning af energiproduktionen fra de fossile brændsler til vedvarende energikilder. El- og varmesektoren i hovedstadsregionen er karakteriseret ved en infrastruktur bestående af varmeværker og kraftvarmeværker med tilhørende transmissions- og distributionsanlæg. Der findes i dag ikke en samlet kortlægning af de vedvarende energiressourcer eller en koordinering af indsatsen på energiområdet mellem kommunerne. Koordineringen på tværs af regionens kommuner varetages primært af forskellige selskaber indenfor forsyning af el og varme.

4 Stigende transport og prioritering af bilkørsel peger på øget klimapåvirkning fra transport fremover, men den teknologiske udvikling giver modsatrettede tendenser. Transportmidlerne bliver generelt mere brændstofeffektive. Alternative energikilder som bio-brændstof, brint og elmotorer kan være med til at reducere miljøpåvirkningen. Men det er fortsat nødvendigt at påvirke udviklingen af valget af transportmiddel, transportomfanget og den teknologisk udvikling for at sikre reduktion af transportens klimapåvirkning. I forhold til konsekvenser af klimaforandringer peger alt på, at havet omkring Danmark stiger og fortsætter med at stige. Dette vil medføre øget risiko for oversvømmelser af landområder og infrastruktur etableret under de nuværende klimatiske betingelser. Ifølge DMI må der forventes en vandspejlsstigning i regionen på minimum 0,3-0,8 m i løbet af de kommende 100 år. På en række områder vil blandt andet øget ekstrem nedbør medføre behov for investeringer, samt at der tænkes helhedsorienteret på tværs af kommunegrænser ud over hele regionen. Bl.a. vil der være et stort potentiale i at kombinere indsatsen for et bedre vandmiljø og større naturværdier - som kan anvendes til rekreative formål - med klimatilpasning. En af de helt store udfordringer bliver at vurdere, hvilke konsekvenser de forventede klimaændringer vil få for byer, infrastruktur, natur, vandløb mv. I byområderne vil det fx være vanskeligt at håndtere de fremtidige vandmængder, selvom afløbssystemerne i de senere år er blevet dimensioneret under hensyntagen til de forventede klimaændringer, så har de gamle kloaknet stadig en begrænset kapacitet og vil overbelastes engang imellem. Kysterne er vigtige i regionen. De har stor betydning for de rekreative forhold, turismen og naturen. En samlet strategi for kysternes udvikling i regionen vil være et godt værktøj i den lokale planlægning af konkrete tiltag. Klimaforandringerne kan også forventes at få betydning for beredskabet (redning, brand, politi mm.) i regionen. Et styrket beredskab i hovedstadsregionen skal ses som en indsats på tværs af sektorer. Beredskabet skal tilpasse sig ændringerne i klimaet og være forberedt på hyppigere situationer med ekstreme vejrsituationer. Samtidig er det vigtigt at hjælpe regionen med at beskytte sig selv bedre mod effekterne og eventuelle skader som følge af klimaændringer. Beredskab omfatter således både præventive tiltag før en skade eller katastrofe indtræffer, såvel som tiltag for at begrænse skadens omfang, når skaden er sket. Der er behov for en helhedsorienteret beredskabsplanlægning, som særligt skal se på forebyggende tiltag i et regionalt beredskabsprogram. Samtidig er det vigtigt også at se bredere på, at anden kritisk infrastruktur i regionen er sikret med koordineret forebyggende initiativer(bygninger, transport, energi, og vandforsyning). 4

5 Lidt under halvdelen af kommunerne har udarbejdet en beredskabsplan og/ eller udført en beredskabsanalyse. Flere af kommunerne påpeger, at netop beredskabsplanlægningen kunne være et relevant område for Region Hovedstaden at analysere og få gennemarbejdet. Kortlægning af indsatsen I forhold til Region Hovedstaden, så vedtog Regionsrådet i februar 2009 en strategi for bæredygtig udvikling inden for egen virksomhed, som omfatter en række fælles mål for forbruget af energi og klima, kemikalier og vand samt udledning af spildevand og produktionen af affald. Handlingsplanen medtager som bilag miljørigtige forskrifter for udbud og indkøb. For at skabe overblik over den igangværende indsats har regionen fået udarbejdet en kortlægning af kommunernes klimaindsats inklusiv kommunernes idéer til hvilke områder, de har behov og interesse for at der igangsættes en klimaindsats, der går på tværs af sektorer, geografi og myndighed. Kommunerne i hovedstadsregionen har klimaet højt på dagsordenen. Mange kommuner er allerede i fuld gang med at udvikle konkrete initiativer, der skal sikre fx reduktion af CO2. Fx har 21 kommuner udarbejdet klimastrategier, 13 af de 21 kommuner har udarbejdet klimahandlingsplaner, 19 kommuner deltager i Elsparefondens Kurveknækkeraftale og 18 kommuner har underskrevet Danmarks Naturfredningsforenings klimaaftale om at være klimakommune. Kun en enkelt kommune har ikke programsat udførelsen af klimastrategiarbejdet. Kommunernes primære fokusområde er uden sammenligning indenfor energieffektivisering af kommunale bygninger. I alt 66 % af alle kommuner oplyser at have energibesparelser i bygninger som fokusområde. De kraftigere og øgede nedbørsmængder er noget de fleste kommuner har forholdt sig til. Det kraftige regnvejr i sommeren 2007 satte effektivt forberedelse til ekstrem regn på dagsordenen. De berørte kommuner har alle postet store beløb i udvidelse af kapaciteten i kloakkerne samt oprettelse af områder med mulighed for oversvømmelse eller regnvandsbassiner. Kommunerne har - i forbindelse med kortlægningen - udtrykt behov for adgang til flere værktøjer og mere viden til brug for kommunernes klimaarbejde. Værktøjer, som kan hjælpe dem med at prioritere de væsentligste områder i klimaarbejdet samt værktøjer, som kan anvendes til at planlægge og igangsætte de nødvendige og bedste klimatiltag. Omtrent halvdelen af kommunerne har udtrykt behov for at have nogle flere platforme, hvorpå der kan udveksles erfaringer og tilegnes ny viden. Det er et ønske fra mange kommuner, at Region Hovedstaden faciliteter sådanne tværkommunale indsatser. Behovet for at kunne fremme adfærdsændringer internt i organisationen og eksternt i kommunen opleves også som stort blandt mange kommuner. 5

6 Flere kommuner ønsker at der blev sat fokus på vareforbrug, idet vareforbrug udgør en meget stor del af CO2 udledningen i en kommune, og fordi der i høj grad mangler et brugbart værktøj til en kortlægning af CO2 udledninger. Det betyder, at kommuner pt. ikke kan godskrives CO2 gevinsten, hvis de køber klimavenligt ind. Kortlægningen viser også et ønske om analyser til en vurdering af fremtidige klimascenarier og konsekvenserne for hovedstadsregionen, viden om finansiering af klimainitiativer, samt behov for adgang til opdaterede trafikdata i forhold til den kollektive trafik og den private bilisme. Derudover viser kortlægningen, at flere af de opgaver kommunerne arbejder hen imod at løse - fx planlægning af klimavenlige transportløsninger og varmeplanlægning og implementering af vedvarende energi er problematikker - vil give større effekt, hvis de løses på tværs af kommunegrænser. Endelig har en del kommuner eksplicit udtrykt forventninger til Region Hovedstaden om at fremstå som et godt eksempel for kommunerne. Region Hovedstaden er med tiltag omkring et miljø- og energiledelsessystem på hospitaler og institutioner kommet videre i deres arbejde. Flere kommuner enten har eller er i gang med at opbygge certificeringsegnede miljøledelsessystemer, og flere af kommunerne vælger at inkludere energiledelse i deres system. På mødet vil udviklingschef Kristian Johnsen gennemgå resultaterne af de to analyser om hovedudfordringer og kommunernes klimaindsats. KONKLUSION Udviklingschef Kristian Johnsen gennemgik de overordnede hovedudfordringer på klimaområdet og kommunernes klimaindsats. Der blev stillet en række konkrete afklarende spørgsmål, som administrationen besvarede. Bilagsfortegnelse: 1. Klimaudfordringer og handlemuligheder 2. Kortlægning af kommunernes klimaindsats 3. Skema med overblik over implementerede klimaindsatser i kommunerne Sagsnr: Arkiv:

7 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 VIDERE PROCES FOR KLIMASTRATEGIEN - HERUNDER IGANG- SÆTTELSE AF ANALYSER SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog den 18. august 2009, at regionen skal udarbejde en klimastrategi for hovedstadsregionen. Strategien forventes at være udarbejdet ultimo Regionsrådet har afsat 10 mio. kr. til implementering af strategiens forslag til konkrete initiativer og 5 mio. kr. til rådgivningsbistand og analyser. Klimastrategien skal bygge på ny og konkret viden om klimaudfordringer og realiserbare løsninger. Derfor er en central aktivitet i udarbejdelsen af strategien at udarbejde en række analyser, som skal skabe overblik over udfordringer, udpege løsningsmuligheder samt levere konkrete værktøjer, som kan hjælpe kommunerne, regionen og andre aktører til at imødegå klimaudfordringerne og realisere strategien. For at sikre inddragelse af de centrale aktører lægges der op til, at Region Hovedstaden vil facilitere dialogprocesser, hvor de centrale aktører både i forbindelse med analyserne og efterfølgende - inddrages i at identificere de centrale udfordringer og udpege realiserbare løsninger. Samtidig lægges der op til en proces, hvor kommunerne inddrages på politisk niveau, både undervejs i dialogfasen og i forhold til den politiske behandling af selve klimastrategien. Proces Regionens Miljø- og klimaudvalg har ansvaret for det forberedende arbejde med klimastrategien og vil løbende blive inddraget. Der lægges op til, at forretningsudvalg og regionsrådet inddrages på relevante tidspunkter i processen og skal til sidst behandle den endelige klimastrategi. Klimastrategien forventes udarbejdet i tæt samarbejde med Kommunekontaktrådet (KKR). Det foreslås, at der på centrale tidspunkter i forløbet afholdes møder mellem KKR s formandskab, regionsrådsformand og udvalgsformand på strategisk vigtige tidspunkter. KKR forventes at blive konstitueret i løbet af marts måned. Med henblik på faglig sparring etableres en administrativ følgegruppe bestående af 7-8 af KKR udpegede kommuner på teknik- og miljødirektørniveau, repræsentanter for relevante organisationer og statslige styrelser med inddragelse af relevante stabe i forhold til indsatsen overfor Regionens Hovedstadens egne virksom- 7

8 heder. Formålet med følgegruppen er i første omgang at følge og kommentere de igangsatte analyser. Procesplanen er opdelt i tre faser forberedelses-, dialog- og beslutningsfase. En detaljeret tidsplan inklusiv politiske milepæle fremgår af vedlagte procesnotat og skema. Analyser En central aktivitet i udarbejdelsen af strategien er analyserne, som skal identificere de konkrete udfordringer på de prioriterede indsatsområder, udpege løsningsmuligheder samt levere konkrete værktøjer, der kan hjælpe kommunerne, regionen og andre aktører til at imødegå klimaudfordringerne og realisere strategien. Der påtænkes gennemført 7-8 analyser inden for den økonomiske ramme for klimastrategien. Analyserne kan opdeles i tre kategorier; en analyse er igangsat, nogle igangsættes snarest muligt og andre igangsættes senere. Forslagene er baseret på input fra regionen, Cowis viden og erfaring med kommunernes klimaindsats samt kommunernes egne ønsker og behov for ny viden, der blev identificeret i kommunekortlægningen. Analyserne introduceres i det følgende: 1) Klimaændringer i hovedstadsregionen (er igangsat) Formålet med denne analyse er at belyse klimaændringernes betydning for regionen ved forskellige udviklingsscenarier, hvilke typer af klimaændringer, der vil have størst betydning for regionen samt udvikle overblikskort, som kan anvendes i den konkrete planlægning på området. 2) Transport og CO2-reduktion, klimarigtigt byggeri samt CO2-udledninger fra regionen som virksomhed (alle 3 analyser igangsættes snarest) Formålet med analysen vedrørende Transport og CO2-reduktion er at identificere og kvantificere mulighederne for CO2-reduktioner ved tiltag inden for transportsektoren. De primære mål for analysen Klimarigtigt byggeri er at udarbejde et virkemiddelkatalog for nybyggeri, eksisterende byggeri og ny teknologi, samt at udvælge demonstrationsprojekter. For at nedbringe hospitalers og institutioners CO2-udledninger er det vigtigt, at råde over den bredest mulige CO2-kortlægning. Med analysen CO2-udledninger fra regionen som virksomhed er formålet at kortlægge CO2-udledninger fra transport-, affalds- og spildevandsområdet. 3) Hovedstadsregionens drivhusgasudledning, Klimafokus i beredskab, Energi tværgående VE planlægning samt Økonomi og partnerskaber: 8

9 Formålet med analysen Hovedstadsregionens drivhusgasudledning er at udarbejde en samlet kortlægning over hovedstadens CO2-aftryk. Analysen Klimafokus i beredskab vil i forlængelse af klimatilpasningsanalysen se på, hvordan klimatilpasning og beredskab kan integreres bedst muligt og belyse hvilke områder og spørgsmål, der er afgørende for en klimaorienteret beredskabsstrategi. Analysen Energi tværgående VE planlægning skal afdække regionens nuværende energiforsyningsstruktur, samt identificere mulige Vedvarende Energi (VE)- tiltag i regionen. Formålet med analysen Økonomi og partnerskaber er at styrke kommunernes muligheder for at skaffe den nødvendige finansiering og de nødvendige partnerskaber, der kan gøre det muligt at omsætte mål og strategier til konkrete handlinger, som skaber reduktioner i udledningerne af drivhusgasser og tilpasser kommunerne til de kommende forandringer. KONKLUSION Udviklingschef Kristian Johnsen gennemgik et forslag til den videre proces for arbejdet med klimastrategien og de områder, som administrationen er gået i gang med at få analyseret og hvilke områder, hvor der vil blive igangsat analyser efter dialog med kommunerne. Der var enighed i udvalget om, at det bliver interessant at se resultaterne af de igangsatte analyser. Den foreløbige køreplan for klimastrategiarbejdet blev gennemgået, men det blev påpeget, at processen kan blive mere langstrakt, hvis der sker forsinkelser i analysearbejdet, f.eks. som følge af faglige problemer. Der var enighed i udvalget om, at tidsplanen var meget presset, og at der er behov for at bruge 1. kvartal 2011 til at færdiggøre klimastrategien. Tids- og procesplanen justeres i overensstemmelse hermed, og den vil herefter blive forelagt forretningsudvalget. Bilagsfortegnelse: 1. Notat om klimastrategien og den videre proces 2. Bilag til procesplan - skema 2. Præsentation af analyser Sagsnr: Arkiv: 9

10 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 FORNYET DRØFTELSE AF ARBEJDSFELTER SAGSFREMSTILLING I forbindelse med udvalgets behandling af arbejdsfelter på sidste møde blev det aftalt at tage spørgsmålet om arbejdsfelter op på ny på det efterfølgende møde. Der lægges således op til drøftelse, bl.a. med henblik på udformning af udvalgets kommissorium for resten af Der vedlægges slides over mulige arbejdsfelter, som administrationen præsenterede på udvalgets første møde. KONKLUSION Der var i udvalget enighed om, at klimastrategien og bæredygtigt byggeri fra startskommissoriet også skal være en del af 2010 kommissoriet. Herudover ønsker udvalget, at bæredygtig udvikling af regionens virksomheder skal være en del af 2010 kommissoriet, herunder agenda 21 handlingsplanen, grønt regnskab og energiledelse på regionens virksomheder. Administrationen vil på dette grundlag lave et udkast til 2010 kommissorium til forelæggelse for forretningsudvalget. Bilagsfortegnelse: 1. Slides fra første møde onsdag den 11. februar 2010 om arbejdsfelter Sagsnr: Sagsgr.: 10

11 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 OPLÆG TIL EKSKURSION TIL SKÅNE DEN 16. APRIL 2010 SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø- og klimaudvalget den 11. februar 2010 drøftede man udvalgets arbejdsplan, hvor det blev tiltrådt, at der afholdes en studietur til Skåne den 16. april Turens hovedfokus skal være klima og miljørelaterede tiltag i Skåne. Formiddagen afsættes til oplæg af Region Skånes og Malmø Kommunes arbejde med forskellige klimaspørgsmål. Efter oplæggene vil der være mulighed for drøftelse og diskussion om fremtidige udfordringer på klimaområdet på tværs af sundet. Efter frokost - der planlægges indtaget i Malmø - lægges der op til, at delegationen besøger relevante virksomheder og anlæg i Malmø og omegn. Turen starter den 16. april kl om morgenen fra Københavns Hovedbanegård og slutter samme sted ca. kl Forslag til program: Ca Afgang fra Københavns Hovedbanegård Ca Ankomst til Region Skåne Oplæg med præsentation af Region Skåne og Malmø Kommunes klimaindsats Spørgsmål og drøftelse af fremtidige klimaudfordringer Frokost i Malmø Besøge virksomheder og anlæg i Malmø og omegn Ca. 18:00 Hjemkomst til Københavns Hovedbanegård Forslag til besøg om eftermiddagen: Skånetrafikkens busdepot i Malmø. Alle bybusser kører i dag på biogas Information om klimastrategien som Region Skånes sygehus arbejder efter og et besøg på en tilpasset klinik Solenergianlæg og bæredygtigt byggeri i Malmø Miljøpædagogisk virksomhed - med Øresund som fokusområde 11

12 KONKLUSION Administrationens udarbejdede forslag til ekskursion til Skåne den 16. april blev gennemgået, og der var enighed om, at det er et interessant program, men at tiden til frokostdelen skulle reduceres. Derudover så man gerne, at der ved virksomhedsbesøgene blev prioriteret solenergivarme og bæredygtigt byggeri i Malmø og klimastrategi i det skånske sygehusvæsen. Administrationen vil herefter gå i gang med at lave de fornødne aftaler i forbindelse med ekskursionen. Bilagsfortegnelse: Sagsnr: Arkiv: 12

13 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 MEDDELELSER 13

14 Den 2. marts 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 6 EVENTUELT MØDET SLUT: Kl NÆSTE MØDE: Mandag den 3. maj kl på Regionsgården Der er studietur fredag den 16. april