Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET
|
|
- Peter Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i det seneste statusmøde, møde med to-sprogskonsulenterne, den seneste statusanalyse og evalueringen af arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og engagerede lærere og pædagoger. Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde uddannede og kompetente lærere og pædagoger. Det er en stor styrke, at skolen har et godt ry, og der er stor søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner. eamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med pædagogerne i Fritidshjemmet og Fritidsklub. På baggrund af prognoser om faldende elevtal ser det ikke ud til, at vi skal ansætte nye lærere i de kommende år. Derfor vil det blive nødvendigt at efteruddanne lærere til at opnå de kompetencer, vi får brug for. Her tænkes blandt andet på fysik. En af vores lærere påbegynder linjefagsuddannelse i fysik i august Vi ønsker fortsat at styrke arbejdet med undervisningen af børn med særlige forudsætninger. Samtidig kan vi forudse, at inklusionsarbejdet omkring elever med særlige behov fortsat kræver et stort fokus. I forhold til arbejdet med teamene ønsker vi at sætte fokus på arbejdet med børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger. Vi ønsker at anvende facilitatorer, således at teamene bliver bedre til at agere i forhold til disse børn. Det kunne være konsulenter fra ADHDcentret eller evt. konsulenter fra Familiehuset, som kan hjælpe teamene med at klarlægge elevernes ressourcer og interaktionen mellem de voksne for at fremme elevernes læring, udvikling og trivsel. Vi vil gerne iværksætte dette
2 på 0. og 1. årgang. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Vores lærere giver udtryk for, at de påskønner, at der er højt til loftet på Hareskov Skole fagligt, pædagogisk og metodisk. Lærerne er godt i gang med en god proces omkring opfølgning på diverse test (dansk/matematik) og evaluering. Både lærere og elever er meget I kyndige og bruger I i den daglige undervisning. Vi har meget fokus på at bruge cd-ord, og det introduceres for alle elever i børnehaveklassen og er dermed et naturligt redskab i undervisningen. Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1. klasse. Vi har nu to uddannede Reading Recovery lærere. Der er stor vilje og interesse for at arbejde med forskellige evalueringsformer. I forhold til vejledning og sparring omkring undervisning har vi nu to læsevejledere, hvoraf den ene også fungerer som undervisningsvejleder. Vi har også en matematikvejleder. Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret, og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning og matematik. Vi vil i ledelsen blive endnu tydeligere i arbejdet med at opstille og synliggøre skolens pædagogiske udviklingsmål. Vi vil arbejde på at blive mere anerkendende i alle relationer. Vi har indkøbt flere bærbare computere og projektorer og er i fuld gang med at implementere dem i klasserne. Vi arbejder fortsat på at intensivere arbejdet omkring evaluering, herunder arbejdet med elevplanerne. Ikke mindst set i lyset af vores fokus på børn med særlige forudsætninger, hvor det er vigtigt at have differentierede mål i undervisningen. Vi forventer, at pædagogernes medvirken i undervisningen fra det kommende skoleår vil være med til at højne fagligheden og styrke inklusionsarbejdet i indskolingen. Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle mulighederne i forhold til differentiering og inklusion. Vi imødeser, at vi får flere og flere børn med særlige behov, og dette stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have fokus på.
3 Vi har en høj grad af velvilje og interesse blandt personalet for at arbejde med børn med særlige behov og forudsætninger. Vi er meget stolte over arbejdet i vores læseklasser, hvor det enkelte barn bliver mødt med tilpas forstyrrelse og udfordring i forhold til barnets kompetencer. Denne specialviden, som er opnået via arbejdet i læsehuset, nyder resten af skolen godt af. Vi finder, at det er en stor styrke, at pædagoger og lærere arbejder sammen om det enkelte barns udviklingspotentiale sammen med barnets forældre. August 2011 opretter vi en tale-høreklasse på Hareskov Skole. Det er elever, som tidligere har været i eksterne tilbud, som således nu skal inkluderes lokalt. Vi opfatter børnene fra tale-høretilbuddet og læsetilbuddet som en gruppe, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra det enkelte barns udviklingspotentiale og komptencer. Vi skal fortsat være opmærksomme på, at børn med særlige forudsætninger også kræver stort fokus. Dansk som andetsprog osprogede børn bliver meget hurtigt inkluderet på Hareskov Skole. Vi har meget få tosprogede elever. Vi ønsker at se det enkelte barn ud fra dets potentialer og kompetencer og vil fortsat arbejde for at give alle børn lige vilkår.
4 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Faglighed At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning S Der er fokus på inkludering af elever med særlige forudsætninger (EMSF). Sammenhæng Der er etableret samarbejde med Syvstjerneskolen omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London. Der har efterfølgende været afholdt en workshop med lærerne fra Hareskov Skole og Syvstjerneskolen. Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der sættes fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Der arbejdes med mindst et planlagt forløb i skoleåret egn E Evaluering Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Lærerne fra de to skoler mødes til fælles evaluering.
5 Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Der evalueres med eleverne gennem elevsamtaler. Hvordan er det gået? Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne. Forløbet omkring børn med særlige forudsætninger er forløbet særdeles godt. Der har været fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der har været fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team har arbejdet med forløb vedrørende yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Forløbet har været planlagt og udført i skoleåret Der har været afholdt en fælles workshopdag for de to skoler, hvor lærerne delte viden og erfaring med hinanden om de enkelte forløb. Hvordan følges der op på målet? Lærerne har evalueret ovenstående forløb på et pædagogisk rådsmøde, og de gav udtryk for, at de gerne vil fortsætte dette arbejde ved bla. at gentage workshoppen med videndeling. Vi vil som ledelse fortsat have fokus på undervisningen af børn med særlige forudsætninger, og vi vil således i det kommende skoleår understøtte planlægningen og udførelsen af disse undervisningsforløb. FFO S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) FFO indføres Fælles indskoling herunder sammenhæng med Gasværket. Skole og fritidstilbud har fælles pædagogiske visioner og mål.
6 iltag Opbygning og organisering. Forventningsafstemning om hvad vi er fælles om. Fælles pædagogiske dag. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Opbygning/udvikling af teamstruktur i forhold til den nye målsætning. At indskolingen indretter sig i de fælles lokaler. At lærere og pædagoger i højere grad opfatter hinanden som ligeværdige kollegaer og fx husker at tilrettelægge møder og samtaler sammen. Den nye struktur og samarbejdet evalueres på teammøder. FFO er indført pr. 1. januar Vi har i vores teamledelse udarbejdet følgende visioner om rammerne for samarbejdet: Overordnet mål for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen på Hareskov Skole: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Rammerne for samarbejdet mellem pædagoger og lærere Samarbejdet mellem lærere og pædagoger tager udgangspunkt i den gruppe børn, som de er fælles om (årgangsteam). Hovedopgaven for samarbejdet er at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn. For at optimere læringen og sikre trivslen hos børnene, kan opgaven i de enkelte team være forskellig. Årgangsteamet består af de samme lærere og pædagoger i tre år, hvor de følger årgangen fra maj i 0. klasse til maj i 3. klasse. Pædagogerne følger børnene både i undervisningen og i fritidsdelen.
7 Ligeværdigt samarbejde Lærerne har ansvaret for undervisningen, men både lærere og pædagoger understøtter det læringsmæssige indhold. Samarbejdet er baseret på respekt og kommunikation. Fælles ansvarsområder: Inklusion rivsel på årgangen og i klassen Relationer ml. børn Udvikling af sociale kompetencer Forældresamarbejde Et årligt forældremøde. En årlig udviklingssamtale mellem børn, forældre, lærer og pædagoger (to i 0. årgang). Udvidet forældresamarbejde i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger, eller hvor forældre, lærer eller pædagoger har en bekymring. Vi ønsker der udvikles fælles kurser/inspirationdage. eamsamarbejde herunder møder hver anden uge kl Her arbejdes med kompetenceudvikling, som forudsætter refleksion omkring den daglige praksis. Ledelsen prioriterer at være tæt på teamets samarbejde ved at deltage i teammøder jævnligt. eamet skal sikre sig, at dagsorden og referat sendes til alle i teamet og til ledelsen. At skabe rammer for videndeling og samtaler med udgangspunkt i den gode i historie. Der afholdes et årligt pædagogisk rådsmøde som fælles årsplanlægning. Derudover planlægges indskolingsfællesmøder.
8 I vores fælles teamledelse FFO/skole har vi arbejdet med vores ledelsesstruktur, både i forhold til ovenstående og i forhold til selve organiseringen af ledelsens arbejde og møder. Hvordan følges der op på målet? I det kommende år skal der skabes involvering og samarbejde omkring ovenstående i den fælles personalegruppe. Ledelsen vil følge processen tæt og have fokus gennem teammøder. S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Inklusion At vi i Furesø Kommune skal have endnu mere fokus på inkluderende praksis. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i et samarbejde mellem alle involverede parter, barnet, forældrene, pædagoger, lærere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Lærere og pædagogers kompetencer optimeres ud fra et anerkendende menneskesyn, således at vi i fællesskab bliver bedre i stand til at inkludere børn og skabe bedre trivsel for børn med særlige behov og særlige forudsætninger. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse (diplommoduler). Fokus på inklusion på de fælles teammøder og på fælles pædagogisk workshop. At vi er i stand til at inkludere flere børn. Spørgeskemaundersøgelse for elever, medarbejdere og forældre.
9 Hvordan er det gået? Fem medarbejdere og fire ledere har taget et diplommodul i inklusion. Psykiatrifonden har været i FFO en og holdt oplæg 4 formiddage omkring konflikthåndtering, den svære samtale, udviklingsforstyrrelser og ADHD. Vi har haft oplæg og konsulentbistand fra Furesø Familiecenter i forhold til vejledning og sparring omkring børn med særlige behov, og vi har gjort brug af kommunens konsulenter i forhold til en række af vores børn med bla. ADHD og udviklingsforstyrrelser. FFO 2 har deltaget i en kursusrække udbudt af Furesø ADHD-center. Vi er godt i gang med en proces omkring inklusion af børn med særlige behov. Der arbejdes med synet på barnet, og den ramme vi tilbyder, så skolen/ffo en og fællesskabet omkring dette, tilpasses til barnet i højere grad end tidligere. Hvordan følges der op på målet? Vi har ikke gennemført en evaluering af arbejdet endnu, da vi ikke er så langt i processen, at vi kan interviewe børn, medarbejdere og forældre. Vi har holdt samtaler med vores medarbejdere, som omhandlede inklusion og deres rolle i det. Inklusion vil fortsat være et af vores helt store fokuspunkter i de bestræbelser, der er på at understøtte det enkelte barn. Vi vil således i vores kvalitetsrapport for det kommende skoleår beskrive, hvordan vi vil fortsætte vores arbejde med inklusion.
10 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Inklusion S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Vi har i Furesø Kommune fokus på inkluderende praksis. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i et samarbejde mellem alle involverede parter: barnet, forældrene, pædagoger, lærere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. Vi har medarbejdere og ledere på diplommoduler i inklusion og en medarbejder på diplommodul i specialpædagogik. Vi har 11 medarbejdere, som skal på kursus om ADHD, samt fire medarbejdere på AMU-kursus om inklusion. Vi har konsulentbistand på 0. og 1. årgang med henblik på at styrke teamsamarbejdet i forhold til at løse inklusionsopgaver. Fokus på inklusion på de fælles teammøder og på fælles pædagogiske workshops. Vi har udstukket klare retningslinjer for sparring/rådgivning og visitationsprocedurer, så vi oplever en større sammenhæng med rådgivningsafdelingen. I det kommende skoleår er pædagogerne med i undervisningen i 24 timer pr. uge på en årgang. I 0. klasse er der pædagoger i alle 25 timer. egn At vi som udgangspunkt inkluderer alle børn, der bor i Hareskov Skoles skoledistrikt. At teamene omkring de enkelte årgange ser det som en fælles opgave og ansvar, at alle børn er en del af et fællesskab.
11 Vi har succes med at arbejde med holddeling og anvender i højere grad vores resurser til denne form for undervisning end til resursetimer til enkelte grupper af børn. Sprogbruget har ændret sig fra at tale om inklusion af enkelte børn til at tale om trivsel for alle børn. Vi oplever faglig stolthed og en høj grad af videndeling. Forældre og elever oplever, at det er trygt at gå i skole på Hareskov Skole. Forældre kan forvente en høj grad af forældreinvolvering for at lærerne kan tilrettelægge den bedste undervisning for det enkelte barn. Når inklusionen lykkes, vil vi opleve, at alle udviser en stor tolerence og forståelse for hinandens forskellige kompetencer og potentialer. Vores elever oplever, at der plads til alle på Hareskov Skole. E Evaluering I forhold til børnene, vil vi evaluere gennem undervisningsmiljøvurderinger og gennem spørgsmål vedr. inklusion og trivsel på de årlige elev/børnesamtaler. Vi ønsker at drøfte, hvad vi har opnået i forhold til inklusion med vores medarbejdere og forældre. Via skolebestyrelsen vil vi få en status på forældrenes opfattelse af arbejdet med inklusion og trivsel på de enkelte årgange. Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Vi evaluerer i forhold til medarbejdere ved teamsamtaler og på MUS-samtaler. Ikke klassedelt 0. klasse S De seneste år har vi på Hareskov Skole haft meget store klassekvotienter i 0. klasse, samtidig med at vi har inkluderet Sammenhæng børn med specielle behov. Det har betydet, at der er behov for at tilrettelægge undervisningen i mindre grupper med
12 M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? udgangspunkt i undervisningsdifferentiering. Vi ønsker at udskyde klassedannelse til, vi har større kendskab til børnenes faglige og sociale kompentencer og indbyrdes relationer. At skabe harmoniske og homogene 1. klasser, således at vi skaber større trivsel og sammenhæng i hele barnets skoletid. For at opfylde ovenstående ønsker vi at få større viden om barnets forudsætninger og potentialer inden klassedannelsen. Børnene bliver opdelt i basisgrupper, som er udgangspunkt for holddeling og differentiering. At vi har skabt 1. klasser som trives både fagligt og socialt. Klasserne opleves som dynamiske og med god synergi. Forløbet evalueres løbende gennem året med en følgegruppe bestående af forældre og personale. Elever med særlige forudsætninger S Der er fortsat fokus på at udfordre elever med særlige forudsætninger (EMSF). Sammenhæng Der er etableret samarbejde med Syvstjerneskolen omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London. Der har efterfølgende været afholdt to workshop med lærerne fra Hareskov Skole og Syvstjerneskolen. Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Det medfører, at alle elever bliver stillet opgaver, som modsvarer elevens kompetencer. Endvidere vil det medføre, at alle elever skal udfordres passende. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videreudvikling af hidtidige tiltag.
13 De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Der arbejdes med mindst et planlagt forløb i skoleåret Udviklingsgruppen involveres i tilrettelæggelse af tiltag. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Som forældre kan man erfare, at eleverne ikke nødvendigvis arbejder med de samme opgaver. Eleverne profiterer af undervisningen, og dette kan ses på deres resultater f.eks ved test og afgangsprøver. Det fremgår ligeledes af lærernes løbende evaluering af den enkelte elevs fremskridt og udvikling, som formidles til elever og forældre via elevplaner m.v. Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne Faglig læsning S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Da læsning er grundlaget for læring i alle fag, og vi ved, at den store indsats i indskolingen for at styrke læseindsatsen, har givet positive resultater, vil vi i skoleåret sætte fokus på den faglige læsning, så den positive læseudvikling følges op gennem hele skoleforløbet og i alle fag. At vores elever får en stor erfaring med at læse fagtekster. De skal undervises i at læse de forskellige genrer, så de får forståelse for og et godt udbytte af læsningen. Undervisningen i faglig læsning har det formål, at den skal styrke elevernes faglige viden og indsigt. Lærerne skal have viden om de forskellige komponenter i tekstforståelse. Der tilrettelægges en fælles kommunal dag med forskere fra Nationalt Videnscenter for Læsning, hvor alle lærere deltager.
14 Den 8. september, som er international læsedag, er på Hareskov Skole starten for dette års fokus på faglig læsning. Hele skolen vil i to lektioner udelukkende arbejde med faglig læsning. Skolens årgangsresurselærere vil læse undervisningsministeriets pjece Læsning i fagene og fremlægge den i teamene. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? Den pædagogiske udviklingsgruppe vil arbejde videre med tiltagene omkring faglig læsning. Eleverne får større udbytte af undervisningen og bliver bedre i stand til at tilegne sig fagligt indhold ved egen hjælp. Dette kan aflæses på test og afgangsprøver. Lærerne evaluerer løbende med eleverne om de faglige mål er nået. Udviklingsgruppen er med til at evaluere forløbet.
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKvalitetsrapport Hareskov Skole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Hareskov Skole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereSyvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SYVSTJERNESKOLEN 1 INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereToftevangskolen Indsatsområder 2011-2012
Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Indhold Det professionelle miljø... 3 1. Medarbejdernes professionsforståelse... 3 2. Teamsamarbejde... 3 3. Aktionslæring... 4 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan,
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 THORUP-KLIM SKOLE [Du kan tilføje et resumé eller en anden vigtig meddelelse her. Et resumé er typisk en kort oversigt over dokumentets indhold.] Side 1 Sammenfattende
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015
Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereKvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014-15
Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mere