VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt og (areal) KUAS j.nr.:

Transkript

1 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt og (areal) KUAS j.nr.: Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d juni 2007 af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum Kopi af (forældet) 4cm kort fra DKC Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Målesystem og nivellering... 5 Undersøgelsens forløb Undersøgelsens resultater (gennemgang) Perspektiver for videre undersøgelser... 8 Indstilling... 8 Anlægsliste... 9 Tegningsliste... 9 Fotoliste Abstract Ved en prøvegravning af et ca. 0,14 ha. stort areal blev fundet én dårligt bevaret stendyngegrav. Den blev ikke udgravet, da lodsejerens med kulturstyrelsens accept fik lov til at bevare den in situ under hallens gulv.

2 Oversigtsplan 2

3 Undersøgelsens forhistorie I 2006 modtager museet en byggesagsliste (J1) fra Viborg kommune, hvoraf det fremgår, at der er søgt om tilladelse til opførelse af et maskinhus på ejendommen Langmosegård, mat. 9g Roum By, der ligger ved landevejen mellem Møldrup og Hobro. Museet fremsender en foreløbig udtalelse (J3), hvorefter aftales en prøvegravning finansieret af museet. Lodsejeren kontakter dog først museet i maj 2007 for at få prøvegravningen gennemført og den foretages derefter d. 14. juni Faktuelle oplysninger Sted: Mat. nr. Anledning: Planer om maskinhus Areal: Ca. 0,14 ha. Lodsejer: Ole K. Mortensen Bygherre: Ovenstående Tidspunkt: juni 2007 Metode: Udlagt 4 1,8m brede søgegrøfter med rendegravemaskine og derefter afrømmet felter omrking en lokaliseret stendyngegrav. Forløb: Se nedenfor Maskine fra: Hvilsom Maskinstation Maskinfører: Bent

4 4 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Der var ikke tidligere gjort fund i det berørte område, men umiddelbart nord for området var registreret en overpløjet gravhøj (sb. 48), som der ved undersøgelsen ikke kunne ses spor efter : Lige NV for gården er registreret en gravhøj. Det kan meget vel være tale om en sløjfet megalit lige som de øvrige høje i området. Placeringen af en kommende gylletank falder muligvis sammen med placeringen af højen A: Umiddelbart NØ for gården er ved sløjfning af en høj fundet en bronzedubsko fra BÆX samt en flintdolk fra AYS(?) : Umiddelbart SV for gården er registreret en megalitgrav : Ca. 150m V for gården ligger en i dag fredet langdysse : Umiddelbart ved siden af sb. 46 er registreret endnu 2 høje med dyssekammer (-44, -45) : 2 gravhøje uden kendte fund mod henholdsvis N og Ø og beliggende inden for en afstand på ca. 500m. NB: Stendyngegraven blev fundet på SØ-siden af (og ikke som angivet på ovenstående kort midt på) den sydligste del af denne højning.

5 Topografi, terræn og undergrund Terrænet på stedet er let kuperet med østkanten af en svag højning i den nordvestligste del og med et svagt fald mod syd. Undergrunden består af leret sand/grus 5 Målesystem og nivellering Der blev ikke udlagt noget målesystem ved prøvegravningen Søgegrøfterne blev dog omtrentligt indmålt med stålmålebånd i forhold til skel mod øst, jf. skitsetegning T1. Der blev ikke nivelleret. Undersøgelsens forløb. Umiddelbart forud for prøvegravningen havde ejeren grønthøstet hveden på et ca. 50m langt og 25m bredt område lige nordvest for eksisterende bygninger. Prøvegravningen blev foretaget indenfor denne ramme og det blev besluttet at udlægge søgegrøfter omtrent parallelt med skellet mod øst og at udlægge den første søgegrøft (S1) langs vestsiden af det udsatte areal, da den her ville blive lagt hen over den østligste del af en højning, hvor der tidligere var registreret en nu usynlig gravhøj. Det blev straks konstateret, at det moderne pløjelag (K1) var ca. 0,28m tykt og at der var pløjet til undergrund. Der fandtes ingen spor efter fortidsminder i S1, hverken i undergrund eller i pløjelaget. Mod syd blev udlæggelsen af søgegrøften standset efter godt 30m, da der her var en naturlig, delvist opfyldt sænkning, hvilket betød, at der under det moderne pløjelag var et ældre muldlag (K2). På dette tidspunkt var det min vurdering, at jeg sandsynligvis intet ville finde. Jeg besluttede dog at udlægge yderligere en søgegrøft (S2) og min første tanke var at placere den tæt ved skellet/beplantningen mod øst og dermed ca. 20m øst for S1. Men på grund af det faldende niveau mod øst rykkede jeg den lidt længere mod vest, således at afstanden til S1 kun blev på ca. 15m. I den nordlige, højest beliggende del af S2 var der også pløjet til undergrund, men lidt ned af den svage skråning mod syd blev påtruffet sten tilsyneladende i et mindre fyldskifte (K3). Lige vest derfor i den anden side af søgegrøften sås et uregelmæssigt dyregangslignende aflangt fyldskifte (K5), som jeg ikke umiddelbart hæftede mig ved. Jeg overvejede straks at snitte K3 for at se om der var tale om en kogegrube (selv om stenene ikke virkede ildskørnede) eller for at se om der kunne være tale om et moderne fyldskifte fyldt med marksten. Nærheden til den fjernede gravhøj fik mig dog i stedet til at afrømme fyldskiftet helt og ved denne afrømning viste det sig, at der var tale om et ret aflangt fyldskifte fyldt med sten, og at der ved siden af og parallelt med dette sås et tilsvarende (K4), dog med færre sten. Jeg overvejede først om der kunne være tale om to grave placeret lidt sydøst for den fjernede gravhøj, men de forekom mig noget smalle i forhold til længden. Da jeg så på dem fra østsiden kunne jeg se, at K5 lå lige i forlængelse af K4, og at der i forlængelse af K3 også

6 kunne anes enden af et tilsvarende fyldskifte (K6), der dog var afbrudt af en større jordfast sten. Det gik nu op for mig, at der med stor sandsynlighed var tale om en stendyngegrav, og at jeg derfor måtte gøre prøvegravningen langt mere omfattende (og dyrere for museet) end planlagt. Først blev det lille felt udvidet videre mod syd for at få afklaret om der skulle ligge en stendyngegrav parallelt med den lokaliserede, sådan som det var tilfældet ved stendyngegravene under gravhøjen sb. 60 i Fjelsø sogn. Det viste sig ikke at være tilfældet. Derefter udlagde jeg en søgegrøft (S3) langs østsiden af området for at se om der skulle være en eller flere stendyngegrave i forlængelse af den lokaliserede mod øst. Der blev her fundet et enkelt lille stenfyldt fyldskifte (K7), men ingen spor efter stendyngegrave. Jeg anlagde derefter en søgegrøft (S4) mellem S1 og S2 uden at finde spor efter fortidsminder. Endelig afrømmede jeg resten af dødehuset og afrømmede området mellem S2 og S4 rundt om dødehuset. Antagelsen om et stendyngegravsanlæg viste sig at holde stik, da K3 og K4 viste sig at være to parallelle typiske grøfter i siderne af det formodede dødehus. Muldlaget over den vestlige del af dødehuset blev afrømmet i tynde lag for om muligt at finde oppløjede flintøkser/-mejsler, som er de typiske fund fra dødehusene. Der blev dog ikke gjort fund. Herefter blev videre prøvegravning standset selv om der måske burde være trukket søgegrøfter lidt længere mod syd ned i den svagt lavere beliggende del. I alt blev udlagt ca. 110 m søgegrøfter á 1,8m. Desuden afrømmedes yderligere ca. 50m 2 og dermed blev i alt afdækket ca. 230m2. Det svarer til knap 20 % af det samlede berørte areal, men udgør en større del af det topografisk oplagte areal. Lodsejeren og bygherren var til stede ved prøvegravningens begyndelse og åndede lettet op, da der ikke viste sig spor efter fortidsminder på højningen tæt ved den fjernede gravhøj sb. 48. Han vendte senere tilbage og blev præsenteret for fundet af stendyngegraven og konsekvenserne heraf, som jeg dog ikke umiddelbart kunne vurdere økonomisk, da jeg ikke havde tilendebragt prøvegravningen. Det blev dog overvejet om maskinhallen kunne flyttes, men det fandt lodsejeren ikke muligt, da stendyngegravens placering midt i området ville kræve en betydelig flytning mod nord eller syd og i begge tilfælde være meget uhensigtsmæssigt. Bygherren foreslog, at gravanlægget kunne bevares under hallens gulv, hvilket jeg gav udtryk for, at jeg var betænkelig ved, men at KUAS ville blive præsenteret for forslaget og måtte tage en beslutning om det var en mulighed. Da prøvegravningen var afsluttet uden yderligere fund var bygherren ikke længere til at træffe, men der blev etableret telefonisk kontakt en time senere. Jeg redegjorde for det endelige resultat og min indstilling. Jeg lovede at fremme sagsbehandlingen og at fremsende sagen som en hastesag til KUAS. Såfremt KUAS godkendte indstilling og budget, og at han efterfølgende skriftligt godkendte budgettet, ville vi undersøge gravanlægget i den kommende uge, så han hurtigt kunne komme i gang med sit anlægsarbejde. Det endte efterfølgende med, at han fik accept fra Kulturstyrelsen til at bevare gravanlægget under maskinhallen! Anlægsarbejdet blev derefter gennemført i juli måned (ferie), og museet fik således ikke lejlighed til at kontrollere om betingelserne for in situ bevaring blev overholdt. 6

7 7 Undersøgelsens resultater (gennemgang). Det blev fundet en stendyngegrav, jf. fotos. I dødehuset var der pløjet til undergrund både imellem og udenfor de to bevarede grøfter. Det var derfor ikke underligt, at der ikke her blev gjort fund. Gravene øst derfor var bedre bevarede, men der blev ikke gjort fund. Se foto E3 nedenfor.

8 Perspektiver for videre undersøgelser Det er min vurdering, at der ved yderligere undersøgelser. Stendyngegrave forekommer som ved Vroue i meget lange rækker, men sådanne lange rækker er mig bekendt endnu ikke fundet i den østlige del af stendyngegravenes udbredelsesområde. VSM har udgravet flere forekomster af stendyngegrave og de østlige forekomster rummer måske kun én grav ved Årup ( ) i Kvorning sogn, da den ifølge Mette Iversen var beliggende uden sammenhæng med andre grave. Det samme kan også have været tilfældet med en grav ved Egelundsparken i Ørum ( ), men her ligger det fundne anlæg ved kanten af udgravningsfeltet.. Undersøgelserne ved Langdyssegård har også kun frembragt et enkelt anlæg, og selv om der ikke er fundet yderligere anlæg lige rundt omkring det undersøgte anlæg, så er det undersøgte område så begrænset, at det ikke helt sikkert kan afgøres, om der er tale om et isoleret beliggende anlæg. Skulle der blive foretager yderligere anlægsarbejder ved Langdyssegård er det relevant at forsøge at få afklaret om der skulle være andre stendyngegrave i nærheden. Da stendyngegraven (som andre steder) er fundet i et lokalområde med flere megalitter vil det også være relevant at få afklaret om der er bopladsspor eller andre former for anlægsspor fra tragtbægerkultur i nærheden 8 Indstilling Det blev indstillet, at stendyngegraven enten skulle bevares for eftertiden eller undersøges for bygherrens regning.

9 VSM Anlægsliste K-nr. Art Beskrivelse Fund Foto Tegning Datering Anlæg K1 Muldlag Moderne pløjelag ca. 0,28m tykt. E1-2 Moderne K2 Muldlag Under det moderne pløjelag fandtes især i den sydlige del, men partielt også mod øst og nordøst et ældre, tilsyneladende strukturløst muldlag. Der blev ikke gjort fund i dette lag, som derfor ikke kan dateres nærmere. K3 Grav Kun afrømmet, jf. foto. E1-3 Stendyngegrav I Ikke undersøgt K4 Grav Kun afrømmet, jf. foto. E1-3 Stendyngegrav I Ikke undersøgt K5 Grøft Kun afrømmet, jf. foto. E1-3 Stendyngegrav I Ikke undersøgt K6 Grøft Kun afrømmet, jf. foto. E1-3 Stendyngegrav I Ikke undersøgt K7 Fyldskifte Kun afrømmet, jf. foto. Ikke undersøgt Tegningsliste T. nr. Målestok Art Indhold Dato Tegner T1 1:1.000 Skitseplan Omtrentlig placering af søgegrøfter M. Mikkelsen

10 VSM Fotoliste Nr. Indhold Retning fra Dato Fotograf E1 NØ-lige del af stendyngegrav afdækket i søgegrøft 2 og felt øst herfor. NØ MM E2 NØ-lige del af stendyngegrav afdækket i søgegrøft 2 og felt øst herfor. NØ MM E3 Stendyngegravsanlæg helt afdækket NØ MM

11 09116E1. Grøfterne i stendyngegraven delvist muldafrømmet. Set fra NØ. Bemærk, at der mellem grøfterne er pløjet til undergrund. 11

12 09116E2. Stendyngegraven delvist muldafrømmet. Set fra NØ Bemærk spor efter pløjning i undergrunden 12

13 09116E3. Stendyngegraven muldafrømmet. Set fra NØ 13 Se side 7